Østershatte på træstub (opdatering)

For 1 1/2 år siden fik jeg kendskab til at man selv kan dyrke østershatte på træstød (af nyfældede træer), og friske brændestykker. 
I det hele taget var jeg slet ikke klar over at man kunne dyrke svampe udendørs, da der jo er så mange svampe i naturen man skal konkurrerer med.
Jeg købte noget østershatte mycelium og podet en ahornstub og min far podede en masse meget store poppelstubbe, alle var fældet for kort tid inden. Se hvordan jeg gjorde: her

Livskraftig stub = ingen svampe?
I løbet af foråret og sommeren har ahornstubben skudt helt vildt med grene, som ahorn (og poppel) har det med at gøre. Jeg har klippet grene af hver gang jeg er gået forbi med en saks. 
Men her i sensommeren opgav jeg projektet, efter jeg brækkede skiven af for at se om der var vækst og jeg kunne kun se lidt i hullerne. Den skød stadig med nye grene, så jeg tænkte at østershattene ville dø, da de kræver dødt ved og stubben var tydeligvis stadig i live.
Skiven knækkede da jeg tog den af, men jeg hamrede stumperne tilbage på stubben, man ved jo aldrig…

Meget gamle østershatte øverst på en podet træstub

Svampesucces på stubbene
For ca. 1 uge siden ringede min far og sagde at hans ene stub havde sat en masse østershatte. Han har oplevet det samme som mig, at stubbene stadig var i live og han har klippet nye skud af lige siden. Men her i sommers visnede alle bladene på den ene poppel lige pludselig, og nu her omkring den 1. november var der en masse svampe på samme stamme.
Så blev jeg alligevel lidt nysgerrig på min egen stub og rendte ud i haven og der var svampe på! De var fyldt med bænkebiddere og meget slatne og brune, men bare det at der var svampe var jo fantastisk!
Jeg sendte billederne til Jan hos Skyttegårdens østershatte (hvor jeg købte myceliet i sin tid) da jeg synes de var alt for brune til at være østershatte. De østershatte jeg havde set var blågrå, men han var ikke i tvivl om at det er gamle østershatte, så nu glæder jeg mig bare til at den sætter svampe igen.

En buket af gamle brune østershatte fyldt med blade og kravl


Stedet hvor jeg plukkede svampene viste tydeligt et stærkt mycelium

Østershatte (de vildtvoksende Danmark i hvert fald) kommer typisk frem i marts-april og november-december, så der skulle være rig mulighed for at høste, hvis forholdene er til det.
Vildtvoksende østershatte er blågrå om vinteren og brunlige når de dukker op om sommeren.
Se forvekslingsmuligheder her (ingen giftige): Fugle og natur

Hjemmelavet svampemycelium

Hvad er svampemycelium?
Svampe mycelium er hvad der svare til en plantes rodnet, hvor selve svampene er blomsterne, som danner sporer (frø). Man kan ikke få svampe uden mycelium, men mycelium kan sagtens leve og trives fint uden af sætte svampe, hvis forholdene ikke er til det.
I naturen bliver forholdene til at svampene dukker frem på forskelige årstider, men hvis man dyrker dem under kontrollerede forhold, kan man selv styre hvornår man vil have dem til at blomstre.
Man kan købe svampemycelium hos forskellige netbutikker og nogle gange på planteskoler, men man kan også lave det selv ud fra svampe fra dagligvarebutikkerne.

Østershatte købt i løs vægt med hvid pels (mycelium) på stokkene

Når man har dyrket svampe på en halmballe og den er færdig med at give svampe, har man faktisk en hel halmballe fyldt med mycelium, der er klar til at komme over i en ny halmballe/træstub/andet. Så længe man giver sit mycelium noget træholdigt (træboende svampe vel at mærke) at leve af vil man være selvforsynende med svampemycelium.
Man kan sammenligne det lidt med ild, det handler at få startet en gnist, så giver man gnisten lidt tørt hø og så fodre man ilden til den størrelse man vil have og holder den i live i større eller mindre grad.
Og hvis man vil starte et nyt bål, laver man ikke en ny gnist, men tager nogle gløder fra det originale bål.

Køb friske danske svampe i supermarkedet som startere

Efter at have kigget rundt på nettet efter svampe man kan dyrke selv (se her), fandt jeg hurtigt ud af at det faktisk er ret nemt at lave sit eget mycelium (mushroom spawn på engelsk) ud fra de svampe man køber i butikkerne.
Hvis de friske svampene stadig har rod/fod på, sidder der ofte synligt pelset mycelium på, som man kan opformere/klone til endnu mere mycelium, som man kan bruge til at komme i træstubbe, halmballer, kaffegrums osv. Det er vigtigt at de er friske og at der ikke er masser af kondens på svampene, da det også kan give anledning til at andre svampe, som mug, vil hygge sig på dem.

Hvid pels på roden af champignon = svampemycelium

Jeg har købt nogle dugfriske danske champignoner og danske østershatte med et godt lag hvid pels på fødderne/rodenderne, som jeg har brugt til at kickstarte en svampekultur.
100 g østershatte til 7 kr var nok til at lave alle de nævnte forsøg, da der var godt med pels på og 1 bakke champignon til 12 kr var nok til 2 x bølgepapsandwich. Så for 20 kr er jeg kommet i gang og svampene jeg købte, kunne jo spises, så intet gik til spilde

Steril eller ej?
Det bedste er at skolde alt inkl. substratet for at andre svampe og bakterier ikke er dominerende, når det myceliet skal til at brede sig, men det skulle kunne lade sig gøre alligevel. Hvis der er andet vækst end den hvide pels der vandre ud fra ens svamp, er det bedst at starte forfra, man skal ikke gamble med sin mad.
Limen i bølgepap opløses med kogende vand, og så flader bølgerne ud (ikke særligt meget hvis den er rullet i et glas), og der skal kunne komme ilt til myceliet, så det må ikke være for kompakt. Men mange amerikanere lægger den flade del nederst og bølgerne øverst med svampeenderne (stem butts på engelsk) og det virker fint for dem.

En champignon-bølgepap-sandwich bliver til

Jeg er ikke superhys med at arbejde sterilt, da vi jo ikke kan sterilisere luften eller hænderne ordenligt i køkkenet og der falder kim ned fra luften hele tiden, så det der er vigtigst er at sørge for at ens mycelium har de bedste vilkår for at få gang i væksten, vær ikke for fedtet med mængden af svampeender der kommes i det nye substrat (kaffegrums, papir, osv), da de jo gerne skal være dominerende, hvis der lander uønskede kim af andre svampe/bakterier.
Dog vil jeg altid sterilisere/koge/skolde halm, spåner og avispapir, da de helt sikkert er proppet med uønskede svampe og bakterier.

Forskellige medier til opformering
Især for østershatte er der uendelige muligheder for at opformere sit mycelium, da det er den nemmeste svamp man selv kan dyrke (efter sigende).
Hvor østershatte og shiitake er træboende svampe er champignoner jordboende, så de har behov for forskellige substrater. Til champignonerne har jeg kun prøvet at opformere myceliet på bølgepap, men til østershattene har jeg prøvet følgende metoder:

  • Sammenrullet bølgepap
  • Bølgepapsandwich
  • Kaffegrums
  • Lommeletter/toiletpapir
  • Papirstrimler
  • Skoldet/kogt halm
  • Savsmuld af løvtræ (ikke prøvet endnu)

For alle metoder gælder det at de skal være og holdes fugtige ikke våde, de skal pakkes ind i plast/glas men der skal være ilt-tilførsel (ved huller, daglig udluftning eller et åndbart låg, se i bunden af indlægget) og det skal ligges mørkt ved stuetemperatur.

Sammenrullet bølgepap; Rent bølgepap er rullet sammen i et syltetøjsglas og hældt kogende vand til kanten af glasset, talte til 30 og hældte al vanden fra og lod det dryppe af, køl til håndlunt. Svampeenderne er kommet ned imellem lagene og låget blev sat løst på. 

Bølgepap og østershatte-ender i et flødeosteglas
Bølgepapsandwich; Små kvadrater af en papkasse dyppes i koldt hanevand i 20 sekunder og tages op og drypper af, pappet skal være godt fugtet men ikke plaskvådt. Små stykker af svamperod lægges mellem papstykkerne og sandwichen bindes sammen med et let tryk. Det skal være luft imellem, men svampene skal have god kontakt til pappet. Kommes i en frostpose hvor der klippes masser af små lufthuller.
Årets julegave: En pakke bølgepap med champignon mycelium
Kaffegrums (fra stempelkande og espressomaskine); Grumset er varmebehandlet, så det gælder om kun at bruge frisk og afkølet kaffegrums, da der hurtigt kommer mug på kaffegrums. Det er vigtigt at sørge for det ikke er for vådt, man skal lige kunne samle det, men det skal hurtigt falde fra hinanden. En masse svampeender kommes i et glas med grums og der rystes let, så de bliver fordelt. Sørg for at der ligger godt i toppen, da det er her at mug ellers vil få en fordel og myceliet kræver ilt. Læg et løst låg på.
Hvis kaffegrumset er for vådt, kan lidt køkkenrulle suge væske 
Lommeletter eller toiletpapir; 2 lommeletter eller 1 meter toiletpapir (foldet sammen) lægges på en tallerken og kogende vande hældes på. Tæl til 10 og hæld vandet fra. Læg nogle svampeender på den ene lommelet/halvdelen af toiletpapiret og læg den anden ovenpå. Klap ikke papiret helt ned omkring, da der skal kunne komme ilt ind. Kom en frostpose omkring og klip en masse huller.
Østershatte på toiletpapir
Papirstrimler; Riv en A4 side i strimler eller stykker og skold dem i et syltetøjsglas. Hæld vandet fra og lad det køle af. Tilsæt svampeender  og sørg for at der er god kontakt til papiret, men at de ikke er dækket helt, så de kan få ilt.
Østershatte på papirstimler
Savsmuld af løvtræ; Saml noget frisk savsmuld af nogle nyfældede løvtræer og kog det i 5 min. Si det, spred det på en tallerken og lad det køle, hvorpå kom nogle svampe-ender på. Tallerkenen kommes i en frostpose med klippede huller så det kan ånde.


Alle glas og poser fra ovenstående metoder, satte jeg i et mørkt køkkenskab uden andre madvarer (ikke helt populært hos husbonden).
Jeg er meget spændt på at følge det her, da jeg har fundet utroligt mange amerikanere/englændere der har gjort det med stor succes efter de forskellige metoder, så det kan ikke være helt umuligt at lykkes bare med nogle af dem.
Champignonspakken lavede jeg først og efter 2 dage, kan jeg se at den hvide pels fra stykkerne er blevet større, men jeg laver selvfølgelig et indlæg med resultaterne, når jeg kan se hvad der lykkes og ej.

Åndbart låg
For at det bedre kan ånde og at jeg slipper helt for at lufte ud har jeg fundet en bedre type låg. Læg en stofagtig serviet (kunne være de der luksus Duni servietter eller måske gazebind) over beholderen og derefter alm. printerpapir og en elastik rundt om for at holdet fast. Servietten sørger for at opsuge evt. kondens og gør at det kan ånde. Papiret har en tættere men stadig åndbar struktur, som gør at kim umiddelbart ikke daler ned til min svamp. 
Svampene vokser meget bedre indtil videre, end da jeg bare udluftede ofte, så det er et hit!

Åndbart låg ved hjælp af stofserviet, papir og en serviet

Sikke et indlæg! Var der nogen der nåede ned til bunden? Hvis du prøver nogle af metoderne med/uden succes eller har erfaring, så skriv gerne en kommentar og del din viden! Enten her eller på svampe.dk’s forum, der er alt for lidt dansk aktivitet omkring svampedyrkning på nettet.

Se hvordan det gik med mit første forsøg her: Mycelium i vækst

Svampe til dyrkning

Nu er det blevet efterår og Jacob er gået i gang med at fælde træer som det var græs, så jeg er gået i tænkeboks mht. at få podet nogle flere træer. Desværre er de fleste nåletræer, hvilket ikke skulle fungere så godt for østershatte.
Efter en tur på Google, må jeg konstatere at der ikke er super meget gang i rapportering af svampedyrkning herhjemme, det kan godt være folk gør det, de skriver bare ikke så meget om det og der er ikke så meget salg i det (måske lige pånær de psykodeliske, som jeg ikke finder den store interesse i).
Så må man ty til udlandet og så åbner en hel ny verden sig jo. Har fundet mange flere typer svampe man kan dyrke, nu er det så spørgsmålet om de kan dyrkes udenfor under danske vilkår.
Jeg holder mig til England når jeg skal købe mycelium, så må der være en realistisk mulighed for at det lykkes.
Vil notere her hvad jeg har fundet af spændende muligheder, de eneste jeg har set dyrket under danske udendørs forhold er østershatte og shiitake, så det er muligt at alle de andre skal dyrkes indendøre for at de kan være dominerende nok i mediet.

Navn: Østershatte
Engelsk navn: Oyster, Pearl Oyster
Art: Pleurotus ostreatus
Smag: Mild
Gromedium: Savsmuld, træflis, træstubbe og brændestykker af løvtræ, halmballer, kaffegrums, papkasser og stort set alt cellulose-holdigt.
Sværhedsgrad: Meget nem
Andre noter: Meget nemt at få mycelium, da der ofte er rester af mycelium på de østershatte der sælges i butikkerne. Producerer mange sporer, så den er ikke optimal at dyrke indenfor.
Man kan også dyrke gule østershatte (Pleurotus citrinopileatus) og lyserøde østershatte (Pleurotus djamor), som skulle være lidt mere sarte efter de er plukket, men ellers lige så nemme at dyrke. Den lyserøde skulle også være mere sej i kødet end de 2 andre.

Navn: Shiitake
Engelsk navn: Shiitake
Art: Lentinula edodes
Smag: Mild
Gromedium: Træflis, træstubbe, brændestykker af hårdt træ allerhelst eg.
Sværhedsgrad: Nem
Andre noter: Meget populær svamp, som foretrækker at vokse på eg.

Navn: Kejser østershatte, kejser hatte
Engelsk navn: King oyster, King trumpet
Art: Pleurotus eryngii
Smag: Mild
Gromedium: Træflis, træstubbe, brændestykker af hårdt træ, halm og muligvis kaffegrums.
Sværhedsgrad: Nem
Andre noter: Bliver meget stor og er velsmagende.

Navn: Elmehat
Engelsk navn: Elm Oyster, Garden Oyster
Art: Hypsizygus ulmarius
Smag: Mild
Gromedium: Træflis, træstubbe, brændestykker af hårdt træ allerhelst elm, samt halm
Sværhedsgrad: Nem
Andre noter: Skulle smage bedre end de andre østershatte. Producere færre sporer.


Navn: Enoki, Fløjlsfod
Engelsk navn: Enoki, Enokidake, Enokitake
Art:  Flammulina velutipes
Smag: Mild
Gromedium: Savsmuld af hårdt træ.
Sværhedsgrad: Nem
Andre noter: Kræver først 22-25 grader og høj fugtighed så myceliet breder sig og derefter 10-18 grader for at få dem til at blomstre.

Navn: Løvemanke, Pindsvinepigsvamp
Engelsk navn: Lions Mane, Pom Pom
Art: Hericium erinaceus
Smag: Smag af hummer
Gromedium: Træflis, træstubbe og brændestykker af hårdt træ.
Sværhedsgrad: Nem/medium
Andre noter: Vokser bedst på træflis og træ.

Navn: ?
Engelsk navn: Black poplar, pioppini
Art: Agrocybe aegerita
Smag: Mild
Gromedium: Træflis, træstubbe, brændestykker helst af poppeltræ.
Sværhedsgrad: Medium
Andre noter: Skulle smage rigtig godt

Navn: Nameko, Nameko-skælhat
Engelsk navn: Nameko
Art: Pholiota nameko
Smag: Mild
Gromedium: Træflis, træstubbe, brændestykker helst af poppeltræ.
Sværhedsgrad: Medium
Andre noter: Skulle smage rigtig godt, men være gelatiniserende, dvs. den skal bruges i suppe, gryderetter og stuvning, hvor den så jævner retten naturligt. Kræver høj fugtighed.

Navn: Champignon
Engelsk navn: Button mushrooms
Art: Agaricus bisporus
Smag: Mild
Gromedium: Kompost af hestemøg blandet med muld
Sværhedsgrad: Medium
Andre noter: Mycelium er nemt at få fat i, da danske champignon som regel har fod på med rester af mycelium.

Jeg fandt også lidt info på Phoenix Fir (Pleurotus pulmonarius) og Conifer Coral (Hericium abietis), som begge er svampe der kan dyrkes på nåletræer.
Den ene er i familie med østershatte og den anden løvemanke og de skulle smage henad dem.

Fødevarestyrelsens tjekliste over spisesvampe: se her

Østershatte på toiletrulle

Min kollega har prøvet at dyrke østershatte på en toiletrulle, efter vejledning fra KVL (vejledning). Jeg havde tænkt mig at prøve samme metode med mit opformerede mycelium, når det har fået godt fat.
Men for at jeg ikke glemmer hans vise ord, vil jeg lave et blogindlæg om det.

Østershatte på toiletrulle
1. Overhæld en rulle (ubrugt) toiletpapir med kogende vand placeret på en tallerken.
    Preben har købt nogle i Irma, som ikke er bleget med klor (6 stk for 30 kr).
2. Når rullen har suget vand til sig og er kølet af, hældes vandet fra, paprøret tages ud i midten og hullet fyldes med mycelium.
    Hvis man ikke har nok til et helt hul, kan man fylde op med lidt toiletpapir tænker jeg (som også er overhældt med kogende vand).
3. Sæt film over rullen og tallerkenen og prik små huller i til luft.
4. Sæt det hele i et mørkt skab ved stuetemperatur i 2 uger
5. Fjern filmen og sæt fluenet over i stedet, lad den stå i det mørke skab. 

Svampen breder sig først ved et hvidt pelset dække over hele rullen og lukker den helt af også i hullet, hvorefter frugtlegemerne dannes, med masser af bittesmå østershatte.

Preben fik mycelium i uge 15 og har lavet forsøget kort tid efter, dvs. midten af april. Her er nogle billeder som lige er taget dvs. en måned efter.

Opformering af mycelium

I starten af april købte jeg noget østershatte mycelium over nettet hos Skyttegårdens østershatte.
Det lignede at det var podet på nogle fuglefrø af en art, så det var små kugler med hvidt pels.
Da jeg godt vil eksperimentere lidt mere end med hvad jeg købte, der røg også en del til min far samt kolleger, har jeg prøvet at opformere det, dvs. få svampen til at sprede sig på noget mere organisk materiale, som jeg kan bruge til at pode på træstammer og stubbe.


Opformering af østershattemycelium
75 g knækkede hvedekerner
50 g mycelium
Kogende vand


Vand koges på elkedel og hældes over hvedekernerne.
Det henstår i 30 sek og sies derefter og kerner drypper af og køler ned til stuetemperatur. Man kan med fordel bruge en si i en skål hvor kernerne vil være under skålens kant, så kan man bare hive sien op (se billede).
Mycelium smuldres godt, hvis det er sammenhængende, og blandes sammen med hvedekernerne (vejer nu 100 g) i en plastpose.
Der klippes små lufthuller i posen og den lægges på køl.
Efter 1-2 uger ses væksten sprede sig.

Hvedekerner skoldes 
Kerner og mycelium kommes i en pose med lufthuller
Mycelium efter 2 uger
Original mycelium efter 5 uger, næsten ikke mere at leve af




Dyrkning af østershatte

For et par uger siden købte jeg noget østershatte mycelium over nettet, som bl.a. skulle podes på min fars nyfældede poppelstubbe, men selvfølgelig også i min have.
Man skulle kunne pode østershatte på de fleste typer løvtræer, bl.a. bøg, avnbøg, birk, ahorn, poppel, pil, røn og frugttræer. 
Typer af dyrkning af østershatte
Man kan både vælge at pode på de fældede stammer (min. 10 cm i diameter), men man kan også pode østershattene direkte på stubben der er blevet tilbage, på den måde går den også hurtigere i forrådnelse.
En anden metode er dyrkning i en sæk med halm/en hel halmballe, hvor man nedsænker halmen i vand først i 1-2 ugers tid (ved min. 10C) og derefter holder den fugtig.
En sidste metode, jeg har læst om, er at dyrke østershatte på en rulle toiletpapir, hvilket en af mine kollegaer har gjort (se det her).

Mycelium kommer som regel på noget organisk stof, som f.eks. frø, men jeg har set at man også kan købe færdige plugs eller dyvler, som er er podet, her skal man bare bore hullerne og banke dyvlerne i træet.

Dyrkning på træstub af ahorn
Jeg havde en ahorn i haven, jeg gerne ville af med, så det passede fint. 
Vi fældede træet samme dag som vi podede, men så længe man gør det inde for ½ års tid, skulle det kunne gå. 
F.eks. fælder om efteråret og poder følgende forår, eller omvendt.
Fordelen ved stammer der i forvejen er fældet er at de kan flyttes til de rette forhold, det kan være sværere at skabe de rette forhold for stubben.
Efter fældning af træet blev en skive på 4 cm skåret af og der blev boret 4 stk.  20 mm huller i en dybde af 7-10 cm i selve stubben.
Hullerne blev fyldt med mycelium af østershatte og skiven, der blev savet af, blev sat tilbage på plads og fik 3 søm for at holde den fast.

Hvis den står i solen eller ikke er nysavet, ville jeg putte en sæk/indkøbspose i plast henover og tape den nogenlunde fast, for at mindske fordampningen.

Jeg er spændt på at se hvor hurtigt det går og hvordan det vil se ud efterhånden. Det skulle ikke undre mig at træet når at skyde inden svampen får fat.

Fakta om træet
Alm. ahorn, sprunget ud for et par uger siden.
Stub, diameter: 17 cm
Stub, højde: 90 cm

Mycelium, der hvor der er lav vækst er der hvor lufthullet i posen er
Skiven er skåret af og 4 huller eller flere bores
Hullerne fyldes med mycelium
Skiven som fast igen
Det færdige resultat, jeg glæder mig til at følge udviklingen

7/11-2012: Så er der svampe: se her