Bryllupskage til brormand

I lørdags blev min bror gift, og i den sammenhæng skulle jeg lave deres bryllupskage.
Det var meningen jeg ville lave kagen og fryse den ned, men det nåede jeg ikke da det gik lidt galt.
Så hele sidst uge gik med at bage kage.
Torsdag aften bagte jeg den sidste kage og fredag morgen begyndte jeg at lave cremerne og lagde den sammen.
Men det var hamrende vamrt så køleskabet kunne ikke køle nok, så den blev smurt op da den stadig var lidt blævrende og så kom der sugarpaste på om aftenen.
Der skulle hjerter på og nogle blomsterranker op af siderne af royal icing/farvet kransekage glasur.
Jeg tegnede omridset af hjerterne med en fast icing og fortyndede samme portion med mere æggehvide så den blev tyktflydende, det blev hældt inde i hjertet som flød ud til det omrids jeg havde lavet, også kaldet flooding.
Kagen røg på køl natten over i håb om det hele blev lidt mere fast og tørt.

Dagen efter (dvs. på bryllupsdagen) gik jeg i gang med grenene på siden, men tiden det tog at flytte kagen fra køleskab til køkkenbord var nok til at få den til at svede, der var ca. 30 grader.
Men på skulle de grene, så jeg sprøjtede grenene på inde i køleskabet med en ventilator i ryggen, men det svedte alligevel. Jeg havde proppet alle vores ekstra toiletruller og viskestykker i køleskabet for at suge fugten, men det hjalp ikke hurtigt nok.
Så grenene blev til hængetræer.
Og så skulle vi afsted så blomsterne kom på efter vielsen da de skulle fotograferes og de løb ingen steder, så der kom lidt ekstra blomster på der hvor det var løbet med grenene.

INDHOLD:
Hvid chokolade/citron mudcake
Passionsfrugt/lime-mousse
Mørk chokolade mud cake
Blåbær-vanilje mousse
Hvid chokolade/citron mudcake 

Nordvestsjællandsk vinskue

I lørdags tog min far og jeg på vinskue på Dyrehøj som ligger i Røsnæsområdet ved Kalundborg. De har flere 1.000 planter og mange står smukt i rækker ned mod vandet.
Der var flere der havde taget deres vin med man kunne smage, og entréen var kun 50 kr og så kunne man smage derud af.
Vi gik primært efter vin lavet af druen Rondo, Cabernet Cortis, æblevin og cider.
Det er helt utroligt så stor variation der kan være på vin lavet af den samme drue fra samme år.
Vores favorit var lavet af Ole Pedersen fra Kalundborg og lige efter den kom en Rondo lavet af et ungt par, som jeg fik en seddel på som jeg nu ikke kan finde… MEn jeg mener de kaldte sig “Den gamle Smedje”.

Heineken ølkapsel kage

Min bror fik sit polterabend i lørdags og i den anledning havde jeg meldt mig som kagebager. Jeg havde frit slag, så det var helt perfekt! Han er helt pjattet med øl så jeg ville lave noget ølrelateret og det skulle være en stor ølkapsel som kage. Men mange ølkapsler indeholder enten guld eller sølv og det ville jeg helst undgå, så det blev en Heineken kapsel.
Kagen var en chokoladekage med vaniljesmørcreme, smurt op med samme vaniljesmørcreme.
Først dækkede jeg med et grønt lag sugarpaste/fondant, ville godt have haft den mørkere men jeg brugte næsten en halv bøtte farve og der skulle være nok til deres bryllupskage.
Men kagen havde været på køl fra dagen før, så da sugarpasten kom på, svedte den heftigt så jeg kunne ikke glatte den ud, rimelig kritisk…
Jeg har en skæreplotter fordi jeg også laver papirhobby så jeg satte manden til at tegne kapslen op i linjer og så blev skabelonen skåret ud, det kan sagtens gøres i hånden, det er bare hurtigere hvis man har en maskine til det.
Jeg skar en rund cirkel ud med et pizzahjul i hvid sugarpaste og centrerede den ved hjælp af skabelonen, og derefter skar jeg en rød stjerne ud og centrerede den på den hvide cirkel. Her lavede jeg også en lille bommert, jeg valgte at pensle vand (lim) på den røde stjerne i stedet for cirklen, så der kom rød farve på cirklen som ikke kan fjernes…
Tilsidst lagde jeg skabelonen på og tegnede bogstaverne op med royal icing (glasur lavet på æggehvide). Den stod på køl natten over og den nåede at tøre så jeg kunne få sølvpapir på.



Det færdige resultat



Skabelonerne i papir


Kagen overtrukket og køkkenet ligner kaos = standard



Hvid cirkel og rød stjerne monteres vha. skabelon, så de ligger i centrum

Bønner er sået

Så er bønnerne kommet i potter.
Jeg har sået Feijon Preto, Dog Bean, Jacobs Cattle Bean, Xana, Pea Bean, Andecha og Ying Yang.
Jeg har også lag lidt squashfrø i jorden; Raven F1 – en grøn courgette, Buttercup og Orange sunshine som begge er vintergræskar.
Jeg har også sået gule og rødbeder i køkkenhaven samt radiser. I drivhuset har jeg sået noget sort 1700tals havre, som jeg håber på at de når at udvikle sig nok, samt jeg har kastet lidt birkesvalmuefrø på nogle bare pladser.
De prinsessebønner jeg har sået er plantet ud på samme stativ som Achocha og Lollandske rosiner, de 2 blev plantet i går formiddag af Jacob.

Jeg har fordelt nogle af de basilikum der er kommet op, Dark Opal og Genovese, og jeg har prøvet at plante lidt af dem udenfor, men jeg regner ikke med de kan tåle kulden, men jeg skal alligevel lige udfordre skæbnen 🙂 Og jeg har plantet rigeligt! Jeg har lige fundet ud af Genovese kan blive 60 cm høj og jeg har nok plantet 100 stk af hver sort…

I dag fik jeg sat mine 3 Solaris, Muscat Bleu og Siegerrebe, jeg har stadig ikke fundet et sted til Ortega. Der er sat planterør rundt om alle for drivhuseffekt og beskyttelse mod dyr. 

Stikkelsbærene vokser utroligt hurtigt for tiden, jeg glæder mig til den første høst, jeg mindes aldrig at have smagt stikkelsbær i frisk form, kun i form af svensk sodavand – Krus Brus 🙂

Vi slukkede for fyret d. 27. maj 2010 da tanken er næsten tom for olie, i løbet af dagen står dørene åbne til haven pga varmen, men om aften fyrer vi op i ovnen. Vi har en vandvarmer til det varme vand, men der er en hane der har sat sig så vi har ikke haft varmt vand i et par dage.

Vinstokke

Så blev der sat flere vinstokke på min fars gård, det var primært Solaris, men der var også nogle Ortega og lidt prøvesorter, Ruländer (Pinot Gris), Weissburgunder (Pinot Blanc), Muscat Bleu samt Siegerriebe.
Følgende blev sat, talt fra midterstien længst væk:
1. række: Solaris
2. række: Solaris
3. række: 6 x Solaris – 9 x Ortega – 3 x Muscat Bleu – 1 x Siegerriebe

4. række: 2 x Weissburgunder – 1 x Ruländer

Jeg har selv fået 3 x Solaris, 1 x Ortega, 1 x Siegerrebe og 1 x Muscat Bleu med hjem og de skal plantes så snart jeg finder et sted til dem.
Solaris er en grøn drue som skulle kunne få et meget højt sukkerindhold her i Danmark, så man faktisk skal fortynde den hvis den skal bruges til vin. Jeg har planer om at bruge saften til at søde og give ekstra smag til sylt og saft.
Modner tidligt.
Ortega er en grøn drue som også skulle kunne få en god sødme, men er mere modtagelig overfor sygdomme end Solaris. 
Modner i starten af oktober.
Muscat Bleu er en blå drue som skulle have en markant muskatsmag og modner i september-oktober.
Siegerrebe er en blanding mellem en grøn og en rød drue.


Grundstammerne der er brugt har forskellige indflydelse på vinen, den kan f.eks. hæmme vækst, fremme modningstidspunktet, bedre vækst ved kalket/sur/tør/våd/muldet/leret jord.
De grundstammer der er brugt er 125AA, SO4 og 161-49. De kan alle bruges til alle jorder, men nogle af dem skulle være lidt bedre til specielle forhold.

125AA er speciel god til kalkholdig, tung dårlig drænet jord eller tør, stenet og mager jord.
SO4 kan bruges til våd jord, og er specielt egnet til frugtbar jord, som ikke tørrer helt ud. Ikke så kraftig vækst som 125AA, men stadig kraftig. Fremmer frugtmodning og udvikling.
161-49 har ikke så kraftig vækst og egner sig derfor til kraftig voksende sorter, f.eks. Rondo. Fremmer modning, udvikling og frugtsætning, men bryder sig hverken om for våd eller for tør jod.

Fødselsdagskage til svigermor

I anledningen af svigermors fødselsdag lavede jeg en kage af alm. chokoladekage, blåbærmousse og kaffe + Tia Maria mousse. Det var lige som om kaffen var trukket ud af moussen og ind i mellemste lag som var helt vådt, ikke så heldigt, men den røg ned alligevel 🙂 Da jeg ikke havde noget sugarpaste eller MMF så blev den beklædt med flødeskum og royal icing.

Prøvebryllupskage til brormand

I sidste uge fik jeg lavet den første prøvekage.
Ønskekagen var: 2 x hvid mudcake, 1 x choc mud cake, 1 x blåbærmousse og 1 x passionsfrugtmousse, smurt op med IMBC og dækket med sugarpaste.

Det kommende brudepar havde givet mig et kursus i Royal icing (sprøjteglasur) som tak for hjælpen, så det var helt fantastisk! Det var trin 1 hos Kagekompagniet i Rungsted.
Da det ikke er særlig nemt at lave små prøvekager, lavede jeg en til min afdeling som er på ca. 10 mennesker og så røg resten hjem til den kommende brud.
Jeg skal have købt nogle rigtige engangs sprøjteposer for frostposer er ikke stærke nok til royal icing, der gik hul i posen og eksploderede det ud og det hele….