Tatsoi kål

Jeg var på Toftegaards Gartneri ved Køge med en god veninde i April og der faldt jeg pladask for en tatsoi kål. Det er en asiatisk type kål i stil med pak choi, hvor man høster de nederste blade løbende, da den vil producere flere blade fra midten af.

Tatsoi i slutningen af April

Jeg har desværre kun nået at høste 3-4 gange, inden den er ved at gå i blomst, men jeg håber at jeg kan høste lidt frø af den, selvom jeg kun har en plante. Det kunne måske have været udsat i lidt tid, hvis den havde stået udenfor hvor der er koldere, men jeg synes den er så smuk at jeg ikke ville pakke den ind i fiberdug. Den er desværre også offer for de glubske sommerfuglelarver.
Jeg har bestilt nye frø på nettet, så jeg må så nogle flere smukke rosetter, som kan pynte i kålhøjbedet, indimellem de store giganter. Så vil jeg prøve at grave dem op til efteråret og sætte i potter i udestuen, så der er grønt at plukke til vinter.

Tatsoi i blomst i Maj

Den er god til at stege med på panden, som ekstra grønt til feks. frikadeller, krebinetter, mørbradbøffer eller laks. Evt. fintsnittet, men den duer også fint til hele stykker. Stilken kræver dog længere tid varme for at blive mør en bladet, som klapser sammen. Men jeg kan godt lide stilken knaser, så jeg giver dem ikke så meget. Man skal dog ikke forveksle dem med salat, de smager altså af kål, dejlig smag!

Højbed til kål

I år har vi fokuseret hårdt på at få dyrket noget kål. Vi spiser så meget kål og har fået en kæmpe hestemødding fra naboen, så nu skal det altså lykkes!
Det som altid fejler er at de bliver plantet om for sent, så væksten bliver sat tilbage og at de står tilbage med kun ribberne, fordi at kålsommerfuglens larver spiser det hele.
Så Jacob har bygget nogle højbed af de gamle gulvbrædder fra loftet og lavet buer af pex rør som er rester fra byggeriet. Så er den fyldt op med hestemøg der er delvist omsat og der er dækket af med fiberdug.

De første 5 kålplanter er kommet i højbedet: Rød rosenkål ‘Red Bull’

Det er ret krads at stå med rødderne direkte i hestemøg, men vi har ikke noget ekstra jord og jeg nægter af købe plantesække og fylde i, det er det rene miljøgriseri efter min mening. Jeg har læst flere steder at kål og græskar er så gødningshungrende at de kan vokse i kompostbunken, så nu er kompostbunken flyttet i højbedet. Efter 3 uger, strutter de flottere end jeg nogensinde har set i min have, så det tegner da meget godt.

For at kålsommerfuglene ikke kan komme ind er det dækket med fiberdug

Salatkrukke

Jeg har aldrig været god til at lave salater, men Jacob er ret glad for salat, så i år vil jeg prøve at tage mig sammen. Synes bare det kan være svært at skylle jord og sand ordenligt ud af det hjemmedyrkede, hvor det man køber altid er rent og fint, men det har nok heller ikke set skyggen af jord… Så i år startede jeg en salatkrukke i starten af Maj i drivhuset, som sagtens kunne være startet tidligere, da salat bedre kan lide kulde end en hed sommervarme.

En frodig salatkrukke
Rødbeder med små blade på vej

I kanten satte jeg 5 købte rødbeder der var ved at skyde fra toppen og imellem dem noget flerårig rucola som jeg fik af en sød havenisse. Så har jeg drysset nogle frø af pluksalat og feldsalat som ikke ser ud til at komme, men hvem ved, måske kommer de lige pludselig.
I midten såede jeg nogle lave ærter (af sorten Rondo) og så har jeg ellers givet den en slat vand i ny og næ.
Nu har jeg høstet rødbedeblade et par gange til salaten og om ikke længe tror jeg der kommer blomster på dem, så kan jeg jo høste frø af dem til såning næste år.
Ærterne er godt oppe, egentlig var det meningen af jeg ville bruge ærteskudene i salaten, men jeg tror alligevel jeg venter til der kommer ærter på og så flytter jeg nok rødbederne ud i køkkenhaven når de skal blomstrer.

Frisk tilplantet salatkrukke i starten af Maj

Jordbærkage med frosne jordbær

Da jeg for nylig var på besøg hos mine forældre, ville jeg bage noget til kaffen, til når Jacob kom og hentede mig. Jordbærsæsonen er jo lige skudt i gang, så da jeg fandt en bøtte jordbær i fryseren fra sidste år, blev de ofre for nye bageforsøg.

Jordbærkage med frosne jordbær

Der var ikke nogle æg, så det er en æggefri opskrift, men man kan sagtens bruge en alm. lys kage med æg som bund.
Jeg havde googlet lidt for at få noget inspiration og besluttet mig for at det skulle være en tynd kagebund, halverede jordbær og så ‘crumble’ ovenpå, så jordbærrene er indkapslet i kage.
Resultatet blev godt og var ekstra godt med en klat flødeskum, men det kan godt undværes.

Jordbærkage med frosne jordbær
Kagedej
150 g mel
125 g sukker
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1/4 tsk salt
1,5 dl mælk
0,5 dl olie

Ca. 500 g frosne jordbær

Smuldredej / Crumble
125 g mel
60 g blødt smør
150 g sukker
1 tsk vaniljesukker

Kagedejen laves og hældes i en tærteform (Bland de tørre ingredienser og pisk de våde i)
Jordbærrene halveres, med mindre de er meget små og trykkes let ned i kagedejen.
Smudredejen laves og drysses ud over jordbærrene.
Bages ved 185 grader (varmluft) i ca. 40-45 min.

Når jordbærrene er tøet lidt, kan de nemt halveres med en urtekniv og lægges i kagedejen
Smuldredejen (crumble) drysses ud over så det dækker jordbærrene

Gendyrk af spidskål

Det er jo gået så godt med mit gendyrkede hvidkål (se her), så da jeg så at et spidskålshoved også havde små rødder og små knopper langs stokken, skulle det naturligvis også i en potte jord.
Jeg har tidligere hørt og læst om at hvis man sår og høster spidskål tidligt, kan det nå at danne nye hoveder. Det danner ikke ét nyt hovede men flere mindre.
Det håber jeg er det, der vil ske med mit gendyrkede spidskål, når det har fået et godt rodnet og vil blive plantet i haven under fiberdug. Men da det nok har fået kulde over længere tid, er det muligt det bare går i blomst, men så kan de spæde blade jo stadig spises.

Rødder fra bunden af spidskålen viser tegn på god livskraft til noget gendyrk
29. april – Det sidste er spist af spidskålen og jeg står tilbage med stokken som har masser af fine hvilende knopper mellem bladene
7. maj – Den ellers blege kålstok har fået farve og knopperne er svulmet op efter blot 8 dage i en potte i drivhuset
21. maj – Store fine blade ca. 3 uger efter den kom i potte

Quadgrow sæson 2014

Så er mine 2 nye Quadgrows plantet til, jeg er virkelig spændt på deres performance!
Kartoffelhøsten er ikke noget at råbe hurra for, men de fik heller ikke lov til at være i særlig længe, så det er måske ikke så sært. Kartoflerne var forspiret i små potter før de blev sat i Quadgrows d. 26. april, så ca. 1 måned har de fået lov til at være i. Jeg prøver igen til næste år, så kan jeg få startet endnu tidligere.

Kartoffelplanterne var blevet store og sat små blomsterknopper
Her er høsten på en måned med tre planter i hver, der fik jeg mange flere i de andre potter (over længere tid godt nok)

Men nu er de plantet til og der skal ikke pilles ved potterne før engang til efteråret, hvor de skal tømmes. De er fyldt op med vand og gødning, og er ligesom flamingokapillærkasserne ret selvkørende, hvilket bliver godt når den lille kommer.
I den bagerste har jeg: Tomat ‘Orange Datterino’, Agurk ‘Futura F1’, JJ snackpeber og tomat ‘Black Seaman’.
I den forreste har jeg kun chilier: ‘Santa Banana F1’, ‘Santa Fe’, ‘Early Jalapeño’ og ‘Chipotle Jalapeño’.
Særligt i år er det dejligt at vide at hvis alt går i kaos, så skal jeg nok få lidt ud af det alligevel, for der er alligevel 30 liters reservoir i hver.

Mine 2 Quadgrows er plantet til og fyldt op med vand og gødning

Hvidløgsrækker 2014

Så kom de sidste forspirede hvidløg i potter fra 3. april og jeg har fået noteret hvor de forskellige sorter står i tilfælde af at skiltene forsvinder.

Årets 4 hvidløgsrækker for 2014

De 2 første rækker blev plantet ud omkring 10. april og de sidste rækker kom ud d. 27. april. Over jordoverfladen er de to sæt hvidløg stort set ens i længde og tykkelse, selvom de sidste jo har stået i drivhus i mellemtiden. Den store forskel ligger nok i roddannelsen, for dem jeg satte ud d. 27. april havde dannet et 1-2 cm tykt lag hvide rødder i bunden af potten og da jeg plantede de andre ud, var rødderne kun 3-4 cm lange.
Jeg har prøvet at grave hullerne dybere til de sidste for at rødderne kunne komme langt ned og så håber jeg de ikke bliver hæmmet for meget. For de første jeg satte har jo haft længere tid til at etablere sig, og det er ikke lang tid de får lov til at vokse hvis man sammenligner med dem der er sat i efteråret.

Skitse over rækkerne, så jeg husker hvor de står hvis skiltene forsvinder
På stykket lige til venstre for de nyudsatte hvidløg stod hvidløgene sidste år og traditionen tro, så var der flere jeg ikke fandt da jeg høstede dem.
Da de jo danner fed, vil de året efter, såfremt de ikke bliver høstet, bare vokse op i totter, da fedene jo “er sat” tæt op af hinanden. Normalt skal jeg bruge stykket til noget andet, men jeg tror jeg prøver at lad dem stå i år og se hvad det udvikler sig til, man kan jo håbe det bliver et-feds hvidløg.

Stykket til venstre var til hvidløg og løg sidste år, nu er der glemte hvidløg og ukrudt til bierne

Der er også nogle som har stået der længere endnu, for jeg har fundet nogle hvidløg i et område jeg ikke satte sidste år, men forrige år eller året før. Jacob har jo ellers fræset de andre år, så det må være nogle fed der er blevet fræset rundt siden de står enkeltvis og ikke i totter.
Jeg troede først det var porre, men da jeg kneb noget af bladet duftede det af hvidløg. Det er stort og kraftigt i stokken, så jeg håber jeg kan få et godt stort hvidløg ud af det i år.

Et overvintret hvidløg som har stået her mere end 1 år

Kartofler i Quadgrow

For noget tid siden synes Jacob jeg skulle forkæles med noget nyt plantegrej, det klager man jo ikke over 🙂 Så jeg har fået mig 2 lækre kapillærsystemer kalder Quadgrow. De er købt hos Fritidogbolig.dk som huserer her i Holbæk, hvilket er skønt og lidt farligt, da man bare kan køre op og afhente…

8. april – De forspirede kartofler i de små potter sættes i Quadgrow potten (3 stk i hver)

De skal primært bruges til chilier, tomater og agurker. Men da jeg fik dem i marts, synes jeg ikke de skulle stå der og støve, så i starten af april kom jeg 3 forspirede læggekartofler i hver af 2 af potterne. Planen er så at der skal agurker i de potter her i slutningen af maj, da kartoflerne forhåbentlige er til at høste.
Det kan godt være kartoflerne ikke får nok tid, men agurker har højere prioritet, så de kommer ud lige meget hvad, måske over i en alm. potte hvis der slet ikke er noget på dem. Det må tiden vise.

Potten vandes godt igennem – der fyldes efter med jord når planterne dukker op til overfladen
26. april – De 2 potter med kartofler vokser derudaf og suger selv vand fra bunden

Årets første kartofler

For første gang nogensinde har vi fået nye danske kartofler i april måned! Kun lige i april (d. 29.), men stadig! Det er ligesom med jordbær, jeg når at glemme hvordan de smager til de første kommer igen, og så mindes jeg det med en smagseksplosion, helt fantastisk!
Udbyttet og størrelsen er ikke noget at råbe hurra for, men smagen er ikke til at slå igennem!

De allerførste kartofler af egen avl nydes med grillet squash og en frankedreng

Kold vækstperiode bør være >2 mdr.
Kartoflerne kommer fra de potter jeg startede 19.februar på badeværelsesgulvet og de røg i udestuen (uopvarmet) omkring 1. marts, så de er næsten 2,5 mdr. gamle. Se indlægget om hvordan jeg startede dem op: her.
Når man starter så tidligt og det er så koldt, skal man nok give dem lidt mere end 2 mdr at vokse i. Heldigvis startede jeg 2 sæt op og det andet sæt har jeg flyttet udenfor nu på gårdspladsen og venter med at høste dem til senere. Og selvom 2 måneder er lang tid, så kræver det ikke rigtig noget, fordi det er så koldt at de ikke bruger så meget vand, da de jo ikke vokser så hurtigt som om sommeren, samt der ikke er en varm sol så vandet fordamper. Den største udfordring er jo nok at de optager plads her i Maj for tomater og chilier, samt de bruger de potter som egentlig skulle gå til dem. Men pladsen løses ved at de nu kan ryge udenfor og måske en enkel nat pga. frost.

Hurtig Solist og vandrende Frieslænder
Jeg var ret overrasket over Solist. Læggekartoflerne af solist blev købt ca. 2 uger efter Frieslænder og Hamlet, som har haft det forspring og nået at udvikle spirer i vindueskarmen.
Der gik også længere tid for solist, før den kom op og planterne var ikke lige så store og kraftige før her til sidst. Men de har faktisk givet de flotteste kartofler.
Både Hamlet og Solist havde kartoflerne siddende som vindrueklaser, helt tæt på moderkartoflen. Det var kun Frieslænder der havde dem spredt mere i potten og faktisk nogle som var helt ude og kysse pottekanten. Ved ikke om de vandrer med tiden eller hvordan det fungerer, men hvis de andre vokser sig større, når de sidder så tæt bliver der godt nok trangt.

Fra venstre: Hamlet, Solist og Frieslænder

3 læggekartofler i 1 potte
Nu er der så høstet 3 ud af 6 potter og jeg ar prøvet at klippe de høstede planter halvt ned og plantede alle 3 i en stor potte, for at se om de kan give en høst til. De har jo dannet fint rodnet og top. Efter jeg startede mit forsøg i februar, læste jeg om folk der dyrkede kartofler i spande, som faktisk lægger 3 kartofler i hver spand og de 3 her kunne sagtens have været i en potte uden pladsproblemer. Så til næste år kommer jeg 3 i hver potte i stedet, så kan vi også smage de forskellige sorter for sig, selvom jeg synes ikke jeg kunne smage nogen speciel forskel på dem her, måske det er størrelsen der gør det.

De 3 høstede og afklippede planter er kommet tilbage i en potte

Jordbærplaner og planter

Jordbær i køkkenhaven kan være en stor udfordring
Da vi flyttede ind i huset for snart 5 år siden, stod der nogle fine rækker med jordbær. Det blev hurtigt til et vildnis med mælkebøtter, tidsler, brændenælder og fuglegræs samt alle udløberne.
Hvis man ikke holder et jordbærbed finder man hurtigt ud af hvor ‘galt’ det kan gå og hvor hurtigt man kan vinke farvel til jordbærrene.
Jeg har forsøgt at holde det nogenlunde i ave med årene, men byggeriet og alt muligt andet har gjort at det ikke har kunne lade sig gøre så vi har kunne høste bare en lille skål jordbær.
Af alt hvad jeg har dyrket i haven indtil videre synes jeg jordbær er det sværeste at dyrke, da ukrudten virkelig skal holdes væk og derefter alle de slyngler som spiser bærrene før mig.
Min brors svigerfamilie har en havefræsers afstand mellem rækkerne og så kører de med den mellem rækkerne for at holde det nede, hvilket er ret smart, hvis man ellers havde en fræser der virkede…

‘Husets jordbær’ har sat mange blomsterknopper i altankassen der blev plantet til sidste år

Jordbær i potter
Sidste år havde jeg dem i potter i udestuen, men de gav ikke så godt og de fyldte meget når man nu skal have plads til så mange chilier og tomater. Så efter sidste års høst kom potterne ud på gårdspladsen og så glemte jeg alt om dem indtil nu.
Jeg havde egentlig tænkt at droppe de fleste af dem, men til min store overraskelse er de fyldt med blomster på vej. Jeg tror den milde vinter har skånet dem og de er måske faldet bedre til i deres potter her på andet år, for både 1., 2. og 3. års jordbær har blomster på vej og det ser ret lovende ud.
Nu er der ikke plads i udestuen og jeg er stadig skeptisk om de nu bliver til noget, så jeg lader potterne stå på gårdspladsen og så må vi se om jeg får dækket bærrene til når de skal modne, det vil nok være smartest med alle de flyvende jordbærtyve der patruljerer i området.
Om ikke andet er jeg mere sikker på bestøvningen, da der er flere bier udenfor end i udestuen, som kun bliver åbnet på varme dage og det er det ikke altid når jordbærrene blomstrer.

De hvide jordbær har også blomsterknopper trods jeg aldrig fik pottet dem om til nogle større potter

Jordbærsorter
Den sort som stod her, da vi flyttede ind ved jeg af gode grunde ikke hvad er, men jeg har beholdt planter af den alligevel, da jeg synes det er lidt specielt at den fulgte med huset og den smager godt. De går under navnet ‘husets jordbær’ indtil videre.
Så fik jeg nogle remonterende sidste år af en anden holbækker og sorten hedder noget med O. Den der står i et bed har blomsterknopper, men dem i potter har ikke, men de har også været meget tørre henover vinteren, så de er først ved at vågne nu.
Jeg har før oplevet at en jordbærsort smager godt i en have men ikke nær så godt i en anden have. Der er meget der kan spille ind som kan gøre dette, men jeg har en fornemmelse af at man skal finde den sort som passer bedst til ens jord, lidt ligesom jeg har det med kartofler. Man må prøve sig frem med sorterne.
Derfor købte jeg sidste år hvide jordbær (Pineberry) og i år har jeg købt en enkel plante af Florence, Polka og Korona. De 2 sidste fordi jeg mindes at synes bedst om disse da jeg var til jordbærsmagning på Rokkedyssegård og Florence fordi det var den sort de havde på en selvpluksmark ved Stubberup (ved Fakse), og han har lukket ned nu. De hvide jordbær er mest for sjov, men de smagte faktisk rigtig godt sidste år.
Planen er at få de unge planter til at lave godt med udstikkere, så jeg kan lave nogle korte rækker med jordbær til næste år. Jeg har kun købt en plante af hver sort, så det er en billig løsning og derfor ikke en hurtig. Jeg kunne også søge efter nogle der havde aflæggere, men nu blev det sådan i år. Jeg er alligevel spændt på om de giver et enkelt bær eller 2 så jeg kan smage sorterne i år samt få udløbere, nu må vi se hvad tiden bringer.

Korona, Florence og Polka i deres nye store potte, hvor  de skal lave en masse udløbere og måske lidt bær