Hjemmelavet broderigrej

Jeg har en hjemmeflettet kurv til mine broderier og de jeg lige har brug for når jeg broderer.
Men jeg sidder altid og roder efter saksen når jeg skal bruge den, samt jeg får altid lagt nålen fra mig og så kan jeg ikke finde den, når jeg skal tråde den igen.
Så nu har jeg syet en lille nålepude med sakseholder, som kan bindes fast uden på kurven, så den er lige til at tilgå. Den er supergod og hullet til saksen er tilpas stort til at man ikke skal tvinge den ned.
Nålepude med sakseholder
For længe siden syede mig og min mor os nogle nålebøger.
Det er efter et mønster fra en af Anne-Pia Godske Rasmussen’s bøger og jeg er så glad for den. 
Omslaget er af hør og stivet af ved at sy 2 tykke stykker karton ind i. Inden i er der syet stykker af tyk filt, hvor nålene let sættes fast.

Nålebog med broderi efter fri fantasi
Sider af tyk filt

Duftpose med lavendel

Så blev jeg færdig med lidt mere lavendelhåndarbejde, denne gang ikke noget flettet, men det dufter alligevel 🙂
En lavendelsæk til opbevaring af de tørrede lavendelblomster og en lille lavendelpude til tøjskuffen.

Forberedelse til vintersysler
Jeg har lavet en pose, eller lille sæk, er noget større end den anden og er åben, så den skal lukkes med et bånd. Den skal bruges til at opbevare de tørrede lavendelblomster, som senere kan bruges i mad eller andet håndarbejde. For at holde bedre på duften og smagen, kommer jeg de tørrede lavendler ned i en lukket frostpose og så ned i lavendelsækken.
Så kan jeg også lave duftposer om vinteren, selvom det er udenfor lavendelsæsonen, og jeg tror det har en positiv virkning at sidde i de mørke vintermåneder i en duft af lavendel.

Lavendelsæk til tørrede lavendelblomster  

Skuffepose
Jeg har også lavet en lille pose eller pude, der kan kommes i skuffen med Jacobs sokker og evt hænges op, da jeg har syet en løkke i af lilla satinbånd (luksusbåndet til 5 kr fra Søstrene Grene).

Lavendelpose til sokkeskuffen

Langvarig virkning
Da jeg var helt lille fik jeg en porcelænskugle med potpouri indeni og en malet sommerfugle udenpå af min moster. Jeg vil tro at det er mere end 20 år siden og den dufter stadig helt vildt, når man flytter på den.
Så man behøver ikke at lave nye hvert år, og man kan godt kræse lidt om dem man så laver, for man skal se på dem i mange år.
Men hvis man bare vil have en hurtig duftende skuffe eller ikke kan lide at sy, kan man smide nogle tørrede lavendelblomster ned i en tepose og binde en knude på den. Den er måske ikke så køn, men dufen vandre lettere igennem end ved en stofpose.

Færdige broderier og lillaternet stof fra Stof og Stil i Roskilde
Den færdige pose fyldes med tørrede lavendelblomster

En duft af lavendel

Hele huset dufter for tiden, da jeg fletter og tørre lavendler til den store guldmedalje!
Efter min succes med lavendelstiklinger i senvinteren (se blogindlæg) er jeg blevet helt bidt af lavendlerne, måske lidt smittet af Den Franske Have og Lavendelkrogen.
Jeg har nu bestilt 5 forskellige slags lavendler hos Lavendelbo og glæder mig som et lille barn, til de kommer med posten. Jeg har tænkt mig at se og dufte dem lidt an, før jeg beslutter hvem der skal formeres til de 18 meter foran huset. Det bliver nok en blanding.

Lige nu er jeg i gang med at brodere lavendelmotiver til små puder, der skal fyldes med tørrede lavendler.
Jeg har også leget lidt med fletteriet og flettet nogle små lavendelkurve, lidt efter samme princip som lavendelflaskerne, men her er der en hank og man stopper noget tid før, så man kan se blomsterne.
Den på billedet har min kollega fået, da hendes kæreste lige har friet til hende, det cremefarvet bånd får mig nemlig til at tænke bryllup.

Flettet lavendelkurv

Jeg har prøvet at flettet en lavendel bouteille med et smallere satinbånd, men det blev meget fnidret at se på, så jeg flettede over to grene i stedet for en, og det blev ret godt. Jeg synes den bliver mere fin at se på.
Det er nemmere at flette med få stængler og lave en smal flaske, selvom jeg synes de buttede er pænest, det er bare lidt mere bøvlet med alle de blomster der skal mases ind.

Smal flettet lavendel bouteille

Bakkeholder med broderi

Jeg lavede for et par år siden en bakkeholder, som kan hænge på væggen.
En bakke eller brødskærebræt vil jeg helst have lige ved hånden, især bakken for ellers får jeg den ikke brugt, det er nok en vanesag.
Broderiet er et korsstingsbroderi af citronverbena, dengang havde jeg endnu ikke smagt eller duftet til den, men den minder mig om Miss Beadle fra Lille hus på prærien, hun havde en parfume der duftede af Lemon Verbena.

Øjerne er presenningringe fra Biltema, hvis du alligevel skal købe presseningringe, så køb dem fra Biltema med tang og ikke dem fra Harald Nyborg, man skal hamre fast, de vil stort set altid blive skæve.

Syet bakkeholder med korstingsbroderi

Citron verbena broderi

Broderier i mit køkken

I mit køkken har jeg lavet 3 broderier, som hænger og pynter på væggen.
Mine to yndlingsdesignere inden for broderi er uden tvivl Valerie Pfeiffer og Margaret Sherry. Udover det kan jeg godt lide amerikanske country broderier, det er nogle hyggelige motiver og nogle behagelige farver de bruger.
Jeg har abonneret på Country Cross Stitching (se her hvis du er nysgerrig) i nogle år nu, som er et amerikansk country korsting magasin, som indeholder en del mønstre.
Jeg kan ikke lide alle tingene i bladet men der er altid 2-3 mønstre jeg kan lide, og så er der også lidt inspiration til hvad man kan bruge alle sine broderier til.
Det første broderi er fra Country Cross Stitching, eller dvs. Jeremiah Junction som vist nok er i samme familie. 
De to med fuglene er designet af Valerie Pfeiffer, jeg fik ikke broderet det med ramme så de er blevet lidt krøllede.
Seasoned with Love
Fuchsia Chick-Chat
Berry Chick-Chat


Brødserviet med fransk høne

Jeg har broderet en ny brødserviet, som jeg har syet til en stor brødkurv.
Motivet er en af figurerne til Margaret Sherry’s “12 days of christmas” (3 french hens).

Sådan gjorde jeg:
Mht. brødservietten, har jeg målt diameteren på bunden af brødkurven og klippet en cirkel ud i den diameter + 2 cm. 
Så har jeg målt højden af brødkurven og klippet en strimmel med den højde + 2 cm og længden er omkredsen af den diameter som brødkurven har + 15-20% (jo større procent, desto flere folder).
Det er klart nemmest at brodere på stoffet først og derefter skære en cirkel rundt om det broderede motiv.
Jeg havde allerede syet brødservietten i denne omgang så jeg måtte tælle mig til midten af brødservietten og midten af motivet, så jeg fik den centreret.