Quadgrow sæson 2014

Så er mine 2 nye Quadgrows plantet til, jeg er virkelig spændt på deres performance!
Kartoffelhøsten er ikke noget at råbe hurra for, men de fik heller ikke lov til at være i særlig længe, så det er måske ikke så sært. Kartoflerne var forspiret i små potter før de blev sat i Quadgrows d. 26. april, så ca. 1 måned har de fået lov til at være i. Jeg prøver igen til næste år, så kan jeg få startet endnu tidligere.

Kartoffelplanterne var blevet store og sat små blomsterknopper
Her er høsten på en måned med tre planter i hver, der fik jeg mange flere i de andre potter (over længere tid godt nok)

Men nu er de plantet til og der skal ikke pilles ved potterne før engang til efteråret, hvor de skal tømmes. De er fyldt op med vand og gødning, og er ligesom flamingokapillærkasserne ret selvkørende, hvilket bliver godt når den lille kommer.
I den bagerste har jeg: Tomat ‘Orange Datterino’, Agurk ‘Futura F1’, JJ snackpeber og tomat ‘Black Seaman’.
I den forreste har jeg kun chilier: ‘Santa Banana F1’, ‘Santa Fe’, ‘Early Jalapeño’ og ‘Chipotle Jalapeño’.
Særligt i år er det dejligt at vide at hvis alt går i kaos, så skal jeg nok få lidt ud af det alligevel, for der er alligevel 30 liters reservoir i hver.

Mine 2 Quadgrows er plantet til og fyldt op med vand og gødning

Hvidløgsrækker 2014

Så kom de sidste forspirede hvidløg i potter fra 3. april og jeg har fået noteret hvor de forskellige sorter står i tilfælde af at skiltene forsvinder.

Årets 4 hvidløgsrækker for 2014

De 2 første rækker blev plantet ud omkring 10. april og de sidste rækker kom ud d. 27. april. Over jordoverfladen er de to sæt hvidløg stort set ens i længde og tykkelse, selvom de sidste jo har stået i drivhus i mellemtiden. Den store forskel ligger nok i roddannelsen, for dem jeg satte ud d. 27. april havde dannet et 1-2 cm tykt lag hvide rødder i bunden af potten og da jeg plantede de andre ud, var rødderne kun 3-4 cm lange.
Jeg har prøvet at grave hullerne dybere til de sidste for at rødderne kunne komme langt ned og så håber jeg de ikke bliver hæmmet for meget. For de første jeg satte har jo haft længere tid til at etablere sig, og det er ikke lang tid de får lov til at vokse hvis man sammenligner med dem der er sat i efteråret.

Skitse over rækkerne, så jeg husker hvor de står hvis skiltene forsvinder
På stykket lige til venstre for de nyudsatte hvidløg stod hvidløgene sidste år og traditionen tro, så var der flere jeg ikke fandt da jeg høstede dem.
Da de jo danner fed, vil de året efter, såfremt de ikke bliver høstet, bare vokse op i totter, da fedene jo “er sat” tæt op af hinanden. Normalt skal jeg bruge stykket til noget andet, men jeg tror jeg prøver at lad dem stå i år og se hvad det udvikler sig til, man kan jo håbe det bliver et-feds hvidløg.

Stykket til venstre var til hvidløg og løg sidste år, nu er der glemte hvidløg og ukrudt til bierne

Der er også nogle som har stået der længere endnu, for jeg har fundet nogle hvidløg i et område jeg ikke satte sidste år, men forrige år eller året før. Jacob har jo ellers fræset de andre år, så det må være nogle fed der er blevet fræset rundt siden de står enkeltvis og ikke i totter.
Jeg troede først det var porre, men da jeg kneb noget af bladet duftede det af hvidløg. Det er stort og kraftigt i stokken, så jeg håber jeg kan få et godt stort hvidløg ud af det i år.

Et overvintret hvidløg som har stået her mere end 1 år

Kartofler i Quadgrow

For noget tid siden synes Jacob jeg skulle forkæles med noget nyt plantegrej, det klager man jo ikke over 🙂 Så jeg har fået mig 2 lækre kapillærsystemer kalder Quadgrow. De er købt hos Fritidogbolig.dk som huserer her i Holbæk, hvilket er skønt og lidt farligt, da man bare kan køre op og afhente…

8. april – De forspirede kartofler i de små potter sættes i Quadgrow potten (3 stk i hver)

De skal primært bruges til chilier, tomater og agurker. Men da jeg fik dem i marts, synes jeg ikke de skulle stå der og støve, så i starten af april kom jeg 3 forspirede læggekartofler i hver af 2 af potterne. Planen er så at der skal agurker i de potter her i slutningen af maj, da kartoflerne forhåbentlige er til at høste.
Det kan godt være kartoflerne ikke får nok tid, men agurker har højere prioritet, så de kommer ud lige meget hvad, måske over i en alm. potte hvis der slet ikke er noget på dem. Det må tiden vise.

Potten vandes godt igennem – der fyldes efter med jord når planterne dukker op til overfladen
26. april – De 2 potter med kartofler vokser derudaf og suger selv vand fra bunden

Årets første kartofler

For første gang nogensinde har vi fået nye danske kartofler i april måned! Kun lige i april (d. 29.), men stadig! Det er ligesom med jordbær, jeg når at glemme hvordan de smager til de første kommer igen, og så mindes jeg det med en smagseksplosion, helt fantastisk!
Udbyttet og størrelsen er ikke noget at råbe hurra for, men smagen er ikke til at slå igennem!

De allerførste kartofler af egen avl nydes med grillet squash og en frankedreng

Kold vækstperiode bør være >2 mdr.
Kartoflerne kommer fra de potter jeg startede 19.februar på badeværelsesgulvet og de røg i udestuen (uopvarmet) omkring 1. marts, så de er næsten 2,5 mdr. gamle. Se indlægget om hvordan jeg startede dem op: her.
Når man starter så tidligt og det er så koldt, skal man nok give dem lidt mere end 2 mdr at vokse i. Heldigvis startede jeg 2 sæt op og det andet sæt har jeg flyttet udenfor nu på gårdspladsen og venter med at høste dem til senere. Og selvom 2 måneder er lang tid, så kræver det ikke rigtig noget, fordi det er så koldt at de ikke bruger så meget vand, da de jo ikke vokser så hurtigt som om sommeren, samt der ikke er en varm sol så vandet fordamper. Den største udfordring er jo nok at de optager plads her i Maj for tomater og chilier, samt de bruger de potter som egentlig skulle gå til dem. Men pladsen løses ved at de nu kan ryge udenfor og måske en enkel nat pga. frost.

Hurtig Solist og vandrende Frieslænder
Jeg var ret overrasket over Solist. Læggekartoflerne af solist blev købt ca. 2 uger efter Frieslænder og Hamlet, som har haft det forspring og nået at udvikle spirer i vindueskarmen.
Der gik også længere tid for solist, før den kom op og planterne var ikke lige så store og kraftige før her til sidst. Men de har faktisk givet de flotteste kartofler.
Både Hamlet og Solist havde kartoflerne siddende som vindrueklaser, helt tæt på moderkartoflen. Det var kun Frieslænder der havde dem spredt mere i potten og faktisk nogle som var helt ude og kysse pottekanten. Ved ikke om de vandrer med tiden eller hvordan det fungerer, men hvis de andre vokser sig større, når de sidder så tæt bliver der godt nok trangt.

Fra venstre: Hamlet, Solist og Frieslænder

3 læggekartofler i 1 potte
Nu er der så høstet 3 ud af 6 potter og jeg ar prøvet at klippe de høstede planter halvt ned og plantede alle 3 i en stor potte, for at se om de kan give en høst til. De har jo dannet fint rodnet og top. Efter jeg startede mit forsøg i februar, læste jeg om folk der dyrkede kartofler i spande, som faktisk lægger 3 kartofler i hver spand og de 3 her kunne sagtens have været i en potte uden pladsproblemer. Så til næste år kommer jeg 3 i hver potte i stedet, så kan vi også smage de forskellige sorter for sig, selvom jeg synes ikke jeg kunne smage nogen speciel forskel på dem her, måske det er størrelsen der gør det.

De 3 høstede og afklippede planter er kommet tilbage i en potte

Jordbærplaner og planter

Jordbær i køkkenhaven kan være en stor udfordring
Da vi flyttede ind i huset for snart 5 år siden, stod der nogle fine rækker med jordbær. Det blev hurtigt til et vildnis med mælkebøtter, tidsler, brændenælder og fuglegræs samt alle udløberne.
Hvis man ikke holder et jordbærbed finder man hurtigt ud af hvor ‘galt’ det kan gå og hvor hurtigt man kan vinke farvel til jordbærrene.
Jeg har forsøgt at holde det nogenlunde i ave med årene, men byggeriet og alt muligt andet har gjort at det ikke har kunne lade sig gøre så vi har kunne høste bare en lille skål jordbær.
Af alt hvad jeg har dyrket i haven indtil videre synes jeg jordbær er det sværeste at dyrke, da ukrudten virkelig skal holdes væk og derefter alle de slyngler som spiser bærrene før mig.
Min brors svigerfamilie har en havefræsers afstand mellem rækkerne og så kører de med den mellem rækkerne for at holde det nede, hvilket er ret smart, hvis man ellers havde en fræser der virkede…

‘Husets jordbær’ har sat mange blomsterknopper i altankassen der blev plantet til sidste år

Jordbær i potter
Sidste år havde jeg dem i potter i udestuen, men de gav ikke så godt og de fyldte meget når man nu skal have plads til så mange chilier og tomater. Så efter sidste års høst kom potterne ud på gårdspladsen og så glemte jeg alt om dem indtil nu.
Jeg havde egentlig tænkt at droppe de fleste af dem, men til min store overraskelse er de fyldt med blomster på vej. Jeg tror den milde vinter har skånet dem og de er måske faldet bedre til i deres potter her på andet år, for både 1., 2. og 3. års jordbær har blomster på vej og det ser ret lovende ud.
Nu er der ikke plads i udestuen og jeg er stadig skeptisk om de nu bliver til noget, så jeg lader potterne stå på gårdspladsen og så må vi se om jeg får dækket bærrene til når de skal modne, det vil nok være smartest med alle de flyvende jordbærtyve der patruljerer i området.
Om ikke andet er jeg mere sikker på bestøvningen, da der er flere bier udenfor end i udestuen, som kun bliver åbnet på varme dage og det er det ikke altid når jordbærrene blomstrer.

De hvide jordbær har også blomsterknopper trods jeg aldrig fik pottet dem om til nogle større potter

Jordbærsorter
Den sort som stod her, da vi flyttede ind ved jeg af gode grunde ikke hvad er, men jeg har beholdt planter af den alligevel, da jeg synes det er lidt specielt at den fulgte med huset og den smager godt. De går under navnet ‘husets jordbær’ indtil videre.
Så fik jeg nogle remonterende sidste år af en anden holbækker og sorten hedder noget med O. Den der står i et bed har blomsterknopper, men dem i potter har ikke, men de har også været meget tørre henover vinteren, så de er først ved at vågne nu.
Jeg har før oplevet at en jordbærsort smager godt i en have men ikke nær så godt i en anden have. Der er meget der kan spille ind som kan gøre dette, men jeg har en fornemmelse af at man skal finde den sort som passer bedst til ens jord, lidt ligesom jeg har det med kartofler. Man må prøve sig frem med sorterne.
Derfor købte jeg sidste år hvide jordbær (Pineberry) og i år har jeg købt en enkel plante af Florence, Polka og Korona. De 2 sidste fordi jeg mindes at synes bedst om disse da jeg var til jordbærsmagning på Rokkedyssegård og Florence fordi det var den sort de havde på en selvpluksmark ved Stubberup (ved Fakse), og han har lukket ned nu. De hvide jordbær er mest for sjov, men de smagte faktisk rigtig godt sidste år.
Planen er at få de unge planter til at lave godt med udstikkere, så jeg kan lave nogle korte rækker med jordbær til næste år. Jeg har kun købt en plante af hver sort, så det er en billig løsning og derfor ikke en hurtig. Jeg kunne også søge efter nogle der havde aflæggere, men nu blev det sådan i år. Jeg er alligevel spændt på om de giver et enkelt bær eller 2 så jeg kan smage sorterne i år samt få udløbere, nu må vi se hvad tiden bringer.

Korona, Florence og Polka i deres nye store potte, hvor  de skal lave en masse udløbere og måske lidt bær

Gendyrk af hvidkål

Vi spiser ret meget kål herhjemme som erstatning for ris, pasta og kartofler, så der ryger rigtig mange hvidkål og spidskål i indkøbskurven.
Efter at have gendyrket en masse andre grøntsagsrester får man lige pludselig øjne for, om skraldet er egnet til gendyrkning/regrow. Stokken skærer jeg altid fra til kaninerne, men denne gang så jeg den havde begyndende rødder og knopper, så den røg i en potte og så i udestuen hvor der er min. 8 grader om natten for tiden.

Hvidkål med lidt rødder og knopper er sat 8.april

Normalt ser jeg hverken rødder eller knopper mellem bladene, men denne gang havde jeg fundet et økologisk og de er jo altid pakket i emballage for at mindske snyd. Jeg tror det har virket som et lille drivhus, så det har dannet rødder og udviklet de hvilende knopper.
Jeg har læst flere steder at hvis man høster spidskål tidligt vil de udvikle små minihoveder på den tilbageværende ‘stub’. Så mon ikke også hvidkål vil kunne det, om ikke andet danne blade man kunne dampe og komme lidt solgult smør på. Det ser i hvert fald lovende ud indtil videre!

3 dage senere d. 11. april – Efter lidt tid i solen er den begyndt at blive lyserød omkring knopperne
12 dage (20. april) – Knopperne er blevet til blade og hele stokken er blevet grøn pga. sollys
Sidst i april er der godt gang i den i udestuen og den skal vist snart ud i haven under fiberdug
Rødderne fylder nu hele potten her sidst i april og den trænger til en ny potte eller at komme på friland

Coleslaw

Til nogle gode spareribs hører sig en god coleslaw til og denne opskrift er ikke så ringe endda.
Jeg troede egentlig bare coleslaw var revne gulerødder, kål og mayo, men for at få en god og tygbar coleslaw fandt jeg ud af at man skal knuge/ælte kålen og lade den trække i en eddikemarinade i 1/2 times tid. Derefter skal den så vendes i en creme fraiche og mayo dressing og så er den klar.

Coleslaw lavet med rødkål

Marinaden og dressingen kan godt laves dagen før (på køl), men resten bliver bedst hvis man laver det på dagen. Hvis jeg laver marinaden dagen før, kan man bruge hele sennepskorn og si dem fra dagen efter inden det hældes over kål og gulerødder.
Man kan godt komme færre gulerødder i, de amerikanske opskrifter jeg har kigget på siger 1 kålhoved til 1-2 gulerødder. Så de kan godt lide den meget ‘kålet’. Jeg har også set mange opskrifter hvor der skulle løg i, men det har jeg endnu ikke prøvet. Sellerifrø eller sellerisalt er også ofte brugt og derfor bruger vi løvstikkesalt hvis vi har lavet noget, da løvstikke smager meget kraftigt af selleri.

Jacobs gode spareribs med coleslaw

Coleslaw
Opskriften er til 2 personer i 2 dage hvis det bliver brugt som tilbehør
500 g fintsnittet/revet hvidkål, rødkål eller spidskål (svarer til et lille halvt hoved)
250 g revne gulerødder (ca. 350 g uskrællede)

Marinade til coleslaw
1/2 dl æblecider eddike/hvidvinseddike
1 spsk sennep (evt. sennepskorn, hvis den trækker natten over)
1/2 spsk sukker
1/2 spsk salt (f.eks. løvstikkesalt)
Et godt drys peber

Dressing til coleslaw
1 dl creme fraiche
2-3 spsk mayonnaise
Et drys salt, peber og sukker

Kål og gulerødder mixes i en skål og marinaden hældes udover og dele hele vendes godt rundt. Det sættes på køl i 15-30 min og det har godt af, hvis man lige vender det rundt et par gange. Hæld den overskydende marinade fra og tryk marinaden ud af grøntsagerne, så de ikke bliver alt for sure.
Dressingen kommes i og det mixes godt sammen og smages til med salt, peber og sukker.
Så er det ellers klar til servering, men kan også godt stå i køleskabet og vente et par timer.
Og dagen efter er det altså også godt til restemad 🙂

Marinaden blandes sammen i en bøtte

Gendyrk af romainesalat

Det er altså ret fascinerende at man kan gendyrke sit køkkenaffald. Nu er der ikke meget der ellers går til spilde, når man både har høns og kaniner (og kompostorme), men jeg synes nu stadig det er sjovt at prøve. Man kan få en ekstra høst af helt friskdyrket grønt med en meget lille indsats og jeg tror det kan starte manges passion for planter, da man opdager hvor lidt der skal til og hvor meget glæde det kan skabe.

Enden af hjertesalat skæres alligevel bort, så den skal da gendyrkes!

Vi er gået over til at købe hjertesalat/romainesalat da jeg ikke synes de sorter man køber i Netto/Rema1000/andre er så bitre som jeg husker dem. Måske gartnerne har udviklet nye sorter eller mine smagsløg har ændret sig. Er i hvert fald blevet ret glad for dem da de går både til salater som snittet og så har de nogle super blade til burger og sandwich.

22. marts – bunden sat i vand

Jeg startede med at komme stumperne i et glas vand der var så lille at det holdte stumpen lige i vandoverfladen, den må ikke synke ned i, så risikere man bare den rådner, det er kun bundstykket der optager vandet. Sæt evt. nogle tandstikkere i for at holde den oppe.
Men vi havde lige en periode med meget salatmad, så lige pludselig havde jeg flere endestykker end glas og plads i vindueskarmen. Så nu er de alle stukket i fugtig jord og sat i den uopvarmede udestue som endnu ikke har været under 5 grader. De gror ikke ligeså hurtigt som inde, men det er stadig sjovt at gå og følge. Stumperne har slået rod, så mon ikke jeg sætter dem i køkkenhaven når jeg heller ikke får plads i udestuen pga. tomater og chilier.

25. marts – 3 dage efter begyndte den at skyde i midten
11. april – Der er godt gang i de første stumper jeg satte og de sidste begynder at vise tegn på vækst

Forspiring af hvidløg

Hvert efterår har jeg lidt svært ved at nå at få sat hvidløg i den periode jeg beslutter mig for, så det ender altid med det sker i november. Det går jo meget godt alligevel og det er ikke noget der går mig på, jeg tror bare at min haverytme med hvidløgssætning passer bedre i november.
Sidste år gik det dog ikke lige som det plejer og hvidløgene kom faktisk slet ikke i jorden…
I dag har jeg sat årets hvidløg i potter, da jeg har for ondt i ryggen for tiden til at rende og bukke mig i køkkenhaven. Så de får lige en uge eller 2 i potter i udestuen, men helst ikke længere end at de lige bryder jorden. Så er de forhåbenligt kommet godt fra start og kan komme ud på deres blivende sted.

Store saftige fed af ‘Alexander Tjetjanov’

De sidste par år har jeg dyrket Estisk Rød uden imponerende resultater, men jeg tog det ikke for noget da vi ikke har så meget sol og jeg vander sjældent trods tørke. Sidste år dyrkede jeg et anden Frøsamler-hvidløg, ‘Alexander Tjetjanov’ og det gik meget bedre. Måske er vores jord bare bedre egnet til nogle sorter frem for andre, ellers er det de lys/varme/vandforhold vi har der begrænser os til nogle sorter.

Årets hvidløgssorter

Sætning af hvidløg i foråret
Sidste år prøvede jeg med forårssætning i et forsøg på at lave et-feds-hvidløg, da de efter sigende ikke skulle splitte sig i fed, hvis de ikke får frost (men det gjorde de allesammen). Jeg satte fed over en længere periode og fandt faktisk ud af at dem jeg satte senest (7/4) blev størst. Muligvis fordi de stod i en potte i kortest tid, men ikke desto mindre har jeg håb om at de nogle af dem bliver en acceptabel størrelse og at jeg i det mindste kan få opformeret sorterne, så jeg har flere sættefed til næste år.
Sorterne i år er: Blege Jacob, Alexander Tjetjanov, Estisk Rød, Transylvanien, Inchelium Red, Vigor og et lovende flettesupermarkedsløg.

Estisk Rød i alle aldre
Nederst og med uret ses de hvidløg der var sat sidste forår, til højre er dem der er sat forrige efterår og i midten er yngleløg
Feddene er sat meget tæt, men skal kun være i potten til spiren bryder jorden
De fleste af sidste års hvidløg har stukket rødder ud og er lige til at ploppe i jorden (her ses ‘Alexander Tjetjanov’)

‘Blege Jacob’

Sidste år vandt jeg Frøsamlernes hvidløgskonkurrence for ‘Det hvideste hvidløg’ med en af de ukendte hvidløg. Jeg har en tendens til at snolde hvidløg til sætning hver gang jeg ser nogle store eller flotte i grønthandlerne, så jeg sætter altid nogle rækker med blandede supermarkedsløg, hvor jeg så hvert år udvælger de bedste som bliver sat året efter. Jeg mindes ikke at have købt så hvidt et hvidløg, de er altid grumsebeige i butikkerne. Det er dejlig stort trods det blev sat i april sidste år, har dog mange fed, dvs. der er mange små i stedet for få men store. Hvis det var sat tidligere havde det nok været større. 
Det er et fletteløg (softneck) og det har helt sikkert et sortsnavn, men butikkerne skriver jo aldrig noget på skiltene. Det er utrolig hvidt, næsten som om det er dyppet i klorin, så jeg har opkaldt det efter min rødhårede mand som altid er hvid, hvis han ikke er ildrød pga. han bliver solskoldet efter 5 min 🙂 
Ligesom ‘Alexander Tjetjanov’ virker det som om den her sort godt kan lide vores jord/forhold, så jeg håber at kunne skabe samme gode resultat i år.
‘Blege Jacob’ var som den eneste sort, begyndt at skyde toppe op af feddene udover rødder, som de andre også har gjort. Da de alle er opbevaret samme sted, kunne det godt tyde på at det er en tidlig sort der går hurtigere i gang end de andre.
Konkurrencevinderen af hvideste hvidløg som er blevet døbt ‘Blege Jacob’
7 potter med årets hvidløg sat i udestuen d. 3. april

UPDATE 11/APR/2014:

Nu har de stået i udestuen i 8 dage og skal til og plantes ud på deres blivende sted. Alle hvidløgene er ved at komme op og man kan ane rødderne i bunden. Særligt ‘Blege Jacob’ har fart på, men det var også den som var mest spiret til at starte med.
8 dage efter de er sat i potte bryder de jordoverfladen og rødderne stikker ud af bunden

Tidlige kartofler i køkkenhaven

De blev ikke lige så tidlige som jeg havde håbet på, men tingene går ikke altid lige som man planlægger og mon ikke vi når at høste kartofler inden jeg skal føde alligevel.
Kartoflerne blev købt da de første butikker havde dem, de var nærmest lige kørt ind på paller i starten af februar da vi fik fat i 3 poser af Hamlet, Frieslander og Solist.
Det er med vilje at vi kun har valgt tidlige kartofler i år, som en del af den plan, at der ikke bliver sat alt for meget i køkkenhaven som der først er høstklart eller skal plejes omkring fødselstidspunktet.

Spirerne er faktisk ret korte når man tænker på de har ligget der i næsten 2 måneder

Jeg fandt kun en enkel kasse til forspiring af Hamlet, så de andre 2 sorter har jeg bare sprættet posen op og lagt dem i et lag. De har ligget på badeværelset hvor lufttemperaturen er 20-23 grader, men vindueskarmen er koldere da vi ikke har radiator. Så jeg tror egentlig vi har ramt ‘køligt og lyst’ meget godt, for spirerne er korte og grønne lige som de skal være.
Dem der bare er bredt i poserne er blevet pænere end dem i papkassen som er helt rynkede, fordi pappen nok har suget væske ud af dem. Det er nok kun visuelt en forskel, men vi er da den erfaring rigere, at man ikke behøver andet end en vindueskarm og at klippe posen op.

26. feb. – Dampspærreplast lagt ud i mangel af klar plast og dette skulle smides ud

I dag kom dagen så endelig, hvor vi lagde kartofler i køkkenhaven og jeg vil mene at jorden er fin lun selvom jeg ikke har et jordtermometer. Vi har jo haft en meget lun marts og der har været plast på i en måned, hvilket jo er dobbelt så lang tid som jeg blev anbefalet.
På det bagerste stykke bredte jeg lidt omdannet kompost ud inden jeg lagde plast, og det forreste fik faktisk en dynge kaninmøg med halm direkte fra burene. Så jeg ville tro at kompoststykket klarer sig bedst, men jeg har læst flere steder at man kan dyrke kartofler ved at dække dem med gammelt halm i 40 cm højde, så nu er jeg spændt på om vi ser nogen forskel. Der var godt gang i ormene under begge afdækninger.
Vi lavede en rende med et hakkejern og lagde kartoflerne rimelig tæt, tættere end anbefalet, men normalt høster vi 1-4 kartofler pr. plante pga manglende sol i køkkenhaven, så jeg regner ikke med det gør noget, ellers finder vi ud af det. Generelt kan tidligere kartofler lægges tættere end sene, da de skulle give mindre udbytte.
Efter de var lagt kom vi 10 cm stort set omsat havekompost ovenpå og plasten blev lagt tilbage på. Regner med at fjerne plasten midt i april, lægge endnu 10 cm havekompost og smide fiberdug over i stedet hvis det er nødvendigt.

De er lagt med ca. 20-30 cm afstand og 35 cm afstand i rækkerne

Øverste stykke: 1. række fra venstre: Blandet sorter, 2.-4. række: Hamlet

Nederste stykke: 1.-2. række fra venstre: Solist, 3.-4. række: Friesländer