Pærebiblioteket har pærer

Det var jo egentlig ikke meningen at mit pærebibliotek (se her) skulle bære pærer, da jeg hvert år skulle klippe podekviste fra det og det derved ikke ville kunne nå at anlægge frugtsporer. Men når man er optaget af alt muligt andet, sker det jo at man ikke får gjort det man har planlagt 🙂
Men ‘straffen’ er jo ikke så slem igen, så i år nyder vi at vi kan plukke 4 forskellige sorter, det er ikke dem alle der har sat pærer, men det har Tongres, Hardy, Conference og Pierre Corneille.

Tongres pærer på mit barkpodede pæretræ
Det ser ikke så kønt ud, men jeg er glad for mit pærebibliotek

Pærepodning og blomster

Mellempodning af pære, en succes!
Jeg har lavet mange podninger på æbler og pærer, men for første gang er det lykkes mig at lave en mellempodning på pærer og holde planten i live, hurra! Jeg har gang i mange ting, så det er jo ikke alting der får lige meget opmærksomhed, så der ryger nogle planter i svinget.

Conference blomstrer i sin midlertidige krukke til jeg finder et sted i haven

Men nu er det lykkes at pode Clara Frijs på en Kvæde C grundstamme og en Conference på Clara Frijs. Conference er nemlig ikke fordragelig med kvædegrundstammerne, og da de giver de mindste træer, er det dem jeg gerne vil have.

Her ses de 2 podninger det kræver for at få Conference på en kvæde grundstamme (hvis man ellers kan se de skrå snit…) 

Lavendelstiklinger i fuld firspring
Udover det trives mine lavendler som jeg har fået (leveret til døren og det hele) af den gavmilde Henrik fra Min Franske Have. Jeg bliver så glad hver gang jeg kigger på dem, både fordi jeg elsker lavendler, men også fordi de minder mig om glæden ved at få/give noget af/til én som synes man skulle have det. Jeg elsker selv at give planter til højre og venstre, man får så meget igen, som er meget mere værd end penge. Jeg glæder mig allerede til de bliver store nok, til at lave en masse stiklinger som skal ud til andre lavendelfans 🙂

En af de fine lavendelstiklinger der er skudt i gang her i foråret

Overvintret spansk margerit

I efteråret tog jeg en af mine spanske margeritter ind i drivhuset, da jeg havde læst (på Min Franske have, tak Henrik!) at de godt kan overvintres, så man kan tage stiklinger af den og lave en masse sommerplanter i det tidlige forår.

Det var jo så min plan, men som med så meget andet, ændrede planerne sig… Jeg fik ikke gjort noget ved det, men ingen skam, for nu har jeg en stor blomstrende spansk margerit som kom meget tidligt i gang. Den skule have været klippet ned, da den var skæv or ranglet, så det er gjort nu. Det er lidt sørgeligt at klippe alle de fine knopper af, men jeg satser på den kommer hurtigt igen, den var ved at blive en hængeplante, så noget skulle gøres.

Overvintret spansk margerit

Pærebiblioteket blomstrer

I år har jeg ikke nået så meget podning med frugttræerne, så i vinters fik jeg ikke klippet podekvistene af mit pærebibliotek (se her) som har fået påsat alle de pæresorter jeg har.
Men det har så betydet at alle grenene (pånær Clara Friis og Hardy) er gået i blomst i april. Clara Friis og Hardy er vist også de eneste der har været klippet helt ned hvert år, så de grene der er nu af dem er 1 årige, hvor de andre har nogle 2 årige som jeg ikke har fået klippet ned, faktisk ved en fejl. Træet skal jo fungere som et ‘bibliotek’ hvor jeg kan høste gode kraftige podekviste af forskelige sorter af pære. Hvilket har fungeret rigtig godt, da det gamle træ jeg har podet på, har masser af kraft og sender nogle kraftige lange skud af sted fra mine podninger.

22. april 2014 – Pæreblomster af sorten Tongre (også kaldt ‘Beurré Durondeau’)

Jeg må sige at det overrasker mig lidt, da man ellers siger at man ikke kan forvente frugt på podninger så hurtigt, men det ved mit pæretræ åbenbart ikke noget om 🙂 Podekvistene blev jo sat på i April 2012, så de er kun 2 år gamle og blev klippet i sidste år, da jeg skulle bruge podekviste og gerne ville have at de skød flere grene. Altså lidt samme årsag at man klipper pil ned hvert år, så kommer der flere skud til næste år. Måske det har stresset træet så det tror jeg prøver at dræbe det og derved prøver at sætte frugt for at overleve…

22. april 2014 – Blomsterknopper på en Conference gren

Jeg har tit set blomster på nyligt satte podekviste, men de bliver ikke til frugt, så selv om det ikke var meningen, er jeg meget spændt på om vi skal smage forskellige pærer til August-Oktober.
Det gode ved mit pærebibliotek er jo, at der er så mange sorter på som blomstrer og derved er sikrer man en god bestøvning, så længe blomstringen overlapper.
Her i maj ser det ud til at frugtknopperne er svulmede under blomsterne, så det kan godt tyde på vi skal smage pærer i år, men nu må vi se om de når at ryge af inden.
Efter junifald, hvor naturen selv udtynder frugten, vil jeg gå klaserne efter så der ikke hænger for mange pærer på, så jeg ikke risikerer at de tynde grene knækker og samtidig sikrer en bedre vækst og modning for de resterende frugter.

6. maj 2014 – Frugtknuden under blomsten er opsvulmet hvilket kan betyde vi skal smage Colorée de Juillet

Podning 2013

Så er jeg færdig med årets podninger på grundstammer.
Det har været lidt anderledes i år, da det har været så koldt at naturen er bagud og jeg har ligget med ryggen. Så grundstammerne har ikke været i potter og forstartet i 14 dage som jeg ellers har praktiseret. Podekvistene kommer fra bunden af køleskabet, pånær pære som jeg har klippet direkte af træet.
Jeg fik (også) flotte grundstammer i år fra www.de-gamle-sorter.dk:
10 x pæregrundstammer, kvæde C 
5 x M7 æble grundstammer
5 x M9 æble grundstammer
4 x Prunus St. Julien 
6 x Rosa Laxa

Grundstammer af blomme, pære og æbler i 3,5 L potter

5 pæregrundstammer er pottet men ikke podet, de er klippet lige over jorden og jeg vil prøve at opformere flere grundstammer af dem. Det samme har jeg gjort med 2 x M9 og 1 x M7.
Jeg har en Prunus St. Julien fra sidste år som jeg ikke fik gjort noget ved, så den skal også opformeres.
Roserne er kommet i potter og skal okuleres i sensommeren. Alle roser på ejendommen er frosset væk, så jeg skal på jagt efter nogle smukke roser med duft, som jeg vil plante ud.

Conference er ikke forenelig med kvæde, så Hardy er sat imellem

Sidste år (se her), var første år jeg podede pære og mine dobbeltpodninger gik desværre ikke. Kvædegrundstammerne er ikke forenelige med alle sorter, så man sætter en sort imellem som både kan lide kvæde og den anden sort som man ønsker (feks. Conference).
Så i år har jeg podet Conference og Coloree de Juillet på hhv. Hardy og Clara Friis, som skulle være de mest brugte mellempodninger.
Og som sagt er alle pærepodekvistene taget direkte fra mit pærebibliotek jeg lavede sidste år, et gammelt pæretræ, som er blevet ompodet med en masse pæresorter.
Nu kommer den uendelige lange ventetid hvor man har lyst til at måle knoppernes størrelse dagligt, for at se om podekvisten har fået fat og skyder.

Mit pærebibliotek med lapper så jeg kan genfinde sorterne

Barkpodninger – status

Barkpodningerne af pære jeg lavede i april (se her hvordan jeg gjorde) er gået over al forventning!
Jeg købte jo nogle grundstammer af kvæde til pære i sidste øjeblik og dertil nogle podekviste af pære hos Boi (De Gamle Sorter). 
Da der var nok podekvist tilbage til en ekstra podning, satte jeg alle sorterne på et pæretræ i haven, som ikke har givet nogen frugt eller blomstret siden vi flyttede ind, så kunne det fungere som pærebibliotek, så jeg kan høste podekviste fra det træ løbende.
Alle podninger er lykkes og nu skal jeg overveje, hvilke der skal klippes af, da det nok er for meget at have 4 podninger på hver lille gren, men jeg klipper dem til vinter, så kan jeg nemlig bruge dem som podekviste igen.





2 podninger på 1 grundstamme

Da jeg havde for mange podekviste i forhold til grundstammer (se de andre podninger her), har jeg prøvet at pode 2 podekviste på 1 grundstamme.
Jeg tror sagtens det kan lade sig gøre, det er bare vigtigt at de 2 podekviste tilsammen ikke er større totalt end den grundstamme man poder på, da den jo har et max. på hvad den kan levere af kraft.
Mine podekviste var nok lige i overkanten, og den ene flækkede i processen, så det er nok kun den ene der kommer, hvis der er nogen af dem der gror til.

Kvæde C grundstamme med plads til 2 podekviste

Hvordan gjorde jeg?
Grundstammen bliv snittet til, så den havde to lange flad snit, så den blev V-formet.
Podekvistene blev snittet til normalt, men måske lidt kortere snit end på grundstammen, så de kunne være der.
Da det er svært at stramme ordenligt til, når der sidder 2 kviste med en lille vinkel på, så for at sikre at de blev holdt på plads, lavede jeg et lille tungesnit i både grundstamme og podekviste (se billede).
Da jeg lavede det ene tungesnit i en af podekvistene, fik jeg trykket lidt for hårdt, så kniven flækkede grenen en centimeters penge, men jeg skyndte mig at binde det sammen og håber det går.
Det hele blev viklet godt ind i podetape og alle huller og synlige snitflader fik kold podevoks.

Lille tungesnit for at holde grenene bedre sammen under podearbejdet
2 podekviste på 1 grundstamme med tungesnit
Husk at glatte voksen ud imellem kvistene så der ikke kan samle sig vand

Barkpodning af pære og æble

Hvis man har et gammelt æbletræ man gerne vil have ompodet, så man får en anden sort på, kan man gøre dette ved hjælp af barkpodning her i midten af April hen i Maj måned hvor safterne stiger. Man kan også komme flere sorter på samme træ, så man laver et familietræ (se her).

Man kan øve sig med barkpodning på det man lige har savet af

Hvornår skal der barkpodes?
Jeg har læst stolpe op og ned om det bedste tidspunkt. Det vigtigste er at barken kan løsnes, så man kan få podekvisten ind under barken, uden at ødelægge både podekvist og barken.
Det skal helst være 14 dage før løvspring og jeg fandt en tabel for løvspring (Skoven i Skolen), her er et lille uddrag:
29. april – Alm. hvidtjørn
5. maj – Hassel og fuglekirsebær
6. maj – Vild æble
9. maj – Pære
Jeg har også læst et godt råd om at man barkpoder på æbletræerne i haven, når mirabellerne blomstrer. Blommer og andre stenfrugter, skal helst gøres lidt senere end kernefrugt for at det lykkes, tidligst 15. April og helst efter 20. April.
De fleste steder står der midt i April, og da kernefrugt ikke er så vanskeligt at pode, samt barkpodning skulle have en større succesrate, podede jeg både æbler og pærer d. 15 April i år.

Podematerialer
Til barkpodning synes jeg det kræver lidt mere af poderekvisiterne end hvis man poder på en grundstamme. Det er nemmere at udføre, men man saver en gren over og det sår skal dækkes fuldstændig så der ikke kommer fugt ind og den samtidig kan holde på sin egen fugt.
Til det bruger man som regel sårbalsam eller flydende varm voks, men jeg havde kun kold voks til rådighed på tidspunktet, og det er ikke supernemt at smøre ud på en stor flade, men jeg håber det lykkes alligevel.
Så jeg har brugt:
Podekniv, hvor knivbladet kun er slebet på den ene side, købt i Holte (her)
Kold voks, købt hos Lars Westergaard men kan også købes hos De Gamle Sorter
Podetape, kan købes hos De Gamle Sorter

Pære-podekviste-bibliotek
Jeg har podet alle pæresorterne på 1 træ, for at lave et lille bibliotek, hvor jeg kan tage podekviste fra til grundstammerne. På den måde har jeg alle sorterne samlet 1 sted, hvor jeg kan høste podekviste. Det er selvfølgelig sårbart hvis man ikke har en kopi af sorterne andre steder, men det kommer med tiden og ellers må jeg købe nogle podekviste igen.
Så det er ikke meningen at det skal bære frugt, men det skal bare levere podekviste af de forskellige sorter.
Nu må vi se om det kan lykkes, jeg har i hvert fald tænkt mig at lade hovedtræet beholde nogle grene, så jeg ikke kommer til at beskære det hårdt hvert år.

Hvad var det nu jeg podede på?
Hvis man har mange sorter man poder på, kan det godt være svært at huske hvilken sort man podede hvor. Det bedste er at man for hver gren man poder, kun bruger en sort, så kan man binde en etiket om den gren med sortsnavnet. 
Men da jeg havde meget få podekviste af pære tilbage, har jeg blandet dem lidt.
For at kunne huske hvor de sad, har jeg sat podekviste i grenene i positionerne nord, øst, syd og vest, og nedskrevet sorterne på et papir. Da jeg podede 4 grene, har jeg bundet en snor om hver gren og bundet 1 knude ved gren 1, 2 knuder på gren 2, osv. 
I snoren har jeg hængt en planteetiket, hvor jeg har skrevet sorten og bogstavet N, Ø, S eller V for at markere positionerne. Så det burde være muligt at finde ud af det på den ene eller anden måde.


Kvistene er sat i positionerne N, Ø, S og V

Hvordan gjorde jeg?
Jeg udvalgte en gren på mere end 5 cm i diameter (man kan godt vælge mindre) og savede den lige over, på et sted hvor barken var fin og glat.
Så trykkede jeg kniven forsigtigt ind i barken, parallelt med grenen, og vippede knivbladet let, for at løsne barken lidt.
Podekvistene skar jeg ligesom hvis det var til en grundstamme (se her), men jeg skar lidt af spidsen af snittet af, for at den ikke er for blød når man trykker den ind under barken.
Så skubbede jeg kvisten ind under barken med snittet ind mod træet, og jeg synes de sad bedst, hvis det snit man har lavet i barken er lidt kortere end snittets længde på podekvisten. De skal sidde godt i spænd, så man ved at der er god kontakt.
Podekvisten må ikke være for lang, så jeg klippede dem af i længden, bagefter, så der kun var 2-4 knopper på- Jeg klippede af lige efter en knop og satte lidt kold voks på enden, så de ikke tørre ud.
På nogle valgte jeg at først at forsegle med kold voks og derefter podetape, andre omvendt og nogle, har jeg prøvet kun podetape eller kun kold voks. 
Podevoksen forsegler, hvor podetapen både forsegler og binder fast, så deme jeg lavede uden podetape er jeg spændt på. De sad nemlig rigtig godt i spænd under barken, så jeg tror måske det kan lykkes, hvis der ikke sker fordampning.
Det bliver spændende om nogle af dem kommer og hvilke i så fald.

19/SEP/2012: Alle podninger lykkedes (se her)

Barkpodning forseglet med kold podevoks og så bundet til med podetape
Barkpodning med kold voks på snittet og bundet til med podetape
Barkpodning først med podetape og så lidt kold voks til at forsegle det sidste

Mellempodning af pære

Pære grundstammer og sorter
Jeg lod mig friste i sidste øjeblik til at købe nogle grundstammer til pære, samt nogle podekviste, hos Boi: De gamle sorter. Det var en super kvalitet min far og jeg fik sidst, og vi har talt lidt om at få sat nogle pærer.
Efter at have søgt lidt rundt på nettet, fandt jeg ud af at jeg nok skulle gå efter Clara Frijs og Conference i første omgang. Mht.valg af grundstamme, valgte jeg Kvæde C, udelukkende fordi det er den mindste. På planteskolerne finder man typisk pæretræer der er podet på kvæde A, som er lidt større men ikke så følsom overfor frost. 
Pæretræer bliver ret store, og jeg vil helst undgå at beskære for meget, så hellere støtte træet. Kvæde C er dog ret følsom over for hård frost, så jeg er lidt spændt på hvordan de vil blive. Men jeg kan jo altid pode nogle nye, det er jo ikke et levebrød.

En masse podekviste af pære

Pære på kvæde grundstamme
Da der ikke er udviklet pære dværgstammer (så vidt jeg kunne finde), må man bruge kvæde grundstammer. Men ikke alle pæresorter er forenelige (fordragelige) med kvæde og i disse tilfælde skal der laves en mellempodning med en sort der er.
Så vidt jeg har kunne læse mig til bliver Clara Frijs ofte brugt til mellempodningen, men man kan også bruge andre som f.eks. Hardy og Tongres.
Det er så meningen at man skal pode et lille stykke Clara Frijs (helst uden knopper) på kvæde-grundstammen og derefter sætte en normal podekvist af den ønskede ufordragelige sort på.
Man kan også bare pode Clara Frijs på om foråret og så evt. okulere den anden sort på om efteråret eller pode den på det følgende forår vha. kopulation. 
Men det skulle kunne lykkes i et hug, men det kræver nok at man har øvet sig lidt.
Jeg har prøvet at lave en enkel mellempodning, men mellemstykket var så småt at jeg ikke kunne undgå knopper desværre. Men det var måske godt det samme, for jeg fik lagt stumpen fra mig og hvis der ikke var knopper på, ville jeg ikke vide hvad der var op og ned.
Hvis jeg have haft en podehøvl, havde det nok været lettere at lave en uden knopper. Men nu ser vi hvordan det går.
Jeg podede efter samme metode som med æblerne: se her

Grundstamme, podekvist og mellempodekvist til pære

Den 12/4-2012 har jeg fået podet på 5 x Kvæde C grundstammer:
Clara Frijs
Hardy
Coloree de Juillet (optimalt set skulle den nok have været mellempodet)
Clara Frijs -> Conference (mellempodning)
Pierre Corneille + Tongres (2 podekviste på 1 grundstamme) vha. tunge-kopulation

Alle træer er mærket med år, grundstamme og sorter
Podet pære på grundstamme, klar til en potte