Da de gamle vægge blev nedlagt fandt vi ud af at mange af dem var 10x19x49 cm lecablokke, som jeg har ledt efter på dba.dk uden held. Men fordi vi købte den brede fladmejsel har det betydet at vi er i stand til at genbruge ret mange af de gamle blokke.
Mange spande små
Men nu er vi nået til murstensvæggene, så er det godt jeg kan tynde spandene op med lecasten.
Demolition is his mission
Flettepil
- Laurbærpil, som er meget grøn i frisk tilstand.
- Vestbirk Søpil, cremegrøn i frisk tilstand
- Daphnoides Purpurea, lysegrøn med røde knopper i frisk tilstand.
Første gulv brudt op
Så er manden færdig med at bryde gulvet op i det første værelse og der er gravet ned for at se fundamentet.
Næste værelse er startet og øverste lag er næsten væk, her virker det som om det er lecablokke og ikke løst leca som i det første rum, så det bliver spændende at se om det er det samme nedenunder.
Det sidste rum vi skal have gang i er et biktualierum hvor gulvet er højere og lyder tykkere, så vi forventer det er anderledes, men nu må vi se.
Bålsted
Master of disaster er i gang
Byggematerialer på dba.dk
Hvor har jeg været mange gange tidligt oppe torsdag morgen for at få et dugfriskt eksemplar af Den Blå Avis, men den tid er ovre, nu vælter det ind med annoncer døgnet rundt på deres hjemmeside og man skal holde sig opdateret konstant.
Men hvor er det fedt, for jeg tror der er flere der kan overskue at oprette annoncer, da det er noget hurtigere og nemmere (for nogle selvfølgelig).
Vi skal til at bryde gulvet op i 1/4 af huset for at lave et nyt kontor + soveværelse med gulvvarme. Vi er så småt begyndt at pakke ned og flytte rundt, og samtidig fandt jeg ud af hvor stor en aktivitet der er på brugte byggematerialer til salg på dba.dk.
Det er helt vildt så mange annoncer der er, og jeg har filtreret det så det kun er på Sjælland.
Vi har allerede hentet 5 sorte sække lecakugler for 30 kr, det er jo fantastisk! Det eneste man skal være lidt obs på er at folk staver forskelligt, så leca kan hedde lega, og nogle kalder dem nødder/kugler/ærter. Så det er ikke altid let hvis de ikke lige hedder det som man selv mener de hedder.
Og tjek altid Bortgives, der er virkelig mange der bare giver deres ting væk til hurtig afhentning.