Pølle og Prut

Vi har fået 2 dværgkaniner som egentlig ikke er så dværg endda, så de er nok blandninger, men søde er de.
Pilen er så småt ved at blomstre og det skulle kaninerne have glæde af, så jeg klippede lidt grene som de guffede i sig i forårssolen.
 

Første skoledag

I går var min første dag i biskole.
Kurset er delt ind i teori og praktik, hvor de 4 første gange er teori om bisamfund, anatomi, osv.
Fra maj af skal vi så i skolebigården og lære at håndtere bierne og passe dem gennem sommeren en gang om ugen.

Jeg tror vi var 20 deltagere, hvor jeg nok var den yngste, men der var næsten ligefordelt med kønnene, hvor jeg troede mere det var noget mænd interesserede sig for. Så det er positivt er jeg ikke er den eneste kvinde

Jeg synes det er meget fascinerende at alle bierne har deres faste roller som skifter gennem deres korte liv, jeg mener det var noget i retningen af 40 uger, undtagen dem som overvintre, de lever længere.

Der altid en droning som lægger æg som befrugtes af dronerne, som er hannerne. Der er ca 500 droner i et bo og det eneste formål med dem er at de skal befrugte, de kan ikke stikke og de samler heller ikke honning, rydder op eller passer på boet. Når de pupper kan de ikke spise og skal mades og forkæles af arbejderbierne… Rigtige mandfolk!
Der er ca 50.000-60.000 arbejderbier i et samfund, som alle har deres rolle.
De første par dage er de rengøringsbier, så bliver de ammebier, så var det vist oprydningsbier som modtager honning, derefter vagtbier hvor de udvikler deres gift og så skal de ud og hente honning!

Til forskel fra hvepsen har bier modhager på deres brod som gør at broden bliver siddende i huden, hvor hvepsen ingen modhager har og derfor kan flyve videre. Hvis bier stikker hvepse sidder de ikke fast, da det er vores hud der får dem til at hænge fast.

Rovfugl tog hønsene

Nå, for nogle dage siden kom min mand ud i hønsegården pga. de larmede og til hans overraskelse sad der en stor rovfugl oven på vores yndlingshøne, som skulle have været skrukmutter.
Super ærgeligt, men det har også været en hård vinter for rovfuglene, men det er alligevel utroligt at de går efter store høns.
Min mand ringede straks til Ornitologisk forening, som mente at musvåger kan blive meget store men at de stadig kun tog gnavere. Så vi aner ikke hvad det var for en fugl, men vi har i hvert fald ikke høns gående i den gård mere!

Vi har snakket lidt om at skulle have nogle store gæs gående, da gården er ret stor så den kan ikke overdækkes uden det buer nedaf, så det ville være godt med nogle dyr der kun skal beskyttes for ræven.

Snydeæg

I går lagde jeg 3 snydeæg til ind i reden til hønsene, jeg havde egentlig lagt 2 ind, men jeg blev foreslået på Fjerkræs forummet at lægge flere æg ind.
Jeg lagde de første 2 ind for 3 dage siden og jeg kan godt mærke jeg er noget utålmodig. Jeg er simpelthen så spændt på om vi har en egnet kyllingemor, eller vi skal ud i at lave en rugemaskine + elektronisk kyllingemor.


Jeg har nogle store flamingo / styroform kasser til at lave en rugemaskine, og det skulle være nogenlunde til at lave, så jeg tror vi laver en alligevel. Det er begrænset hvor mange æg en høne kan ligge på trods alt, og da vi har haft lidt nedgang i hønseflokken, skal vi nok have gang i en del udrugninger.
Vi har 2 kødhøner (Stor Kochin) fra sidste sommer, 1 dværgorpington, 1 creve coeur samt en ung blandingshane.
Vi skal have nogle flere kødhøns og så er orpington’en og creve coeur’en nogle vi har fået på pension, så de bliver forhåbenligt skrukke, men de holder nok ikke så længe endnu.
Hønsegården er 10 x 10 meter så der er plads til nogle flere og min mand er i gang med at bygge en stor mobil skrukkegård, så der er også lidt plads der hvis det kniber.
Her ses hønsehuset som de alle bor i nu:

Vores første møde med kaniner

I slutningen af februar var vi til kaninsammenkomst.
Der var køb/salg/bytte, udstilling og snik snak og det var sjovt at se hvordan kaninfolket er.
Det er jo en hel ny verden for os, så vi skulle se hvordan det foregik. Vi var begge meget imponerede over kaninernes godmodighed og hvordan de 2 dommere bare kun jonglere rundt med dem og pustede på dem uden de gjorde modstand. Bortset fra nogle Rex-kaniner som ikke helt makkede ret. Men de skulle også have lidt mere temperament end andre kaniner.

Jeg har efterfølgende meldt mig ind i Kaninliv.dk som er et forum hvor man kan blive tilmeldt et slagteforum. Vores plan er nemlig at have slagtekaniner, vi skal bare lige finde en der kan vise os hvordan man håndterer kaninerne under slagtning inden vi selv kaster os ud i det.

Det var nok også derfor vi ikke startede samtale med nogen, da der var ret mange unge piger med deres fine kælekaniner og vi vidste ikke helt hvordan de ville tage det, hvis vi begyndte at snakke om slagtning.
Det er ikke helt nemt at se hvem der har kælekaniner og hvem der har slagtekaniner 🙂