Forventningspres og haveglæde

Her i Holbæk er vejret vådt og gråt, det indbyder ikke mig, til at gå udenfor.
Når vi rammer efteråret, begynder jeg så småt at gå i hi. Jeg mister som regel havelysten fra den ene dag til den anden, hvilket er lidt upraktisk, for der er alligevel lidt opgaver som er gode at få lavet i efteråret.
Men der er ikke noget at gøre, jeg har ikke lyst.
Jeg har tit prøvet at forcere det, men det ender aldrig rigtig godt.
Haven for mig, SKAL være et frirum jeg elsker at være i, hvor jeg gør ting af lyst og ikke nød, med mindre der er en virkelig stor gevinst i den anden ende.

Den første tidselsommerfugl jeg så i juni 2019, fløjet hertil helt fra Mellemøsten, kun kommet pga. ‘ukrudtet’.

Selvforsynende i haveglæde
Det er også derfor at jeg, efter jeg fik børn, har droppet tanken om at være selvforsynende. Jeg nåede ikke at finde en god rytme, således at forberedelse af jord, såning/sætning, pleje og høst forekom naturligt for mig, af de forskellige afgrøder vi skulle bruge.
Det er et fuldtidsjob at være på barsel, og er slet ikke foreneligt med at være selvforsynende, da Jacob jo var på arbejdsmarkedet og ikke deler samme entusiasme for haven. Så det gik hurtigt op for mig, at prioriteterne måtte lægges om.

Det er nu 5 år siden, og min haveglæde er faktisk kun vokset siden, selvom jeg har langt færre timer i den.
Men beslutningen om, at haven ikke skulle forsyne os med det, vi skulle spise, samt at det skulle have en økonomisk betydning, men bare være et ekstra rum til fornøjelser og sjove forsøg, har gjort det hele til en leg.
Der er så mange dygtige økologer som finder glæde i at dyrke og er meget bedre end os til det. Nu støtter vi op om dem økonomisk og ikke bare som sideløbende hooligans.

Ved at fjerne krav og forventninger til mig selv, blev det virkelig sjovt at gå i haven.
De områder jeg normalt dyrkede i, blev hurtig til tidsler og brændenælder. 2 planter som jeg hadede før, men nu lod jeg dem stå det var helt vildt at se et liv der var i dem.
Jacob gik og slog dem ned, fordi han var bange for de spredte sig, når man har set tidsler smide frø, kan man godt få lidt bange anelser.
Men jeg fik ham overtalt til at lade dem være, da de er værter for så mange forskellige sommerfuglelarver.
Mit andet argument er, at der er områder i vores have vi aldrig har rørt ved i de 10 år vi har boet her, og der er ikke en eneste brændenælde eller tidsel der har slået sig ned.
De slår sig jo kun ned, hvis forholdene er til det og vi skulle jo ikke bruge jorden til noget, så kunne de jo ligeså godt være der i den tid.

Farverig have
En anden udvikling, der er udsprunget af denne beslutning, er at jeg er begyndt at dyrke blomster. Det har jeg aldrig gjort før, for alt skulle jo kunne spises eller bruges. Alt for høje krav og fokus på praktisk brug, som om det var en forretning, der skulle være rentabel.
Lige pludselig dyrkede jeg blomster, bare fordi de er kønne at kigge på, kun for glædens skyld. Og det er meget nemmere at have børn med til at gøre ting, når resultatet ikke er vigtigt.
Mig og Anna såede et bælte på 200 meter med solsikkefrø, hun synes det var det var så sjovt at kaste frø i vildskab, mens mor gik og legede futtog bagved med fødderne, så det blev dækket med jord. Da vi var overvåget af diverse fugle, kom 2-3 solsikker ud af det, så det hele endte i brændenælder og tidsler. Men processen husker vi begge og vi glæder os allerede til at gøre det igen.
Og senere på sommeren kunne vi gå på jagt med en sommerfuglebog i selvsamme plantebælte og prøve at bestemme sommerfuglelarver.

2 sommerbørn på jagt med lup efter sommerfuglelarver med opslagsbog fra biblioteket

I virkeligheden, klarer naturen meget bedre selv at dyrke jorden, så hvis man ikke har havelysten, ville jeg anbefale at lade stå til, så naturen skaber det rum, den har brug for, fyldt med udskældt ukrudt, som jo er de danske dyrs mekka. Evt med en lille slået sti på tværs, til den daglige gåtur, hvor du kan følge udviklingen.

Brændenælder giver så meget liv i haven

Følg lysten og stræk havemusklerne
Så nu sidder jeg her indenfor med en kop te, mens det rusker og snusker udenfor.
En gang imellem, dukker der lidt haveopgaver op i hovedet jeg kunne tage mig til, hvis lysten melder sig. Nogle gange vil jeg hellere noget andet og andre gange griber det mig, og så kommer jeg ud og får dyrket lidt haveyoga, så jeg også lige bliver mindet om, hvor dejligt det er og bliver, når havesæsonen rigtig starter.

Børnene har længe plaget om at sætte hvidløg, siden jeg fik nævnt at det er noget man plejer at gøre i efteråret. Jeg glemmer det hvert år, da efteråret for mig er en rus af farver, lys og høst, hvor jeg slet ikke tænker i at få starten nye ting op.
Så hvidløg kommer altid i jorden om vinteren, eller når frosten er ude af jorden om foråret. Det er ikke optimalt, hvis man går efter de største hvidløg, men jeg går bare efter hvidløg. Hvis de er for små til at pille kan de altid bare komme hele ind, i en helstegt kylling, eller en sovs/gryderet/fond der alligevel skal sies.

De første hvidløg blev sat i midt januar til høst i juni/juli 2020

Sidste år fik vi afsindig mange bønner og kartofler, da energien og lysten var høj, da de skulle såes og sættes. Børnene kunne selv grave og lægge kartofler, så der blev arbejdet igennem. Det fik dyrene glæde af, da vi ikke fik høstet så mange.
Med den lune vinter vi har, er det nok stadig muligt at grave kartofler op, hvis vi kommer i gravehumør.
I år, forestiller jeg mig, at vi ikke kommer til at mangle hvidløg, måske vi skal gå efter at flette den længste hvidløgsranke til Frøsamlernes årlige hvidløgskonkurrence.
Og hvis vi ikke får høstet noget som helst, bliver 2021 nok året med rekordmange ‘hvidløgstuer’, da alle feddene vil sende en spire i vejret året efter og danne en slags ‘hvidløgspurløg’, og de er også gode til fyld af kylling eller til suppe.

Det er derfor hvidløg altid bliver til noget i min have, for det er aldrig for sent eller for tidligt. De er så alsidige og taknemmelige og begynder selv at komme med hints, når de vil i jorden, ved at lave små rødder eller skyde en lille spire i toppen.
Men de kan komme i jorden når som helst, så længe feddene er friske og sunde, og de kan høstes når som helst, det er kun et spørgsmål om hvor meget man får ud af det.

Hvidløgsrækker 2014

Så kom de sidste forspirede hvidløg i potter fra 3. april og jeg har fået noteret hvor de forskellige sorter står i tilfælde af at skiltene forsvinder.

Årets 4 hvidløgsrækker for 2014

De 2 første rækker blev plantet ud omkring 10. april og de sidste rækker kom ud d. 27. april. Over jordoverfladen er de to sæt hvidløg stort set ens i længde og tykkelse, selvom de sidste jo har stået i drivhus i mellemtiden. Den store forskel ligger nok i roddannelsen, for dem jeg satte ud d. 27. april havde dannet et 1-2 cm tykt lag hvide rødder i bunden af potten og da jeg plantede de andre ud, var rødderne kun 3-4 cm lange.
Jeg har prøvet at grave hullerne dybere til de sidste for at rødderne kunne komme langt ned og så håber jeg de ikke bliver hæmmet for meget. For de første jeg satte har jo haft længere tid til at etablere sig, og det er ikke lang tid de får lov til at vokse hvis man sammenligner med dem der er sat i efteråret.

Skitse over rækkerne, så jeg husker hvor de står hvis skiltene forsvinder
På stykket lige til venstre for de nyudsatte hvidløg stod hvidløgene sidste år og traditionen tro, så var der flere jeg ikke fandt da jeg høstede dem.
Da de jo danner fed, vil de året efter, såfremt de ikke bliver høstet, bare vokse op i totter, da fedene jo “er sat” tæt op af hinanden. Normalt skal jeg bruge stykket til noget andet, men jeg tror jeg prøver at lad dem stå i år og se hvad det udvikler sig til, man kan jo håbe det bliver et-feds hvidløg.

Stykket til venstre var til hvidløg og løg sidste år, nu er der glemte hvidløg og ukrudt til bierne

Der er også nogle som har stået der længere endnu, for jeg har fundet nogle hvidløg i et område jeg ikke satte sidste år, men forrige år eller året før. Jacob har jo ellers fræset de andre år, så det må være nogle fed der er blevet fræset rundt siden de står enkeltvis og ikke i totter.
Jeg troede først det var porre, men da jeg kneb noget af bladet duftede det af hvidløg. Det er stort og kraftigt i stokken, så jeg håber jeg kan få et godt stort hvidløg ud af det i år.

Et overvintret hvidløg som har stået her mere end 1 år

Forspiring af hvidløg

Hvert efterår har jeg lidt svært ved at nå at få sat hvidløg i den periode jeg beslutter mig for, så det ender altid med det sker i november. Det går jo meget godt alligevel og det er ikke noget der går mig på, jeg tror bare at min haverytme med hvidløgssætning passer bedre i november.
Sidste år gik det dog ikke lige som det plejer og hvidløgene kom faktisk slet ikke i jorden…
I dag har jeg sat årets hvidløg i potter, da jeg har for ondt i ryggen for tiden til at rende og bukke mig i køkkenhaven. Så de får lige en uge eller 2 i potter i udestuen, men helst ikke længere end at de lige bryder jorden. Så er de forhåbenligt kommet godt fra start og kan komme ud på deres blivende sted.

Store saftige fed af ‘Alexander Tjetjanov’

De sidste par år har jeg dyrket Estisk Rød uden imponerende resultater, men jeg tog det ikke for noget da vi ikke har så meget sol og jeg vander sjældent trods tørke. Sidste år dyrkede jeg et anden Frøsamler-hvidløg, ‘Alexander Tjetjanov’ og det gik meget bedre. Måske er vores jord bare bedre egnet til nogle sorter frem for andre, ellers er det de lys/varme/vandforhold vi har der begrænser os til nogle sorter.

Årets hvidløgssorter

Sætning af hvidløg i foråret
Sidste år prøvede jeg med forårssætning i et forsøg på at lave et-feds-hvidløg, da de efter sigende ikke skulle splitte sig i fed, hvis de ikke får frost (men det gjorde de allesammen). Jeg satte fed over en længere periode og fandt faktisk ud af at dem jeg satte senest (7/4) blev størst. Muligvis fordi de stod i en potte i kortest tid, men ikke desto mindre har jeg håb om at de nogle af dem bliver en acceptabel størrelse og at jeg i det mindste kan få opformeret sorterne, så jeg har flere sættefed til næste år.
Sorterne i år er: Blege Jacob, Alexander Tjetjanov, Estisk Rød, Transylvanien, Inchelium Red, Vigor og et lovende flettesupermarkedsløg.

Estisk Rød i alle aldre
Nederst og med uret ses de hvidløg der var sat sidste forår, til højre er dem der er sat forrige efterår og i midten er yngleløg
Feddene er sat meget tæt, men skal kun være i potten til spiren bryder jorden
De fleste af sidste års hvidløg har stukket rødder ud og er lige til at ploppe i jorden (her ses ‘Alexander Tjetjanov’)

‘Blege Jacob’

Sidste år vandt jeg Frøsamlernes hvidløgskonkurrence for ‘Det hvideste hvidløg’ med en af de ukendte hvidløg. Jeg har en tendens til at snolde hvidløg til sætning hver gang jeg ser nogle store eller flotte i grønthandlerne, så jeg sætter altid nogle rækker med blandede supermarkedsløg, hvor jeg så hvert år udvælger de bedste som bliver sat året efter. Jeg mindes ikke at have købt så hvidt et hvidløg, de er altid grumsebeige i butikkerne. Det er dejlig stort trods det blev sat i april sidste år, har dog mange fed, dvs. der er mange små i stedet for få men store. Hvis det var sat tidligere havde det nok været større. 
Det er et fletteløg (softneck) og det har helt sikkert et sortsnavn, men butikkerne skriver jo aldrig noget på skiltene. Det er utrolig hvidt, næsten som om det er dyppet i klorin, så jeg har opkaldt det efter min rødhårede mand som altid er hvid, hvis han ikke er ildrød pga. han bliver solskoldet efter 5 min 🙂 
Ligesom ‘Alexander Tjetjanov’ virker det som om den her sort godt kan lide vores jord/forhold, så jeg håber at kunne skabe samme gode resultat i år.
‘Blege Jacob’ var som den eneste sort, begyndt at skyde toppe op af feddene udover rødder, som de andre også har gjort. Da de alle er opbevaret samme sted, kunne det godt tyde på at det er en tidlig sort der går hurtigere i gang end de andre.
Konkurrencevinderen af hvideste hvidløg som er blevet døbt ‘Blege Jacob’
7 potter med årets hvidløg sat i udestuen d. 3. april

UPDATE 11/APR/2014:

Nu har de stået i udestuen i 8 dage og skal til og plantes ud på deres blivende sted. Alle hvidløgene er ved at komme op og man kan ane rødderne i bunden. Særligt ‘Blege Jacob’ har fart på, men det var også den som var mest spiret til at starte med.
8 dage efter de er sat i potte bryder de jordoverfladen og rødderne stikker ud af bunden

Hvidløgshøst 2013

Hvidløgene blev høstet d. 31. juli 2013.
Jeg var noget skuffet over høsten, de er ikke særlig store og ingen et-feds hvidløg overhovedet…
Det har nærmest ikke regnet og da jeg ikke har vandet, men kun smidt kompost på, er jeg ikke så overrasket over størrelsen.

Selvom der kun er 2 fed er de rimelig store

Det var også planen at vi skulle have fældet en masse træer, men pga. ryggen og byggeriet har det ikke været muligt. Det er tydeligt at se at der mangler lys i køkkenhaven, for alle hvidløgene strakte sig efter lyset. Jeg tror jeg må ønske mig en træfælder i julegave 🙂
Men hvidløg kommer vi heller ikke til at mangle det næste års tid, så det er dejligt, det blev til ca. 100 stk, så må vi se om det passer lidt bedre med vores årsforbrug end de 170 stk sidste år.

2013 høsten er i hus
Et lille hvidløg med 2 store fed

Overvintrede hvidløgstotter og ukrudsjorddække

Hvidløg skal jo høstes når de øverste blade begynder at visne ned i juli, men nogle gange har man lidt travlt med andre ting samt man har måske fjernet pindene ved rækkerne (for man kan jo sagtens se hvor rækkerne er). Når man nu er så smart som jeg at glemme det, ender det som regel med at hele hvidløget visner ned (nogle gange går det altså også hurtigt!) og så blæser vinden de overjordiske dele væk.
Så er man virkelig på den, og så skal hele stykket med hvidløg graves igennem for at finde dem igen når man høster. Desuden er de yderste lag også væk, så der er jord ned imellem fedene, det kan IKKE anbefales at være en klumregøj, heller ikke med hvidløg…

Unge overvintrede hvidløg gravet op i slutningen af Maj
Dem man overser og ikke får gravet op er dog ikke spildt, for de skyder som de første til foråret. Dem kan man forsigtigt grave op og sætte i rækker, så er man tidligt i gang.

Om foråret har man jo sat hvidløg (det gjorde jeg i efteråret), så jeg lader dem som regel stå i totter hvor de kommer op, indtil jeg skal bruge jorden til noget.
Så hiver jeg dem op og bruger dem i køkkenet. De grønne dele er især gode til en basisfond eller hvis man skal koge en kanin/høne til suppe.

Begge hvidløg har stået ude hele vinteren, det venstre har splittet sig, det højre har ikke

Nu er teorien jo at hvis et hvidløg har fået kuldepåvirkning over lang tid, så splitter det sig i fed. Men nogle af mine har ikke splittet sig i fed og jeg tror heller ikke de vil gøre det, for dem jeg har gravet op i det tidlige forår viser hurtigt tegn på at de splitter sig.
Billedet herover viser 2 hvidløg som har stået med 20 cm mellemrum ude i køkkenhaven og det ene har splittet sig, men det har det andet ikke og de har begge stået derude hele vinteren. Der var faktisk en stor del, som ikke har splittet sig…
Desværre kan man ikke se om de har splittet sig før man skærer dem over, jeg ville ellers gerne sætte dem som kan blive til 1-feds hvidløg. Jeg har udvalgt 6 stk af de største hvide, da jeg ikke har set nogle af de hvide som splitter sig i fed. De har nu stået i en spand vand i 1 dags tid og er sat tilbage i jorden.
Da jeg ikke troede jeg skulle bruge dem til noget er de bare revet op af jorden, så der er ikke så mange rødder, så det er spændende at se om de klarer den.

Jorddække til hvidløgene
I år har jeg prøvet en ny strategi. Alt ukrudt (uden blomster og frø) jeg luger bliver smidt på jorden rundt om hvidløgene. Indtil videre har jeg brugt brændenælder, skvalderkål, mælkebøtter (hev blomsterne af), tidsler og langt græs/kornstrå.
Sidste år til Frøsamlernes hvidløgskonkurrence så jeg at hende der afholdt det, havde dækket alle sine hvidløgsbede med brændenælder og hun diskede op med nogle af de største.
Jeg har alverdens ukrudt, så mine bliver dækket med lidt af hvert indtil brændenælderne kommer højere op, så er det lidt hurtigere at høste til et helt bed.


Hvidløg dækket med brændenælder, tidsler og mælkebøtter (Midt maj)

Her for en uges tid siden kom der et ordentligt regnskyl over Fyn/Vestsjælland og der nåede jeg lige at kaste lidt halvomsat kaninmøg pletvis ud blandt hvidløgene. Håber det gav lidt til dem, da ingen af vores kompostbunker er omsat desværre.
De var dækket med halm i vinters, som jeg fjernede hvad jeg kunne, inden jeg kom jorddække på, da halm forbruger energi til at blive omsat til jord, så der ville hvidløgene skulle slås med halmen om gødningen.

Et-feds-hvidløg plantet ud

Jeg prøver jo i år at dyrke hvidløg som et fed i stedet for almindelige der bliver sat i efteråret og splitter sig i mange fed pga. kuldeperiode.

Hvidløg sat i potter fra februar til april (i drivhus)

Den 24. april kom de ud i køkkenhaven og der har efterfølgende været nogle nætter med nattefrost, men det har været lune dage, så det har været kortvarige kuldepåvirkninger, så jeg håber det går an. Jeg synes i hvert fald de ældste var ved at være alt for store og potterne var halvt rødder og halvt jord.

Forskellen på 2/3 og 10/3 er mest rodnettets størrelse

Løgene fra 7/4 var nemme at skille fra hinanden, men har ikke fået meget forspring

Hvis man sætter hvidløgene i så små potter, som jeg har gjort skal man nok gå efter start april for at rodnettet ikke bliver for stort og filtret sammen. Hvis man går efter at komme tidligt i gang og få de største fed, tror jeg umiddelbart at man skal sætte dem i større potter med mere afstand i midt marts, måske start marts, men et må komme an på en prøve. Jeg har i hvert fald på fornemmelsen at de første jeg har sat kunne have vokset mere til hvis de havde haft mere plads til rødderne. Det er ikke sikkert de er så stor en succes i år, vi får se.
En anden ting jeg kom i tanke om man skal være opmærksom på, er at fedene ikke har fået kulde og det kan man ikke vide hvis man køber sættehvidløg eller nogle fra Netto/Fakta. Dem jeg har sat har jeg fået af en Frøsamler som har haft dem ved stuetemperatur efter høst, så der burde ikke være nogen ko på isen.

Fra 7/4 til 2/3 set fra venstre
6 af hver dato er blevet sat i samme række, resten blev brugt til suppe
Hvidløgene der var sat i efteråret var længere fremme end de fleste forpottede, men vil splitte sig i fed

Et-feds-hvidløg eksperiment (status)

Da jeg jo, som skrevet før, har ligget på langs i 2 uger med hold i ryggen, røg planen med at sætte hvidløg i potter hver 14. dag, jeg var vidst allerede lidt af sporet, men man kan altid lære noget af det alligevel.
Jeg vil gerne prøve at lave mega et-feds-hvidløg og for at se hvilke temperaturer de splitter sig til fed, ville jeg sætte nogle fed i potter i udestuen hver 14. dag og så plante dem ud, når der ikke er risiko for voldsom nattefrost.
Se mit første blogindlæg om det: her
Jeg har nu sat de sidste fed for i år og jeg nåede at sætte i 4 omgange:

  • 3. februar 2013
  • 2. marts 2013
  • 10. marts 2013
  • 7. april 2013

De sidste jeg har sat er lige ved at bryde jorden nu, men der har også været lunt de sidste par dage, så mon ikke de får fart på.
Efter jeg startede mit lille forsøg, har jeg set at Camilla Plum har skrevet lidt om det og hun skriver at de splitter sig i fed ved en kuldeperiode på under 10°C efter 2 mdr. Så de sidste jeg har sat har måske en større chance end jeg troede, selvom de måske har haft nogle kolde nætter.

Hvidløg sat i 4 omgange i potter

De første jeg har sat er blevet lange og har været det længe, så det var i hvert fald for tidligt, ellers skal de have en noget større potte. Men dem startede jeg også indenfor, så det var nok lidt optimistisk 🙂

Et-feds-hvidløg i potte

I år vil jeg prøve at dyrke et-feds-hvidløg. Vi har stadig rigelige mængder hvidløg fra sidste år, så der er rigeligt prøvemateriale.
Til et Frøsamler-arrangement for nylig fik jeg af vide af en anden Frøsamler, at for at hvidløg deler sig i fed kræver det en kuldeperiode med frost. Det betyder at hvis man venter med at sætte fedene i jorden til marts, hvor der ikke skulle komme hård frost mere, vil hvidløgene vokse derudaf uden at dele sig i fed.

Potten med hvidløgsfedene sættes kortvarigt i vand

Jeg har fået nogle små fed af en hardneck hvidløg (Estisk Rød), som bliver rigtig stor og har en nem skal at pille af når den gemmes. Et-fed-hvidløg kan blive meget store af denne type og jeg så et der næsten var på størrelse med et alm. Kina-hvidløg fra Netto. Jeg har også købt nogle andre hvidløg i en grønthandler, da rigtige grønthandlere som regel har de større typer hvidløg som man kan købe i løsvægt.
Da jeg er frygtelig utålmodig i denne grå og kolde tid, har jeg allerede nu stukket nogle fed i en potte inden i drivhuset, så de kan nå at komme tidligere i gang og til marts hvor jeg vil sætte nogle flere fed i jorden til et-fed-hvidløg, vil jeg så plante de andre ud og se om jeg kan få dem endnu større.
Første status i april: Sidste løg er sat i potte

Hvidløgsfed til forspiring i potte (med et lag grus over)

Jeg har også sat lavendelstiklinger i dag indenfor og håber de får godt fat, så jeg kan komme i gang med en kæmpe lavendelhæk i år (se hvordan jeg gjorde).

Lavendelstikling
Lavendelstiklinger i roottrainers

Vildsvinegryde med bagt hvidløgssmør

Jacob har en kammerat som ofte er på vildsvinejagt og da han skulle have plads til noget nyt kød i fryseren fik vi en pose med vildsvinekød. De er fint mærket med hvad de indeholder, men der var lige 2 poser hvor mærket var faldet af, så jeg besluttede at prøve mig frem med en vildsvinegryde. 
De 2 ukendte stykker havde store knogler i og et af dem ligner noget der sidder foran, så jeg tænkte at det var sikrest at lave en simregryde.
Samme dag lavede jeg æblemos, så jeg havde masser af æbleskræller og kernehuse som plejer at gå til dyrene, men nu tænkte jeg at de lige skulle have lov at hilse på vildsvinet først, før de kom ud til hønsene.

Vildsvin på vej i ovnen
Vildsvinegryde med bagt hvidløgssmør
3 stykker vildsvin, den ene en bov
3 gulerødder, i grove stykker
3 hele hvidløg, brækket i fed men med hylster på
æbleskræller og skrog fra 1-2 kg æbler

3 x laurbærblade
1 gren rosmaring brækket op i flere stk
4 spsk ribs gele
Hvad der svare til 1 hel tørret rørhat (8-10 skiver)
1-2 gas rødvin
Salt og peber

Denne fremgangsmåde er lidt speciel, da kødet var frossent indeni, så jeg startede retten i ovnen, men man kunne også skære kødet af først og koge benene med, så man springer ovnen over (husk at lægge lidt tid til).
Svin, gulerødder, hvidløg og æbler fordeles i et fad og der hældes kogende vand i så det dækker 1/3-del. Det ryger i ovnen ved 200C i 1 times tid.
Så tages det ud og det hele sies, nu kan resterne komme ud til hønsene. Suppen kommes i en gryde og kødet skæres i tern og kommes i gryden. Nu skal det simre samme med resten af ingredienserne i 2 timers tid, til kødet er mørt.
Laurbær og rosmarin fiskes op og sovsen jævnes. Vi spiste den med hvide kartofler og groft brød.

Bagt hvidløgssmør
De hvidløg med hylster som har ligget og givet smag til vildsvinet i ovnen, er helt perfekte til at hive ud af hylsteret og lave en hvidløgssmør.
Hvidløg er sødt og mildt når det er varmet igennem og slet ikke så skarpt som rå hvidløg.
Hvidløgene moses med en gaffel og samme mængde smør tilsættes som der er hvidløg.
Dette kan kommes på brød til retten eller man kan komme en klat ovenpå retten så det fremhæver hvidløgssmagen. 
Bagte hvidløg
Grov hvidløgssmør af bagte hvidløg
Næste dag: Biksemad 🙂

Hvidløg i jorden

For ca. 14 dage siden var Jacob ude med fræseren og vende jorden i køkkenhaven, så der var klar til hvidløgene. Egentlig skulle de have været i jorden senest oktober, men jeg har ligget på langs 3 gange den seneste måneds tid, så det er ikke blevet til så meget.

Jacob med naboens monsterfræser

Her i weekenden hjalp vi hinanden med at få sat næste års hvidløg. Jeg har kluntet rundt i rækkerne de sidste år med hvad der var af sorter, så i år har der været streng revision på (Jacob), så nu skulle der ikke være nogen tvivl. Jeg har det med at have 1 række + 2 stk af den ene sort og 6 stk  af den næste sort, så i en række kunne der godt være flere sorter og hvis nogle af dem ikke kommer op af jorden, er det svært at tælle sig frem til sorten, hvis de er samme type.
Udover det har jeg ikke været god til at sætte snor på rækkerne, så 2 rækker blev til 1, så det er vist meget godt at Jacob var med i år, så jeg har styr på de sorter jeg har fået af frøsamlere.

Rækkerne hulles med en greb så hvidløgene er lige til at stikke i

For noget tid siden fik jeg en glædelig overraskelse, Kirsten fra Frøsamlerne havde sendt mig ekstra hvidløgsfed af sorten Vigor, det var næsten lige som juleaften af få sådan en pakke med posten!

Aske som jordforbedring til hvidløg
Tidligere på året så jeg et interview med en svensk hvidløgsdyrker, Åke Truedsson, som anbefalede at man dryssede aske i køkkenhaven, ca. 1 dl aske pr. kvm. til hvidløg. Desværre kan jeg ikke finde den dokumentar igen, den var ellers ret god.
Jeg havde bedt Jacob om at drysse aske inden han fræsede jorden, men jeg glemt at angive mængde, så han tog hele indkøbsposen jeg havde fyldt fra brændeovnen og tømte den ud på ca. 10 kvm. 
Efter at have læst op på konsekvenserne, fandt jeg ud af at hvis man blander aske med vand får man lud (basisk = hæver pH). 
Jeg målte derfor pH i jorden og fik det til lidt over 7. Da pH optimalt skal være 7 for hvidløgsdyrkning, passer det jo fint. Den anden konsekvens ved aske er at træerne optager tungmetaller i større eller mindre grad afhængig af hvor det står og hvad det bliver udsat for (feks. forurening fra biler). Af samme grund har jeg også kun brugt aske fra brændeovnen, hvor jeg ikke har brugt andet end træ fra haven. Dette er ikke er en forsikring, trods jeg bor på landet, da træerne vi har fældet er +10 år og det er ikke til at vide hvad de har oplevet i deres liv, men der har i hvert fald ikke ligget en motorvej her.

Hvidløgene og efterårsløgene (af sorten Presto) er blevet sat 11/11-2012 og der er fordelt et tyndt lag omdannet kompost henover. Fordi de er kommet så sent i jorden, vil jeg fordele noget halm henover her til vinter, så de er lidt bedre beskyttet.
I 2012 kom hvidløgene lige så sent i jorden og 2 uger efter kom frosten og snevejret med et brag (se indlæg), de klarede det fint, så jeg håber det går.

Masser af sættehvidløg og efterårsløg (Presto)
Et kæmpefed af sorten Vigor

Rækkerne, ca. 2,5 meter lange med ca. 10-12 stk i hver:

1-3: Presto efterårsløg
2: Vigor
3: Inchelium Red + Yngleløg af Alexander Tjetjanov
4: 6 x Estisk Rød i den bagerste ende, , yngleløg af Estisk Rød i midten, 6 x Alexander Tjetjanov i den forreste ende
5-7: Blandede hvidløg, alle fra det års høst.