Ikea hack BEKVÄM

Pinterest.com indeholder tonsvis af gode idéer, og vi har snuppet endnu en af dem. Det er et hack af Ikeas taburet der hedder Bekväm (den umalede), så der kommer gelænder på.

Taburet, Bekväm, med gelænder

Jeg får lidt dårlige nerver af min ukoncentrerede søn, der stepper rundt på taburetten og ikke ser han træder ud over kanten. Og synes der er lige langt nok ned på stengulvet.
Så faren byggede en overdel og så fik vi tonet noget maling i Bauhaus med glans 40, så det kan tørres af. Vi købte 0,7 liter, men har ikke engang brugt halvdelen (Kostede omkring 100 kr og kunne tones i alle lyse farver).
Trælisten der blev brugt var 2 meter lang med dimensionerne 23 x 40 mm (fyrretræ) og der blev en stump på ca. 25 cm tilbage. Den er samlet med dyvler og skruer.
Gelænderets højde er lavet ud fra, at man kan sætte det ind under bordet, så det ikke står frit og fylder, men det kræver selvfølgelig at man har et sted der er frit under bordet 🙂

Gelænderet skrues på underiden af den øverste plade

Det er et overkommeligt projekt og fantastisk redskab til børn der er blevet for livlige til at sidde på køkkenbordet, men for usikre på benene til at man kan stille dem på en stol.
Bagsiden er åben, for at man let kan kravle op, men hvis man er meget usikker på om de falder bagover, kan man evt. sætte en strop på tværs.

Farvekoden for mailingen

Dukketøj til Rubens barn (Eric)

Mads fik en Rubens barn dukke af sin farfar til sin 1 års fødselsdag. Den havde ikke så meget tøj på, og jeg har ikke kunne finde nogle mønstre til lige præcis den type Rubensbarn dukke, så jeg har prøvet at tegne noget selv.
Jeg er på ingen måde mønsterkonstruktør, så ærmet på blusen ser meget pudsigt ud på papiret, men passer altså på dukken.

Dukken hedder ‘Eric’ fra Rubens Barn, men vi har omdøbt ham Sigurd, så her er mønstre til Sigurds bluse, bukser og sutsko 🙂
Bluse er lavet i bomuldsjersey, bukser er lavet i strækvelour med ribkant og sutsko er lavet af bomuldsjersey med ribkant. Dukketøj kan jo godt være lavet af faste stoffer, men det er en god måde at får brugt små rester fra børnetøjet.


Sutsko til Rubens barn dukke

Jeg er ikke så god til at lave udførlige vejledninger, så jeg håber mønsteret er til at gennemskue, ellers smid en kommentar, så vil jeg prøve at svare 🙂 Mønstrene ligger offentligt som PDF’er og skal printes på A4 papir. Sømrummet er beregnet til min overlocker = 0,5 cm.

Det er nemmere at tegne mønster til en dukke end et barn, da man kan komme nåle i dem 🙂

Mønstre
Bukser og sutsko
Bluse med kantbånd og knaplukning i ryggen

Dresden tæppe med huse

Jeg har altid godt kunne tænke mig at lave nogle patchwork projekter, men er aldrig rigtig kommet i gang. Da jeg ventede Mads, ville jeg lave et babytæppe til ham. Det blev i første omgang lavet af fars gamle skjorter, men jeg ønskede noget mere farverigt, og gik derfor i gang med dette.
Det er så blevet færdigt nu ca. 2 år efter… Men så er det klar til den næste. Det er sjovt at noget ryger på hylden når det driller, og man skal virkelig tage sig sammen til at blive optaget af det igen 🙂
Jeg ønskede med dette tæppe at det skulle være meget farverigt, da det er det som optager de små babyer. I starten ser de kun sort/hvid, så kontraster var også vigtigt.

Farverne findes og lægges i den rækkefølge jeg kan lide. Jeg tager et billede så jeg kan huske det, når der skal pakkes sammen fordi vi skal spise eller andet.

Jeg har printet en Dresden-skabelon fra nettet, så jeg kunne lave en cirkel af huse og selv grovtegnet en jordklode. Tagene lavede jeg i neutrale farver og dørene lidt skæve med håndtag af bomuldssnor (franske knuder).
Mellemlæg er et gammelt fleecetæppe, men det er ret tungt, så jeg ville nok vælge pladevat en anden gang.

Klippet ud, syet sammen og klar til montering
Jordkloden stryges om en rund kartonskive og monteres på tæppet
Et tag er ved at blive syet på
Det færdige resultat 🙂

Fisk til vasketøj

Det hænder jo at barnet spilder eller tisser igennem hos dagplejen, og så kræver det noget skiftetøj. Det smider dagplejen i en plastpose, hvilket jeg synes er lidt synd, så jeg har syet en lille vasketøjspose, som kan indeholde lidt snavsetøj. Det er ikke meningen at den skal kunne indeholde mere end 1-2 sæt tøj til en 2-årig. Men den kan sagtens laves større.
Fisken kan lige ligge på et A3 papir, bare for at have en idé om størrelsen 🙂

Fiskepose til vasketøj eller andet
Skråbånd syes på en ene del og stikkes fast på den anden del
Applikationer (øjne og finner) stryges flade om papirmønsteret og kan derefter syes fast
Når fiskeposen er åben, båndene er bare skråband der er foldet

Shorts og bluser til Mads

De sidste mange måneder har jeg syet lidt, men det er ikke blevet til det store. Her er et udpluk af noget tøj til Mads 🙂

Knælange sommershorts, med denim til knædelen.
(Eget mønster ud fra ‘Heilt spesiell og jubel-bogen)
Overtræksbukser der kan knappes ind i siderne, så han kan vokse lidt i dem. Elastikken i ryggen er fra fars kasserede boxershorts.
(Mønster lavet udfra et par regnbukser)

 

Langærmede jersey bluser med forskellige print
(Mønstre fra ‘Heilt spesiell og jubel-bogen)
Solhat der dækker på foran og bag, men han har stadig godt udsyn
(Eget mønster ud fra Elsebeth Gynthers solhat)
Skyggen er quiltet og med thermolam indeni som afstivning
Nakkeskygge og kasketskygge nåles fast og syes på, den er ikke vendbar på denne måde, men det pæne stof er også på ydersiden 🙂

Hæklet badeand

For et par år siden hæklede jeg denne andrik på vand, som en blød badesvamp til min søn. Det var meningen jeg skulle skrive opskriften ned så jeg kunne dele den, det fik jeg så aldrig gjort, men vil nu dele billeder af den som inspiration i stedet 🙂

Frosne bananspøgelser

Da vi var i New York, så jeg i frysedisken at man kunne købe frosne chokoladeovertrukne bananer på pind. Altså ligesom en ispind, bare med en banan der var dyppet i mørk chokolade.
Og da jeg sad og surfede efter sjove Halloween snacks, faldt jeg over bananer på pind, overtrukket med hvid chokolade og pyntet med 3 prikker så det ligner spøgelser.
Jeg synes det kunne være sjovt at prøve at kombinere de 2 versioner af banan på pind, så det blev til frosne chokoladebananspøgelser 🙂


Frosne bananspøgelser på gafler

Frosne bananspøgelser
2 alm. bananer (eller 3 små)
50-75 g hvid chokolade, smeltet
Meget lidt mørk chokolade til øjenpynt

Bananerne skæres over i en god portionsstørrelse. Hvis de er helt små er det perfekt, så skal de bare halveres og de har begge spidse ender. Hvis den deles i 3, skal den midterste stumpe spidses med en kniv for at få spøgelsesform (se til venstre på billedet nedenunder). Bananerne spides i bunden med små gafler eller ispinde hvis man har det.
Chokoladen smeltes (jeg gjorde det i mikroovn) og bananerne vendes rundt og dryppes af. De sidste bananer kan næsten ikke vendes, da der er så lidt tilbage, så jeg hælder det over med en lille ske i stedet.
De overtrukne bananer kommes på et fad med bagepapir og i fryseren. Inden for en halv time burde de være frosne nok til lige at tage op og sprøjte øjne og mund med smeltet mørk chokolade.
Og så tilbage i fryseren til de skal serveres.
Set i bakspejlet, tror jeg sagtens man bare kan give halve banener øjne og mund, og undvære den hvide chokolade. I Danmark er hvid chokolade jo faktisk gullig, hvor i USA kan man få den snehvid. Så de ændrer ikke rigtig farve af at blive dyppet, og så kan man spare lidt på sukkerkontoen.



Spidet bananer der er klar til at blive dyppet i hvid chokolade

Tøj til Mads

Efter jeg har fået Mads, har symaskinerne kørt derudaf! Det er mest om aftenenen jeg får tid til det og det er langt fra hver aften jeg har overskud til det, nu hvor jeg er tilbage på arbejde.
Men det er blevet til en del body’er, bukser, savlesmække og huer.
Jeg elsker at sy og det er en fornøjelse at se det i brug! Her er et lille udpluk af det seneste 🙂
Jeg kan desværre ikke huske hvilke Ottobre blade mønstrene kommer fra…

Bodystocking med biler og stjerner (Mønster: Ottobre)
Elefanthue med ræve (Ottobre) 
Savlesmække som trekantede bandana’er

Æblebukser med lommer (‘Sy og strik børnetøj 0-3 år’ af Ulla Welinder)
Sommerbukser med stjerner og lommer (‘Sy og strik børnetøj 0-3 år’ af Ulla Welinder)

Viklet ind i New York

Til New York med et barn
Vi har været på 2½ uges fantastisk ferie i New York med Mads på nu 11 måneder.
Jeg var helt sikker på at jeg også skulle have en fastvikle og en ringslynge med. For nogle områder af Manhattan og på nogle tidspunkter af dagen er der mange mennesker, så der vil det ikke være nemt at komme frem med en klapvogn og det vil være godt at have ham tæt på mig, indadvendt for at skærme lidt af for omverdenen.
Jeg vil klart anbefale at bære fremfor klapvogn/barnevogn. Hvis man synes vikler er lidt for udfordrende, så en ergonomisk bæresele (Tula, Beco, Boba, osv), der er lige til at klikke på og komme barnet i (IKKE en Babybjörn).

Smager på forskellig mad i Grand Central Food court

Grænseoverskridende vikling
At vikle i starten kan godt være, synes jeg i hvert fald, lidt grænseoverskridende. En ting er at få styr på bindingerne, men det at komme udenfor hjemmet var også en lille barriere. Men efter nogle gange fandt jeg hurtig ud af at de gange der ikke går så godt, er når han ikke sidder ordenligt i viklen, for folk smiler og begynder at snakke med én og til ham, fordi de synes det ser så hyggeligt ud. Hvis han er støttet fra knæ til knæ og rumpen er under knæhøjden, går det godt, bare man ikke står stille. Faktisk jo hurtigere man traver, jo mere rolig bliver han.

Til Pride Parade ( i vores ny regnbue-vikle)

Så når man tager på ferie, hvor viklen er primære transportmiddel, kan man godt blive lidt ængstelig, om det nu går. For alternativet er at blive hjemme i lejligheden, og det har man jo ikke ligefrem lyst til når man krydser Atlanten.
Det mærkelige er at det går jo altid herhjemme og når vi er nede og handle, så hvorfor skulle det ikke gå? Tanken var at det måske ikke gik pga. det var mange timer hver dag i viklen og rigtig mange indtryk i forhold til den lille landsby vi bor i som vi jo ikke engang traver igennem hver dag.

Hvordan gik det så?
Over al forventning! Jeg er så positiv overrasket over hvordan det gik. Vi tog afsted tidlig morgen, hvor han nappede en halv times tid i viklen (nogle dage) og så planlagde vi at komme hjem omkring 12-13 tiden, da vi fandt ud af det var der han faldt i søvn igen. Omkring 11-tiden fandt vi en bænk/park og spiste frokost, hvor han kom ud af viklen og sad på skødet.

Mig og Mads i Bryant Park

Så omkring kl 12 fandt vi metroen og på vej tilbage i metroen, faldt han som regel i søvn, hvis ikke det var på hen til lejligheden.
Så listede jeg ham af i sengen og han sov 1-2 timer. Bagefter spiste vi lidt, han kravlede lidt rundt og legede og så tog vi en kort tur ud eller bare i Central Park. Tilbage i lejligheden og spise, lege, bade og så godnat. Sådan så de fleste dage ud, men få dage tog vi klapvognen til en af turene, for at aflaste min ryg lidt.
De dage i viklen var klart de bedste. Man er hele tiden i kontakt med ham og når at opfange om ting er for overvældende, han er urolig osv. hurtigere end man gør når han er i klapvogn. Han pjattede også mere i viklen og charmede folk i metroen.

Mig og Mads ved 9/11 Memorial

Ting jeg ikke lige havde tænkt på inden…
Når der er mange mennesker og man går tæt, stikker de små fødder lidt ud. Så man skal huske at holde hænderne på dem når man render rundt i en travl metro, så de ikke kommer i klemme, for der går lidt tid, hvis folk overhovedet opdager man bærer på et barn, så man kan ikke regne med at folk undviger strittende ben og arme.

Busser kan være ret søvndyssende

Jeg havde en idé om at jeg primært ville bære på ryggen, da det er bedre for min krop end frontbæring. Men jeg fandt hurtig ud af det gik ikke. Jeg gjorde det 1 gang og det var også fint nok, men det var klart at foretrække med en frontbæring. Når de sidder på ryggen kan man ikke se deres reaktioner eller hvad de rækker ud efter.
Udover det, er det bøvlet at sidde ned i metroen, hvilket man har brug for, når man traver byen tynd hver dag. Jeg troede egentlig heller ikke, han ville være rolig når jeg sad ned med frontbæring, da man helst skal være i bevægelse for at de er rolige, men de fleste gange gik det fint. Og de gange han blev utilfreds, var han tilfreds med at jeg stod op og rokkede lidt. Metroen var faktisk meget beroligende for ham og hvis han ikke var søvnig, smilede han ihærdigt til dem jeg sad ved siden af, og fik blødt op for selv de hårdeste negle og jakkesæt 🙂

På toppen af Rockefeller center

Folk er meget venlige og imødekommende, hver gang jeg steg på metroen var der automatisk en der rejste sig for at jeg kunne sidde. Når vi ventede ved lyskryds, opdagede jeg flere gange at dem der stod bagved/ved siden af mig lavede grimasser og fagter til Mads.
Noget andet jeg ikke havde overvejet var varmen i juni. Den er virkelig styg og det hjælper ikke så meget i skyggen, når der er 35 grader. Jeg er overrasket over det ikke var værre at bære, men man går også ofte indenfor i butik/café/museum/seværdighed og der er aircondition alle steder. Så man får ofte en pause fra heden, som man jo ikke gør i DK. Det der dog giver udfordringen, er at man sveder jo så viklen bliver våd, så kommer han ud og får en snack/frokost og så i viklen igen. Det er ikke superlækkert eller nemt at vikle i en svedvåd vikle, så snart vi kom hjem blev den hængt til tørre hver dag.

Vi varmer op til ballet i NYC

Babywearing ballet
Når man nu er i en af verdens største byer, så sker der bare nogle ting som ikke sker andre steder. F.eks. kan man gå til ‘Babywearing ballet’, ballet for folk der bærer deres børn i bæresele/vikle! Jeg fandt det på Facebook, da jeg meldte mig ind i en gruppe for folk der bærer deres børn i NY, egentlig for at se efter noget brugtsalg af vikler, men så så jeg et opslag omkring ballet. DET måtte jeg altså prøve!
Jeg har aldrig danset ballet, men den oplevelse ville jeg ikke gå glip af. Hold nu op det var svært, også fordi man ikke kender udtrykkene og det går vildt hurtigt. Men vildt sjovt at prøve, det er altså nogle seje Mamas! Lærerinden ammede stort set under hele seancen, sikke et overskud.

Mads ville også være med til at danse ballet 🙂

Seng, højstol og barnevogn?
Inden vi skulle afsted med ham prøvede jeg at undersøge mulighederne for en højstol, en seng og en barnevogn. 3 ting man ikke så nemt (eller billigt) kan have med sig, men som føles som et need-to-have, når man ikke har levet uden.

Seng og højstol
Priserne er skyhøje i New York, så jeg havde ikke så meget lyst til at købe nyt og så bare smide væk som man ellers hører at amerikanerne gør. Jeg tror New Yorkerne (i hvert fald på Manhattan) er undtaget, eller må de have pengetræer.
Jeg fandt en gruppe på Facebook på brugtsalg af babygrej i NYC (New York City) og fandt en brugt weekendseng til 65 dollars. Højstol kunne jeg kunne finde 1 til 100 dollars, så der måtte vi altså bruge klapvognen. Det gik også fint, selvom den var lidt lavere, men det er trods alt ikke så lang tid.
Sengen kunne ikke være i kufferten, vi ville ellers godt have den med hjem igen, så 4-5 dage før hjemrejse satte jeg den til salg igen i samme gruppe til 40 dollars, for at få et hurtigt og mere sikkert salg, og et krav om at den skulle hentes om morgenen på hjemrejsedagen. Så der var et tab på 25 dollars, men den blev hentet, det var billigere end at leje og vi skulle ikke bruge tid på at aflevere den hos en udlejer.

Ingen barnevogne i New York
Ham vi har lånt lejligheden skaffede os en klapvogn til låns, vi har aldrig brugt klapvogn, men ryggen kunne lægges lidt ned, så det måtte tælle som en reserve-barnevogn. Men efter lidt søgen gik det op for mig at klatvogne (strollers) er det man bruger i New York, og da vi kom der over så vi slet ingen barnevogne, kun klapvogne.
Jeg fandt nogle steder man kunne leje en barnevogn, men kunne godt se at det nærmest ville være en umulighed når man skulle med Metroen, da der langtfra er elevatorer på alle stationer og nogle toge kører 4 sæt trapper under jorden… Pludselig forstår man at man kun ser (sammenklappelige) klapvogne og bæreseler i New York.
Nuvel, klapvogn var planen hvis det slet ikke gik med fastviklen, men det gjorde det heldigvis!

Hvordan ville man ellers kunne rejse med 2 kufferter hver, hvis man også skulle køre en klapvogn?

Slyngning med fastvikle

En af de glæder ved at have fået en lille størrelse, har jeg fundet ud af er at kunne bære dem. Ikke på armen, men i en vikle eller slynge. Først startede det ud med, mere eller mindre at være en nødvendighed, da han skreg hele tiden og kun ville falde i søvn på os. Nu er vi ude over spændinger og kolik, og nu er det bare så hyggeligt!

Mads på ryggen i en fastvikle (Didymos Acqua str. 6)

Indtil man får knækket koden til hvordan man binder en fastvikle, er det ret frustrerende og man har lyst til at kyle det hele ud. Men når det så lykkes med at barnet sidder ergonomisk korrekt (numsen lavere en knæene) og vægten er lige fordelt så det nærmest føles vægtløst, er det så dejligt med tætheden og nærværet.

Det er særlig praktisk når man er ude og handle, man kan komme rundt overalt uden barnevogn

Under bindingen kan de godt være urolige, særligt hvis moren også er nervøs for om det mon går. Men når Mads sidder som han skal bliver han helt rolig, bare man ikke står stille. Man skal som minimum lige rokke lidt frem og tilbage, det virker meget søvndyssende på ham. Men ellers er han mest vågen og vil følge med i hvad jeg laver. Når man ved hvor aktive de er på gulvet og på skødet, tror man simpelthen ikke på at de kan blive SÅ rolige, men det bliver Mads.
Han bliver viklet hver dag omkring madlavningstid, hvor han begynder at blive lidt sur og pjevset. Det er så en udfordring at vikle på det tidspunkt pga hans humør, men lige så snart jeg binder den sidste knude er han helt rolig. Det gør en kæmpe forskel når man skal igennem ulvetimen 🙂

Mads ville ikke sove til middag, men efter 5 min i viklen på min ryg, kunne han ikke holde øjnene åbne mere og jeg kunne liste ham af på sofaen