Æbleweekend

Denne weekend har været helt fantastisk! Den har stort set kun handlet om æbler (og lidt byggeri).

1 stor kasse af Yduns æbler

Fredag aften samlede jeg 2 store kasser æbler og tidlig lørdag morgen tog jeg til Æbleværkstedet Nonnetit i Grevinge og kværnede samt mostede dem til 20 liter saft!
Ca. 4-5 liter har jeg lavet til cider, 3 liter blev kogt til sirup, vi drak en masse i løbet af dagen og det sidste blev frosset.
Søndagen var ligeledes i frugtavlerens tegn og vi var ude og besøge Pometet på deres årlige åbningsdag, som er et stort højdepunkt for mig! Det er så spændende at høre alle de forskellige forskere fortælle om deres projekter og til næste år vil jeg sætte hele dagen af til det, da de har udvidet med deres rundture! Alt i alt en fantastisk og energigivende weekend!
Og lige nu simre der en æbletoddy som jeg vil nyde i vores ret kolde hus, mens vi venter på olie 🙂

Torben Bo Toldam-Andersen fortæller om single sorts cidere lavet med forskellige gærstammer
En måde man kan følge trykket stige i flasken
Torben viste en måde man kunne fjerne gær i flasken uden frysning
Gæren er væk og sødme og svovl tilsættes og kapsles igen
Forskellige forsøg med kirsebærvin

Solstik og solbærstiklinger med rod

Mine vinterstiklinger har været længe undervejs i år synes jeg. De har haft blade og groet fint, men  der har ikke været så god roddannelse som der plejer, måske er det de kolde nætter.

Solstik-stiklinger der skyder afsted
Rødderne titter frem og fortæller at det er tid til ny potte med mere plads

All solbær og solstik stiklingerne har fået rod nu og er blevet plantet om så der står 3-4 styk i hver potte. Det optimale er selvfølgelig at de får hver deres potte, men det har jeg ikke plads til og de fleste skal nok gives væk alligevel.
Særligt solstik var der krudt i og det er de største planter, men moderplanten var også meget stor, så jeg tror den er meget kraftigt voksende.

Fine lange rødder på solbærstiklingerne
Rigeligt med solbær (Titania) og solstik, nu skal jeg bare have fundet et sted til dem

Sommerfuglebuskene gik ikke så godt som jeg havde håbet på, men 4 stk blev det da til.

4 x Buddleja stiklinger som forhåbentligt vil blomstre til næste år

Rabarbertid

De er kommet lidt senere i år end de plejer, men nu er de høstklar i haven, så det er dejligt!
Jeg har 6 planter og hvert år smider jeg en murspand henover en ny plante, så det ikke altid er den samme der bliver “misbrugt”. Billederne blev taget i sidste weekend i April.
De andre år har det også passet med at når der slæbes brokker og graves, så er rabarberne klar. Hvilket passer meget fint, for så kan man hygge sig lidt med rabarberkager og saft indimellem slæberiet.
Da de første knolde/knopper på rabarberne begyndte at vise sig over jorden, smed jeg en murspand henover og det gør at stænglerne bliver dejligt lange og lyserøde samt bladene mindre end dem uden spand. Man kan høste tidligere og planten bruger mere krudt på stænglerne end bladene.

Masser af fine stængler rabarber

I år har jeg også været heldig at få en mørkbladet rabarber fra en have der skulle nedlægges. Jeg håber den klarer det trods en hårdhændet behandling. Jeg ved ikke hvad det er for en type, om det er endnu en af de kæmper jeg har eller hvis jeg er heldig at det er en vinrabarber. Men bladene er meget mørke, dem der er ved at folde sig ud og mine egne er mere grønne og lyse.
Hunden assisterede med udgravningen, da det var lidt svært for mig med håndskovlen.

Gravegårdhunden hjælper til med udplantning

Podning 2013

Så er jeg færdig med årets podninger på grundstammer.
Det har været lidt anderledes i år, da det har været så koldt at naturen er bagud og jeg har ligget med ryggen. Så grundstammerne har ikke været i potter og forstartet i 14 dage som jeg ellers har praktiseret. Podekvistene kommer fra bunden af køleskabet, pånær pære som jeg har klippet direkte af træet.
Jeg fik (også) flotte grundstammer i år fra www.de-gamle-sorter.dk:
10 x pæregrundstammer, kvæde C 
5 x M7 æble grundstammer
5 x M9 æble grundstammer
4 x Prunus St. Julien 
6 x Rosa Laxa

Grundstammer af blomme, pære og æbler i 3,5 L potter

5 pæregrundstammer er pottet men ikke podet, de er klippet lige over jorden og jeg vil prøve at opformere flere grundstammer af dem. Det samme har jeg gjort med 2 x M9 og 1 x M7.
Jeg har en Prunus St. Julien fra sidste år som jeg ikke fik gjort noget ved, så den skal også opformeres.
Roserne er kommet i potter og skal okuleres i sensommeren. Alle roser på ejendommen er frosset væk, så jeg skal på jagt efter nogle smukke roser med duft, som jeg vil plante ud.

Conference er ikke forenelig med kvæde, så Hardy er sat imellem

Sidste år (se her), var første år jeg podede pære og mine dobbeltpodninger gik desværre ikke. Kvædegrundstammerne er ikke forenelige med alle sorter, så man sætter en sort imellem som både kan lide kvæde og den anden sort som man ønsker (feks. Conference).
Så i år har jeg podet Conference og Coloree de Juillet på hhv. Hardy og Clara Friis, som skulle være de mest brugte mellempodninger.
Og som sagt er alle pærepodekvistene taget direkte fra mit pærebibliotek jeg lavede sidste år, et gammelt pæretræ, som er blevet ompodet med en masse pæresorter.
Nu kommer den uendelige lange ventetid hvor man har lyst til at måle knoppernes størrelse dagligt, for at se om podekvisten har fået fat og skyder.

Mit pærebibliotek med lapper så jeg kan genfinde sorterne

Såede æbletræer (status)

Så er de små æbletræer blev pottet om og kommet ud i udestuen (frostfri de sidste par uger trods udefrost).
For en måned siden (se her) såede jeg æblekernerne efter de havde ligget på køl siden november.
På den måned synes jeg der er vokset ret flot, jeg skulle nok have sået dem direkte i udestuen, men med den vilde marts vi har haft turde jeg ikke, men jeg tror jeg prøver næste år. Jeg tror de får en flottere vækst, når de ikke strækker sig sådan efter vinduet.

Fine små æbletræer – 1 måned gamle

Det blev til 9 x Filippa, 1 x Summered og 1 x Bodil Neergaard. De bliver ikke de sorter, men jeg ved at halvdelen af genpølen kommer herfra, da kernerne blev taget fra de æblesorter. Faderen er ukendt, så det kan udvikle sig til hvad som helst.
Jeg ved endnu ikke om jeg poder dem på grundstammer og ser hvad æblerne bliver til eller om de her bliver til grundstammer for nogle æbler som skal stå i markskellet. Vi må se hvad tiden bringer, indtil da beholder de deres navneskilt.

Såning af æblekerner

I det sene efterår sidste år gemte jeg nogle æblekerner fra 3 forskellige æblesorter, Summerred, Filippa og Bodil Neergaard, som er blevet sået i år. Da jeg ikke selv har bestøvet dem, kan faderen være hvem som helst, det er bien der bestemte det, men moderen er jeg sikker på 🙂
Æblekerner skal kuldestratificeres og jeg valgte at prøve Flemmings metode: Så et æbletræ

Jeg lagde kernerne i hver deres plastikbøtte med fugtig grus og så ind bagerst i køleskabet. Der har de så stået hele vinteren og her i februar kiggede jeg så til dem og opdagede at lågene ikke havde været tætte. Så grusset var tørt og frøene rynkede.
Det var ikke meningen, de skulle gerne være begyndt at spire. Men jeg kom vand ved grusset og lod det stå et par dage ved stuetemperatur. Frøene svulmede op til normal størrelse og jeg kunne se at nogle så små begyndte at spire.

Hvid æblespire i grusset til venstre, klar til at komme i jord

For at de ikke spirede alt for hurtigt kom de tilbage i køleskabet og her i sidste uge tog jeg dem så ud og såede alle frøene i brugt pottemuld fra sidste år, med et lag grus henover. En af dem havde fået 1 cm lang spire hvor nogle kun lige havde åbnet sig, så det er spændende hvad det bliver til.
Nu står de ved stuetemperatur og jeg venter spændt på at de kigger op.

Den 8/APR/2013: Spirerne har fået 2 bladsæt efter kimbladene og jeg prikler dem ud i en større potte. De skal ud i udestuen og stå, så de ikke tager plads for tomater og chili i vindueskarmen.

Små æbletræer i vindueskarmen

Solbærstiklinger i marts

Denne tid på året er min favorittid til at lave stiklinger. Jeg har en grim tendens til at glemme de urteagtige med blade på om sommeren og de tørre ofte ud for mig, fordi der er så meget andet at lave på den tid. Men lige nu sker der ikke så meget andet end træbeskæring, forberedelser til podninger og at tage træagtige stiklinger.

Min far har rigtig mange solbærbuske af sorterne ‘Titania‘ og ‘Ben Hope‘ og her i weekenden var jeg oppe og klippe grene til stiklinger af ‘Titania’, som vokser godt til og giver masser af store saftige bær, der er nemme at plukke.

Stiklinger sættes tæt, men tyndes ud når de sætter rod

Buskene er nu så småt begyndt at trække saft og knopperne er allerede lidt større end de var i vinters, så det er ved at være slut med at tage vinterstiklinger af dem, så skal man vente lidt og tage urteagtige stiklinger af de nye skud i stedet.
Beskrivelsen herunder gælder for stort set alle i Ribes-familien og er også sådan jeg laver andre træagtige stiklinger.

Træagtige stiklinger af solbær
Grenene der skal bruges til stiklinger skal allerhelst være fra året før, men de sætter nemt rod og jeg har også før haft succes med ældre grene.
Man kan i princippet klippe og gemme dem et koldt og fugtigt sted (f.eks. gravet dybt ned i en grusbunke) allerede lige efter løvfald, men jeg synes det er nemmest at tage dem når de skal stikkes i februar/marts. Jo senere, jo større chance for overlevelse.
På buske som solbær, stikkelsbær, ribs og andre i Ribes-familien er det meget nemt at se hvilke grene der er fra året før, da de gamle grene er brune og meget glatte i barken, hvor skuddene fra forrige år er ru, let flossede og lyse grå-brunlige i barken.

Grønne ender og levende knopper, disse er meget svulmet og må helst ikke være større

Når man klipper dem, skal de være grønlige og saftige nu, ellers er de døde og der skal være knopper på grenene. Nogle buske og selv på samme busk, kan have forskellige størrelse knopper.
Stiklingerne skal være ca. 15-25 cm lange og have en knop i begge ender (og flere imellem de 2 knopper). Rødderne vil vokse ud fra en knop, så klip overskydende gren af i bunden, det vil dø alligevel. Det samme gælder toppen, at den kun skyder fra knopperne, så klip 3-4 mm over den øverste knop, resten vil tørre ud/være udsat for svampeangreb.

Stik gerne stiklingerne langs pottevæggen, så er der plads til flere og de slår lige så godt rod som dem i midten

Potter fyldes med en jordblanding af 50% grus/sand og 50% brugt plantesæk fra sidste år (= jord uden næring).
Stiklingerne stikkes nu i en potte (eller beskyttet bed, der holdes fri for ukrudt) som sættes i skygge, helst nord eller vest vendt. De skal stikkes så dybt at kun 2-3 cm stikker over jordhøjde. Tryk jorden godt til. Når de står så dybt i en luftig men fugtig jord, tørrer de ikke så nemt ud og de rådner heller ikke trods deres bark, da der er så meget grus i blandingen.
Nu er det vigtig at de holdes fugtige og kølige, for deres værste fjende nu er udtørring og for meget varme (ment som at man ikke skal tage dem indenfor eller sætte dem i en sydvendt krog).
Naturen klarer det hele for dig, hvis du bare sætter potterne i en nordvendt krog uden for voldsom vind (det tørrer dem ud), men du kan også give dem et stykke fiberdug henover, for at tage den værste vind og frost, hvis du ikke kan finde læ. Tag fiberdugen af i slutningen af marts.
Nu kan du glemme alt om dem, jeg mindes ikke at jeg nogensinde har måtte vande dem eller gøre noget andet, de er meget nøjsomme og årstiden klarer det hele.

Juni 2013: Alle stiklinger slog rod, se omplantning her

Stiklinger i marts unde fiberdug, for at tage stærk frost og kraftig vind

De begynder at skyde samtidig med solbærbuskene i haven og i løbet af sommeren kan de pottes om til en god plantejord enkeltvis eller sættes ud på blivestedet, men husk at holde ukrudt og græs nede, de er ikke så konkurrencedygtige. Giv dem lidt gødning, så de får en god start.
Du kan også vente til næste forår med at plante dem ud. Der hiver jeg det hele op at potten (når de ikke er frosne mere) og så nulrer jeg det værste jord af og banker dem mod jorden, så er de dejlig nemme at potte om og man skal ikke tænke på om de har skrøbelige rødder. Jeg har hørt at på gartnerier, spuler de dem rene med højtryk og så sælges de som barrodsplanter, så de kan sagtens klare det på den tid af året.

Hvis nu du virkelig glemmer alt om dem, så går det nok alligevel. Det gør jeg nemlig ofte. Jeg får sat en potte et sted jeg glemmer og så går der måske 2 år før jeg ser den igen. Men det klarer de også, trods at de står så tæt. Selvfølgelig er de næsten ikke vokset og det kan ikke anbefales, da man får meget mere ud af at potte dem om det første år. Men jeg synes alligevel jeg vil vise de 2 potter jeg fandt, en fra sidste år og en fra 2 år siden.
Nu skal jeg bare finde et sted til dem og resten får venner, bekendte, kollegaer og hvem jeg møder som mangler en solbær i haven 🙂

Hvis man glemmer sine potter, skal stiklingerne nok holde sig i live i nogle år alligevel
Stiklinger der IKKE plantes om og står tæt, vokser ikke så meget, så pot om! 
Størstedelen af rødderne kommer fra nodierne (der hvor knopperne sad)

Træagtige stiklinger

Vejret har været så bidende koldt og gråt, at jeg først i denne weekend har fået lavet vinterstiklinger eller også kaldet træagtige stiklinger.

Til gengæld har jeg virkelig fået lavet mange. Jeg har taget min formeringsbibel og bladret alle træer og buske igennem og set hvilke man kan lave træagtige stiklinger af nu, og så har jeg ellers blandet jord og forberedt skilte. Jeg synes det er bedst at få læst på det inden og lavet skiltene og så ellers gå i haven, ellers har jeg en tendens til at glemme hvilke det var jeg skulle lave stiklinger af når jeg render rundt derude.

Jeg skal ikke bruge så mange, men det er altid rart at have lidt ekstra og når man har en mark, kan man altid finde et hul i skellet. Om ikke andet kan man tage dem med til havebyttearrangementer og det er altid spændende at se om det lykkes 🙂
Når man tager vinterstiklinger, tager jeg dem altid så sent som muligt, fordi de har en tendens til at tørre ud i løbet af vinteren hvis man tager dem allerede lige efter løvfald, hvor man i princippet kan starte.

Jeg sørger altid for at have minimum 3 nodier (der hvor bladene skyder ud fra) på hver stikling, og 2 i nødstilfælde eller hvis der er langt mellem nodierne. Stiklingen skal helst så dybt i potten/jorden at det øverste nodie lige kigger op over overfladen, på den måde holder den godt på fugtigheden. Men jeg bruger sjældent så dybe potter, så nogle gange er det kun 70% af stiklingen der er under jord.
Potten bliver fyldt med en jordblanding af 50% grus og 50% brugt plantejord fra forrige års plantesække fra drivhuset. Træagtige stiklinger må ikke tørre ud, men de har brug for lugt da barken ellers let rådner, så derfor bruger jeg altid en meget gruset blanding og sørger for at holde dem godt vædet.

Træagtige stiklinger i eftermiddagssolen 

I dag fik jeg lavet stiklinger af blodribs, solbær, hvid ribs, solstik, liguster, forsythia, snebollebusk, kristtorn, sommerfuglebusk, lyserød gyvel, weigela, tornfri brombær, hindbær, klatrehortensia, honningbær og 3 slags blåbær.

Allesammen er lavet på samme måde, pånær kristtorn som er stedsegrøn. Der tog jeg en 8 cm topskud og lod de 2 yderste blade sidde. I bogen stod der at man skulle lave et 2 cm skråsnit for at fremme roddannelsen og at det kan tage op til 3 måneder for at den danner rødder.

Sommerfuglebusk
Liguster stiklinger skulle være noget af det nemmeste at få succes med
Stiklinger af klatrehortensia
Blodribs, måske for sent da knopperne var svulmede

Podekviste og kursus

Så er det ved at være sidste chance for at få klippet podekviste til opbevaring og barkpodning i april.
Sidste år skrev jeg et par ord om opbevaring af dem: se her
I år har jeg tænkt mig at prøve at grave nogle ned i jorden, med håb om at mosegrisene ikke finder dem, og at frosten slipper jorden så det overhovedet kan lade sig gøre. Om ikke andet gemmer jeg stadig nogle i køleskabet og jeg tænker også at prøve for sjov at smide nogle i fryseren.

Podemester Boi i aktion med basten

I dag var jeg på podekursus med Boi Jensen fra De gamle sorter hos Æbleværkstedet. Der var masser af podeglade mennesker og Boi kom med masser af tips og tricks, bla. en opskrift på hjemmelavet podevoks: 1 del ler og 1 del hundelort (den springer jeg vidst over).
En anden ting han nævnte var at kniven skal slibes i 15 graders vinkel (kun den ene side), da for meget gjorde den sløv og for lidt gjorde at den hurtigt blev sløv.
Da det blev tid til at vi skulle pode, var jeg dog så bundfrossen at jeg valgte at tage mine grundstammer og podekviste med hjem.
Herunder ses et eksempel på spaltepodning, som skulle være god til rhododendron i august. Han sagde at hvis man kendte én der havde sorten ‘Cunningham’s White’, kan man lave en masse stiklinger af den, da det skulle være den nemmeste (det er ikke alle rhododendron man kan lave stiklinger af med succes). Stiklingerne skal så bruges som grundstammer til andre sorter. Spaltepodningen i august skulle kunne vokse sammen på kun 3-4 dage, og når podningen skyder i april, skal man klippe originalgrenen af over podestedet.

Spaltepodning, som skulle være optimalt for rhododendron i august

Blommekage med makroner

Da jeg holdte fødselsdag for nyligt lavede jeg boller og kager til kaffeslabberas med familien. Jeg havde bare glemt at se efter om vi havde nok sukker, og det havde vi ikke, hverken hvidt, rørsukker eller brun farin. Til gengæld havde vi muscovadosukker, som er en mørkere sukker end brun farin, med en utrolig lækker dyb smag.
Planen var at jeg skulle lave en vendekage med blommer, men den blev lidt improviseret da jeg ikke havde sukker nok til opskriften, i stedet sødede jeg med makroner og så brugte jeg en anden og mindre portion dej oven på.

Karamellen i bunden af fadet og halve frosne blommer ovenpå

Man starter med at lave en karamel som man hælder i bunden af et tærtefad, så lægger man halverede blommer, et drys af knuste makroner og så kagedej. Ved servering, vender man kagen ud af formen og serverer med flødeskum.

Blommekage med makroner
150 g sukker og 1 spsk smør (til karamellen)
10-12 danske haveblommer, halverede og udstenede (mine var frosne)
10 makroner

Topdej
1 dl muscovado
0,25 dl sukker
1 dl neutral olie
1,5 tsk vanillesukker
1 æg
1,5 dl mel
0,5 tsk natron

Sukkeret smeltes og når det er brunt (pas på det brænder let på) kommes smørret i.
Karamellen kommes i bunden af et tærtefad og de halve blommer fordeles med skæresiden nedaf. De må godt lægge i 2 lag og det gør ikke noget at de er lidt frosne i midten, bare læg lidt tid på bagningen. Makronerne smuldres og drysses henover blommerne.
Dejen laves ved at psike sukker, æg og olie sammen og derefter mel og natron. Fordeles så godt som muligt, men det skal nok spredes sig lidt selv.
1 portion topdej giver en meget blommet tærteagtig kage, hvor man sikkert med fordel kan lave dobbelt portion dej, hvis man ønske sig en mere kaget blommekage.
Bag ved 175C i ca. 45-55 min. Når den kommer ud kan den godt virke meget våd, men den samler sig under nedkøling.
Lad den køle ned til håndlun og vend på et fad, server med flødeskum.

Et drys af knuste makroner ovenpå blommerne
Dejen fordeles over blommer og makroner