Kaninbur part 2

Nu hvor vores kaninunger er ved at være store, er pladsen lidt trang i buret. De skal snart tages fra moderen, og deles op i køn. Således får vi brug for to ekstra bure. Da vi byggede nyt kaninbur i foråret, var det allerede planlagt at der skulle udvides med to ekstra bure. Jeg gik så i gang i går med at save og skrue på livet løs for at lave den anden del. Der var en der spurgte på en tegning af buret da vi lavede første del. Jeg har ikke nogen decideret tegning, men jeg har taget et billede af elementerne herunder(klik på billedet for større version):

Det er lavet så det så vidt muligt går op i 240cm, da det er en længde der altid er til at skaffe i byggemarkedet. Burets skelet er lavet af skillerumslægter på 38x57mm. Man skal dog tage sig lidt i agt, for målene kan godt svinge +/- et par mm. Jeg har brugt i alt 12 “stænger” til sektion 2 af buret, og da de koster ca. 14 kroner pr. stang er det omtrent 170 kroner for selve skelettet + lidt skruer.

Dosmerseddel:

  • 12 lægter 38x57mm á 240cm
  • Krydsfinérplade til “gulvet”
  • Beklædning, f.eks. sporplade.
  • Skruer 5x80mm(til at samle lægter hvor der skrues igennem på den korte led)
  • Skruer 6x100mm(til at samle lægter hvor der skrues igennem på den lange led)
  • Skruer 3,5×25(til at fastgøre bundplade til ramme samt bekædning til burets skelet)
  • Hængsler til lågen
  • Volieretråd eller lignende til lågen
  • 3 høvlede forskallingsbrædder 21x95mm á 360cm til at lave låger samt bræt til at sætte forrest i buret.
  • Noget til at holde buret lukket.
Bundene
Buret er bygget op af to rammer med en plade ovenpå til at danne bunden i hver bursektion. Hver ramme måler 60×120 cm. De er lavet af to stænger på hver 120 cm, samt 4 tværstænger på hver 52,4 cm. De to lange stænger saves af en 240 lægte(com er ca. 241 i virkeligheden), og de fire korte saves af en anden 240 lægte. Altså bruges der 2 lægter pr. etage = 4 lægter på 240cm. Vi har købt en plade 12mm tagkrydsfiner som er nok til at lave 4 plader til at lægge ovenpå rammerne for ca. 130 kroner.

Siderne
Siderne er lavet af to lægter hver altså fire tilsammen. Toppen er skåret af i 6 grader for at give taget lidt hæld. De forreste ben har jeg skåret i 175 cm længde og de bagerste i 171cm. Da grunden er lidt ujævn har jeg ikke været så nøje med disse mål, da alle ben har fået en klods under for at få buret op i vater. Der er en lille slat lægte til overs når man er færdig som man kan skære sine klodser af. Det ses ikke så let at buret er klodset op, da klodserne har samme form som benet. Samtidig fungerer klodsen også lidt som “offer” for fugt og kan skiftes med tiden. Højden og vinklen på burets tag er lavet til at passe ind under et tag på en af vores bygninger, så man kunne godt lave det højere og med lidt mere hæld på taget hvis man vil det. De stykker der skæres af(henholdsvis 65 og 69 cm) skæres til at lave to tværstivere i siden af buret på hver 48,6cm, og placeres så de er i plan med bundpladen i buret for at lette rengøring.

Taget
Taget er lavet af ved at dele en 240 lægte i to stykker på 120 hver til for og bag, samt sider på 116cm hver – begge ender på siderne er skåret i 6 grader ligesom toppen af siderne til buret. Der er ligesom i burets bunde indsat 2 stivere som ligeledes laves af 1 lægte på 240cm. Der laves også 3 og vindspærrende stykker til at sætte ind mellem siderne og afstiverne på taget, samt en 120 cm lægte til at lukke af mellem tag og låge – se toppen af billedet nedenfor. Den lukkende lægte samt de 3 mindre stykker laves af yderligere en 240 lægte. De tre korte stykker skæres på langs i en vinkel af ca. 10 grader med en stiksav – Dét kan drille lidt.


Detaljer
Nu har man sådan set alle stumperne til at samle buret og give det en beklædning. Vi har valgt at bruge sporplade da det er rimelig billigt, og rimelig pænt at se på. Der mangler nu kun at laves låger til buret, som jeg vil skrive om senere. De laves af forskallingsbrædder som også er en billig form for tømmer. På denne sektion af buret laves lågerne todelte, så man kan vælge at åbne for halvdelen eller hele lågen da vi fandt ud af at det var lidt bøvlet at åbne hele lågen til et bur med en mor plus 7 unger. Dels blotter man reden fuldstændigt, og ungerne har en tendens til at panikke lidt og man risikerer at de hopper ud af buret. Vores kaninmor havde også lagt reden op ad lågen i en periode, og det gjorde det umuligt at give foder uden at man lige skulle gribe en unge eller to når man åbnede lågen.

Som det kan ses på billedet ovenfor, har vi sat et bræt på højkant forrest i buret. Brættet kan tages op når der skal skiftes bundmateriale, men det begrænser hvor meget halm osv. der falder ud når man åbner lågen.

Til sidst et billede af de rester der blev ud af de i alt ca. 29 meter lægter(ca. en lille meters penge):

Grøntfoder til kaniner

Jeg tilstræber at kaninerne skal have noget grønt hver eneste dag, udover deres halm og kaninpiller.
Jeg ville allerhelst fodre dem fuldt ud på grønt fra haven, men jeg har endnu ikke nok indsigt i hvad deres reele behov er, så indtil videre får de kraftfoder i form af piller. Men da det jo er slagtekaniner, håber jeg med tiden at jeg kan sammensætte en grøn kost til dem, så vi slipper helt for kaninpillerne.
Jeg har ledt på nettet og læst i nogle kaninbøger på biblioteket, for at få lidt inspiration til hvad de må få fra naturen, så vi også kan få lidt gulerødder til husforbrug.

Gratis tilskudsfoder
Jeg synes det giver god mening, at kaninerne spiser noget som er lige ved hånden i haven, som vi alligevel ikke kan spise, men som de kan omdanne til kaninkød (og gødning). Samt tror jeg også på, at de kan lide variationen i det grønne fra haven, de springer i hvert fald hurtigere på det end gulerødderne.
Når jeg tager fra træer og buske, tager jeg både grene og blade, man finder hurtigt ud af hvilken tykkelse gren de helst vil have, da de så forsvinder helt, ellers spiser de kun barken. Men jeg giver dem også tykke grene for de gumler stadig lidt på dem, så de får slidt deres tænder.

Jeg har lavet en liste, til inspiration (og lidt til at huske).
Jeg har testet alle planter på egne dyr og der er ingen der har fået maveproblemer eller faldet død om.
Jeg giver dem oftest græs og mælkebøtter og så den gren jeg møder på vejen af de nævnte herunder.

Grønne planter:
Højt græs
Mælkebøtter
Vejbred
Døvnælde og brændenælde
Skvalderkål
Fuglegræs
Brombærgrene
Hindbærgrene
Jordskokker (både knolde og det grønne)
Solsikker (både frøene, i små mængder, og det grønne)

Træer og buske:
Pil
Poppel
Eg
Hvidtjørn
Æbletræer
Pæretræer
Bøg
Birk
Hassel

Sommerkanin med broccoli og hvidløg

I dag lavede jeg en meget sommerlig kaninret i ovnen med friske broccoli og hvidløg fra haven. Det smager altså lige en tand bedre, når man ved det er ens egne grøntsager og kød der kommer på bordet.
Løvstikke og persille stængler + blomster kom også fra haven 🙂
Hvis jeg ikke lige havde købt en masse forårsløg, havde jeg også kommet egne løg i, men jeg ville nu heller ikke lade dem fra butikken gå til spilde nu de var købt.

Sommerkanin med broccoli og hvidløg
2 store Belgiske Kæmpe-lår (fra en han på 11 mdr)
1 bundt forårsløg
2 røde snackpebre
1 broccoli 
1 håndfuld persillestilke
1 lille stilk løvstikke
1 helt hvidløg
1 liter vand/fond
Lårene krydres med salt og peber og kommes i et ovnfast fad.
Grøntsagerne skæres i passende stykker og kommes ved, pånær broccoli og peberfrugt som kommes i 15-20 min før retten er færdig. Persillestilke og løvstikke lægges øverst og bevares i hel form, så de let kan fiskes op inden servering. Vand/fond hældes ved og det sættes i ovnen.

Ovn: 200 C – Tid: 1½ time
Serveres med ris og måske lidt brød.


Noter: Næste gang vil jeg komme rå kartofler i, skåret i store grove tern, så det bliver en “one-pot-dish”, altså en ret hvor man kun skal bruge 1 beholder til at lave mad.

Rester
Da vi kun er 2 mennesker, blev der en del til overs.
1. dag: Kaninkød pilles og lunes på en pande med nogle af de kogte ris (som blev serveret sammen med retten). Der hældes lidt af “suppen” ved og retten det smages til med soya.
2. dag: Karry varmes godt op på en tør pande og olie tilsættes. Et par fintsnittet forårsløg kommes på panden. Resten af kaninkødet pilles og kommes på panden sammen med resten af risene.

Kaninunger – 4 uger

Nu er de 7 kaninunger blevet 1 måned gamle og de er begyndt at komme lidt mere frem.
I starten var de meget skræmte, men nu er de mere nysgerrige og kommer hurtigere frem, efter de er drønet væk i frygt, når man lige kommer hen til buret eller smider noget grønt ind til dem.

Vi har sat en ekstra skål mad ind i buret, da de allerede gør et godt indhug i maden og de får en ordenlig dusk højt græs samt nogle tynde grene med blade hver dag.
Det er simpelthen så hyggeligt at sidde og se de små kaninunger sidde i en rundkreds og gumle græsstrå.


Kaninunger – 4 uger gamle



Kaninunger lever stadig

I går var vi igen ude og checke til kaninerne og de lever stadig.
De er ikke blålige mere, nu er de brunlige med rødligt skær.
Vi har checket efter ca. med 2-3 dages mellemrum og i de første dage har jeg fjernet 3 døde ud af i alt 10 unger.
Alle gange har Jacob taget kaninmoren ud, så hun ikke bliver stresset af at se mig rode rundt i reden. Og hun har siddet pænt og ikke tonset rundt da hun blev sat ind igen, så hun virker til at tage det afslappet.
I går, 11 dage gamle , kunne jeg så se at de har fået øjne, nogle af dem er stadig lidt lukkede. Så nu kan de se hvor de løber hen, en af dem var lige ved at tage spurten ud over kanten af buret, heldigvis greb jeg den. Der er fuld fart på dem.

Kaninunge, 11 dage gammel

Første video er fra 22. maj, hvor de hoppede meget lige op i luften men intet kunne se. Jeg gætter på de leder efter deres mors patter.
Anden video er fra i går, 30. maj, hvor de godt ved hvad der vender op og ned på verdenen og de ikke helt har lyst til at blive set.


Blå unger i reden

Agnes, vores New Zealand Red, er blevet parret 3 dage efter hendes sidste fødsel, da hun afviste ungerne (sidste fødsel og parring). Nu har hun været drægtig i en måned.
Forløbet har været magen til sidste drægtighed. Bortset fra at vi har holdt os væk og studeret hende gennem tremmerne. Madskålen blev fyldt helt op og vandet kan fyldes på udefra.


17/4: Parring med Albert, Blå wiener
14/5: Begyndende redebyggeri af halm
16/5: Manglende appetit frem til fødslen
18/5: Hun plukker sig om eftermiddagen og ser meget træt ud om aftenen
19/5: Madskålen er gået fra helt fuld til næsten tom (det er næsten 2 dages rationer)
20/5: Jacob tager hende ud af buret og jeg flytter forsigtigt halmen og ser en hel bunke sprællende unger.
21/5: Jacob tager hende ud igen og jeg ser at de stadig ligger godt beskyttet og spræller.

Så skal reden fores


20/4: Første syn på ungerne


Salt/shampoo garvning

På kaninlivs slagteforum, var der en der har prøvet en salt og shampoo garvning, som jeg også vil prøve. Men jeg har ændret lidt i den, for at den bliver lidt mere fleksibel.
Den er meget praktisk og billig, da man ofte har groft salt og shampoo i huset, så man skal ikke i specielle butikker og handle.
Kaninen var en dværgkanin på 1-2 år.

Salt og shampoo garvning

Jeg startede med at slagte kaninen og hev skindet af som det første og saltede det på stedet med et tykt lag salt.
Kaninskind med et tykt lag salt
Nu var det meningen at jeg skulle rulle skindet sammen i en avis og lad det ligge nogle dage.
Jeg valgte at lade det ligge udfoldet som på billedet ovenover, så det hurtigt tørrede ud og var helt stift. Det har nok ligget en 14 dages tid, men ligeså snart det er tørt og stift, tror jeg det kan ligge i flere måneder uden problemer.
Man skal dog huske det skal bløde op i en spand/balje når det er stift, så det skal lige overvejes når man salter det og ligger det til side.

Efter de 14 dages tid, smed jeg skindet og ca. halvdelen af det salt det var strøet med, ned i en spand håndlunt (ikke varmere) vand (ca. 5 liter) med et ordenligt skvæt shampoo. Der lå det stille og roligt og blev blødt op til dagen efter.

Opvredet skind med hinde på

Skindet blev taget op og skyllet med vand og vredet som en karklud.
Jeg tog fat i hinden i kanten af skindet og trak stille og roligt skindet af. Det sidder temmelig godt fast, men det kan lade sig gøre. Det er nok nemmest med en ung kanin.

Hinden er hevet lidt af og skindet kommer til syne

Skindet blev hængt op i et køligt rum og hevet i alle retninger, mindst 1 gang om dagen, jo varmere og tørrere et rum, jo større behov for at hive og trække i det, da det tørrer hurtigt op.

Skindet tørrer først i kanten og bliver gulligt

At hive og trække skindet hjælper til at det bliver nemmere at gøre det helt blødt og medgørligt.
Når skindet er helt tørt, skal det nuldres på kryds og tværs for at blødgøre det, man kan evt. sætte sig lidt på det og varme det, inden man nuldre det.

Færdigtørret skind, nu skal det blødgøres

Noter
Da skindet ikke er spændt op tørre det op i den form det ligger eller hænger og det trækker sig lidt sammen undervejs og krøller.
Jeg vil fortrække en anden gang at spænde det op med klemmer eller lignende, når man ikke hiver og trækker i det, så kan det være det tørre lidt mere fladt op.
Metoden virker ok, men hinderne er stadig lidt svære at få af, men jeg ved ikke hvor nemme de er ved andre metoder.
Jeg tror kun den virker til tynde fine hinder som på kaniner.

Det kan være at jeg skulle høre den lokale jagtforening om de afholder kurser eller kan vise hvordan man garver, det kan være de har nogle gode metoder eller måder at gøre det på. Nogle gange er det bare nemmere at se andre gøre det.
Så kan man måske også få nogle skind at øve sig på.

Garvning med natron og lampeolie

Så fik jeg prøvet mig ud i garvningens kunst. Jeg har et par skind liggende i fryseren som jeg kan prøve med, den første blev af en Belgisk Kæmpe han på ca. 11 mdr.
Når vi slagter, trækker vi skindet ned over hovedet så man står med et “pølseskind” eller en muffedisse, så jeg startede med at klippe skindet op på midten at maven.
Forberedelse af skindet
Derefter spændte jeg det så godt ud som muligt på en ramme (der var for lidt for lille) med kødsiden opad, og sømmede det fast med små søm, hvilket er temmelig svært, da en hånd holder sømmet og en hammeren, men samtidig skal det meget glatte skind holdes på plads. Jeg tror jeg vil prøve med hæfteklammer næste gang.
Jeg skrabede så meget fedt af som muligt og prøvede at skære hinderne med blodårene af, men jeg fik lavede nogle små huller i skindet. Så jeg stoppede og lod skindet tørre op i direkte sol, hvilket ikke tog lang tid.
Nu var skindet hårdt og stift som en tromme og så kløede jeg mig lidt i nakken, for hvad nu?
Selve garvningen
Jeg havde læst om en garvemetode hvor man bruger natron og petroleum (Elas metode a la Argentina), men der skulle skindet ikke tørre op og jeg havde ikke noget lugtfri petroleum.
Da det var et prøveskind, tog jeg chancen og blandede et par spsk natron op i en kop lampeolie (som jo er et petroleumsprodukt) og så fandt jeg ud af at natronen ikke går i opløsning som jeg troede den ville, så den blanding der skulle laves var omvendt i mængde, en kop natron med en lille slat lampeolie til at gøre det flydende.
Jeg havde ikke mere natron så jeg penslede det ud på skindet alligevel og det sugede hurtigt ind og efterlod noget tørret natron nogle steder. Så hang jeg det op med ramme og det hele i udestuen og der har det hængt en uges tid.
Der hvor der er hvidt er der hvor der har siddet natron, det ligner noget der kunne blive blødt hvidt læder.
Efter en uges på væggen fortsatte jeg

Nu har jeg smurt et lag natron/lampeolie blanding ud over skindet og lagt det et koldt sted, allerede kort tid efter kan jeg se at blandingen er dampet lidt ind og der stod at man skal holde det vådt, så jeg skal nok forberede mig på at vande det dagligt i et par uger med lampeolie.



Kaninskind med et lag natronsjap

Efter 2 dage minder det om halvvådt sand og jeg skvættede forsigtigt lidt lampeolie på igen
Jeg synes ikke helt at jeg bare kunne efterlade den og hive den frem når jeg havde tid, da den i følge opskriften skulle holdes våd. 
Da tiden kom til at skrabe det af og lade det tørre op, fandt jeg excentersliberen frem med korn 40. Der stod man skulle passe på ikke at slibe hul i skindet, men efter ½ time intensiv slibning, var jeg kun lige kommet igennem hindelaget nogle steder. Der hvor jeg havde taget hinderne med kniven, var helt sprødt og revnet, så det skal man ikke gøre.
Der er stadig hinder tilbage og jeg har nu prøvet at rulle og nuldre det, men det får bare bukkekanter, så jeg synes ikke rigtig det er vejen frem. Så nu har jeg lagt det i sofaen og plantet min bagdel på det (det varmer lunt), så håber jeg det hjælper med at blødgøre det, trods tilbageblivende hinder.
Det færdig skind, kanterne er klippet af da de ikke kunne slibes

Udsnit af bagsiden, det lyse er skind og det mørke er hinderne der ikke er fjernet

Næste gang tror jeg, at jeg vil prøve vådgarvning, hvor man smider skindet i en balje vand med salt og alun i nogle dage og så skulle hinderne være til at skrabe af. Der hiver og strækker man i det når det tørre op, så det skulle være nemmere at blødgøre det.

6/5-2011: Efter at have skrevet til Ela, skrev hun tilbage at hun havde garvet en kanin på 4 år med denne metode og at hun havde opgivet at komme igennem hinderne med rystepudseren. Mit skind kom fra en 1-årig han, men det var en Belgisk Kæmpe, så måske er skindet lidt grovere end mindre kaniner. 
Denne metode er ikke så god, hvis man gerne vil have et blødt skind, til f.eks. at sy med.

Spagnum som strøelse

I sidste uge, læste jeg i en bog, at man kan bruge (ugødet) spagnum som strøelse til høns og kaniner (men de skal stadig have stråfoder ovenpå), intet mindre end genialt, hvis det virker!
Jeg har efter følgende googlet lidt og set til skræk og advarsel at der var en landmand der havde brugt ikke-varmebehandlet spagnum som strøelse, hvorefter hans grise havde fået fjerkræstuberkulose, grundet at spagnummen ikke var til staldbrug.
Det viser sig at den spagnum de havde på min nærmeste planteskole kan fåes i 300 liter til 130 kr og så er den godkendt til staldbrug, fedt! Selvom dyrene næsten lige var blevet skiftet, kunne jeg ikke vente, så både høns og kaniner går nu på spagnum, hvor kaninerne kun har fået spagnum i toilethjørnet og halm ovenpå. Hønsene har fået i hele huset.
Spagnum skulle være en af de bedste strøelser til at holde bunden tør og mindske ammoniakdampe.
Og så er det jo helt fantastisk at man bare kan drøne det direkte i køkkenhaven eller bedene, for hidtil har jeg kørt det på komposten, da det enten har været spåner eller halm, som jo først skal omdannes.

En skeptisk høne ser den nye bund an

Kanin i karry

I går fik jeg nogle timer i køkkenhaven, hvilket er sjældent for tiden pga. byggeri og div. andre beskæftigelser. Jeg fik flyttet nogle hvidløg, som er kommet igen fra sidste år og hevet nogle havrerødder op som jeg ikke fik høstet sidste år. De deforme fik kaninerne og så fandt jeg nogle pæne lige til aftenens kaninfond. Synes ikke rigtig de smager af så meget i rå tilstand, så det kan være det gavner i en fond.



Grønne hvidløg og havrerødder

 Når jeg ikke har andet koger jeg fond udelukkende på dyret, løg (alm. løg/porretoppe) og peber og det kan sagtens bruges i en snæver vending.

Kaninfond
1,5-2 kg kanin
Grønne hvidløgstoppe
Tynde porrer der ikke blev til noget
Havrerødder jeg glemte at høste sidste år
1 tsk peberkorn
En lille stilk løvstikke/selleri
½ laurbærblad
Vand så det dækker

Alt kommes i en gryde og simre i et par timer afhængig af hvor gammelt dyret var, jo ældre des længere tid. Når du tror den er ved at være der, så pil et stykke kød af, det må ikke være sejt.

Kanin i karry
Kaninkød af et pillet kaninskrog
Kaninfond (se ovenover)
Olie
3-4 spsk karry
1 glas/ds. bambusskud
1 grøn peber
2-3 gulerødder i strimler/skiver (dampet eller halvkogte)
Et skvæt soya
Salt (husk soya salter)
Evt. chili, hvis man har købt en slap karry
Jævning (majsstivelse, mel el. lign.)

Sådan gjorde jeg:
Olien varmes op og karryen varmes godt op/steges i den varme olie.
Alt pånær jævningen kommes i og det hele varmes godt igennem.
Retten jævnes og serveres med ris.

Kaninkød og fond, kan sagtens erstattes af kylling.