Mere såning

Onsdag aften, inden jeg hastede afsted til biskole, nåede jeg at få lidt mere jorden.
Man siger at man planter tomater til opvarmet drivhus i februar, uopvarmet drivhus i starten af marts og til friland i slutningen af marts. Jeg har fået sået til drivhuset, men friland fik jeg ikke sået så det gjorde jeg i onsdags, lidt for sent, men det betyder bare at tomaterne kommer lidt senere og planten er mindre i starten, så der ville komme flere hvis jeg fik sået tidligere, men så længe der kommer nogle er jeg glad.
Jeg nåede at så: Græsk levkøj, blomsterkarse, Roma, “Gul Roma”, Rød solhat, Mamelukærmer, Frilandsagurk fra Lila, Tuse miniblomme, Stupice, Sub Arctic samt White Currant.

I dag vil jeg så Tiny Tom, Fartest North (igen, de første kom ikke), broccoli, Amager Kohorn samt Asparges ært og hvis vejret klarer op vil jeg få nogle flere ærter i jorden, både nye frø og de forspirede som er ved at vokse fra mig 🙂

Så, så, så…

Jeg har efterhånden fået end del frø i jorden efterhånden, men jeg har også svært ved at holde mig fra haven, det pipler op alle vegne!
Jeg har fået sat yngleløg af Estisk Rød og Babingtons porreløg som jeg har fået af Lila fra Frøsamlerne. Dem får jeg nok ikke meget ud af i år, men så regner jeg med de slår igennem til næste år.
Så har jeg fået sået i drivhuset: Grønkål, Steel Kale, Pluksalat, icebergsalat, majs, ærter og rosenkål.
Udenfor har jeg fået sået løg og gulerødder, selvom jeg efterfølgende har set at man skal så dem lidt senere, men der stod marts på poserne. Og så har jeg sået til solsikker, majs og ærter, så dem er jeg spændt på om de kommer op.

Jeg skal have fundet noget plast til at lægge over jorden så jeg kan få lagt kartofler
Indenfor har jeg sået chili for noget tid siden så de er 3-5 cm høje nu og i forgårs såede jeg bøftomater, agurk og melon, jeg håber ikke det er for tidligt.