Ble-venlige barselsgryder

Skrevet af Jacob

Nu hvor to er blevet til tre, bliver der hurtigt fokus på tidsrøvere i hverdagen. Så her i den første tid hjemme, har jeg taget en ordentlig tørn i køkkenet og lavet et par store portioner kalkungryde og kødsauce, som fryses ned i portioner.

Styrken ved begge retter er at de er nemme at lave, med kun relativt kort tid hvor man skal være over det. Det er også retter som kan bære at stå og simre hele dagen. Yderligere går de godt sammen med nemt tilbehør som ris og pasta.

Som et forsøg på at strække vægt og volumen lidt – uden at “tynde” retterne – har jeg købt kikærter på dåse, som er kørt til mos i minihakkeren. Man kunne også bare opbløde kikærter selv, men lige for tiden vejer “bekvemt” tungt i indkøbskurven. Det bliver en lysebrun pasta med bittesmå bløde klumper i som dels er med til at tykne retten og spare maizena, men der er også godt med protein i. Det er ikke noget man smager, men der er da røget 750g ekstra fyld i de to retter tilsammen.


Kødsauce
2,5 kilo hakket okse
3 store peberfrugter, hakket fint
8 store gulerødder, revet
1/2 liter sødmælk
5 dåser hakket tomat
1 dåse kikærter, moses på minihakkeren
140g tomatpure
1 dåse majs
4 store rødløg
4 fed hvidløg
1 terning oksebouillon
Salt og peber.

Man kan starte allerede om formiddagen med at brune løg og tomatpure af, lige brune køddet og hælde de våde produkter ved. Kødsauce bliver kun bedre af at stå og simre. Det er knap så vigtigt hvor hurtigt og hvornår de øvrige ingredienser kommer i. Og så kan kødsauce kan jo bruges til mange ting, og en portion der tages op kan f.eks. peppes op med oregano og køres på pizzadej, få en dåse røde eller kidneybeans, majs samt chili osv og gøres til chili con carne, bruges i en lasagne, etc. Den kan også bare tages som den er og spises med ens favoritpasta. Ovenstående omgang gav 12 portioner af minimum 500 gram hver.

Kalkungryde
2 kalkunbryster á 900g snittet i grove stykker
2 pakker bacon, skåret i små stykker
1 liter fløde
1/2 liter cremefraiche 18%
1/2 liter sødmælk
5 store peberfrugter(gul+rød) skåret i fingerspids-størrelse
5 store løg skåret som peberfrugterne
500g champignon
2 dåser kikærter, moses på minihakkeren
2 grøntsags bouillonterninger
2-4 “sweet potatoes”, skæres i skiver
salt, peber, en anelse paprika

Igen en ret der kan startes tidligt, og laves færdig løbende som det passer. Jeg startede med de våde ting i en gryde, og brunede så bacon af i en sautepande med låg ved siden af. Derefter løg, lidt senere champignon og som det sidste stegte jeg kalkunstykkerne kort tid før servering, de fik kun 5 minutter i den store gryde. Igen er det nemt at komme grøntsager osv i løbende, den bliver heller ikke ringe af at simre hele dagen. Denne ret er selvfølgelig ikke så alsidig som kødsaucen, men smager glimrende med ris til. I samme væk har jeg kogt ris til to dage, som jeg bare hælder sammen med gryderetten under opvarmningen i morgen. Ovenstående omgang gav 10 portioner.

Storken er landet

Efter at have ladet vente lidt på sig, kom vores lille søn endelig ud til den store verden 1. august. Han vejede 3320g ved fødslen og var 51cm lang. 
Vi havde en lille uge på neonatal-afdelingen pga. en infektion, men alt er vel og nu er vi kommet hjem og er i gang med at finde en ny hverdag.

Første færdige emner fra drejebænken

Skrevet af Jacob

Jeg har ikke kunnet holde mig fra min drejebænk, og har sneget mig i værkstedet de sidste par dage for at støve teknikken lidt af og dreje et par prøver. I dag har jeg så lavet mit første brugbare resultat.

Guldregn, syren og fyrretræ.

Jeg har lavet et håndtag til kaffestampning i guldregn, efter at have pudset formen og teknikken lidt af på de to emner til højre. De stykker syren jeg havde lagt på hylden med lim på enderne, var desværre alle flækket hele vejen på langs, derfor revnen i midten. Jeg har med vilje centreret lidt forskudt fra kernen, så der kommer noget af det lysere ved med, det er en simpel måde at lave et lidt specielt look.

Der er flot spil i den olierede guldregn
Jeg er rigtig glad for slutresultatet, og havde faktisk troet at der skulle trænes lidt mere. Håndtaget er slebet med korn 120-240-400 og til sidst med fin ståluld inden det er blevet olieret. Nu gælder det så at lave lidt flere håndtag i guldregn.

Drejebænk Myford ML8

Skrevet af Jacob

Det er nu ved at være 15 år siden jeg stoppede på ungdomsskolens eftermiddags og aftenhold i træværkstedet. Træværkstedet er i dag lukket ned, det er nok ikke dét de unge vil have. Men nu hvor lejligheden er skiftet ud med et landsted, hvor der er et decideret værksted, så begynder trangen til at lave spåner at trække igen. Jeg har gået og kigget lidt efter en drejebænk, så jeg kan dreje balustre til den kommende trappe selv. Der er også nogle håndtag til kaffemaskinen, der trænger til opgradering.

Det lykkedes mig at støve en gammel brite op, en Myford ML8. Det herlige ved en drejebænk, er at teknikken er uhyre simpel, og har været brugt siden tidernes morgen. Man har fundet afbildninger af drejede emner der er flere tusinde år gamle. Derfor skal man heller ikke “kimse” af en gammel drejebænk, så længe lejerne er gode. Et godt solidt lan, giver sig ikke så let, og jernrøret på denne bænk er 4-5mm i godset, og 3″ i diameter, altså en stærk sag.

Denne model er lidt speciel, fordi der er mulighed for at spænde lidt større emner op på bagsiden. Den er altså bygget til langsdrejning på højre side, og skåle på venstre side af huset. Man skal dog være opmærksom på at gevindende er lidt “sjove” og man skal altså påregne at købe en omløber hvis man skal bruge standardstumper fra andre maskiner. Langssiden har 1″x12tpi gevind, og på bagsiden er det 7/8″x12tpi linksgevind. Hullerne til værktøjsanlæg er også specielle, 3/4″ eller 19mm. Men ak, så må man jo bore hullerne op, eller fjerne tappen og svejse en ny på.

Da jeg fik den i løs vægt, har jeg lavet en bordplade af 16mm MDF der ligger på en ramme af 2×4″ reglar. Der var heller ikke nogen motor til, så jeg har bjerget en motor fra en hjemmebygget rundsav som tidligere ejer af vores hus har lavet. Den var livsfarlig alligevel, jeg har aldrig brugt den og kommer aldrig til det. Ingen nødstop, intet anlæg og ingen spaltekniv. Den skulle lige have skiftet rotationsretning, men passede i motorbeslaget til Myforden og kræfter/omdrejninger passer tæt på 100%. Sidste trin bliver så at lave et underbord – det er godt der er lidt tømmer til overs fra byggeriet.

Der mangler dog en medbringer for at jeg kan komme i gang. Da maskinen bruger morse konus systemet, er det rimelig let at finde stumper der passer til den mindste MK1 selvom om MK2 er mest normal i dag. Den flinke mand der gav mig drejebænken, var endda så rar at give mig nogle drejejern med, så jeg kan komme i gang. Det skal nok blive sjovt, at få drejet lidt igen. Nu må vi se om det hele er gået i glemmebogen, der er i hvert fald godt med øvetræ i brændestakken. Det er i hvert fald godt at kunne lave lidt håndtag og andre småting selv fremover.

Jagten på den gode kaffe – del 2

… fortsat fra del 1 – skrevet af Jacob.


Hvor finder jeg så god kaffe?
Men dyr kaffe, er ikke lig med god kaffe. At købe kaffe i et supermarked hvor mælk og mel er billigt, kan virke fristende. Men supermarkedet er også et fordyrende led, det er ofte her den største avance lægges på varen. Jeg har i denne uge været i superbest hvor jeg faldt over færdigmalede Illy espresso bønner. Bevares, bøtten er flot og elegant, men kiloprisen for færdigkværnede bønner uden angivelse af alder lå på hele 300 kroner. For at sætte det lidt i relief, kan man hos et af danmarks mest prominente risterier, Coffee Collective, købe samme mængde espressobønner som er friskristet til samme pris. Er man lidt mere magelig, kan man købe adskillige slags økologisk fairtrade kaffe af høj kvalitet til 200-250 kroner kiloet inkl. fragt på danske netbutikker. Hvis man har mod på at købe lidt større mængder, kan kiloprisen komme godt ned. Flere risterier tilbyder en smagepakke til reduceret pris, eller en abonnementsordning til favorabel pris. Det er ikke umuligt dags dato at få tilsendt et helt kilo friskristet økologisk kaffe hver måned, for 175,- inkl. fragt. Det skal også i denne forbindelse bemærkes, at hele kaffebønner i en snæver vending godt kan fryses! Men det kræver selvfølgelig at man har en hæderlig kaffekværn så man selv kan kværne løbende, og man taber lidt smag i processen.

Hvad skal jeg bruge til at lave en rigtig god kop kaffe?
Ironisk nok kan man faktisk lave en helt suveræn kop kaffe med udstyr der ikke koster alverden, også selvom man kun er sig selv i husstanden. En stempelkande kan fåes fra 12 og ned til 3 “kopper” som i virkeligheden snarere er 1 lille krus. Jeg mener min 3-kops bodum brygger, kostede 150 kroner på tilbud. Standard-udgaven til 8 kopper er set på tilbud til 199,- flere gange. Sæt den sammen med en elkedel, som de fleste har i forvejen, og så er du klar til at brygge fortrinlig kaffe.

Hemmeligheden ved stempelkaffe, er at det skal males grovere end mange tror, og så er der nogle ganske få trin i brygningen, som man skal gøre et nummer ud af. Køber du kaffe i et supermarked, har mange butikker efterhånden en kaffemølle stående. Kværn i den grove ende af skalaen, det giver det bedste resultat.

Den øvre del af et friskt konisk knivsæt.
Et sæt friske flade kværnblade, klar til at kværne kilovis af kaffe.

Vil du gerne have den helt friske oplevelse, så er det svært at komme udenom en kaffekværn derhjemme. Der bliver solgt mange krups og lignende kværne til billige penge, men de maser kaffen mere end de reelt kværner den. Selvom de har et sæt knive der ligner rigtige kværnblade, er der nogle knopper som maser bønnerne, fremfor skær der skærer bønnerne i stykker. Helt slemt står det til, med krydderikværne der sælges som kaffekværne. Det ligner et blenderblad der sidder i bunden, og har absolut intet med en kaffekværn at gøre. På et par friske kværnblade, skal man optimalt kunne skære i sin negl ved at køre den over skæret. Man kan i danmark købe Wilfa kværnen WSCG-2 for 599,- på nettet, som er glimrende til filter og stempelkaffe. Vil man brygge espresso, begynder et helt andet eventyr. Men da indstillingen til espressobrygningen er meget sart at arbejde med, er det på ingen måde anbefalelsesværdigt at bruge samme kværn til filter/stempelkaffe som man bruger til espresso. Husk at nye kværnblade skal køres til, så de første par kilo opfører den sig nok lidt ustabilt. På de helt store espressokværne, skal man typisk kværne 30 kg bønner før de er slidt til.

Så er vi klar til at lave kaffe.

Nok om udstyr, nu til lidt om proces. Sådan laver jeg stempelkaffe:

  1. Sæt vandet til at koge
  2. Hvis du har kværn derhjemme, så kværn kaffen mens vandet koger. 
  3. Doser ca. 60 gram kaffe pr liter vand, en køkkenvægt plejer at give tilpas præcision.
  4. Når kedlen slår fra, så vent et minut med at hælde vandet over.
  5. Hæld forsigtigt det varme vand(ca 90-93 grader) så alle bønner vædes, og fyld kun kanden 50%
  6. Efter 20-30 sekunder, hældes resten af vandet på
  7. Her er så et punkt som påvirker smagen markant. Jeg plejer at lade kaffen trække i 4-5 minutter afhængig af kaffebønnernes ristning. Er kaffen bitter, har den som regel trukket for længe.
  8. Når kaffen har trukket, røres der rundt med en ske og kaffen skummes af. Skummet giver en tør og bitter smag, prøv evt at smage på skummet – så er du ikke i tvivl om at det ikke hører til i din kaffe.
  9. Sæt hatten på, pres stemplet roligt og forsigtigt ned. Bliver der stor modstand, så træk stemplet lidt op og prøv igen. Maser du til, risikerer du at få kaskader af skoldhedt vand ud over det hele.
  10. Sidst men ikke mindst, så skænkes kaffen med det samme. Selvom man kan få termodækken til stempelkander, så er det en skidt idé at lade den stå. Bønnerne og vandet er stadig i kontakt, og når du skænker næste runde kaffe, er den blevet bitter. Lav hellere den mængde du skal bruge.
Det kan virke omstændigt ved første gennemlæsning, men i praksis tager det ikke meget længere end at brygge en kande kaffe på en moccamaster(ca. 6 minutter). Nå ja, så koster en moccamaster i øvrigt også 900-1.000 kroner på tilbud, og for de samme penge kan du få en rigtig fornuftig kaffekværn og stempelkande – til gengæld giver sidstnævnte dig mere smag for pengene fra de gode bønner.

Jeg har lavet en lille billedserie:

Halvt fyldt, kaffen udvider sig en del. 
Efter 30 sekunder fyldes der op
Efter 4-5 minutter ligger der et lag skum, det smager IKKE godt. Fjern det med en ske.
Stemplet presses stille og roligt i bund. 
Skænk kaffen med det samme!

Sidst, men ikke mindst, så husk at gøre kaffeudstyr ordentlig rent. Stemplet kan drejes fra hinanden uden besvær, og glasset kan ryge i opvaskeren. En kaffekværn kan adskilles med simpelt håndværktøj, og børstes ren med en blød pensel eller en tandbørste.

Jagten på den gode kaffe – del 1

Skrevet af Jacob

Jeg har dyrket min interesse for kaffe de sidste 5 års tid, og der er løbet rigtig, rigtig mange bønner gennem kværnene herhjemme gennem tiden. Vi danskere elsker jo – i store træk – generelt kaffe i en eller anden form. Men den kaffe mange af os drikker til daglig, tjener måske efterhånden mest til at vække kroppens funktioner i døgnets første timer, snarere end det er en smagsoplevelse at skrive hjem om. Den bitre kandekaffe lever i hvert fald et ganske godt og stabilt liv, og tiden hvor kaffe var noget eksklusivt, kan virke fjern. Hvis du godt kan lide en kop god kaffe og gerne vil gøre en ekstra indsats, har jeg prøvet at forfatte en lille guide til at finde og brygge noget flydende sort guld.

Lidt om holdbarhed
Nøglen til god kaffe, er at den er frisk. Jo mere bearbejdet en kaffe er, des kortere er holdbarheden. Til espresso, som nok er den mest krævende disciplin, vil bønner i hel form typisk være “for gamle” efter 6-8 uger fra ristningen. Stempel og filterkaffe kan man godt trække til 3 måneder. Som tommelfingerregel holder grønne bønner 3 år, ristede bønner 3 måneder og kværnede bønner 3 minutter. Omvendt er helt friskristet kaffe heller ikke god, da der dannes en del gasser i små lommer i bønnerne, som skal have lov til at dampe af over 3-4 dage. Det er på grund af afgasningen, at der er luftventiler i kaffeposer til hele bønner. Når man kværner kaffebønner, giver man adgang til en del flygtige aromaer som hurtigt forsvinder. Derfor er det optimalt at kværne kaffen lige inden der skal brygges. Jeg har endnu til gode at se en pose kaffe i et supermarked, som er ristet for mindre end to måneder siden.

Lidt om forarbejdning
Hvis vi ser bort fra bøndernes arbejde med kaffen, så har producenten tre muligheder for at justere på kaffens smag. Kvalitetsblanding, ristning og formalingsgrad. Rigtig mange kaffer er blandinger, eller blends om man vil. Det er absolut ikke en dårlig ting, det kan være svært at skabe en balanceret kaffe ud fra kun en type bønne, og man kan lave mere komplicerede men stadig balancerede smagssammensætninger ved at blande. Omvendt kan man også spæde gode bønner op med kedelige bønner. Næste punkt er ristningen, og her findes den mest udbredte form for “snyd”. Jo mørkere man rister kaffe, des flere af smagene forsvinder nemlig. Så har man en kaffe af ringe kvalitet, så kan man få den til at smage mindre skidt ved at riste den mørk. Men en rotte der er født i en kostald er altså stadig en rotte. Sidste ting man kan pille ved, er formalingen. Typisk filterkaffe der sælges herhjemme, er faktisk kværnet for fint. Det gør man typisk, fordi man er bange for at folk underdoserer lidt(man vil vel gerne spare…). Når kaffen kværnes fint, kan vandet trække mere smag ud af bønnerne på vejen igennem, men det giver ofte en “overbrygget” kop kaffe der bliver bitter.

Forskellige ristninger af kaffebønner. Den lyseste midt øverst er fra Coffee Collective, som gør sig meget i lyse ristninger. Det giver lidt mere syrlig kaffe, men med en del aromaer.  Læg også mærke til den store forskel i bønnernes størrelse da alle 4 kaffer er blandinger.

Kend din smag
Interessen for velsmagende kaffe er i stærk fremgang herhjemme, der er dukket mange nye risterier op med generelt højt ambitionsniveau. Det ses bl.a. at der er flere danske barista’er der kvalificerer sig til VM, og danske risterier er blevet tildelt “Cup of excellence” for deres kaffe. Men i sidste ende er det dine smagsløg der afgør om den kop kaffe du sidder med, er god. Nogle er til lysristet og meget syrlig kaffe, andre er til det mørke univers. Rammer du en rigtig god kaffebar, så står der også en bag disken som kan vejlede dig. Og som regel, kan man så købe en pose bønner med hjem hvis man synes godt om det man har smagt. Det kan bruges lidt som en løs tommelfingerregel, at en god kaffebar også sælger af deres bønner!

I del 2 skriver jeg lidt om at finde gode bønner, og én måde at brygge en god kop kaffe…

Pimp din kommode!

 Skrevet af Jacob

Didde er skrap til at finde ting på den blå avis. For nylig fandt hun en gammel, men hæderlig IKEA kommode til en hel krone. Den var rimelig pæn i den ellers noget sparsomme finér. Fyldningerne var dog halvgennemsigtige, og en stak babytøj bliver altså ikke kønnere af at blive lidt sløret.

Heldigvis har Didde så giftet sig med en grafiker, og 2. pinsedag gik med at tegne lidt. Eller det vil sige at jeg har brugt en pose godt og blandet af vektorgrafik fra nettet som er free for personal use.
Didde havde en idé om noget tegneserieagtigt og da der er tre skuffer, måtte det gerne være himlen, havet og under vandet, så det hele er bundet lidt sammen. Tegningerne er så blevet printet på vinylklæber, og monteret forsigtigt med gummiskraber og skalpel.
Har man ikke lige adgang til en storformat printer og tegneprogrammer, kan man f.eks. lime noget gavepapir på, eller finde et skiltefirma og købe noget indfarvet folie. Eller bare male felterne i en farve eller med noget tavlemaling så man kan skrive hvad der er i skufferne. Mulighederne er mange, og når møblet har kostet en krone, gør det ikke helt så ondt at male på det.

Lamper af kaffekopper

 Skrevet af Jacob

Vi ville gerne have nogle pendler, men enten blev det meget dyrt eller meget kedeligt med det udbud vi så i byggemarkeder og belysningsbutikker. Vi er selvfølgelig endt i et gør-det-selv projekt, med lidt genbrug inde over.  Didde fandt nogle billeder af hjemmelavede lamper af tekopper på pinterest.com, og da jeg jo er ekstremt glad for kaffe tænkte vi straks i de baner. Efter nogle dage støvede Didde 6 store cappucinokopper op i den blå avis, til hele 20 kroner – de kostede i øvrigt mere i brændstof.
Tanken er så at man borer et hul, og sætter en fatning osv i. Da det jo trods alt er en “lille” lampe, findes der nogle små(E14) fatninger med udvendigt gevind – bauhaus havde dem på hylden til 20 kroner stykket, der kan de fleste vist også være med. Udfordringen i dette projekt, ligger faktisk i at bore i keramikken. Da fatningen er ca. 28mm udvendig, fandt jeg et 30mm diamantkopbor til formålet på ebay til små penge, sendt fra England tog det kun et par dage at få hjem. (søg på “diamond hole saw”)
Den vigtiste detalje ved at bore i keramik, er at boret skal køles i vand under hele processen – ellers dør det i en fart, der udvikles meget varme og man risikerer at emnet revner. Istedet for at fedte med at hælde vand på, valgte jeg at nedsænke hele koppen i en bøtte med koldt vand. 

Det er en let opgave for en akkumaskine, i øvrigt. Da processen holdes kølig, og det kun er spidsen der er diamantbelagt, kan man sagtens styre boret med fingrene som på billedet, men det kræver dog lidt fingerkræfter. 

Når først der er dannet en rille, kan man slippe igen. Da vandet hurtigt bliver plumret, kan det anbefales at kun lige bore til der er en rille, så alle emnerne er markeret inden vandet bliver grumset.

Her ses tre af kopperne med tydelige ringe fra boret, de er vel en lille millimeter dybe. Herefter bores der bare derudaf med meget let tryk på maskinen og få omdrejninger. Jeg brugte det lave gear, og holdt lidt igen med “gassen”, jeg har nok ikke kørt med mere end 200-250 omdrejninger. Når man nærmer sig at være igennem, lettes trykket, så boret arbejder sig helt igennem af sig selv.

Samme proces for underkopperne. Her måtte en større væskebeholder til, for at de kunne være der. Da der ikke er noget centerbor på kopboret, er det især her at den lidt større diameter kommer til gavn. På kopperne kører boret på siderne i en “dal” og vil egentlig gerne centrere sig nogenlunde. Men på en flad underkop, skal man holde tungen lige i munden og holde godt fast med fingrene mens der ridses op med boret. Er hullet i underkoppen blevet en andelse forskudt, har man altså lidt tilgivelse på kontoen, da hullet er større end fatningen.

Seks kopper og underkopper er boret igennem. Det tog ca. en time, og ingen af delene revnede eller fik slået flige af i processen.

Her er første prøve samlet med fatningen som passer fint i længden. Der fulgte to møtrikker med, så man kan spænde den sammen om kop/underkop.
Som lyskilde har jeg fundet denne LED pære fra Osram. Den er kort, buttet, varm i lyset og æder kun 3,6 watt. Fundet hos bauhaus til 60 kroner stykket, og er hermed den dyreste del af lampen – men tjener sig hjem i længden, og skal ikke varme op som en sparepære.

Herfra er der så kun at finde den rette højde og afstand.
Budget, 6 cappucinopendler:
6 kopper fra den blå avis – 20 kr.
Kopbor fra ebay – ca. 60 kr.
6 fatninger – 120 kr.
Almindelig lampeledning – ca. 40 kroner.
Stykprisen lander således på ca 60 kroner. Tidsforbruget er endda også til at overkomme. Det tager vel 5 minutter pr. lampe at samle dem og 10 minutter at bore dem.
hertil kommer så lidt ledning – besparelsen på lamperne kan man så snolde op på stofledning i retrofarver hvis man er til den slags. 4 meter stofledning ligger dags dato på 160-200 kr afhængig af hvor man køber det.

Iskaffe

Iskaffe er et hit på en varm sommerdag

Skrevet af Jacob
På de varme dage, kan lysten til en varm kop kaffe nogle gange ligge på et lille sted. Jeg kan anbefale denne kølige drik som en god erstatning. Som med så meget andet, så gælder garbage-in = garbage-out princippet. Laver du en iskaffe på minimælk med kedelig vanilleis og bitter kaffe, har du nok drukket din sidste kop samtidig med din første.

Ingredienser og redskaber til en dejlig iskaffe

Iskaffe
2 dl øko sødmælk
4 kugler vanilleis (jeg bruger Vebbestrups øko)
1 tsk sukker
1/4 – 1/2 tsk kakao, f.eks. Valrhona
1 dobb. espresso (ca. 50-60 ml) eller stærk stempelkaffe

Det er rimelig simpelt at lave. Jeg plejer at lave en ekstra dobbelt espresso, og smider en underkop ovenpå koppen så afdampningen er minimal. Den må godt køle en halv time inden man laver iskaffen. Start så med at hælde mælk, sukker og cacaopulver sammen og giv det et godt pisk med stavblenderen. Det er nemmere at opløse cacaopulveret inden kaffen tilsættes. Herefter tilsættes kaffe samt vanilleis og der køres kort med stavblenderen indtil isen og væsken er gået i et.
Hældes direkte op og drikkes med det samme!

Grillet mexi-burger

Aftenens menu stod på noget godt fra grillen, her i det lækre påskevejr. Burgere kan jo “styles” efter temperament, og herhjemme synes vi ofte godt om det mexikanske twist. Måske er det bare min hang til guacamole der trækker.

Til denne version af en burger, gør det sig godt at give kødet lidt olie sammen forskellige krydderier. I dag blev koen håndæltet sammen med lidt paprika, chipotle, cayenne, salt, peber og et skvæt macademia olie. Jeg kan godt lide at ælte kødet lidt sejt, ligesom når man laver frikadeller – efter noget tid bliver massen mere ensartet og dermed lidt nemmere at forme pænt. Burgeren samles med tomat(evt. salsa…), romainesalat, guacamole og agurk. Da vi var fuldstændig opslugt af forårsoprydningen i skuret, glippede det dog med tiden at få bagt nogle burgerboller selv. Så i en snæver vending røg der nogle skiver grov-sandwich brød på grillen i et par minutter.

Som tilbehør røg der lidt asparges svøbt i livets krydderi(bacon) og tortilla-chips med guacamole. Når der er Jalapeños i drivhuset kan man også lave Atomic Buffalo Turds. Guacamole er egentlig ret nemt og nogenlunde hurtigt at lave, men det kræver altså modne avocado’er for at fungere. Der findes utallige opskrifter på guacamole, vi plejer nok mest at lave den med det der lige er der, da de fleste ingredienser er normal lagervare hos os. I dag blev det til to avocado, et lille løg hakket fint, et fed hvidløg eller hvidløgspulver, saften fra en kvart citron, salt, peber, cayenne og et par tsk. creme fraiche. Start med at mose avocadoerne i en skål med en gaffel, kom alt andet i og slut af med at smage til med salt og citronsaften. Man kan evt. også bruge lime istedet eller helt undlade citrussaft – men vær opmærksom på at guacamolen så bliver brun i løbet af kort tid.