Vinperlen

I går var vi på besøg hos Bjarne der har Vinperlen i Gislinge.
Det var i forbindelse med Dansk Vindag 2010, han have bare lagt det om søndagen i stedet.

Der var en entre på 20 kr og så fik man en rundvisning og smagsprøver.
Han havde et fint vinrum hvor han producerer med hele udstyret, men han laver også mere end et par flasker 🙂
Vinmarkerne så lidt hærgede ud da hans stolper lige var blevet udskiftet men desværre for sent så planterne var ikke bundet så godt op.

 
 

Dansk vindag 2010

I dag afholdes der “Dansk vindag” hvor danske vingårde over helelandet holder åbent hus.
Det afholdes hvert år, den anden lørdag i september, men jeg har set at nogle af de større vingårde også holder åbent om søndagen.
På hjemmesiden for “Foreningen af danske vinavlere”, kan man se hvilke vingårde der holder åbent, men desværre ikke hvornår, for det kan godt variere. Vi havde valgt at besøge Glim vinmarker i Roskilde og Hedelands vin terrasser. Hedelands vinterrasser ejes af et laug og der var 2 medlemmer som man kunne besøge i år, så vi indtastede den enes adresse, men de var ikke hjemme så vi kørte rundt i ½ time for at finde vinterrasserne uden held… 
Men vi fik besøgt Torben i Roskilde som så har Glim vinmarker, og det var fantastisk!
Torben viste os rundt og vi fik en lang og meget udbytterig samtale om vinproduktion. Han havde også et blad fra foreningen vi fik med hjem så man faktisk kunne se hvad man fik for pengene, for det har ellers virket lidt skjult.
Det er super at møde andre mennesker der deler samme interesse og er villig til at dele ud af deres erfaringer, så får man lyst til at dele videre ud til andre.

“Vinpressen”, som foreningens blad hedder, er meget mere teknisk end jeg havde regnet med, hvilket jeg er glad for, da man fornemmer at det er noget folk nørder med og går op i med hud og hår. Jeg synes det virker meget interessant, men det er jo også meget i forskningens tegn, hvorimod f.eks. kaninavlerforeningens blad mere er udstillingsresultater. Men der er også mere at granske i med vin end der er med kaniner, for det er jo (næsten) nyt for Danmark.
Det er ikke kun forskning der er også artikler om hvordan man i det hele taget har vin, og 1 gang om året kan man indsende resultater af årets høst og så får man en rapport hvor man kan sammenligne sig med andre der har sendt ind.

Men 400 kr er også en pris for 4 blade + høstnummer, det blad jeg fik var på 26 sider og der var en del halvside reklamer… Så jeg ved stadig ikke helt, jeg tror jeg venter lidt endnu.
Indtil videre har jeg reserveret nogle flere blade på biblioteket.

Hyldeblomst vin

Hyldeblomst champagnen har nu stået så længe at meget at så meget af sukkeret er blevet omdannet til alkohol, så den er blevet mere syrlig som en hvidvin. Den er stadig sød, men ikke sød og sprudlende som den var efter de 2 uger var gået.
Den 24. juli var vi til fødselsdag hos min far og havde tappet en liter, som var en mousserende hyldeblomstdrik, men i dag synes jeg hellere jeg vil kalde den en let, sød, frisk hyldeblomstvin. 
Den har en lille eftersmag af gær, for at undgå det forestiller jeg mig at den skal stikkes om undervejs, da der ligger meget gær i bunden af flasken som nok giver afsmag til vinen.
Men det er også kun meningen at den skal stå i 14 dage for at blive let mousserende og med lav alkoholprocent. Men nu har jeg ladet den være til i dag men den bliver tappet helt i dag, da jeg gerne vil i gang med en ny vin og jeg har kun den ene flaske.

Tests lavet 31/aug/2010 på prøver udtaget d. 24/7-2010:
Jeg tog en lille prøve ud og frøs og resten blev stukket om og sat på køl i patentflasker.
Frossen: 2,7 % alkohol; 14,8 % Plato
Køleskab: 4,6 % alkohol; 15 % Plato

Hyldeblomst champagne – Dag 5

Så har hyldeblomst boblevandet stået i 5 dage og hygget sig og jeg har taget en prøve ud til lidt tests.
Jeg har fundet ud af i mellemtiden at der sker faktisk to typer gæringer når man laver vin.
Først formere gæren sig ved iltholdig gæring (aerob gæring) og når ilten er brugt op fermentere den sukker til alkohol (anaerob gæring).
Så det er derfor hånbryggere pisker en masse luft ind i deres urt lige før gæring og gærlåsen forhindrer så yderligere ilt til væsken.
Jeg var meget forsigtig med at filtrere væsken så den er ikke blevet iltet, så gæren har nok haft svært ved at formere sig, så fermenteringen vil gå langsomt hvis der er færre gærceller til jobbet.

pH = 3,5
Alkohol = 0,91%
Plato = 14,6 % 

Hyldeblomst champagne

I dag blev startskuddet for første forsøg som vinmager.
Jeg skal lave min første hjemmelavet blomstervin, og hvad bedre end at bruge blomster i sæson: Hyldeblomst! 
Man kan nemlig sagtens tørre blomsterne og opbevare dem i lufttætte glas og så bruge dem til vin/te/mad senere hen. Da vi ikke har mere end en håndfuld hyldeblomster på vores grund, måtte jeg plukke 12 duske på mine forældres grund.
Jeg havde egenlig tænkt mig at prøve John Seymour’s opskrift igen med naturgæring, siden den første eksploderede. Princippet er at lade det gære af den gær som naturligt forefindes på blomsterne, men det er aldrig til at sige hvor meget gær (og hvilken gær) der er, så det er lidt af et sats.
Jeg har nu prøvet at forene den med en almindelig vinopskrift, så man tilsætter gær i håb om at det er den dominerende, så der ikke bliver dannet ubehageligheder, f.eks. mycotoxiner. 

Hyldeblomst champagne
12 fuldt udsprungne hyldeblomster der dufter så man får hovedpine af dem
700 g hvidt sukker
2 citroner (saft og skal)
2 spsk æbleeddike
1 knsp vingær (tørgær) opløst i vand (Bioferm Blanc)
1 Gallon vand (ca. 4 liter)
Alt puttes i en balje og skal stå natten over hvorefter det sies og hældes på flaske med gærlås. 
Denne batch kommer til at stå i 14 dage ligesom John Seymour ville gøre, for at få en lettere vin.
Min grund til den ikke står længere er at min far holder fødselsdag der, men hvis den ikke er god bliver den stående lidt endnu.

Nordvestsjællandsk vinskue

I lørdags tog min far og jeg på vinskue på Dyrehøj som ligger i Røsnæsområdet ved Kalundborg. De har flere 1.000 planter og mange står smukt i rækker ned mod vandet.
Der var flere der havde taget deres vin med man kunne smage, og entréen var kun 50 kr og så kunne man smage derud af.
Vi gik primært efter vin lavet af druen Rondo, Cabernet Cortis, æblevin og cider.
Det er helt utroligt så stor variation der kan være på vin lavet af den samme drue fra samme år.
Vores favorit var lavet af Ole Pedersen fra Kalundborg og lige efter den kom en Rondo lavet af et ungt par, som jeg fik en seddel på som jeg nu ikke kan finde… MEn jeg mener de kaldte sig “Den gamle Smedje”.

Vinstokke

Så blev der sat flere vinstokke på min fars gård, det var primært Solaris, men der var også nogle Ortega og lidt prøvesorter, Ruländer (Pinot Gris), Weissburgunder (Pinot Blanc), Muscat Bleu samt Siegerriebe.
Følgende blev sat, talt fra midterstien længst væk:
1. række: Solaris
2. række: Solaris
3. række: 6 x Solaris – 9 x Ortega – 3 x Muscat Bleu – 1 x Siegerriebe

4. række: 2 x Weissburgunder – 1 x Ruländer

Jeg har selv fået 3 x Solaris, 1 x Ortega, 1 x Siegerrebe og 1 x Muscat Bleu med hjem og de skal plantes så snart jeg finder et sted til dem.
Solaris er en grøn drue som skulle kunne få et meget højt sukkerindhold her i Danmark, så man faktisk skal fortynde den hvis den skal bruges til vin. Jeg har planer om at bruge saften til at søde og give ekstra smag til sylt og saft.
Modner tidligt.
Ortega er en grøn drue som også skulle kunne få en god sødme, men er mere modtagelig overfor sygdomme end Solaris. 
Modner i starten af oktober.
Muscat Bleu er en blå drue som skulle have en markant muskatsmag og modner i september-oktober.
Siegerrebe er en blanding mellem en grøn og en rød drue.


Grundstammerne der er brugt har forskellige indflydelse på vinen, den kan f.eks. hæmme vækst, fremme modningstidspunktet, bedre vækst ved kalket/sur/tør/våd/muldet/leret jord.
De grundstammer der er brugt er 125AA, SO4 og 161-49. De kan alle bruges til alle jorder, men nogle af dem skulle være lidt bedre til specielle forhold.

125AA er speciel god til kalkholdig, tung dårlig drænet jord eller tør, stenet og mager jord.
SO4 kan bruges til våd jord, og er specielt egnet til frugtbar jord, som ikke tørrer helt ud. Ikke så kraftig vækst som 125AA, men stadig kraftig. Fremmer frugtmodning og udvikling.
161-49 har ikke så kraftig vækst og egner sig derfor til kraftig voksende sorter, f.eks. Rondo. Fremmer modning, udvikling og frugtsætning, men bryder sig hverken om for våd eller for tør jod.