Barkpodning af pære og æble

Hvis man har et gammelt æbletræ man gerne vil have ompodet, så man får en anden sort på, kan man gøre dette ved hjælp af barkpodning her i midten af April hen i Maj måned hvor safterne stiger. Man kan også komme flere sorter på samme træ, så man laver et familietræ (se her).

Man kan øve sig med barkpodning på det man lige har savet af

Hvornår skal der barkpodes?
Jeg har læst stolpe op og ned om det bedste tidspunkt. Det vigtigste er at barken kan løsnes, så man kan få podekvisten ind under barken, uden at ødelægge både podekvist og barken.
Det skal helst være 14 dage før løvspring og jeg fandt en tabel for løvspring (Skoven i Skolen), her er et lille uddrag:
29. april – Alm. hvidtjørn
5. maj – Hassel og fuglekirsebær
6. maj – Vild æble
9. maj – Pære
Jeg har også læst et godt råd om at man barkpoder på æbletræerne i haven, når mirabellerne blomstrer. Blommer og andre stenfrugter, skal helst gøres lidt senere end kernefrugt for at det lykkes, tidligst 15. April og helst efter 20. April.
De fleste steder står der midt i April, og da kernefrugt ikke er så vanskeligt at pode, samt barkpodning skulle have en større succesrate, podede jeg både æbler og pærer d. 15 April i år.

Podematerialer
Til barkpodning synes jeg det kræver lidt mere af poderekvisiterne end hvis man poder på en grundstamme. Det er nemmere at udføre, men man saver en gren over og det sår skal dækkes fuldstændig så der ikke kommer fugt ind og den samtidig kan holde på sin egen fugt.
Til det bruger man som regel sårbalsam eller flydende varm voks, men jeg havde kun kold voks til rådighed på tidspunktet, og det er ikke supernemt at smøre ud på en stor flade, men jeg håber det lykkes alligevel.
Så jeg har brugt:
Podekniv, hvor knivbladet kun er slebet på den ene side, købt i Holte (her)
Kold voks, købt hos Lars Westergaard men kan også købes hos De Gamle Sorter
Podetape, kan købes hos De Gamle Sorter

Pære-podekviste-bibliotek
Jeg har podet alle pæresorterne på 1 træ, for at lave et lille bibliotek, hvor jeg kan tage podekviste fra til grundstammerne. På den måde har jeg alle sorterne samlet 1 sted, hvor jeg kan høste podekviste. Det er selvfølgelig sårbart hvis man ikke har en kopi af sorterne andre steder, men det kommer med tiden og ellers må jeg købe nogle podekviste igen.
Så det er ikke meningen at det skal bære frugt, men det skal bare levere podekviste af de forskellige sorter.
Nu må vi se om det kan lykkes, jeg har i hvert fald tænkt mig at lade hovedtræet beholde nogle grene, så jeg ikke kommer til at beskære det hårdt hvert år.

Hvad var det nu jeg podede på?
Hvis man har mange sorter man poder på, kan det godt være svært at huske hvilken sort man podede hvor. Det bedste er at man for hver gren man poder, kun bruger en sort, så kan man binde en etiket om den gren med sortsnavnet. 
Men da jeg havde meget få podekviste af pære tilbage, har jeg blandet dem lidt.
For at kunne huske hvor de sad, har jeg sat podekviste i grenene i positionerne nord, øst, syd og vest, og nedskrevet sorterne på et papir. Da jeg podede 4 grene, har jeg bundet en snor om hver gren og bundet 1 knude ved gren 1, 2 knuder på gren 2, osv. 
I snoren har jeg hængt en planteetiket, hvor jeg har skrevet sorten og bogstavet N, Ø, S eller V for at markere positionerne. Så det burde være muligt at finde ud af det på den ene eller anden måde.


Kvistene er sat i positionerne N, Ø, S og V

Hvordan gjorde jeg?
Jeg udvalgte en gren på mere end 5 cm i diameter (man kan godt vælge mindre) og savede den lige over, på et sted hvor barken var fin og glat.
Så trykkede jeg kniven forsigtigt ind i barken, parallelt med grenen, og vippede knivbladet let, for at løsne barken lidt.
Podekvistene skar jeg ligesom hvis det var til en grundstamme (se her), men jeg skar lidt af spidsen af snittet af, for at den ikke er for blød når man trykker den ind under barken.
Så skubbede jeg kvisten ind under barken med snittet ind mod træet, og jeg synes de sad bedst, hvis det snit man har lavet i barken er lidt kortere end snittets længde på podekvisten. De skal sidde godt i spænd, så man ved at der er god kontakt.
Podekvisten må ikke være for lang, så jeg klippede dem af i længden, bagefter, så der kun var 2-4 knopper på- Jeg klippede af lige efter en knop og satte lidt kold voks på enden, så de ikke tørre ud.
På nogle valgte jeg at først at forsegle med kold voks og derefter podetape, andre omvendt og nogle, har jeg prøvet kun podetape eller kun kold voks. 
Podevoksen forsegler, hvor podetapen både forsegler og binder fast, så deme jeg lavede uden podetape er jeg spændt på. De sad nemlig rigtig godt i spænd under barken, så jeg tror måske det kan lykkes, hvis der ikke sker fordampning.
Det bliver spændende om nogle af dem kommer og hvilke i så fald.

19/SEP/2012: Alle podninger lykkedes (se her)

Barkpodning forseglet med kold podevoks og så bundet til med podetape
Barkpodning med kold voks på snittet og bundet til med podetape
Barkpodning først med podetape og så lidt kold voks til at forsegle det sidste

Mellempodning af pære

Pære grundstammer og sorter
Jeg lod mig friste i sidste øjeblik til at købe nogle grundstammer til pære, samt nogle podekviste, hos Boi: De gamle sorter. Det var en super kvalitet min far og jeg fik sidst, og vi har talt lidt om at få sat nogle pærer.
Efter at have søgt lidt rundt på nettet, fandt jeg ud af at jeg nok skulle gå efter Clara Frijs og Conference i første omgang. Mht.valg af grundstamme, valgte jeg Kvæde C, udelukkende fordi det er den mindste. På planteskolerne finder man typisk pæretræer der er podet på kvæde A, som er lidt større men ikke så følsom overfor frost. 
Pæretræer bliver ret store, og jeg vil helst undgå at beskære for meget, så hellere støtte træet. Kvæde C er dog ret følsom over for hård frost, så jeg er lidt spændt på hvordan de vil blive. Men jeg kan jo altid pode nogle nye, det er jo ikke et levebrød.

En masse podekviste af pære

Pære på kvæde grundstamme
Da der ikke er udviklet pære dværgstammer (så vidt jeg kunne finde), må man bruge kvæde grundstammer. Men ikke alle pæresorter er forenelige (fordragelige) med kvæde og i disse tilfælde skal der laves en mellempodning med en sort der er.
Så vidt jeg har kunne læse mig til bliver Clara Frijs ofte brugt til mellempodningen, men man kan også bruge andre som f.eks. Hardy og Tongres.
Det er så meningen at man skal pode et lille stykke Clara Frijs (helst uden knopper) på kvæde-grundstammen og derefter sætte en normal podekvist af den ønskede ufordragelige sort på.
Man kan også bare pode Clara Frijs på om foråret og så evt. okulere den anden sort på om efteråret eller pode den på det følgende forår vha. kopulation. 
Men det skulle kunne lykkes i et hug, men det kræver nok at man har øvet sig lidt.
Jeg har prøvet at lave en enkel mellempodning, men mellemstykket var så småt at jeg ikke kunne undgå knopper desværre. Men det var måske godt det samme, for jeg fik lagt stumpen fra mig og hvis der ikke var knopper på, ville jeg ikke vide hvad der var op og ned.
Hvis jeg have haft en podehøvl, havde det nok været lettere at lave en uden knopper. Men nu ser vi hvordan det går.
Jeg podede efter samme metode som med æblerne: se her

Grundstamme, podekvist og mellempodekvist til pære

Den 12/4-2012 har jeg fået podet på 5 x Kvæde C grundstammer:
Clara Frijs
Hardy
Coloree de Juillet (optimalt set skulle den nok have været mellempodet)
Clara Frijs -> Conference (mellempodning)
Pierre Corneille + Tongres (2 podekviste på 1 grundstamme) vha. tunge-kopulation

Alle træer er mærket med år, grundstamme og sorter
Podet pære på grundstamme, klar til en potte

Knopper på podekvistene

Det ser rigtig godt ud for de podninger jeg lavede på æblegrundstammerne (se her), alle sammen har svulmede knopper på podekvistene og de er ved at springe ud til små blade. 
Jeg har været lidt nervøs for om det er den sidste kraft i podekvistene der har gjort at de gerne vil springe ud, for de står jo i drivhus, så det har været ret varmt selv om det har blæst udenfor. 
Men de har svulmet og vokset over så lang tid nu, at jeg er blevet mere rolig. 
Enten er de allesammen gået godt ellers er de alle gået galt, og jeg synes det gik bedre end første gang jeg podede (se her) og der overlevede 5 ud af 6, så det var ikke så ringe endda 🙂 

29/3: Svulmede knopper kun 4 dage efter podningen
7/4: Begyndende skud 2 uger efter podningen
7/4: De tykke podekviste virker lidt mere beskedne end de tynde

Store podedag 2012

Så er årets podninger i (driv)hus!
Søndagen stod i æblernes tegn sammen med min far og Flemming, hvor vi fik podet en masse grundstammer ved kopulation. Det var super vejr og det endte med jeg nærmest stod og svedte i t-shirt, så varmt blev det inde i drivhuset.
Grundstammerne vi podet på var sat i potter d. 11/3-2012 (se her) og havde stået i drivhus lige siden (i alt 14 dage). 
Podekvistene blev taget direkte fra træerne i haven, hvor man normalt tager dem i jan/feb og opbevarer dem. Men det skulle kunne lade sig gøre at at tage dem her i slutningen af marts, og sætte dem på grundstammer i drivhus.
Vi brugte podetape (parafilm) til samlingerne og kold voks/podetape til enderne.
Jeg har lavet en kort beskrivelse af hvordan jeg poder vha. kopulation: her
Jeg glæder mig helt vildt til at de skyder i luften!

Mig og min fars podninger – klar til at komme drivhuset

Podehøvl vs. podekniv
Flemming havde en rigtig smart podehøvl, som vist nok er til balsatræ, men egentlig bare er en helt almindelig lille handy høvl, som man bruger i stedet for podekniven, til at få et lige snit. Og det er utroligt meget nemmere at få et lige snit i forhold til podekniven, hvor man nærmest kan blive ved, til man ikke har mere podekvist tilbage.
Den er virkelig effektiv og laver et perfekt snit, både på podekvist og grundstamme, så man kan samle dem uden luft imellem dem. Når man bruger podekniv er der også en større risiko for at skære sig selv, da modstanden ændrer sig i grenen når man skærer, så man lægger mange kræfter i og så lige pludselig kommer kniven igennem, og så skal fingrene ikke være i vejen.
Med podehøvlen går det mere stille og roligt og den er nem at styre, så risikoen er væsenligt mindre for at komme til skade.
Da den forrige ejer af huset efterlod en masse værktøj, skal jeg ud og kigge i gemmerne om der ikke er en lille høvl jeg kan bruge, jeg mener nemlig jeg fandt en skuffe i det ene værksted med en masse små høvle, ellers kommer den på ønskesedlen.
Podehøvlen kan købes hos: Lars Westergaards planteskole på nettet og Fyn

Podekvist bliver høvlet til med podehøvl
Podehøvl


Formering af grundstammer – del 1

For at spare lidt penge til næste år, vil jeg prøve at formere nogle af de æblegrundstammer jeg købte i år.
Jeg har læst at man kan hyppe grundstammerne, for at de så danner flere rødder. Så jeg tænker at hvis man klipper dem et par cm over jorden og lad dem skyde, kan man hyppe dem og derved få 2 grundstammer ud af en. Men så skal jeg ofre en del grundstammer i år, for at få nok øvemateriale til næste år.
Min far har haft held med at stikke afklippede grundstammer i jorden som stiklinger, hvor de villigt slog rod, så der er også en mulighed.

Efter min søgen på nettet efter den mest effektive måde, faldt jeg over en kommentar på en haveportal (som jeg ikke kan finde igen…), hvor der var en der gravede dem ned vandret og den metode tror jeg virkelig kan give et godt afkast, så jeg har ofret nogle M7 stammer og 1 x M9 stamme til forsøget. Da vi har mange mosegrise i haven, har jeg også lavet et forsøg i potter, da jeg er bange for at deres hemmelige position bliver afsløret af en mosegrisebande.

Vandret formering af grundstammer i haven
Jeg har gravet en ca. 15 cm dyb rende i samme længde som grundstammen.
Her har jeg lagt grundstammen ned og dækket roden til med jord, så det er i plan med resten af bedet.
Resten af grundstammen ligger frit i renden og nu ventes der til den begynder at skyde.
Det er så meningen at jeg vil dække hele stammen til, når den er skudt godt op, så man hypper skuddene, så de gerne skulle danne rødder og være klar til opgravning næste vinter.

Der graves en rende i samme længde som grundstammen
Roddelen dækkes til med jord

Vandret formering af grundstammer i potter
Jeg har sat grundstammerne i potter, som jeg ville gøre det med almindelige grundstammer jeg skal pode. Så hvis man allerede har pottet alle sine grundstammer, kan man stadig nå at formere til flere, eller hvis podningen slår fejl, kan man nå at “omdøbe” dem til formeringsstammer.
Potten vandes godt igennem og lægges nu ned, i spænd, så den ikke ruller. Nu vil skuddene skyde mod himlen på samme måde som dem i haven.
Det er så min plan at stammen skal dækkes og hyppes ligesom dem udenfor, så de danner rod ved hver enkelt skud.

Potten lægges ned og sættes i spænd

Hvad så, når de skal hyppes?
Hvis dem fra haven bliver gode og kraftige udenfor, vil jeg grave pottestammerne ud i samme bed til den tid. Men hvis dem i potterne klarer det bedre, så har jeg en plan om at beholde dem i drivhuset for at få det bedste ud af dem.
Men da de stadig skal graves helt ned med tiden, vil jeg prøve at finde en altankasse der er lang nok, så grundstammen kan graves helt ned i fuld længde.
Hvis man alligevel har en altankasse, kan man ligeså godt gøre det fra starten af, hvis man ikke har tænkt sig at grave dem ud i haven. Jeg tror de bliver større og kraftigere ved at opformere dem under glas.


Fortsættelse følger til sommer…

Grundstammer i potter

Så er æblegrundstammerne modtaget fra Boi (se blogindlæg) og her i weekenden er de blevet sat i potter, så de kan blive podet i slutningen af marts.
Jeg har tænkt mig, efter Flemmings anvisning, at pode med podekviste, der bliver taget direkte fra træet. Men da jeg også ville have nogle æbletræer, som jeg ikke lige kan komme forbi, den dag vi skal pode, har jeg klippet nogle egnede podekviste og gemt dem i køleskabet.

Opbevaring af podekviste
Jeg har pakket dem ind i fugtig avispapir (med 1 tsk atamon/liter vand) og kommet det hele i en frostpose, jeg har bundet til. Jeg har lagt posen i bunden af køleskabet, hvor jeg ved der er koldest, så jeg ikke risikere at de lige pludselig skyder. Så håber jeg bare at de klarer den, da jeg ikke havde det store held sidste år med at gemme podekviste.

Grundstammer til æbler 
 M7 grundstammer i potter

Familietræ (æbler)

Da jeg var lille var der, i min mosters have, et gammelt æbletræ, hvor hun havde podet flere æblesorter på, så samme træ har flere forskellige grene med hver deres æblesort. 
Efter min søgen på Google har jeg samlet lidt info, som er baseret på min opfattelse udfra mine søgninger.
Hvis du er på samme jagt så lad vær med at søge på “pod æbler”, der kommer kun hits frem med Ipod’s fra Apple 😉

En masse skønne sorter til udstilling på Pometet i Taastrup

Et æbletræ hvor der er podet flere sorter på, kaldes for et familietræ.

Fordele
God til bestøvning, hvis man ikke bør i nærheden af andre med æbletræer
Man kan vælge flere sorter som modner forskelligt og derved have en lang sæson på samme træ 
Det er perfekt til små haver, der kun ønsker et træ

Ulemper
De skulle ikke give et særlig godt afkast i forhold til et enkelt-podet træ
Man skal sørge for at finde sorter med samme vækstform og størrelse, for at træet bliver harmonisk (hvis man vil have det selvfølgelig)

Hvilke sorter?
Jeg har haft svært ved at finde størrelsen på de naturlige æbletræer hos de forskellige sorter.
Grundstammerne hæmmer den naturlige vækst af en vildstamme med op til 60%, men hvis man ikke ved hvad den naturlige vækst er for en given sort, kan det være svært at sammenligne sorter. Jeg fandt en hjemmeside med nogle enkelte sorter og deres vækst, men jeg kom til at lukke vinduet ned og kan ikke finde den igen. Jeg har noteret skemaet ned, selvom de kun omfattede få sorter.

Så jeg har fundet nogle planteskoler der sælger fler-podede æbletræer, så er der da et udgangspunkt.

Nogle mulige kombinationer
Aroma, Ingrid Marie og James Grieve
Cox Orange, Aroma, Rubinola, Ritt Bjerregaard
Bellida, Rubinola, Aroma
James Grieve, Rød Ananas, Discovery
Karin Schneider, Elstar, Sunrise

Hvad kan man pode på?
Hvis man gerne vil lave et familietræ, kan man enten vælge at lave et på en ny grundstamme eller pode kviste på at gammelt træ. Til begge metoder skal der barkpodes når barken løsner let i april eller okuleres i juli/august.
Til barkpodningen skal man sørge for at have samlet sine podekviste i jan-feb, men til okuleringen kan man gøre det direkte.
Jeg forestiller mig at det er lettes at lave sidebarkpodning, med nogle små podekviste, hvis man poder på en ung grundstamme. Men man kan også lave et lille slids i barken på grundstammen og løsne barken, så man laver en mere traditionel barkpodning.
Hvis man poder på et gammelt træ i haven, skal man save en gren over (skal være 5 cm i diameter eller derover) og lave en slids i barken og løsne og komme sin podekvist ind på (som har et skråsnit).
Fordelen ved det gamle træ i haven, er at man kan lynhurtigt få podet 6 forskellige sorter på hvis man vil det.

Podning med elastik

Efter jeg skrev indlægget med at jeg havde bestilt æblegrundstammer, gik jeg ud og kiggede til de 5 æbletræer jeg havde podet og sat i jorden udenfor. 4 klarede den, men den ene Dronning Louise er stået af, men grundstammen lever stadig.


Og nu blev jeg bekræftet i hvorfor jeg hælder mere til at bruge podetape end elastik og podevoks. Når man bruger elastikker til at holde de 2 kviste sammen, skal man huske at skære/klippe elastikken op når det er vokset sammen, så træet ikke bliver kvalt når det begynder at vokse sig tykkere.
Det havde jeg selvfølgelig glemt alt om, så elastikkerne sad der stadig (havde kun gjort det på 2 stk). Aldrig mere elastikker til mig, jeg er simpelthen for glemsom til det.
Jeg har nu fjernet elastikkerne og kan se at barken er lidt krøllet, så jeg har været for sent ude, men heldigvis ikke så sent at træerne er døde af det.


Det er virkelig fascinerende. Det at man kan sætte 2 grene sammen med podetape eller elastik og efter relativ kort tid, kan fjerne det og så er de vokset sammen som et helende sår.
Tænk hvis det var så nemt at få en ny finger eller et nyt ben…

Podning med elastik og podevoks

Barken er tydeligt mærket af elastikken

Grundstammer bestilt

Så er jeg ved at gøre klar til årets podning, lidt sent ude, men bedre sent end aldrig.
Jeg har lige bestilt 20 grundstammer (M7) hos Podemester Boi (de-gamle-sorter.dk), som jeg planlægger at få sat i potter i midten af marts, så jeg kan pode på dem i slutningen af marts.
Jeg har talt sammen med Flemming fra Sonneruplund.dk, som plejer at potte grundstammerne i midten af marts i drivhuset og poder på dem i slutningen af marts. 
På den måde behøver man ikke at opbevare podekviste i køleskab eller andre steder, hvilket gik galt for mig sidste år. Nogle tørrede ud og nogle mugnede, så jeg satser det hele på Flemmings metode i år.

Revnet podetape på en 1 år gammel podning

Af de 6 podninger jeg lavede i forbindelse med podekurset på Pometet (se blogindlæg), kom de alle 6.
 Jeg satte 1 i potte i drivhus og 5 direkte i jorden og den i drivhuset har lavet en stor pisk på 1 meter hvor de andre kun er 30-50 cm.
Den i drivhuset er podet udelukkende med podetape (parafilm) og jeg vil ikke bruge andet fremover, det virker bare så godt! Man kan stramme det helt tæt, så det både holder det hele sammen, samt det holder på fugten, og når det er groet sammen og vokser sig større, revner parafilmen helt af sig selv (se billede).

Podet hassel

I efteråret var min far på Fyn for at købe podede nøddetræer hos Lars Westergaard.
Han købte selv nogle hasler, et valnøddetræ og et pecannøddetræ og jeg købte en podet hassel med.
Det er Lamberts Filbert der er podet på en tyrkisk træhassel. Tyrkisk træhassel vokser med en krone i modsætning til alm. hassel som sætter rodskud, så ved at pode en alm. hassel på tyrkisk træhassel, slipper man for rodskud. hvis man skal have en plantage, vil det nok også være noget nemmere at holde.
Jeg fik ikke sat haslen sidste år, så den har stået i den uopvarmede udestue hele vinteren og nu er knopperne ved at bryde, så der kommer små fine blade. Nu skal jeg bare have fundet et sted til den, så den kan blive udplantet.
Det er mit håb at jeg en dag bliver en haj til podning, så jeg selv kan pode mig en nøddeskov.

Podet træhassel