Barkpodning i april

Kalenderen siger 9. april og knopperne på æbletræerne er svulmende. Jeg er som altid, lidt sen på den, men lader mig ikke slå ud!

De øverste skud fra sidste år er det bedste, og så fandt jeg dem der var sprunget mindst ud

Min nabo har et æbletræ hun gerne vil bevare, og i sidste storm knækkede halvdelen af træet, så dets skæbne er noget usikkert. Det var min plan at tage podekviste i vinters, men nu er det jo forår…
For et par år siden prøvede jeg for sjov at tage grene og pode direkte i april måned med stor succes, så nu prøver jeg igen, bare med billeder 🙂

Et godt skråsnit (uskart billede, beklager!) og så ned i revnen, det må ikke sidde løst.

Fra modertræet har jeg fundet de årsskud som er MINDST sprunget ud, typisk dem der sidder øverst oppe eller længst væk fra hovedstammen.
Det er fordi podekvistene helst skal være længere tilbage end det man poder på. Så jo mindre de er sprunget ud, jo bedre er min teori. Helt korrekt er det at tage nogle der slet ikke er sprunget ud, altså i dvaleperioden.

4 snit med 4 podekviste der er klippet i en tilpas længde. Normalt ville jeg vælge en tykkere podekvist, men denne gang havde jeg intet valg

Så savede jeg på det træ der skal have podekvistene over på sig, så jeg får et nyt rent snit. Snitter i barken, kommer mine podekviste på og lukker lidt af med kold voks og den ene fik også lidt podetape. Man kan sagtens lukke mere omhyggeligt af, men det forsøg jeg lavede for nogle år siden, lukkede jeg slet ikke af og de kom mod alle odds. Så nu prøver jeg lidt grænser af 🙂

Det er i øvrigt et super godt tidspunkt at barkpode lige nu, MEN jeg vil klart anbefale podekviste der er taget i vinters/købt for en højere succesrate!
Jeg har skrevet lidt mere om barkpodning her: http://www.candselv.com/2012/04/barkpodning-af-paere-og-aeble/

Podning på en tyndere gren med kold voks og podetape

Pærebiblioteket har pærer

Det var jo egentlig ikke meningen at mit pærebibliotek (se her) skulle bære pærer, da jeg hvert år skulle klippe podekviste fra det og det derved ikke ville kunne nå at anlægge frugtsporer. Men når man er optaget af alt muligt andet, sker det jo at man ikke får gjort det man har planlagt 🙂
Men ’straffen’ er jo ikke så slem igen, så i år nyder vi at vi kan plukke 4 forskellige sorter, det er ikke dem alle der har sat pærer, men det har Tongres, Hardy, Conference og Pierre Corneille.

Tongres pærer på mit barkpodede pæretræ
Det ser ikke så kønt ud, men jeg er glad for mit pærebibliotek

Pærebiblioteket blomstrer

I år har jeg ikke nået så meget podning med frugttræerne, så i vinters fik jeg ikke klippet podekvistene af mit pærebibliotek (se her) som har fået påsat alle de pæresorter jeg har.
Men det har så betydet at alle grenene (pånær Clara Friis og Hardy) er gået i blomst i april. Clara Friis og Hardy er vist også de eneste der har været klippet helt ned hvert år, så de grene der er nu af dem er 1 årige, hvor de andre har nogle 2 årige som jeg ikke har fået klippet ned, faktisk ved en fejl. Træet skal jo fungere som et ‘bibliotek’ hvor jeg kan høste gode kraftige podekviste af forskelige sorter af pære. Hvilket har fungeret rigtig godt, da det gamle træ jeg har podet på, har masser af kraft og sender nogle kraftige lange skud af sted fra mine podninger.

22. april 2014 – Pæreblomster af sorten Tongre (også kaldt ‘Beurré Durondeau’)

Jeg må sige at det overrasker mig lidt, da man ellers siger at man ikke kan forvente frugt på podninger så hurtigt, men det ved mit pæretræ åbenbart ikke noget om 🙂 Podekvistene blev jo sat på i April 2012, så de er kun 2 år gamle og blev klippet i sidste år, da jeg skulle bruge podekviste og gerne ville have at de skød flere grene. Altså lidt samme årsag at man klipper pil ned hvert år, så kommer der flere skud til næste år. Måske det har stresset træet så det tror jeg prøver at dræbe det og derved prøver at sætte frugt for at overleve…

22. april 2014 – Blomsterknopper på en Conference gren

Jeg har tit set blomster på nyligt satte podekviste, men de bliver ikke til frugt, så selv om det ikke var meningen, er jeg meget spændt på om vi skal smage forskellige pærer til August-Oktober.
Det gode ved mit pærebibliotek er jo, at der er så mange sorter på som blomstrer og derved er sikrer man en god bestøvning, så længe blomstringen overlapper.
Her i maj ser det ud til at frugtknopperne er svulmede under blomsterne, så det kan godt tyde på vi skal smage pærer i år, men nu må vi se om de når at ryge af inden.
Efter junifald, hvor naturen selv udtynder frugten, vil jeg gå klaserne efter så der ikke hænger for mange pærer på, så jeg ikke risikerer at de tynde grene knækker og samtidig sikrer en bedre vækst og modning for de resterende frugter.

6. maj 2014 – Frugtknuden under blomsten er opsvulmet hvilket kan betyde vi skal smage Colorée de Juillet

Podning 2013

Så er jeg færdig med årets podninger på grundstammer.
Det har været lidt anderledes i år, da det har været så koldt at naturen er bagud og jeg har ligget med ryggen. Så grundstammerne har ikke været i potter og forstartet i 14 dage som jeg ellers har praktiseret. Podekvistene kommer fra bunden af køleskabet, pånær pære som jeg har klippet direkte af træet.
Jeg fik (også) flotte grundstammer i år fra www.de-gamle-sorter.dk:
10 x pæregrundstammer, kvæde C 
5 x M7 æble grundstammer
5 x M9 æble grundstammer
4 x Prunus St. Julien 
6 x Rosa Laxa

Grundstammer af blomme, pære og æbler i 3,5 L potter

5 pæregrundstammer er pottet men ikke podet, de er klippet lige over jorden og jeg vil prøve at opformere flere grundstammer af dem. Det samme har jeg gjort med 2 x M9 og 1 x M7.
Jeg har en Prunus St. Julien fra sidste år som jeg ikke fik gjort noget ved, så den skal også opformeres.
Roserne er kommet i potter og skal okuleres i sensommeren. Alle roser på ejendommen er frosset væk, så jeg skal på jagt efter nogle smukke roser med duft, som jeg vil plante ud.

Conference er ikke forenelig med kvæde, så Hardy er sat imellem

Sidste år (se her), var første år jeg podede pære og mine dobbeltpodninger gik desværre ikke. Kvædegrundstammerne er ikke forenelige med alle sorter, så man sætter en sort imellem som både kan lide kvæde og den anden sort som man ønsker (feks. Conference).
Så i år har jeg podet Conference og Coloree de Juillet på hhv. Hardy og Clara Friis, som skulle være de mest brugte mellempodninger.
Og som sagt er alle pærepodekvistene taget direkte fra mit pærebibliotek jeg lavede sidste år, et gammelt pæretræ, som er blevet ompodet med en masse pæresorter.
Nu kommer den uendelige lange ventetid hvor man har lyst til at måle knoppernes størrelse dagligt, for at se om podekvisten har fået fat og skyder.

Mit pærebibliotek med lapper så jeg kan genfinde sorterne

Podekviste og kursus

Så er det ved at være sidste chance for at få klippet podekviste til opbevaring og barkpodning i april.
Sidste år skrev jeg et par ord om opbevaring af dem: se her
I år har jeg tænkt mig at prøve at grave nogle ned i jorden, med håb om at mosegrisene ikke finder dem, og at frosten slipper jorden så det overhovedet kan lade sig gøre. Om ikke andet gemmer jeg stadig nogle i køleskabet og jeg tænker også at prøve for sjov at smide nogle i fryseren.

Podemester Boi i aktion med basten

I dag var jeg på podekursus med Boi Jensen fra De gamle sorter hos Æbleværkstedet. Der var masser af podeglade mennesker og Boi kom med masser af tips og tricks, bla. en opskrift på hjemmelavet podevoks: 1 del ler og 1 del hundelort (den springer jeg vidst over).
En anden ting han nævnte var at kniven skal slibes i 15 graders vinkel (kun den ene side), da for meget gjorde den sløv og for lidt gjorde at den hurtigt blev sløv.
Da det blev tid til at vi skulle pode, var jeg dog så bundfrossen at jeg valgte at tage mine grundstammer og podekviste med hjem.
Herunder ses et eksempel på spaltepodning, som skulle være god til rhododendron i august. Han sagde at hvis man kendte én der havde sorten ‘Cunningham’s White’, kan man lave en masse stiklinger af den, da det skulle være den nemmeste (det er ikke alle rhododendron man kan lave stiklinger af med succes). Stiklingerne skal så bruges som grundstammer til andre sorter. Spaltepodningen i august skulle kunne vokse sammen på kun 3-4 dage, og når podningen skyder i april, skal man klippe originalgrenen af over podestedet.

Spaltepodning, som skulle være optimalt for rhododendron i august

Umulig podning, og dog!

Jeg elsker at prøve grænser af (bare spørg mine forældre!) og nogle gange når jeg prøver noget nyt, skal jeg lige se hvor langt man kan gå før det ikke lykkes. Man lærer mere af at fejle og så kan man bygge ny viden på.
Al litteratur siger at man skal klippe podekviste i januar-februar og gemme dem til april, så knopperne ikke får lov til at springe ud, for så duer de ikke til barkpodning.
I april er knopperne godt svulmede, undtagen helt oppe i toppen på de alleryderste kviste. Så i april spottede jeg nogle meget hævede knopper på Filippa i toppen af træet, men absolut ikke så udsprungne som resten af træet (se billede).

Sådan så de fleste æbleknopper ud d. 15 april 2012

Vi var i gang med en mild beskæring af æbletræerne og da grenene fra Fillipa træet faldt ned, kunne jeg ikke lade være med at prøve at barkpode dem på en nyoversavet gren på vores Golden Delicious.
Jeg gjorde mig med vilje ikke så umage, for at se om det kunne lykkes, så jeg lavede et snit i barken på træet og et skråsnit på 3 podekviste og stak dem ind 3 steder, hvor de sad godt fast. Så klattede jeg lidt kold podevoks på enderne af podekvistene og i den revnede bark, men jeg brugte ingen snor eller podetape for at holde podekvistene på plads, det var kun spændet ml. kvist og bark der holdt det fast.
Kort tid efter viste de alle 3 vækst og i dag er der lange skud på alle 3.
Jeg er virkelig overrasket over det lykkes og jeg tror at hvis man godt vil i gang med at pode og har brug for succes, så er barkpodning vejen frem!

Filippa træet bliver beskåret i april 2012
Direkte barkpodet Filippa

Barkpodninger – status

Barkpodningerne af pære jeg lavede i april (se her hvordan jeg gjorde) er gået over al forventning!
Jeg købte jo nogle grundstammer af kvæde til pære i sidste øjeblik og dertil nogle podekviste af pære hos Boi (De Gamle Sorter). 
Da der var nok podekvist tilbage til en ekstra podning, satte jeg alle sorterne på et pæretræ i haven, som ikke har givet nogen frugt eller blomstret siden vi flyttede ind, så kunne det fungere som pærebibliotek, så jeg kan høste podekviste fra det træ løbende.
Alle podninger er lykkes og nu skal jeg overveje, hvilke der skal klippes af, da det nok er for meget at have 4 podninger på hver lille gren, men jeg klipper dem til vinter, så kan jeg nemlig bruge dem som podekviste igen.





Okulation af blommer

Bedre sent end aldrig! Man siger at man kan okulere i juli og august, men jeg er først kommet i gang her i september, så nu må vi se om det kan gå an.
Naboen har nogle rigtig gode blommer, som jeg har fået lov til at plukke og tage podekviste af. Så jeg har planer om at mit udplantede Victoria blommetræ bliver forvandlet til et blommesorts bibliotek, ligesom jeg har en pære der bære mange sorter, hvilket jeg snart må få blogget om…

Naboens “Blå Victoria”


Barken var løs og fin, så jeg har lavet t-snitsokulation på de fleste podninger, men da den “Blå Victoria” ikke var ordenligt forvedet, prøvede jeg også at lave chipbudding.
Er meget spændt på om det lykkes!

Jeg har okuleret:
Stor gul nabo, 2+3/sep/2012
Blå “Victoria” nabo, 3/sep/2012

T-snittet laves på grundtræet
Der skæres et øje med bladstilk fra podekvisten og vedet fjernes
Barkstykket med bladstilken skubbes på plads



Toppen af barkstykket skæres vandret, så det passer med toppen af T’et
Der vikles podetape omkring og mærkes med dato og sort

Nu skal der gå 14 dage og hvis bladstilken ryger af, betyder det at de er vokset sammen. Hvis bladstilken ikke ryger af er det en ommer, men det når jeg så ikke i år, derfor er det nok en god idé at gøre det i juli.
Til foråret vil den indsatte knop begynde at skyde og man skal klippe grenen af lige over podestedet, så den nye knop får al kraften.

Opbevaring af podekviste

Så er det tid til at gøre op med hvordan det gik med årets æblepodekviste.
Da jeg gerne ville prøve at barkpode på æbletræer i april, samt der var nogle at æbletræerne som jeg ikke har tilgængelige på podedagen, har jeg på ny prøvet at opbevare podekviste.


Hvad er en podekvist?
En podekvist er sidste års skud, dvs. det yderste på en gren, men ikke nødvendigvis det yderste på alle grene. Især gamle træer, skyder ikke nye grene fra alle ender, så man skal lede efter dem, der ligner pilekviste uden sideskud, prøv evt. at billede-google ´podekvist´.
Hvis man har god tid eller ikke kan finde nogle årsskud, kan man klippe en gren langt ned og så vil der skyde ny grene fra det punkt som kan bruges det følgende forår.
Jeg har i år, også fået det til at lykkes at pode nogle 2-årige kviste på som kun havde blomstersporer, så det er ikke helt umuligt, men der er mere fut i de 1-årige. Hvis de blomstrer som podekvist, skal blomsterne knibbes af, så de ikke forbruger energi der går tabt, da de jo ikke skal have æbler.

Ny-klippede podekviste

Opbevaring af podekviste
Jeg har pakket dem ind i fugtig avispapir (med 1 tsk atamon/liter vand) og kommet det hele i en frostpose, jeg har bundet til. 

Jeg har lagt posen i bunden af køleskabet, hvor jeg ved der er koldest, i håb om at de ikke skyder.

Podekviste klar til køleskabet
25/3: Podekviste med lidt skimmel, dem fra 6/3 så værre ud

Podekviste taget og gemt på køl:
6/3: Fars røde æble fra det store træ på gården
7/3: Niels’ gemmeæble
21/3: Nabo-naboens “sene Guldborg” og forhåbenligt det gode grønne (ved ikke om det var det rigtige træ jeg tog kvistene fra)


Konklusion
Der var, trods atamonen, lidt mug på dem allesammen, men jeg prøvede at pode dem alligevel og alle er kommet trods muggen. Så det var en succes!
Gemmeæblet og Nabo-naboens blev podet på grundstammer d. 25/3 (se her), så man kan også konkludere at det er ikke strengt nødvendigt at tage podekvistene før i sidste øjeblik, hvis man poder i slutningen af marts.
De alle 3 blev også barkpodet på nogle ældre træer i haven d. 15/4 (se her) og de ser også ud til at komme. Men det er tydligt at podekvistene vokser videre i køleskabet, for knopperne var større da jeg tog dem frem til barkpodningen end da jeg tog dem frem til grundstammerne.
Pometmesteren fra Pometet i Taastrup fortalte også til et foredrag for nylig, at det ikke gjorde noget at de mugnede lidt, da muggen ikke ville kunne vokse efter podningen. Så hun mente slet ikke at atamon var nødvendigt, men at det var fint med en fugtig avis omkring og ned i en plastpose.

2 podninger på 1 grundstamme

Da jeg havde for mange podekviste i forhold til grundstammer (se de andre podninger her), har jeg prøvet at pode 2 podekviste på 1 grundstamme.
Jeg tror sagtens det kan lade sig gøre, det er bare vigtigt at de 2 podekviste tilsammen ikke er større totalt end den grundstamme man poder på, da den jo har et max. på hvad den kan levere af kraft.
Mine podekviste var nok lige i overkanten, og den ene flækkede i processen, så det er nok kun den ene der kommer, hvis der er nogen af dem der gror til.

Kvæde C grundstamme med plads til 2 podekviste

Hvordan gjorde jeg?
Grundstammen bliv snittet til, så den havde to lange flad snit, så den blev V-formet.
Podekvistene blev snittet til normalt, men måske lidt kortere snit end på grundstammen, så de kunne være der.
Da det er svært at stramme ordenligt til, når der sidder 2 kviste med en lille vinkel på, så for at sikre at de blev holdt på plads, lavede jeg et lille tungesnit i både grundstamme og podekviste (se billede).
Da jeg lavede det ene tungesnit i en af podekvistene, fik jeg trykket lidt for hårdt, så kniven flækkede grenen en centimeters penge, men jeg skyndte mig at binde det sammen og håber det går.
Det hele blev viklet godt ind i podetape og alle huller og synlige snitflader fik kold podevoks.

Lille tungesnit for at holde grenene bedre sammen under podearbejdet
2 podekviste på 1 grundstamme med tungesnit
Husk at glatte voksen ud imellem kvistene så der ikke kan samle sig vand