Udplantning af æbletræer

Så fik jeg sat mine 6 nypodede æbletræer i jorden. 3 af dem lavede jeg jo på Pometet, og da jeg ikke brugte hele podekvisten sagde en af gartnerne at jeg kunne gemme resten af kvisten og pode senere. Jeg lagde dem sammen med sedlen, men de er blevet skilt ad, så jeg er kun sikker på Dronning Louise da den var den tykkeste og havde nogle sjove knopper. Så jeg ved hvad 4 ud af de 6 træer er. Og de sidste 2, finder jeg nok ud af.
2 om at grave
Som trofast medhjælper, havde jeg Liva med. Da jeg havde taget det første spadestik, pegede jeg på hullet og sagde “Grav!” og straks gik hun i gang. Det meste blev dernede, men så var det helt løst og fint, så det var nemt og fjerne, og det jeg lod blive tilbage var løsnet godt til de nye rødder.
Jeg skriver placeringerne her på bloggen, hvis skiltene bliver spist af rådyr eller lignende. Det er alligevel meget sjovt at vide hvad for nogle æbler man har.
Placering af træerne
4 kom i køkkenhaven hvor der også er en række små grantræer, som er til senere flytning.
Fra syd står: Dronning Louise, Karin Schneider, Amorosa og Dronning Louise.
I formeringsbed kom den ene og i en potte den anden, af de 2 ukendte som er Karin Schneider og Amorosa.

Podning på æblegrundstammer

Kan det betale sig og hvor får man podekviste?
På podekurset i torsdags købte jeg 3 ekstra grundstammer (M7) som jeg kunne lege med derhjemme, de kostede 15 kr. stk. så det er jo ikke alverden. Hvis det lykkes, kan man da spare en del penge ved at pode selv, hvis man anlægger en mindre plantage i sin have. 
Man kan bestille podekviste hos Pometet hvert efterår, som de så klipper om vinteren og sender pr. post. Det må siges at være en formidabelt mulighed, da de jo har så mange sorter. Dog koster de 100 kr. pr. sort som giver til 10 podninger, men hvis man gerne vil have mange forskellige sorter er det en dyr løsning, med mindre man slår sig sammen med nogle andre.
Boi Jensen sælger billigere podekviste samt grundstammer: De gamle sorter
Flemming Thorninger sælger også billigere podekviste, men ikke grundstammer: Sonneruplund
Man kan også prøve at forhøre sig hos venner og bekendte om de har den sort man leder efter, eller spørge efter den på et aktivt haveforum på nettet eller måske en haveforening.

Hvornår tager man kviste og hvornår poder man?
Det man poder med (kvisten) skal altid være længere tilbage end der der podes på (grundstammen), dette skulle gælde for alle podninger.
Man tager podekviste fra sen november til februar, da der ikke er gang i væksten her. 
Man poder på grundstammer fra marts til midt april, og man kan lave barkpodning på havens træer midt i april, når barken kan løsnes.
Så det er vigtigt at huske at få fat på de kviste om vinteren, for når det er tid til at pode, kan man ikke tage kvistene ifølge Pometet. Selvom jeg har læst at man kan pode direkte i marts måned, men mon ikke man så skal holde det nypodet i drivhus.

April 2012: Det lykkedes at pode ved at klippe podekviste i slutningen af marts og pode dem direkte på grundstammer der havde stået 14 dage i drivhus, se her:
Grundstammer plantes
Direkte podning fra træ til grundstamme

Opbevaring af podekviste

Når man har taget sine kviste, skal de pakkes godt ind i fugtige aviser med lidt atamon og så i en lukket plastpose, og så skal de i køleskabet, så koldt som muligt.
Man kan også grave dem ned i en avis på et skyggefuldt sted.
Jeg tror jeg vil prøve begge metoder næste år, da mine tørrede ud og mugnede, ved at ligge med snitenderne i plastposer og toppene stak 5-10 cm ud af posen.

Sådan gjorde jeg:
Lav to, så identiske som mulige, snit på grundstammen og podekvisten. Snittet skal være langt og lige, og hvis det er muligt skal der være et nodie på bagsiden af snittet, da det fremmer sammengroningen.

Lav gerne et snit med et nodie i ryggen

Man kan checke om snittet er jævnt lige ved at holde knivbladet på langs af snittet.

Der må ikke være luft mellem snit og knivblad

Hvis grundstammen er tykkere end podekvisten, skærer man spidsen (tungen) af snittet på den tykke gren, så den passer til længden at snittet på den tynde gren.

Tyk grundstamme til venstre, tynd podekvist til højre

Når snittene passer, forsegles de to pinde med podetape, malertape eller parafilm hvis man har det. Det vigtigste er at det er forseglet tæt.
Podekvisten klippes, så der kun er 3 nodie/knopper over podepunkten, dette snit kræver også forsegling. Her er det nok nemmere med voks, varm eller kold.
Så er podningen færdig og det nye træ plantes.

Forsegling vha. podetape

3 podekviste klar til at komme i jorden
6 nypodede træer til udplantning

15/5-2011: Jeg havde sat 5 af træerne ude og 1 i drivhuset, som selvfølgelig er længere fremme end de 5 andre. Men alle ser ud til at komme, jeg er lidt i tvivl om en af Dronning Louise’rne kommer.
Jeg er i tvivl om hvornår de er vokset sammen så man kan skære post-elastikkerne over, så de ikke bliver kvalt. Podetapen holder fugten ude, men knopperne er skudt igennem, så det kan i hvert fald ikke stramme for meget.

Podet æble i drivhus

Podet æble i haven

Podekursus på Pometet

I torsdags var jeg på podekursus, sammen med min far, på Pometet i Taastrup.
Det var super godt at lære det af mennesker, der har gjort det hundredevis af gange før og som ved en masse om frugttræer. 
Der blev udbudt 5 sorter og man fik 3 grundstammer (M7): Guldborg, Gul Gråsten, Amarosa (også kaldet Rød Aroma), Karin Schneider samt Dronning Louise. Jeg valgte de tre sidste, da jeg i forvejen har de to første.
Hvor kan man købe en podekniv?
Til kurset krævede det at man tog en podekniv med, så forinden kørte min far og jeg til “Naturgalleriet” i Holte, som har tonsvis af knive, og her havde de også et godt udvalg af okulerings/pode-knive. Så jeg fik købt en Victoriaknox okulerings/pode-kniv samt en Opinel krumkniv (no. 8) til havebrug og pileflet.
Hvis man ikke er så tosset med at føre en kniv sammen med sin tommel for at styre grenen, kan Victoriaknox kniven godt anbefales, da man kan sætte tomlen lige før knivbladet og stadig lave et lige snit, efter lidt øvelse 🙂
Varm voks eller podetape?
På kurset fik vi både mulighed for at prøve at bruge podetape (sammen egenskaber og vist nok producent som parafilm) og varm voks
Det virkede ligetil, men jeg foretrækker podetapen, den virker mere enkel og hurtigere. Den både holder grenene sammen og forsegler, hvor man skulle bruge elastik med den varme podevoks, som skulle skæres op, når træet begynder at vokse. Her kan jeg godt se muligheden for at min glemsomhed spiller ind…

Betonfrugter og podekviste

Betonfrugter
Når man planter nye frugttræer, i hvert fald æbler, skal grenene helst være vandrette. Den ene årsåg er bedre frugtbæring og den anden årsag er at grenene bliver stærkere af det.
For at sikre at grenene vokser så vandret som muligt, har jeg støbt nogle “betonæbler” som jeg har hængt på grenene så de tvinges lidt nedaf. Jeg har hængt dem rimelig tæt på stammen for at få hele grenen vandret og ikke bare en stor bue.
Jeg har brugt nogle gamle plasticpotter, en rest hegnstråd og en lille portion meget våd beton.

Plasticpotterne havde jeg sat op på en avis på badeværelse, derefter hældte jeg betonen i og satte 1 kort stykke hegnstråd i. Efter et døgns tid eller to er de klar til træerne.

Podekviste
Da vi var på Pometet i efteråret var jeg på en meget interessant rundvisning med Michael Brat. Han fortalte bl.a. at man kunne bestille podekviste hos dem, men at man bestilte dem inden nytår, for de beskærer deres træer hen over vinteren og skal derfor vide hvor mange bestillinger der er.
Man poder først omkring 1. april, men podekvistene kan skal/kan (har ikke helt fundet ud af om det er vigtigt eller praktisk at det sker om vinteren) samles nu i januar/februar.

Nå, men jeg har i hvert fald klippet nogle podekviste på min fars gård, som er helt lyserøde i kødet. Mine forældre var ikke helt sikre på hvilket af de 3 træer det var, trods at de var sikre i efteråret på de ville kunne huske det, så jeg har taget fra 2 forskellige, 1 kvist fra et meget lille træ og 4-5 stykker fra det største de har. Nu må jeg se hvor det så skal podes hen på til foråret.

Pometet i Tåstrup

En gang om året holder Pometet i Tåstrup åbent for offentligheden og vi var også derude i år.

 

Rundvisning
I år kom vi også med på en guidet rundvisning, min far og Jacob hørte om markvin og jeg tog med Michal Brat på rundvisning, han fortalte om træbeskæring. Jeg var lidt nysgerrig om han havde noget spændende at sige, da jeg har skimmet i hans kompendium om træbeskæring (lånt på bibliotek.dk). Jeg blev ikke skuffet, sikke en masse viden og jeg havde ikke noget papir til notater, så jeg har allerede glemt meget af det han sagde. Men jeg fik en god idé om teorien hvordan træer vokser og derved hvordan det skal beskæres.

Opstammet hassel
De har en samling podede tyrkiske træhasler som vi var henne og kigge på. Det var nogle vildt flotte podninger, på de første par træer havde vi slet ikke set dem, meget imponerende.

Jeg tror jeg må affinde mig med, indtil videre, at købe et færdigpodet hos Lars Holmboe Westergaard som har specialiseret sig i nøddetræer og har en planteskole med nøddetræer i alle afskygnnger, ulempen er bare den ligger på Fyn… Jeg havde ellers store planer om at blive podemester en dag og lave mine egne podede hasselnødder på tyrkiske hasler, og det sker måske også, men der går nok lidt flere år end først beregnet.

Æblenøglen og æblemost
Vi skulle have bestemt nogle af vores æbler af nogle æblekyndige, da jeg ikke kan finde dem vha. æblenøglen, men køen var superlang også efter kl 16 hvor de ellers havde lukket. 
Så det droppede vi, men vi fik købt lidt tomme bag-in-box til den kommende æblemost af Nordisk Selvforsyning.

De fremviste hvordan man kværner æbler på en elektrisk kværn (ligner kompostkværn) og presser ved hjælp af hydropresse. Sidstnævnte skal vi helt sikkert have på et tidspunkt, den var effektiv og så ved almindeligt vandtryk.

Formeringens kunst – podning

Jeg har længe ønsket at lære at pode, men da jeg kun har haft en altan, har det begrænset mig lidt i mine udfoldelser da den i forvejen var fyldt til bristepunktet.
Men nu har jeg 2 ha at boltre mig på, så nu skal jeg i gang.
Jeg har mange planer/ønsker/håb, men det er lige med at finde ud af hvor det er nemmest at starte…
Jeg er vældig fascineret af planteformering og hver gang jeg har set en ny plante er den blevet udsat for prøvelser; frøformering og vegetativt, enten ved deling eller stiklinger (taget på forskellige årstider).
Alt kan formeres, ellers fandtes det ikke! Så det er bare med at finde koden til hvordan!
Sukkulenter skal man f.eks. knække en stikling af og lade såret tørre (kallus-dannelse) og derefter i jord, hvorimod pil sætter rødder bare du sætter dem i en vase med vand.
Nogle frø skal faktisk udsættes for (skov)brand, da røgen aktiverer dem og på kun den måde kan man få dem til at spire.

Nå men nu skal jeg ud i podningens verden og jeg har lidt på bud:
Vindrue, både til sirup/saft, vinifikation og kerneløse spisedruer
Pære, både spise og til perry (hvad cider er for æbler)
Blommer, indtil videre kun til syltning og spise
Kirsebær, søde til spisning
Æble, vil gerne prøve at lave flere sorter på 1 træ + til cider
Hassel, opstammede hasseltræer
Og den store eksamen:
Valnød, for hurtigere frugtsætning

Valnød skulle især være vanskelig da den, efter podningen, skal have meget varme i 4 uger og den derefter vil mugne, derfor de høje priser på planteskolerne.

Jeg har kontaktet Podemesteren, Boi Jensen, for at høre om han har et godt forslag til hvor jeg skal starte. Han sælger grundstammer og podevoks: De gamle sorter
Han afholder kurser i podning, men desværre bor han i Holstebro så det er lidt langt at køre. Så nu må jeg kaste mig ud i det selv og ellers må jeg tage turen over til det mørke Jylland.