Mad på bål

Når man intet har på programmet og holder kalenderen åben, sker der ofte de dejligste ting. Vores kalender er som regel ret tom, men hverdagsopgaverne hober sig op og weekenden ender med at blive fyldt op med ting der skal ordnes, så vi ikke drukner helt den kommende uge.

Men i denne weekend var der ikke de store opgaver, da børnene har været syge de sidste 2 uger, og på en måde, hvor vi har kunne følge med dagligdagens gøremål. Så da min store dreng spurgte om vi skulle lave bål, hoppede jeg lige i med begge ben, faren lidt mindre begejstret.

Årets første bål på en lun februar dag

Vi havde sået en masse porrer og lagt et hav af kartofler sidste år, men har ikke rigtig fået høstet noget af det, og pga den milde vinter, var det lige til at hive op af jorden.
Så mens bålet kom godt i gang, hentede vi porrer, kartofler, kålblade, løgtoppe, rosmarin og timian fra haven.

Kartofler og porrer i den lille Randers bør
Skræl, skyl og hak i køkkenet og så er vi klar!

Samtidig fik jeg sat en brøddej over med timian og lidt rosmarin, men da det blev lidt impulsivt, fik den en god mængde gær og jeg tilføjede noget yoghurt, for at få hurtig boost af mælkesyrebakterier.
Sidste år købte Jacob en Dutch Oven til mig, som jeg længe har sukket efter. Det er en støbejernsgryde på ben, så man kan hæve den lidt fra bålet, samt et låg med en kant, så man kan lægge kul oven på også, for at opnår en ovneffekt. Desuden er kraftig hank til at hænge den op på bålstativ (skal være kraftigt, da den er mega tung).
Den kræver lidt øvelse, så det hele ikke brænder på, men den er virkelig god, dog skulle jeg nok have haft en i en mindre størrelse, men der er heldigvis god plads i vores bål.

Er der noget små børn elsker, så er det at transportere ting i trillebøre

Vi prøvede diverse bålstativer af sidste år (Petromax, Bonfire og alle alternativer de havde i vores lokale outdoor butik), men de skuffede grumt allesammen.
Bonfire er noget tyndt sjask, der ruster nærmest inden man har købt det, Petromax er kraftigt, men ikke optimal mulighed for hævning/sænkning af gryden efter min mening og alle de andre var så ringe kvalitet at de ikke holdte til udelivet.
Så jeg søgte på hvordan spejderne gjorde og fandt ud af nogle lavede en 8 talsbesnøring på 3 lange grene, og det fungerer suverænt godt! Jeg kunne ikke finde på en god hæve/sænke funktion, men når gryden hænger nogenlunde er det ikke så meget jeg hæver og sænker den, så længe det er gløder. Så det jeg havde brug for at hæve og sænke den, kunne jeg gøre ved at justere grenene lidt ind og ud.
Meget simpelt, og det fungerer super fint. Så skal man heller ikke finde opbevaring til et bålstativ i skuret, win-win.

Suppen på stativ i Trangiagryden og brødet i Petromax Dutch Oven, så er der snart mad!


Jeg har bundet stativet og hænger gryden i nylonreb, så det er selvfølgelig vigtigt at stativet først bliver placeret når værste flammer er væk og der bare er rolige gløder. Men når jeg laver bål, får den altid fuld hammer i starten og så stopper jeg helt med at fylde på, når jeg vurderer at der er nok på til at maden kan blive færdig, når det hele er endt som gløder. Jeg har ikke den bedste erfaring med at lave mad over flammer, synes det er for svært.

Det var meningen at vi skulle have bananklatkager til dessert, men temperaturen var faldet så voldsomt da solen gik ned, at overfladekølingen gjorde at panden ikke kunne holde sig varm. Så er det heldigt vi bare er derhjemme, og kan gå indenfor og få varmen og stegen dem på komfuret.

Havetur i januar

I januar er der ikke så mange solskinsdage, hvor der også er vindstille, ellers føles det bare sådan. Men kombinationen af ingen vind og masser af solskin i januar, kan for det meste drive mig i overtøjet og gå en tur i haven.
Min forventning er af en eller anden grund, at der aldrig er noget man kan lave i haven om vinteren. Men sjovt nok, får jeg ordnet noget hver gang, og jeg ser også en masse opgaver, jeg kunne lave hvis der var overskud og energi nok til det.

Rød Radicchio som jeg fik som en grøn spættet salat i sommers der smagte forfærdelig bittert, jeg lod den stå til rådyrene og nu viser den sit sande ansigt, det gik op for mig at det var en julesalat

Etageløg med fut i
En af de grøntsager som ikke lider af vinterdepression er etageløg. Jeg glemmer altid hvor jeg har sat dem, og ‘lige pludselig’ er de visnet ned og derved umulige at finde, når toppen blæser væk. Hvidløg laver samme nummer med mig.
Når efteråret er mildt, dukker de begge to op med små grønne spirer, og de kan med fordel graves op og deles/flyttes. Hvis man kigger rundt på jorden omkring, finder man som regel topløgene. Og etageløg, er der fart på, selv når de ikke har fået jordkontakt, skyder de ud i vildskab med rødder og grønne spirer.
Det er en hyggelig lille vinteraktivitet at finde nye steder til de små topløg, jeg plejer også at sætte nogle tæt i et par potter, som jeg kan give væk, eller bruge som purløg.

Topløgene fra et etageløg som landede på fliserne, slår flere og længere rødder, i håb om at finde jord

Pil uden rod
Sidste forår, var jeg så heldig at en skøn haveveninde forærede mig en masse flettepil, så jeg endelig kunne afprøve at lave snoede piletræer.
Det var så sjovt at prøve og jeg satte alle stumper som stiklinger, som skød så fint. I efteråret tabte de bladene og tilbage stod en masse piske lige op i luften.
Men da jeg var ude på havevandring, opdagede jeg til min store ærgrelse, at omkring 80% lå fladt ned, og da jeg hev i dem der stod op, endte jeg med at der kun var 3-4 stykker tilbage som stod fast i jorden.
Det var ellers nogle lange lige pil der var nået at skyde i vejret, så havde lige set frem til at kunne lave et par træer igen her til foråret, men de er nu klippet op og stukket dybt i håbet om at de ikke kommer til at lide samme skæbne.

Pil barberet for rødder af ukendt gerningsmand

Jeg gætter på det er en gnaver der synes de rødder bare smager fantastisk, for det ligner næsten at bundene af pilene har været inde i en blyantsspidser. Det mærkelige er at rundt omkring det plastbelagte pilestykke, står mine snoede piletræer plantet direkte i jorden. Altså uden plastdække, lige til at hoppe ned efter rødderne…
Plasten er i øvrigt ikke for pilenes skyld, men fordi vi i nogle år har prøvet at bekæmpe et område som er massivt inficeret af japansk pileurt. Jeg kan blive i tvivl om man overhovedet kan blive kvit med den plante, den virker til at kunne overleve alt, man burde forske noget mere i om den ikke kan bekæmpe kræft eller så noget. Den vinder over det meste, så det ville da være skønt hvis man kunne vende dens superkræfter mod en kedelig sygdom.

Hønen Birthe hjælper med at få de nye stiklinger stukket i

M7 grundstamme stiklinger
Hvert år, når jeg poder frugttræer i marts, stikker jeg toppene at grundstammerne i jorden, i håb om at de slår rod.
Det kan godt tage lidt tid for dem at få en god størrelse, særligt hvis de bliver holdt som herhjemme, med utilstrækkeligt lys, vand og næring. Men de kom også i jorden som et andenrangsprodukt, så når man ikke giver dem mere opmærksomhed end det, tager det også lidt længere tid at opnå det optimale.
Normalt har jeg stukket dem i samme potte som det æbletræ jeg poder, men det er lidt upraktisk når æbletræet skal plantes ud, for stiklingen skal helst ikke forstyrres for meget og kan være længe om at etablere sig. Så sidste år stak jeg dem i mit nye formeringsbed, som er havejord blandet op med lidt grus, placeret skyggefuldt.
Og succesraten er højere end nogensinde. Selv M9 slog rod, og de kan ellers være svære at lave stiklinger af synes jeg.

M7 stiklinger (grundstammer) som har fint med rodnet til at blive pottet op

3 af dem har jeg sat direkte i jorden og resten er kommet i potter.
Jeg har besluttet i år at jeg ikke vil købe nye grundstammer, det var faktisk en lidt svær beslutning, da det er noget af det jeg ser allermest frem til når vi nærmer os marts.
Men jeg skal tage et nyt jordstykke i brug, hvis jeg skal plante dem ud når de vokser sammen, og med de 2 tørkesomre vi har haft, og muligvis får igen, så kan jeg slet ikke overskue alle de potter og planter jeg skal vande.
I stedet vil jeg få arbejdet lidt på at lave et æblebibliotek, i stil med mit pærebibliotek, og få mere fokus på produktion af æblegrundstammer, til den dag, jeg får overskud til at tage et nyt jordstykke i brug.

Forventningspres og haveglæde

Her i Holbæk er vejret vådt og gråt, det indbyder ikke mig, til at gå udenfor.
Når vi rammer efteråret, begynder jeg så småt at gå i hi. Jeg mister som regel havelysten fra den ene dag til den anden, hvilket er lidt upraktisk, for der er alligevel lidt opgaver som er gode at få lavet i efteråret.
Men der er ikke noget at gøre, jeg har ikke lyst.
Jeg har tit prøvet at forcere det, men det ender aldrig rigtig godt.
Haven for mig, SKAL være et frirum jeg elsker at være i, hvor jeg gør ting af lyst og ikke nød, med mindre der er en virkelig stor gevinst i den anden ende.

Den første tidselsommerfugl jeg så i juni 2019, fløjet hertil helt fra Mellemøsten, kun kommet pga. ‘ukrudtet’.

Selvforsynende i haveglæde
Det er også derfor at jeg, efter jeg fik børn, har droppet tanken om at være selvforsynende. Jeg nåede ikke at finde en god rytme, således at forberedelse af jord, såning/sætning, pleje og høst forekom naturligt for mig, af de forskellige afgrøder vi skulle bruge.
Det er et fuldtidsjob at være på barsel, og er slet ikke foreneligt med at være selvforsynende, da Jacob jo var på arbejdsmarkedet og ikke deler samme entusiasme for haven. Så det gik hurtigt op for mig, at prioriteterne måtte lægges om.

Det er nu 5 år siden, og min haveglæde er faktisk kun vokset siden, selvom jeg har langt færre timer i den.
Men beslutningen om, at haven ikke skulle forsyne os med det, vi skulle spise, samt at det skulle have en økonomisk betydning, men bare være et ekstra rum til fornøjelser og sjove forsøg, har gjort det hele til en leg.
Der er så mange dygtige økologer som finder glæde i at dyrke og er meget bedre end os til det. Nu støtter vi op om dem økonomisk og ikke bare som sideløbende hooligans.

Ved at fjerne krav og forventninger til mig selv, blev det virkelig sjovt at gå i haven.
De områder jeg normalt dyrkede i, blev hurtig til tidsler og brændenælder. 2 planter som jeg hadede før, men nu lod jeg dem stå det var helt vildt at se et liv der var i dem.
Jacob gik og slog dem ned, fordi han var bange for de spredte sig, når man har set tidsler smide frø, kan man godt få lidt bange anelser.
Men jeg fik ham overtalt til at lade dem være, da de er værter for så mange forskellige sommerfuglelarver.
Mit andet argument er, at der er områder i vores have vi aldrig har rørt ved i de 10 år vi har boet her, og der er ikke en eneste brændenælde eller tidsel der har slået sig ned.
De slår sig jo kun ned, hvis forholdene er til det og vi skulle jo ikke bruge jorden til noget, så kunne de jo ligeså godt være der i den tid.

Farverig have
En anden udvikling, der er udsprunget af denne beslutning, er at jeg er begyndt at dyrke blomster. Det har jeg aldrig gjort før, for alt skulle jo kunne spises eller bruges. Alt for høje krav og fokus på praktisk brug, som om det var en forretning, der skulle være rentabel.
Lige pludselig dyrkede jeg blomster, bare fordi de er kønne at kigge på, kun for glædens skyld. Og det er meget nemmere at have børn med til at gøre ting, når resultatet ikke er vigtigt.
Mig og Anna såede et bælte på 200 meter med solsikkefrø, hun synes det var det var så sjovt at kaste frø i vildskab, mens mor gik og legede futtog bagved med fødderne, så det blev dækket med jord. Da vi var overvåget af diverse fugle, kom 2-3 solsikker ud af det, så det hele endte i brændenælder og tidsler. Men processen husker vi begge og vi glæder os allerede til at gøre det igen.
Og senere på sommeren kunne vi gå på jagt med en sommerfuglebog i selvsamme plantebælte og prøve at bestemme sommerfuglelarver.

2 sommerbørn på jagt med lup efter sommerfuglelarver med opslagsbog fra biblioteket

I virkeligheden, klarer naturen meget bedre selv at dyrke jorden, så hvis man ikke har havelysten, ville jeg anbefale at lade stå til, så naturen skaber det rum, den har brug for, fyldt med udskældt ukrudt, som jo er de danske dyrs mekka. Evt med en lille slået sti på tværs, til den daglige gåtur, hvor du kan følge udviklingen.

Brændenælder giver så meget liv i haven

Følg lysten og stræk havemusklerne
Så nu sidder jeg her indenfor med en kop te, mens det rusker og snusker udenfor.
En gang imellem, dukker der lidt haveopgaver op i hovedet jeg kunne tage mig til, hvis lysten melder sig. Nogle gange vil jeg hellere noget andet og andre gange griber det mig, og så kommer jeg ud og får dyrket lidt haveyoga, så jeg også lige bliver mindet om, hvor dejligt det er og bliver, når havesæsonen rigtig starter.

Børnene har længe plaget om at sætte hvidløg, siden jeg fik nævnt at det er noget man plejer at gøre i efteråret. Jeg glemmer det hvert år, da efteråret for mig er en rus af farver, lys og høst, hvor jeg slet ikke tænker i at få starten nye ting op.
Så hvidløg kommer altid i jorden om vinteren, eller når frosten er ude af jorden om foråret. Det er ikke optimalt, hvis man går efter de største hvidløg, men jeg går bare efter hvidløg. Hvis de er for små til at pille kan de altid bare komme hele ind, i en helstegt kylling, eller en sovs/gryderet/fond der alligevel skal sies.

De første hvidløg blev sat i midt januar til høst i juni/juli 2020

Sidste år fik vi afsindig mange bønner og kartofler, da energien og lysten var høj, da de skulle såes og sættes. Børnene kunne selv grave og lægge kartofler, så der blev arbejdet igennem. Det fik dyrene glæde af, da vi ikke fik høstet så mange.
Med den lune vinter vi har, er det nok stadig muligt at grave kartofler op, hvis vi kommer i gravehumør.
I år, forestiller jeg mig, at vi ikke kommer til at mangle hvidløg, måske vi skal gå efter at flette den længste hvidløgsranke til Frøsamlernes årlige hvidløgskonkurrence.
Og hvis vi ikke får høstet noget som helst, bliver 2021 nok året med rekordmange ‘hvidløgstuer’, da alle feddene vil sende en spire i vejret året efter og danne en slags ‘hvidløgspurløg’, og de er også gode til fyld af kylling eller til suppe.

Det er derfor hvidløg altid bliver til noget i min have, for det er aldrig for sent eller for tidligt. De er så alsidige og taknemmelige og begynder selv at komme med hints, når de vil i jorden, ved at lave små rødder eller skyde en lille spire i toppen.
Men de kan komme i jorden når som helst, så længe feddene er friske og sunde, og de kan høstes når som helst, det er kun et spørgsmål om hvor meget man får ud af det.

Stikløg i potter til forårsløg

Vi har nogle store krukker, som vi bruger til sommervækster såsom Dahliablomster, bønner og ærter. Når det er vinter, ryger de i udestuen til vinteropbevaring og så bliver de ellers plantet til igen til april/maj.

Jeg har tit tænkt at det kunne være rart også at bruge dem til noget andet, men synes ikke lige jeg har fundet DET, jeg vil bruge dem til.
I forrige uge købte jeg stikløg i Bauhaus, og da vi gerne vil have både røde og hvide løg, endte jeg på 2 poser på i alt 200 stikløg.

I år har jeg købt stikløg af rødløg og skalotteløg

Vi skal nu nok komme op på 200 løg i køkkenet om året, men da vi stadig ikke har fundet en god måde at opbevare dem på, plejer vi ikke at sætte så mange løg.

Og nu slog det mig at jeg kunne da sætte nogle af de stikløg i sommerpotterne, jeg alligevel ender med at kassere, når vi har sat løg i køkkenhaven!
De når helt sikkert ikke at udvikle sig til løg, men jeg tror bestemt de når at kigge op. Og hvis vi er heldige, når de at få en størrelse som forårsløg, inden potten skal tømmes til sommervæksten.

Stikløgene er sat med få cm mellemrum og dækket med et par cm jord

Hvis jeg ellers kunne nænne at hive stedmoderblomster op af krukkerne igen, kunne man sagtens sætte dem også, så løgtoppene dukker op imellem.
Jeg havde noget tørt mos liggende fra jul, som jeg har kommet ovenpå, men det er mest fordi jeg ikke gider se på den brune jord, så det er altså bare pynt.
Løgene er sat ret tæt, da de jo ikke skal udvikle sig meget, og kunne nok sagtens sættes tættere, som purløg. Jeg har kun dækket med et par cm jord, igen fordi de ikke skal udvikle sig så meget, og egentlig nærmest bliver dyrket som purløg.

Krukken blev dækket med mos, for at slippe for at kigge på den brune jord, og den er blevet vandet meget grundigt, løg elsker vand

1 år gamle læggekartofler

Nu nærmer det sig tiden til at købe læggekartofler igen.
Sidste år købte jeg en masse, som jeg plejer, og jeg fik ikke lagt en eneste fordi alting gik op i hat og briller, som det plejer!
Hvert år tænker jeg det bliver godt, for i senvinteren trænger jeg sådan til nogle grønne spirer og længes efter at gå og nusse have, så jeg køber ind i vildskab. Når foråret så begynder at melde sig, er der lige pludselig mange ting at tage sig af og projekter der bliver skudt i gang og så kommer haven ikke altid øverst på listen. Sådan er livet jo fuld af prioriteter, og egentlig dejligt at man aldrig kommer til at kede sig!

Solgul stedmoderblomst

Så jeg drog glad afsted efter læggekartofler og stedmoderblomster og fik fat på Hamlet og Folva. Hamlet er en tidlig kartoffel, som passer bedst til vores jord, og Folva har jeg gerne ville prøve i årevis, men den er altid udsolgt.
Da jeg skulle finde nogle kasser i udestuen at lægge dem i, så jeg så at nogle af dem fra sidste år, stadig lå klar til at blive lagt i jorden… Altså fra sidste år!

1 år gamle Allians læggekartofler, som er overvintret i udestuen

Der er fint gang i dem, knolden er nærmest væk, men spirene er friske og grønne.
De ville sikkert sagtens kunne blive til noget, men de vil nok være svækkede i forhold til nye kartofler. Men der ryger nok nogle i jorden eller i en krukke til den tid, bare for sjov skyld.

1 år gamle Folva læggekartofler, som er overvintret i udestuen

Tomater og bønner

Pga. endnu en udfordrende graviditet, er listen over spiselige afgrøder meget kort i år.
Køkkenhaven står nu i meterhøje tidsler og brændenælder og læggekartoflerne ligger i vindueskarmen endnu og samler støv. De bliver ikke lagt i år desværre, da jeg ikke må løfte på noget og Jacob har rygende travlt med at lægge terrasse og lave alt det jeg ikke må.
Det er lidt ærgeligt, men sådan er det nogle gange, og det er bedre at indse det, end at få stress over det.

The Czar i blomst

Men potterne havde allerede jord i fra sidste års blomster, så jeg har forspiret lidt bønner indenfor og plantet ud i potterne i udestuen. Så de har fået et forspring med varme og der er allerede blomster på den ene sort. Og blomsterknopper på de andre.
Jeg har plantet 3 sorter bønner: The Czar (pralbønne), Sweet Australian (lilla bælge) samt Dragons Tongue (gul med lilla pletter). Alle tre er modtaget af søde Frøsamlere.

Tom Berry med tonsvis af blomster på vej

Jeg har 2 Quadgrows som Jacob har fyldt jord i, og i alle 8 potter er der plantet tomater.
Den ene er placeret i udestuen og den anden står ude på terrassen.

Sorter
Udestue: Fransk musetomat, New York Black Date, Lang rød dadel og Gul rillet dadel
Terrase: Tom Berry Rød, Lyserød Thai, Consabor Datterino og Orange a la cocktail

Jordbær is

De sidste fuglereder jeg lavede (se her), er blevet brugt til en lækker sommerdessert spækket med jordbær. Jeg kan bedst lide smagen af rå jordbær, og jeg kan ikke finde en god jordbæris på markedet, som ikke koger bærrene.
Jeg har sjusset mig frem til en god sammensætning, hvor der er knald på jordbærsmagen, men den bliver lidt krystalliseret da der er meget væske i, og jeg har ikke en ismaskine.
Jeg ville prøve at lave jordbærswirls, men det hele faldt til bunds under frysningen, så der lå et lag jordbærsauce i bunden af isbøtten, men det smagte godt alligevel!
De jordbær jeg brugte, var søde danske bær, så hvis de er ldt syrlige skal man måske skrue lidt op for sukkeret.

Hjemmelavet jordbæris i fuglerede

Jordbæris (stillefrys)
500 g jordbær, blendet  (hvoraf der laves en sauce af 100 g + 30 g sukker)
150 g sukker
4 æggeblommer
1/4 piskefløde, pisket stift

Æggeblommer og sukker piskes lysegule.
Det vendes med de blendede jordbær og flødeskummet.
Ismassen hældes i en form og jordbærsaucen kommes oven i.
Det sættes på frys til dagen efter.
Når den skal spises, lader jeg den stå på køkkenbordet i over 15 min eller i køleskab 1 times tid, for at den bliver blødgjort og krystalliseringen ikke er så slem.

Colcannon og Candycorn grønt

Colcannon er en gammel irsk kålret, som tradionelt blev serveret til Halloween. Jeg fik prøvet den i år og jeg synes faktisk det blev rigtig godt. Det er et godt tilbehør, som er en mellemting mellem brændende kærlighed og stuvet hvidkål.
Vi spiste kartofler dagen før, hvor jeg også hakkede kålen, så det var meget hurtigt at mixe sammen på aftenen det skulle bruges.

Colcannon er ikke så kønt på billeder, men smager dejligt

Colcannon (tilbehør til 4-5 personer)
50-100 g bacon i strimler
500 g kogte, mosede kartofler
500 g strimlet hvidkål
En klat smør
1 dl piskefløde
Salt og peber
Mælk til den rette konsistens er opnået

Bacon steges i en gryde med smørret og kålen kommes ved. Der lægges låg på og det koges/steges/dampes i 5-10 min til det er mørt. Jeg rørte i det en gang imellem.
Fløde, moste kartofler og lidt mælk varmes op i en anden gryde og det hele blandes og smages til med slat og peber. Mere mælk tilsættes, til man får den konsistens man ønsker, jeg gik efter en blød kartoffelmos, men det endte med en lidt fastere, da den havde stået lidt på bordet.

Et sundt Candycorn fad med gulerodsstave, gul peberfrugt og rå blomkål

Som et andet grønt indslag, lagde jeg gulerodsstave, gule peberfrugtstrimler og skivet rå blomkål op på et fad, så det skulle forestille det amerikanske symbol på en majskerne, Candycorn, som også er et kendt stykke Jellybean slik.
Dertil lavede jeg en BBQ dip med creme fraiche. Det fungerede ret godt, med lidt gnavegrønt synes jeg og det kan også sagtens laves klar dagen før og sættes på køl.

Tatsoi kål

Jeg var på Toftegaards Gartneri ved Køge med en god veninde i April og der faldt jeg pladask for en tatsoi kål. Det er en asiatisk type kål i stil med pak choi, hvor man høster de nederste blade løbende, da den vil producere flere blade fra midten af.

Tatsoi i slutningen af April

Jeg har desværre kun nået at høste 3-4 gange, inden den er ved at gå i blomst, men jeg håber at jeg kan høste lidt frø af den, selvom jeg kun har en plante. Det kunne måske have været udsat i lidt tid, hvis den havde stået udenfor hvor der er koldere, men jeg synes den er så smuk at jeg ikke ville pakke den ind i fiberdug. Den er desværre også offer for de glubske sommerfuglelarver.
Jeg har bestilt nye frø på nettet, så jeg må så nogle flere smukke rosetter, som kan pynte i kålhøjbedet, indimellem de store giganter. Så vil jeg prøve at grave dem op til efteråret og sætte i potter i udestuen, så der er grønt at plukke til vinter.

Tatsoi i blomst i Maj

Den er god til at stege med på panden, som ekstra grønt til feks. frikadeller, krebinetter, mørbradbøffer eller laks. Evt. fintsnittet, men den duer også fint til hele stykker. Stilken kræver dog længere tid varme for at blive mør en bladet, som klapser sammen. Men jeg kan godt lide stilken knaser, så jeg giver dem ikke så meget. Man skal dog ikke forveksle dem med salat, de smager altså af kål, dejlig smag!

Højbed til kål

I år har vi fokuseret hårdt på at få dyrket noget kål. Vi spiser så meget kål og har fået en kæmpe hestemødding fra naboen, så nu skal det altså lykkes!
Det som altid fejler er at de bliver plantet om for sent, så væksten bliver sat tilbage og at de står tilbage med kun ribberne, fordi at kålsommerfuglens larver spiser det hele.
Så Jacob har bygget nogle højbed af de gamle gulvbrædder fra loftet og lavet buer af pex rør som er rester fra byggeriet. Så er den fyldt op med hestemøg der er delvist omsat og der er dækket af med fiberdug.

De første 5 kålplanter er kommet i højbedet: Rød rosenkål ‘Red Bull’

Det er ret krads at stå med rødderne direkte i hestemøg, men vi har ikke noget ekstra jord og jeg nægter af købe plantesække og fylde i, det er det rene miljøgriseri efter min mening. Jeg har læst flere steder at kål og græskar er så gødningshungrende at de kan vokse i kompostbunken, så nu er kompostbunken flyttet i højbedet. Efter 3 uger, strutter de flottere end jeg nogensinde har set i min have, så det tegner da meget godt.

For at kålsommerfuglene ikke kan komme ind er det dækket med fiberdug