Hvepsedronningerne er vågnet

Så er hvepsedronningerne (gedehamse) vågnet af deres hi og er i gang med at opbygge sæsonens bo. Vi har nogle faste steder de altid prøver at bygge, så den næste tid holder vi øje, da de når at bygge sig store ret hurtigt.

Et lille bo på størrelse med en bordtennisbold

Det starter jo med dronningen lægger de første æg, som klækker og det er hendes hjælpere, så når de hjælper til med at bygge boet, kan hun koncentrere sig om at lægge flere æg.
Når det ikke er større end dette, får dronningen en tur med stødketcheren og så dapper jeg boet ned og træder på det. Men hvis det er blevet større, er det ikke kun dronningen der holder vagt, så der giver Jacob boet en omgang hvepsegift på spray om aftenen når alle er kommet hjem i seng, de dør omgående.
Vi fjerner kun hvepsebo der er nær huset og hvor vi skal opholde os/passere lige forbi. Hvepse er trods alt nyttedyr, indtil efteråret kommer hvor boet går i opløsning og de bliver nærgående og fulde af gærede frugter.

Det lille bo set nedefra med det store indflyvningshul

Levende hindbær

Da jeg kom ud i køkkenhaven i dag, efter flere dages regn i forskellige mængder, summede hele den ene side. Den side med hindbær, det er skønt med ubetalte arbejdere (til SKAT: bier!!!).
Det er en fin lejlighed til lige at prøve at lægge en video op på bloggen.




Hvepse i april og maj

Hvepsedronningerne vågner op i April og er på jagt efter et godt sted at slå sig ned.
Jeg har fjernet 5-7 begyndende hvepseboer allerede og i dag røg der også et, jeg troede faktisk de havde fundet sig til rette efterhånden.
Hvepse er jo også nyttedyr ligesom bier, så jeg mener ikke man skal fjerne et bo, med mindre man er generet af det. Men de vil meget gerne bo på indersiden af vores låge til et skur vi bruger dagligt, så der har jeg ikke lyst til at skulle mødes af en masse vrede hvepse, eller gedehamse som faktisk er det rigtige navn for det man i daglig tale kalder hvepse.


Om aftenen flyver dronningen hjem og her til aften var jeg ude og klaske boet inkl. dronningen med min træsko. Hun er kun lige startet på det, så hun er stadig alene og boet er ikke større end en golfbold. 
Hvis jeg havde været senere ude, havde hun fået udruget nogle af de æg, hun har lagt, til larver og derefter arbejderhvepse. Og så går det ellers stærkt, for så skal hun bare lægge æg derud af, så sørger de nye hvepsebørn for at opbygge boet og passe æg og larver.

Begyndende hvepsebo






Biskolegården – uge 18

I går var det meningen at vi skulle kigge lidt mere på bierne og ynglen, men det var ret koldt (10-15 grader) så vi nøjedes med at sætte voksplader i der hvor der var behov samt Dronetavler til bekæmpelse af Varroamiden.

En af de stader vi kiggede på havde lavet én dronningecelle, som ved en fejl blev ødelagt, så staden har højst sandsynligvis ingen dronning eller æg til at lave en dronning.
Der blev fjernet 2 tavler hvor bierne havde tømt bugen på og næste gang vil der blive sat en yngeltavle i fra et andet bo hvis der ikke er kommet en ny dronning eller den gamle dukker op.

Det er faktisk rimelig nemt at holde en flok kørende da de selv beslutter om et æg skal blive til en dronning hvis de mangler en, det skal bare besluttes inden larvestadiet, så vidt jeg husker ellers er det når de forpupper sig.
Forskellen på et æg der bliver til en arbejder og en dronning, er at dronningægget vil blive fodret med gelé royal som er en hvidlig creme. Når larven blive forpuppet stikker cellen et godt stykke ud fra tavlen, så det er tydeligt at se det er en dronningecelle.

4. teoriaften i biskolen

Så blev det sidste aften på skolebænken.
Vi startede ud med at gå ud og kigge til bierne i staderne. Det var første gang i år der blev kigget til bierne så der skulle børstes døde bier ud og der blev sat 2-3 nye vokstavler ned i hvert trugstade.
Vi så at der allerede var æg og larver, og bierne var ekstremt rolige, jeg tror kun der var en håndfuld bier der lettede og der var ingen summen som jeg ellers troede ville være øredøvende.
Der var en på holdet der pustede på bierne (på tavlen) hvor de derefter gik væk og tavlen blev helt tom der hvor der blev pustet.

Efter det korte besøg i biskolegården, gik vi ind og snakkede lidt om honninghøst. Der var 4 forskellige slags honning vi kunne kigge på. Sensommer og tidlig sommer, som var mørk og lys, samt en urørt honning der havde været frosset og en der bare har stået på bordet.
Den der havde været frosset var stenhård og havde store krystaller, mens den der havde været på frys var helt flydende og gylden.
Vi fik at vide at den flydende kun kunne holde sig flydende i 3 ugers tid, så ville den stivne og få store krystaller ligesom den uden frysning.

Udover det så vi de første par afsnit af “Biavl for begyndere” som er udgivet af Danmarks biavlerforening. Man kan vælge ml. en lærebog eller denne DVD, hvis man køber startpakken som indeholder alt undtagen bier.
Jeg har valgt at låne både DVD’en samt bogen på biblioteket, da jeg ikke vidste hvad jeg helst vil have, men jeg tror jeg vælger bogen hvis jeg køber startpakken. Der er meget mere detaljeret information, DVD’en er mere en hygge/huskeliste, så der vil jeg hellere følge med sommeren over i Andelsbyen.
Det virker nemlig som om der er mange der kommer der flere år i træk for at få lidt rutine.

Hvepse / gedehamse

Jeg er af den holdning at alt levende må have et formål ellers eksisterede det ikke. Men mange konkluderer hastigt at hvepse ikke bør eksistere da de kun er til gene.
“Vi vil kun beskytte det vi holder af, og vi kan kun holde af det som vi forstår” læste jeg på et tidspunkt, og jeg kan ikke være mere enig.
Jeg mener også at det gælder at vi frygter det som vi ikke forstår. Folk som er bange for edderkopper, kender som regel ikke deres adfærd og hvad de er i stand til at gøre, så de er bange for dem uden rigtig grund. Men jeg har ikke oplevet så mange der også er bange for myrer, fluer, myg og andre insekter som kun har 2 færre ben og måske vinger.

Jeg har derfor sat mig for at læse om hvepse, da jeg har angst tendenser omkring dem, så jeg vil finde ud af hvordan jeg skal takle det. Jeg har det ikke sådan med bier, men de er heller ikke så aggressive om efteråret.

Gedehams eller hveps?
Gedehamse kaldes for det meste for hvepse, men gedehams er en mere konkret betegnelse da hveps bruges om en del andre insekter f.eks. gravehvepse, snyltehvepse og træhvepse. Men jeg kalder dem nu alligevel hvepse som de fleste andre.

Et nyttedyr og skadedyr
Hvepse er faktisk både et nyttedyr og et skadedyr.
Om foråret/sommeren tager de insekter/indsamler nektar og fungerer altså som nyttedyr, hvor om efteråret går de på rov i frugtplantagen og spiser æbler som har bare en lille skramme de kan starte på. Her bliver de også aggressive og nærgående så det er en god idé at have hvepsefælder med sukkerholdigt væske (sodavand/saft/juice/osv) som de drukner i, de drukner nemmest hvis der ikke er overfladespænding på væsken som forsvinder med en dråbe opvaskemiddel.

Kun dronningen overlever vinteren
Dronningen er den eneste der kan overleve vinteren, så hver vinter dør hele flokken og om foråret bygger dronningen selv et nyt bo op. Så hvis man ser hvepse i april/start maj er det dronninger der bygger nye boer.
Det betyder også at man ikke skal være bange for at hvepsene kommer tilbage til et gammelt bo, så det er en engangsfornøjelse.
Dronningen bygger kun de første celler og fodrer de første hvepse op, når de klækker og er flyveklar overtager de og det eneste dronningen gør nu er at lægge æg. Det sker i perioden maj-august hvor man ikke mærker meget til dem da de er travl optaget.
De bygger boet ved de gnaver træ som bliver blandet med deres spyt og de kan derved lave en meget fin og tynd “papmaché” bolig.

Boet opløses om efteråret
Om efteråret lægger dronningen ubefrugtede æg som bliver til droner (hanner) som man kender det fra bier og hun lægger æg som bliver til dronninger. Når de klækker forlader droner og nye dronninger boet og flyver ud og parrer sig og dronerne dør. De parrede dronninger leder nu efter et vinterskjul hvorefter de starter op på ny næste forår.
I denne periode kan arbejderhvepsene bliver aggressive, da boet er ved at gå i opløsning. Arbejderhvepsene vil dø som kulden kommer.

Socialt insekt
Hvepse, myrer, honning- og humlebier er de eneste sociale insekter vi har i Danmark.
Herhjemme er det mest normalt med hvepse på 12-14 mm, men der er også mulighed for den store gedehams hvor arbejderbierne er 2,5 cm lange. Den skulle være mulig at finde i vestjylland.

Kan stikke flere gange
Da hvepsens brod ikke har modhager som biens brod har, kan hvepsen flyve videre uden besvær og stikke igen og igen. Hvepsens stik anses for at være mere smertefuldt end biens.

Bekæmpelse
Det giver ikke mening at fjerne et bo hvis det ikke sidder et generende sted, da alle undtagen dronningen dør, selvfølgelig laver lige den dronning ikke nogen videre avl, men der skal nok komme hvepse i haven næste år alligevel.
Hvis boet sidder generende, skal man få en biavler/skadedyrsbekæmper til at fjerne boet, men man kan også gøre det selv.
Man skal gøre det om aftenen og gerne på en kølig aften da hvepsene vil være mere rolige + alle er hjemme.
Hvis det er frithængende kan man sprøjte insektgift op i flyvehullet (som sidder nederst og det skulle derefter kunne fjernes efter et kvarters tid.
Hvis boet er skjult, kan man pudre nogle aftener i træk ved indgangshullet, men vær opmærksom på om det er i forbindelse med en emhætte eller anden udluftningskanal.
Lad være med at lukke boet af da de bare vil finde en anden udvej.
Hvis det er meget store boer eller det er den store gedehams skal man finde en proffessionel.
Sådet er en god idé at holde øje i april marts om der er hvepse i nærheden af huset.

3. teoriaften i biskolen

Jeg var desværre syg i sidste uge, men i denne uge var jeg på benene igen og var i skole i skurvognen i Andelsbyen.

Vi lærte lidt om Varroamiden i går aftes og hvordan den skal bekæmpes.
Varroamiden kravler ind i en celle lige inden den bliver forseglet, altså når ægget har udviklet sig til en larve som er blevet stor. Men der er forskel på hvor længe en arbejderbi, dronning og drone udvikler sig. En dronning er udviklet på 16 dage, en arbejderbi på 21 dage og en drone tager 24 dage at udvikle sig.
Varroamiden vælger derfor helst en drone, så en måde at holde den nede på er at indsætte dronetavler og fjerne et felt hver 7. dag (tavle med 3 felter) eller hver 10.dag (tavle med 2 felter).
Varroamiden går ind i cellen og lægger æg og den første der klækkes er en han og de 2 næste er hunner som alle når at udvikle og parre sig inden bien kravler ud. Så det kan blive til temmelig mange varroamider.
Udover dette, behandler man med myresyre, hvor man indsætter en holder i staden der står og damper af + man behandler med oxalsyre som sprøjtes mellem tavlerne. Disse 2 behandlinger gøres kun 1 gang hver.

Hvis man bliver stukket af en bi vil broden som bekendt hænge tilbage og bien dør. Men giften kommer ikke ind i på en gang, den siver/pumper ind. Så når man skal have brodden ud, skal man skubbe den ud og ikke tage den med 2 fingre, som man ville tage en ært, så klemmer man bare den sidste gift ind.

I følge loven skal alle bier synes når de skifter ejer/matrikel af en kyndig biavler fra Dansk Biavler forening. Dvs. at hvis man har vandrebier, hvor man flytter stadet afhængig af hvor blomsterne blomstrer, skal de synes ved hver flytning.

Hva’ for en bi?

I dag da jeg spankulerede rundt i haven for at se om der var dukket noget nyt op, så jeg til min store overraskelse dette insekt.
Den fløj ind i blomsterne og den ligner lidt en bi. Men den kunne stå stille i luften og jeg skulle ikke ret tæt på før den fløj videre. Den har et langt spyd foran som jeg ikke håber den stikker med og noget der ligner stankelben-ben. Den havde ikke nogen lyd og var ret hurtig.
 
April 2012: Takket være en venlig sjæl der har lagt en kommentar, har vi fundet ud af det er en Stor Humleflue (Bombylius major)
Bombylius major
Stor humleflue

Bo til vilde bier

Vi har en del æbletræer og andre frugter som skal bestøves og derfor er vi interesseret i at holde bierne til. Indtil videre har det ikke set ud til at være et problem, men man kan ligeså godt være forebyggende og det gør jo ikke noget at de lige bestøver en ekstra jordbærblomst.

I bogen “Frugt og bær” udguvet af Landbrugsforlaget (ISBN 978-87-7470-952-7) fandt jeg lidt inspiration til boer man kan lave for at tillokke de vilde bier, hvis man nu ikke lige har mulighed/lyst til at blive biavler.
Huller i gammel stub
HVis man har nogle gamle stubbe stående kan man bore 20 cm dybe huller i forskellige diameter fra 3-15 mm med minimum 2 cm afstand.
Hullerne skal laves mod syd og der skal skærmes af for regn. Det er en nem og hurtig måde at få lavet nogle steder til bier, men også mariehøns (som tager bladlus).

Plantage bibo

For at få nogle boliger ud i nærheden af det man vil have bestøvet, kan man tage nogle plastikrør på 20 cm i længden (10-20 cm i diameter) og fylde dem med hule bambus og tagrør.De skal hænges op i 1,5 m højde på stolper i plantagen.

Bipotte
Da 70 % af vilde bier bygger bolig i jorden er det også en god ide at lave nogle jordboliger.
Man kan tage en lerpotte og fylde med mos og grave den omvendt ned i jorden så bunden rager lidt op.

Bier og juleroser

Så kom dagen hvor det sværmede med bier i vores have. 
Der har været lidt småbier som har tumlet rundt de sidste par dage, men i dag var der nærmest en bi i hver blomst, også her i juleroserne.
Jeg havde egentlig tænkt at vi skulle have bier for bestøvningens skyld, altså af frugttræer og buske, da vi ikke spiser særlig meget honning, men det ser ikke ud som om vi mangler bier.