Hjemmelavet bæreponcho

Min moster har foræret mig en poncho, hun ikke skulle bruge mere, så jeg kunne lave den om til en bæreponcho til når jeg bærer Anna på ryggen.
Det meste af arbejdet er jo gjort i sig selv, så det krævede bare at finde ud af hvor og hvor stort hullet skulle være.

Jacob hjalp med at måle hvor hullet skulle være, jeg bandt hende i en lav binding (double hammock) for at være sikker på at den både kunne nå i en høj og lav binding.
Hullets øvre kant er ca. 20 cm fra bærerens halsåbning.

Jeg var meget i tvivl om jeg skulle klippe hullet foran eller bagved, da jeg ikke vil have 2 huller i den og jeg jo bærer på foran og bagved.
Men hun er 6 mdr nu, så fremadrettet vil jeg bærer mest på ryggen, da hun jo bliver tungere samt det er mere praktisk, fordi hun også bliver længere.
Og så kan jeg tage en alm. jakke på og et sjal om hende, hvis jeg bærer foran, det kan jeg ikke bagpå, med mindre jeg binder uden på jakken.

Ribben klippes ca. -20% af hullets diameter, for at den trækker sig lidt sammen og er tættere om halsen så der ikke kommer kold luft ned.

Men da det er en forår/efterårsløsning til når vi lige skal ud til hønsene/i haven og lede efter de 2 andre/ud med hunden/tømme post osv. er det rart bare at kunne gå fra at være indenfor, til lige at smide ponchoen over, og så tage en hurtig tur ud. Jeg kan jo heller ikke give hende hue på, hvis jeg er alene og ikke tager hende ned, så vejret må ikke være for koldt.

Lange vanter og støvlesutsko

Når man har en vinterbaby er det rart med ekstra lange skafter på både vanter og sutsko, når de skal ud og sove.
Når man også bære dem i vikler, er det også rart med særligt nogle langskaftede sutsko, da det stort set kun er hovede og underben/fødder der stikker ud af viklen, i hvert fald når de er helt små.

Varme luffer og bløde støvler til det kolde vejr

Jeg har derfor syet et sæt til Anna på 6 mdr. i fast sort bomuld, pyntet med lidt viklerester (Yaro Turtle Black/Yellow) jeg havde fra en ringslynge jeg har syet.
Både sutskostøvlerne og lufferne er foret med fleece.
Lufferne har en elastik ved håndledet, og de er åbne over elastikken, så de er lettere at få på.
Der er en knap i toppen af det overlappende stof, så de bliver på armen.
Støvlerne er lavet med lynlås i mangel af velcro, men det fungerer egentlig meget godt. I næste version vil jeg dog tilføje en elastik bag om ankelen, så de ikke så let suser af.

Anna prøver det nye vintersæt af i sofaen

Sy din egen ringslynge

Nu har jeg bevæget mig i slyngeverdenen i nogle år, da jeg slynger begge mine børn. Da jeg også syer, har jeg derfor fået syet en del ringslynger, både til mig selv og også lidt til nogle slyngveninder.
Som så meget andet, er der mange ting man skal overveje inden man kaster sig ud i at sy sin egen ringslynge og jeg har skrevet lidt om hvad jeg har gjort mig af tanker og hvordan jeg plejer at lave dem.

Madsen på 2,5 år insisterede på at ham og bamserne skulle på ryggen af en slyngveninde i hendes nye ringslynge. Hatten af for at have 16 kg hængende på en skulder, mens man lige stryger den anden ringslynge!

Jeg bliver nemlig tit spurgt om hvordan man gør, om det er nemt, hvor lange skal de være osv. Hvis man har lidt sykendskab er det fint nemt, udfordringen er helt klart at stoffet er levende og man skal sy en lige linje, for at vægten bliver ligeligt fordelt over hele stoffets bredde, så den ikke bliver trukket i stykker med tiden.

Materialevalg
Det kan være meget fristende at gå ned og købe det billigste lærredstof der findes for så at sy 2 ringe i og tadaaa en ny og billig ringslynge. Som nybegynder kan jeg ikke anbefale det, da lærredsstof er hovedårsagen til dem jeg har hjulpet, gav op i første omgang (inkl. mig selv). Ikke at de syede en selv i lærredsstof, men bare at de startede ud med en ringslynge i lærredsstof.
Jeg ville uden at blinke, vælge en fastvikle og konvertere den til ringslynge. Hvis man ønsker 2 stk, skal man minimum have fat i en str. 5 vikle (husk at mål at den faktisk er str. 5). Alt over er også brugbart og man kan endda få en lille rest (wrap scrap), man kan sy noget andet af.

Yaro Turtle Black/Yellow med matsorte ringe

Med hensyn til ringene, ville jeg kun bruge de ringe der er testet til slyngebrug, dvs. find en netbutik der sælger deciderede slyngeringe (engelsk: sling rings). Jeg bruger kun str. L til ringslynger.
Tænk over om det er en glat/grippy (høj friktion) fastvikle, det kan afhjælpes en lille smule ved at vælge blanke/matte ringe.
Og så plejer jeg altid at vaske nye vikler INDEN jeg klipper og syer dem til ringslynger. Så er der ikke nogle der krymper uhensigtsmæssigt, samt mindre risiko for at vævetrådene bliver hevet løse ved en fejl (pulls).

Længde
Det er smag og behag, hvor lang ringslyngen skal være.
Nogle kan lide lange haler, så den også kan bruges til rygbindinger, selvom det nok er de færreste, der får brugt den til rygbinding.
Andre vil helst have dem korte, så halen ikke lander i alt muligt og slæber hen ad gulvet.
Der er selvfølgelig også forskel på om du er en str. XS med en nyfødt baby eller en str. XXL med en 2-årig.
Men en længde fra korteste spids (vikler har normalt skrå ender) til ringene på omkring 1,90-2,10 meter, plejer jeg at lave dem. Det er en god allround størrelse hvor de fleste kan være med, og det er meget rart, når den en dag skal sælges videre.

Ombuk 
Med ombuk, mener jeg hvor meget stof bukkes omkring ringene og syes fast. Her har jeg valgt at holde det omkring 16-20 cm til en ‘gathered shoulder’, som er den mest populære og begyndervenlige skuldertype.

Højre eller venstre skulder
Fastvikler har en bagside og en forside, men fordi de fleste er lagt op på begge sider, så at sige, kan man selv vælge hvilken side man vil have udaf.
Det er også vigtigt at tage med i overvejelserne, hvis den har et mønster der skal vende i en speciel retning, f.eks. Oscha Okinami viklerne (med bølger). Det er ikke så hensigtsmæssigt at landskabet vender på hovedet, fordi man ikke har tænkt over at man kun bruger sin højre skulder til ringslynge.

Oscha Okinami Amera ringslynge til venstre skulder, hvis man tog den på højre ville havet vende på hovedet, med mindre man bruger “bagsiden” med synligt ombuk. Ringslyngen her er 2 meter, med en 2 årig på en velvoksen mand, og der er som man kan se, rigelig hale til hvis man var større.

Og om man kan bruge begge skuldre eller kun den ene, er noget man skal finde ud af inden. Det er ikke engang fordi det har sammenhæng med at man er højre/venstrehåndet.
Så prøv at lave en hoftebinding med fastviklen inden (Søg på ‘No sew ringsling’ på Youtube) og find ud af hvilken skulder du foretrækker. Hvis du kan med begge, vil jeg anbefale at have ringene modsat af den hånd du foretrækker at bruge.
Jeg er højrehåndet og kan desværre kun finde ud af det med ringene på venstre skulder. Det er ret udfordrende at have barnet i højre side, når man er højrehåndet, men jeg kegler rundt i det, hvis jeg prøver det modsatte.

Klip!
Hvis man altså vælger at ringslyngen skal være 1,90 meter lang fra korteste spids til ringene, med et ombuk på ca. 20 cm, skal man have et stykke stof på 2,10 meter til rådighed.
Det er klart nemmest at klippe en fastvikle over der har et symmetrisk mønster (som på billedet herunder) der ikke er alt for stort. Stoffet er meget levende, så hold tungen lige i munden!

Vikle klippet over til 2 ringslynger (Moisha Monili Simply BW)

Syning
Så skal ringene igennem og der laves et ombuk. Vikler trevler let, så det kan være en idé at zigzagge/overlocke kanten, selvom producenterne ikke gør det.
Der skal syes 3 linjer ved siden af hinanden med ligeudsting. Dette er for at give den en god styrke, det man bukker ind under, plejer jeg at lade ramme de 2 af sylinjerne (se billede herunder).


Man kan fæstne det med masser af nåle og hvis man er en tålmodig sjæl, kan man også ri det fast inden det kommer i maskinen.
Men om det får nåle eller bliver riet, vil jeg dog give det en tur med strygejernet under alle omstændigheder, det stabiliserer det levende stof en smule.

Jeg bruger metalnåle, så man bare kan stryge henover.

Hvis det er et meget svært/stort mønster, lægger jeg en pind/lang lineal på viklen og lår en kridtstreg, så jeg nemt kan se hvor ombukket skal sættes fast op til.

Kun 1 vaskemærke…
En fastvikle har normalt 2 midtermærker samt et vaskemærke. Så når jeg har syet, får den ene ringslynge et vaskemærke og den anden et midtermærke i midten af ringslyngen under syningen.

Yaro vaskemærke sat i midten af ombukket

Midtermærket er for pyntens skyld og så ved man hvem der har fabrikeret den, hvor vaskemærket selvfølgeligt er praktisk at have.
Men når alt kommer til alt, så er vask jo ret ens for vikler og derved ringslynger.

Vasketip: Kom en sok udenom ringene, så de ikke skramler i vaskemaskinen.

Er der uld eller silke i: Vask i hånden med enzymfrit vaskemiddel.
Er der ikke: Vask helst ikke højere end 30/40℃, gerne med enzymholdigt vaskemiddel
Fælles for dem allesammen er undgå parfume (hvis den skal sælges videre) og ALTID hængetørrer.

Linselusen ville gerne med på billedet da jeg skulle fotografere de 2 flotte ringslynger på en flot solskinsdag (Yaro Dandy Black/Blue)

Viklestøvler ver. 1

De sidste dage har jeg fået syet et par prototype støvler til Anna, til når vi slynger udenfor. Det eneste der kommer frit fra viklen er ben og hoved i den alder, så det er med at holde dem varme.
Der er kommet lidt tilretninger undervejs i mønsteret, og jeg har fået en bedre forståelse for at sy sko. Det er ikke helt let, særlig den del med pasform…
En ekstra udfordring med en 6 mdr. gammel baby, er at de prøver for alt i verden at få dem af! Så næste model skal have længere snude i forhold til skaft og så skal der elastik rundt om ankelen.
Lynlåsen fungerer ret godt, og foer af fleece er super, så man ikke skal tænke på at de rå kanter trevler.
Jeg fik sat en viklerest (wrap scrap) på af Yaro Turtle Black/Yellow, som jeg stadig har lidt tilbage af, så de kommer nok også på de næste.
Yderstoffet er tæt bomuldslærred, der virker let vindafvisende og foeret er et fleecetæppe, som giver varme. Min plan var kogt uld, men jeg har ikke noget lige PT. Men det får jeg inden længe.
Håber jeg får tid til at videreudvikle på dem snart, så det hele ikke ryger i glemmebogen!

Ringslynge og tilbehør af en str. 3 vikle

Jeg har længe gået i tankerne om at sy ting ud af viklerester (wrap scraps), da jeg jo syer så meget andet. Og nu fik jeg taget mig sammen og købte en vikle i str. 3 og syede den om til en ringslynge.
Det gik rigtig godt og resten blev konverteret til lidt tilbehør: En wristlet (stor pung med hank), Hip bag med ringe (mavebælte) samt en bamse-mei tai til sønnen. Der er stadig en lille rest tilbage, men nu vil jeg godt sy i noget andet, så jeg gemmer den til senere.
Viklen hedder: Yaro Turtle Yellow Black

Bamse eller dukke mei tai
 
Mei tai på maven med Panda
 
Mads kan bedst lide at bruge sin Mei Tai på ryggen 🙂

 

 
Wristlet til telefon, kort og nøgler
 
Ringslynge med sorte matte ringe
 
Mavetaske der lukkes med små slyngeringe

 

Viklet ind i New York

Til New York med et barn
Vi har været på 2½ uges fantastisk ferie i New York med Mads på nu 11 måneder.
Jeg var helt sikker på at jeg også skulle have en fastvikle og en ringslynge med. For nogle områder af Manhattan og på nogle tidspunkter af dagen er der mange mennesker, så der vil det ikke være nemt at komme frem med en klapvogn og det vil være godt at have ham tæt på mig, indadvendt for at skærme lidt af for omverdenen.
Jeg vil klart anbefale at bære fremfor klapvogn/barnevogn. Hvis man synes vikler er lidt for udfordrende, så en ergonomisk bæresele (Tula, Beco, Boba, osv), der er lige til at klikke på og komme barnet i (IKKE en Babybjörn).

Smager på forskellig mad i Grand Central Food court

Grænseoverskridende vikling
At vikle i starten kan godt være, synes jeg i hvert fald, lidt grænseoverskridende. En ting er at få styr på bindingerne, men det at komme udenfor hjemmet var også en lille barriere. Men efter nogle gange fandt jeg hurtig ud af at de gange der ikke går så godt, er når han ikke sidder ordenligt i viklen, for folk smiler og begynder at snakke med én og til ham, fordi de synes det ser så hyggeligt ud. Hvis han er støttet fra knæ til knæ og rumpen er under knæhøjden, går det godt, bare man ikke står stille. Faktisk jo hurtigere man traver, jo mere rolig bliver han.

Til Pride Parade ( i vores ny regnbue-vikle)

Så når man tager på ferie, hvor viklen er primære transportmiddel, kan man godt blive lidt ængstelig, om det nu går. For alternativet er at blive hjemme i lejligheden, og det har man jo ikke ligefrem lyst til når man krydser Atlanten.
Det mærkelige er at det går jo altid herhjemme og når vi er nede og handle, så hvorfor skulle det ikke gå? Tanken var at det måske ikke gik pga. det var mange timer hver dag i viklen og rigtig mange indtryk i forhold til den lille landsby vi bor i som vi jo ikke engang traver igennem hver dag.

Hvordan gik det så?
Over al forventning! Jeg er så positiv overrasket over hvordan det gik. Vi tog afsted tidlig morgen, hvor han nappede en halv times tid i viklen (nogle dage) og så planlagde vi at komme hjem omkring 12-13 tiden, da vi fandt ud af det var der han faldt i søvn igen. Omkring 11-tiden fandt vi en bænk/park og spiste frokost, hvor han kom ud af viklen og sad på skødet.

Mig og Mads i Bryant Park

Så omkring kl 12 fandt vi metroen og på vej tilbage i metroen, faldt han som regel i søvn, hvis ikke det var på hen til lejligheden.
Så listede jeg ham af i sengen og han sov 1-2 timer. Bagefter spiste vi lidt, han kravlede lidt rundt og legede og så tog vi en kort tur ud eller bare i Central Park. Tilbage i lejligheden og spise, lege, bade og så godnat. Sådan så de fleste dage ud, men få dage tog vi klapvognen til en af turene, for at aflaste min ryg lidt.
De dage i viklen var klart de bedste. Man er hele tiden i kontakt med ham og når at opfange om ting er for overvældende, han er urolig osv. hurtigere end man gør når han er i klapvogn. Han pjattede også mere i viklen og charmede folk i metroen.

Mig og Mads ved 9/11 Memorial

Ting jeg ikke lige havde tænkt på inden…
Når der er mange mennesker og man går tæt, stikker de små fødder lidt ud. Så man skal huske at holde hænderne på dem når man render rundt i en travl metro, så de ikke kommer i klemme, for der går lidt tid, hvis folk overhovedet opdager man bærer på et barn, så man kan ikke regne med at folk undviger strittende ben og arme.

Busser kan være ret søvndyssende

Jeg havde en idé om at jeg primært ville bære på ryggen, da det er bedre for min krop end frontbæring. Men jeg fandt hurtig ud af det gik ikke. Jeg gjorde det 1 gang og det var også fint nok, men det var klart at foretrække med en frontbæring. Når de sidder på ryggen kan man ikke se deres reaktioner eller hvad de rækker ud efter.
Udover det, er det bøvlet at sidde ned i metroen, hvilket man har brug for, når man traver byen tynd hver dag. Jeg troede egentlig heller ikke, han ville være rolig når jeg sad ned med frontbæring, da man helst skal være i bevægelse for at de er rolige, men de fleste gange gik det fint. Og de gange han blev utilfreds, var han tilfreds med at jeg stod op og rokkede lidt. Metroen var faktisk meget beroligende for ham og hvis han ikke var søvnig, smilede han ihærdigt til dem jeg sad ved siden af, og fik blødt op for selv de hårdeste negle og jakkesæt 🙂

På toppen af Rockefeller center

Folk er meget venlige og imødekommende, hver gang jeg steg på metroen var der automatisk en der rejste sig for at jeg kunne sidde. Når vi ventede ved lyskryds, opdagede jeg flere gange at dem der stod bagved/ved siden af mig lavede grimasser og fagter til Mads.
Noget andet jeg ikke havde overvejet var varmen i juni. Den er virkelig styg og det hjælper ikke så meget i skyggen, når der er 35 grader. Jeg er overrasket over det ikke var værre at bære, men man går også ofte indenfor i butik/café/museum/seværdighed og der er aircondition alle steder. Så man får ofte en pause fra heden, som man jo ikke gør i DK. Det der dog giver udfordringen, er at man sveder jo så viklen bliver våd, så kommer han ud og får en snack/frokost og så i viklen igen. Det er ikke superlækkert eller nemt at vikle i en svedvåd vikle, så snart vi kom hjem blev den hængt til tørre hver dag.

Vi varmer op til ballet i NYC

Babywearing ballet
Når man nu er i en af verdens største byer, så sker der bare nogle ting som ikke sker andre steder. F.eks. kan man gå til ‘Babywearing ballet’, ballet for folk der bærer deres børn i bæresele/vikle! Jeg fandt det på Facebook, da jeg meldte mig ind i en gruppe for folk der bærer deres børn i NY, egentlig for at se efter noget brugtsalg af vikler, men så så jeg et opslag omkring ballet. DET måtte jeg altså prøve!
Jeg har aldrig danset ballet, men den oplevelse ville jeg ikke gå glip af. Hold nu op det var svært, også fordi man ikke kender udtrykkene og det går vildt hurtigt. Men vildt sjovt at prøve, det er altså nogle seje Mamas! Lærerinden ammede stort set under hele seancen, sikke et overskud.

Mads ville også være med til at danse ballet 🙂

Seng, højstol og barnevogn?
Inden vi skulle afsted med ham prøvede jeg at undersøge mulighederne for en højstol, en seng og en barnevogn. 3 ting man ikke så nemt (eller billigt) kan have med sig, men som føles som et need-to-have, når man ikke har levet uden.

Seng og højstol
Priserne er skyhøje i New York, så jeg havde ikke så meget lyst til at købe nyt og så bare smide væk som man ellers hører at amerikanerne gør. Jeg tror New Yorkerne (i hvert fald på Manhattan) er undtaget, eller må de have pengetræer.
Jeg fandt en gruppe på Facebook på brugtsalg af babygrej i NYC (New York City) og fandt en brugt weekendseng til 65 dollars. Højstol kunne jeg kunne finde 1 til 100 dollars, så der måtte vi altså bruge klapvognen. Det gik også fint, selvom den var lidt lavere, men det er trods alt ikke så lang tid.
Sengen kunne ikke være i kufferten, vi ville ellers godt have den med hjem igen, så 4-5 dage før hjemrejse satte jeg den til salg igen i samme gruppe til 40 dollars, for at få et hurtigt og mere sikkert salg, og et krav om at den skulle hentes om morgenen på hjemrejsedagen. Så der var et tab på 25 dollars, men den blev hentet, det var billigere end at leje og vi skulle ikke bruge tid på at aflevere den hos en udlejer.

Ingen barnevogne i New York
Ham vi har lånt lejligheden skaffede os en klapvogn til låns, vi har aldrig brugt klapvogn, men ryggen kunne lægges lidt ned, så det måtte tælle som en reserve-barnevogn. Men efter lidt søgen gik det op for mig at klatvogne (strollers) er det man bruger i New York, og da vi kom der over så vi slet ingen barnevogne, kun klapvogne.
Jeg fandt nogle steder man kunne leje en barnevogn, men kunne godt se at det nærmest ville være en umulighed når man skulle med Metroen, da der langtfra er elevatorer på alle stationer og nogle toge kører 4 sæt trapper under jorden… Pludselig forstår man at man kun ser (sammenklappelige) klapvogne og bæreseler i New York.
Nuvel, klapvogn var planen hvis det slet ikke gik med fastviklen, men det gjorde det heldigvis!

Hvordan ville man ellers kunne rejse med 2 kufferter hver, hvis man også skulle køre en klapvogn?

Slyngning med fastvikle

En af de glæder ved at have fået en lille størrelse, har jeg fundet ud af er at kunne bære dem. Ikke på armen, men i en vikle eller slynge. Først startede det ud med, mere eller mindre at være en nødvendighed, da han skreg hele tiden og kun ville falde i søvn på os. Nu er vi ude over spændinger og kolik, og nu er det bare så hyggeligt!

Mads på ryggen i en fastvikle (Didymos Acqua str. 6)

Indtil man får knækket koden til hvordan man binder en fastvikle, er det ret frustrerende og man har lyst til at kyle det hele ud. Men når det så lykkes med at barnet sidder ergonomisk korrekt (numsen lavere en knæene) og vægten er lige fordelt så det nærmest føles vægtløst, er det så dejligt med tætheden og nærværet.

Det er særlig praktisk når man er ude og handle, man kan komme rundt overalt uden barnevogn

Under bindingen kan de godt være urolige, særligt hvis moren også er nervøs for om det mon går. Men når Mads sidder som han skal bliver han helt rolig, bare man ikke står stille. Man skal som minimum lige rokke lidt frem og tilbage, det virker meget søvndyssende på ham. Men ellers er han mest vågen og vil følge med i hvad jeg laver. Når man ved hvor aktive de er på gulvet og på skødet, tror man simpelthen ikke på at de kan blive SÅ rolige, men det bliver Mads.
Han bliver viklet hver dag omkring madlavningstid, hvor han begynder at blive lidt sur og pjevset. Det er så en udfordring at vikle på det tidspunkt pga hans humør, men lige så snart jeg binder den sidste knude er han helt rolig. Det gør en kæmpe forskel når man skal igennem ulvetimen 🙂

Mads ville ikke sove til middag, men efter 5 min i viklen på min ryg, kunne han ikke holde øjnene åbne mere og jeg kunne liste ham af på sofaen

En amme- og slyngehalskæde

Når man slynger og ammer, kan det nogen gange være rart at have de små fingre beskæftiget med noget. Særligt når de er urolige. Inspireret af andre på nettet, har jeg hæklet rundt om træperler, det var nogen jeg fandt i Jacobs gamle legetøj, fra da han var barn. Træperler er også gode at tygge i når gummerne kløer.

En hæklet halskæde til små babytænder der er på vej

Mads skifter yndlingsfarve hele tiden, så jeg synes det var passende med regnbuens farver og som vedhæng har jeg lavet en lille ugle, med 2 bjælder i.
Den virker efter hensigten, jeg er bare spændt på hvornår den ikke er så spændende mere.

Hjemmelavet strækvikle

Mads er ikke den bedste til at sove, så der er ikke så meget tid til andet, men det begynder at hjælpe på det. Han vil gerne sove på armen eller hvis man putter ham tæt ind til sig, hvilket er rart så man ved han får lidt søvn.
I min desperation googlede jeg løs på muligheder og fandt ud af at nyfødte gerne må være i strækvikler. De må nemlig ikke være i bæreseler i særlig lang tid. Så jeg fik købt noget stof og syede hurtigt en strækvikle og det har jeg ikke fortrudt!

Mads i sin strækvikle for første gang ude og handle

Han falder i søvn i løbet af få minutter og så har man armene fri, man skal bare støtte hovedet hvis man ikke folder stoffet helt ind over hovedet. Og når man først får lært at sno den om sig er den meget hurtigere og nemmere end barnevognen, hvis man skal ind og handle (synes jeg).
Det handler om at man skal have et stykke stof på 5-6 meter langt (afhængigt om man er tyk eller tynd) og 65 cm bredt.
For at spare penge købte jeg 3 meter og klippede det op på langs og syede sammen, men hvis man er 2 der skal bruge 1 hver eller man ikke kan sy, køber man bare et stykke stof på 5-6 meter og klipper det 65 cm bredt.

Mads i sin strækvikle i interlock

Stoffet skal helst have stræk på den korte led men ingen eller lidt på den lange led. Det er typisk jersey eller rib der har det. Jeg købte noget der hedder interlock (28,95 kr meteren hos Stof og Stil i Roskilde) som godt nok er i polyester, men det har intet stræk på den lange led og det var meget billigt i Stof og Stil.
Hvordan den vikles vil jeg ikke gå ind i, det er der mange gode youtube videoer om. Søg evt. på ‘Newborn Mobywrap’.

Mads er gået godnat i strækviklen og er ikke generet af jeg render rundt og laver alt muligt