Primitiv bålmad

Jeg elsker bålmad og hele forløbet til man når dertil! Det er bare så hyggeligt og dejligt at være ude i haven hele dagen og afslutte det med bål og bålmad.
I løbet af året får vi samlet en masse kringlede og tornede grene, der er for store til at ryge på komposten og umulige at køre på genbrugen, så om foråret tænder jeg op i vores fine bålsted: se det her
Jeg plejer at bruge en times tid på at hente grene og tørrede ukrudtshø med frøstande som heller ikke må komme i vores lille kompost. Når den time er gået, gider jeg ikke mere og så er der også godt med gløder, så vi ville kunne lave snobrød til hele vejen.
Vi har indtil videre haft nok grenaffald til 2-3 båle, og da det skal brændes alligevel, kan man ligeså godt udnytte gløderne, så det ikke kun forurener.


I mine forældres sommerhus havde de en støbejernswok vi lavede gryderetter i, men det har vi desværre ikke og jeg nægter at give næsten 2000 kr for en gryde og et tre-benet stativ fra Bonfire. 
Jeg synes bål og bålmad er en simpel og primitiv måde at få mad på og da vi kun laver bål 2-3 gange om året, kan det slet ikke svarer sig, i min optik, at ofre så mange penge på det. 
Så jeg har bestilt nogle spejderkogebøger og bålmadskogebøger fra biblioteket og vil prøve at lave simpel bålmad med hjælperemedier fra naturen.

Pølsehorn bagt på sten i bål

Indtil videre har vi lavet snobrød med pølser og snobrød med kanelsukker eller fyldt marmelade i hullet.
Men i går synes jeg vi skulle prøve noget nyt og jeg havde set på Skoven i skolen, at man kunne lægge en stor sten (må ikke være flintesten, som kan springe) midt i gløderne og bruge den på til at bage og stege på.

Stenen lægges midt i bålet

Så for at afprøve det lavede jeg 4 grove pølsehorn i samme størrelse som et snobrød, bare uden pind.
Jeg fandt en tung, flad sten og maste den 1/3 ned i gløderne. 
Efter en 1/2 time var den godt varm og jeg lagde pølsehornene på. Men efter 1/2 time var det kun dem der lå ved kanten af stenen der var lidt bagt. Dem i midten var dog hævet flot.
Så jeg rykkede lidt rundt på dem, så alle kom ud til kanten og blev bagt, men det hele tog 1 time. 
Men jeg er alligevel overrasket over det gode resultat, en super lækker stenbagt skorpe med smag af bål.

Brødene bages på stenen

Næste gang: Jeg finder en, ikke så tyk, sten og fjerner gløderne med en skovl, så stenen kommer helt i plan med bålet. Det er nemmere at skubbe gløderne væk fra stenen end det er at stable dem op af, hvis der ikke er nok. 
For at den bliver hurtigere varm, kan man evt. skovle gløderne ovenpå stenen indtil den skal bruges.

Stenbagte pølsehorn på bål

Den første svampe-nultur

I Oktober måned har jeg været på rigtig mange svampeture med hunden og har løbende lavet mad med dem. Jeg har kun frosset en lille håndfuld ned og prøvet at tørre lidt, men det meste er gået til dagens aftensmad.
Jeg glæder mig til at få prøvet de tørrede svampe af i madlavningen, det er noget helt nyt for mig at bruge tørrede svampe.

Jeg var ude i Kongsøre skov i dag, men der var nærmest ingen svampe, hverken spiselige eller uspiselige, så det er nok slut for efterårssvampene.
Så jeg kom hjem med en tom kurv for første gang!

Kylling Gordon Bleu med ovnkartofler og svampestuvning

En bid med lidt af det bedste

Udstilling i Korsør

I lørdags var vi med Liva til udstilling og hun vandt et blå bånd som betyder “Very Good”, samt 3. pladsen for de bedste ører, der var ikke nogen krav om de virkede 😉 Liva var ikke særlig oplagt og virkede lidt sløj, men hun fik da hilst på lidt hunde.
Efter en lang dag med vente om at komme i ringen gik vi en kort tur i Korsør Lystskov.

Jeg fandt en lille pigsvamp samt en god portion trompetsvampe til aftenens omelet, det var rigtig godt! Jeg fandt også en stub med hvad jeg tror er foranderlig skælhat, da stilken virkede skællet. Men jeg lod den være, da den let kan ligne en giftig svamp, Randbæltet Hjelmhat. Men hvis det var den, er der et godt måltid til en stor familie.

Præmien var nogle godbidder og en kalender fra 2009

Godnat!

Masser af svampe på en stub

Tørring af rørhatte

Jeg har haft lidt mere held i sprøjten med at finde et par rørhatte de sidste par svampeture. Jeg har det dog med at finde dem, når de er lige ved at klapse sammen, fordi de er for gamle.
Men jeg har haft lidt held med at finde små eksemplarer af rødsprukken rørhat og indigo rørhat.
I søndags fandt jeg faktisk min allerførste Karl Johan rørhat, det var stort! 10 minutter efter fandt jeg en til, men den var helt hul fordi den var ædt op af orme, så den kom ikke med i kurven.

Min første Karl Johan svamp

Jeg har læst at rørhatte får en kraftigere smag, hvis man tørrer, så jeg har prøvet at tørre et par stykker og vil prøve at sammenligne smagen.

Sådan gjorde jeg:
Rørhattene skæres i 3-4 mm tykke skiver og bredes ud på et viskestykke. Viskestykket skal helst ligge på en rist eller en ølkasse med bunden i vejret. Efter et par dage ved stuetemperatur er de tørre.

Jeg har sat dem foran pejsen og ladet dem tørre helt op så de er sprøde.

Rørhatte til tørring

Tragtkantareller

Så har jeg fundet endnu et godt spot med tragtkantareller i Jyderup, så nu har jeg fået brugt nogle, frosset nogle ned og de sidste er tørret.
Jeg har prøvet dem på en bacon/pesto-pizza samt i en omelet. Jeg synes ikke de smagte af noget på pizzaen, men de var rigtig gode i omeletten. Så de skal nok steges i lidt olie/smør før man bruger dem.

Tragtkantareller på pizza

Tragtkantarel høst
Tragtkantareller bredt ud på et viskestykke til tørring

Tragtkantareller fra Jyderup

Så gik turen til skovene ved Jyderup for at jagte tragt kantareller, som skulle være fremme nu.
Jeg tog pølsedyret med og vi vandrede op og ned mellem bøgetræerne til vi fandt nogle fine tragt kantareller. de er ret sværre at se, da oversiden er brun som de blade de står i, men på undersiden minder de mere om almindelige orange kantareller. 
Liva er en god hund at samle svampe med, da hun hele tiden finder musehuller og andet spændende hun skal grave i, så hun er hele tiden i nærheden til jeg går videre.
Udover tragtkantarellerne, fandt jeg en medtaget og halvgammel indigo rørhat. Så snart man rør eller skærer i den bliver den knaldblå. 

Tragt kantarel på undersiden
Tragt kantarel på oversiden
Undersiden af en indigo rørhat
Indigo rørhat
Find tragt kantarellerne
Det eneste man så til hunden var måsen 🙂

Svampe i nabolaget

Efter et par svampeture gik jeg ind på naboens granplantage, for at se om den gemte på noget.
Plantagen er 15 år gammel med en masse ædelgraner, så det skulle være et godt sted for Gran Mælkehat, og sørme så om jeg ikke fandt en masse. Men ud af 20 var der kun 1 lille én, der ikke var ædt op af orm indvendigt.
Så jeg må ind og kigge igen og så går jeg efter de helt unge.
Udover det var der en del støvbolde, nogle helt unge og nogle der var gået i gang med at støve.
Inde hos os selv har vi haft et par Kæmpe Støvbolde i år, sidste år havde vi omkring 10. Men de her var små og havde bløde pigge, så de hedder Krystal Støvbold.
Alle støvbolde kan spises så længe de er helt hvid, når man laver et tværsnit.

Smagsvurdering: Kommer senere….

Krystalstøvbolde i knipper/klynger

Ormeædt gran-mælkehat

Svampetur i Kongsøre skov

Lørdagen bød på en svampetur i Kongsøre skov arrangeret af NVNF i samarbejde med Sven og Kirsten fra svampeforeningen (som jeg i dag har meldt mig ind i).
Det er en rigtig fin skov lige ud til vandet og ved P-pladsen ved Sandskredet er der en fantastisk udsigt til Isefjorden, hvor man kan nyde sin frokost. Vi kunne se nogle steder at der allerede havde været svampejægere, og ved 14-tiden var der godt med mennesker ved P-pladsen, men vejret var også helt fantastisk!
Jeg fandt Broget skørhat, trompetsvampe, violet ametysthatte og en enkelt halvspist rørhat. Karl Johan svampene var gamle, men der blev fundet en enkel ung og frisk. Der var også nogle der var heldige at finde lidt kantareller, men det var nogle små nogle og kun meget få.
Skørhattene var næsten spist op af orme indeni, men de andre var fine, så alt pånær trompetsvampene kom i en omelet med løg, squash og kartofler.
Den smagte dejligt, men de violette ametysthatte havde en smag der ikke lige faldt i min smag, så dem plukker jeg nok ikke igen.
Brune trompeter i løvet

Dagens fund

Undersiden af almindelig pigsvamp
Brogede skørhatte

Min første svampetur

Så har jeg været på min første svampetur! Det var arrangeret af mit arbejde og der var 2 eksperter med, der kunne alle svampe på rygraden, jeg var dybt imponeret.
Turen gik til Gribskov ved Helsinge i Nordsjælland og vi startede på Kagerup st. og gik en tur ned til Hvidekilde, hvor vi lagde alle svampe op til vurdering.
Imens der blev fortalt om de forskellige svampe, lavede min kollega den skønneste svampestuvning af rabarber parasolhat og tragt kantareller (samt løg og piskefløde).
Fantastisk tur, som helt sikkert har givet mig blod på tanden til at tage på flere svampeture.
Skørhatte og løghat
Jeg har lært at skørhatte (herunder mælkehatte) kan kende ved at de er helt skøre i hat og stok, så de fnuldres let i stykker, de er faktisk lidt svære at plukke uden at der er noget der brækker af.
Mælkehatte, som også er en skørhat, bløder ligesom en sukkulent når man brækker et stykke af hatten af.
En af eksperterne sagde at med skørhatte kunne man smage sig til dem man kan spise, hvis de ikke smager godt, skal man ikke spise dem. Der er ikke nogle der er dødelig giftige, men man kan få mavepine af dem som ikke smager godt.
Rørhatte er også lette at genkende, da de ikke har lameller, men små rør, det ligner nærmest en bikube på undersiden. Her kan man få fat på Satans Rørhat, som heldigvis ikke er så udbredt, den skulle vist holde til på Sydsjælland.
Så har jeg lært at genkende Løghat/Løgbruskhat som er en lille men høj svamp, der dufter af løg/hvidløg når man rører ved den. 
Rabarber parasolhatte
Mælkehat
Svampemælk

Fisk i nettet

Noget af det bedste jeg ved om sommeren, er at tage ud  og sætte net.
Jeg plejer ikke selv at have fingrene i det når det sættes og hives ind, det er som regel mændene der klarer arbejdet, men til gengæld plejer jeg at rense dem når vi kommer tilbage.
Vi har ikke selv nogen båd desværre, men det har min far heldigvis og han har også net og tilhørende fisketegn til netfiskeri.
Da mine forældre havde sommerhus fiskede vi altid i Sejerøbugten, men nu hvor de har købt en gård på Sj. Odde fisker vi altid i Kattegat.
Målet er fladfisk, men en gang imellem er vi heldige at der går en torsk eller makrel i.
Det der kan være lidt øv ved fiskeri er at der er ikke så mange der vil ud med hvordan man fanger dem,  så det kræver mange års erfaring til at finde et mønster i hvornår fiskene går i nettet.
Hvilken dybde, hvilke bundforhold, temperatur, vind og vejr, strømninger, nogle gange virker det så tilfældigt og det er det måske også…
Jeg fandt en hjemmeside, fangster.dk, hvor man kan registrere sine fangster, men der kan man ikke lave nogle for netfiskeri, så indtil videre skriver jeg her på bloggen, men jeg har skrevet til fangster.dk med forslaget, så det kan være det kommer.
Fangstrapport – netfiskeri
Fangst: 6 flade og 1 makrel på 37 cm (300 g)
Dato og tidspunkt: Sat 31/7 kl. 20.30 – Hevet op 1/8 kl. 8.00
Fangsted: Kattegat, Sjællands Odde
Dybde og havbund: Fra 4,5-6 meter, vandet var mørkt
Vind og vejr: Vindstille, skyfrit, 23-25C
Noter: Over halvdelen af nettet var tomt (det der stod i 4,5 meters dybde), men så kom der nogle, men rundt om alle fladfiskene var der proppet med krabber der lige var gået i gang med at guffe dem.
Måske skulle vi stå lidt tidligere op.
Liva slapper af på dækket
Fie som passager – Jacob nedgraderet til gulvet
Nettet bliver sat

Krabbegilde – 10 krabber pr. fladfisk