Forspiring af kartoffeløjne

Inden Danmark lukkede ned nåede jeg ikke at få købt hverken læggekartofler eller sætteløg. Det går nok endda og man kan jo købe online med levering, hvis det er helt slemt. Men nu ser vi om vi ikke kan nøjes med det vi har.
Når vi når juletid, plejer jeg at gemme grønne kartofler i vindueskarmen, når jeg støder på dem i de poser jeg køber. For så ligger de og spirer, og så længe de ligger lyst, bliver spirerne korte og mørke. Hvis de lå mørkt og varmt, ville spirerne blive lange, lyse og skrøbelige. Hvis man har et køligt rum er det nok at foretrække, så de ikke skrumper så meget ind, men det har jeg ikke, så de ligger bare i mit køkkenvindue, løbende fra december af.

Kartofler der har ligget fra december til marts i vindueskarmen

Men i år, blev det ikke til så mange grønne kartofler, så for at strække dem jeg har, har jeg knækket de små spirer af, som har en lille knold med begyndende rødder.
Dem har jeg kommet i min lille spirebakke, da ingen af mine chilifrø har spiret i år. Så fylder de heller ikke så meget i vindueskarmen, men skal hurtigere vandes og plantes om, end hvis man bare gav dem en potte.

Fine knopper med begyndende rødder og blade, de er virkelig klar, parat, start!
Forsigtigt afknækkede spirerende dutter fra kartoflerne

Spirerne er knækket af, her midt i marts, så må vi se om de når at blive store nok til at give ok med kartofler. Jeg havde ikke rigtig planlagt denne løsning af gode grunde, men hvis jeg vidste jeg ville have gjort det, havde jeg knækket dem af i slut februar/start marts, så de kunne blive godt store og nå ned i mistbænken inden de bliver plantet ud under fiberdug.
De kartofler jeg har taget spirerne af, har jeg efterladt minimum 2-3 af de mindste øjne og vil lægge dem i jorden på normal vis.

Efter 2 dage i Pluggboxen kan jeg allerede se de er mere saftspændte og har rejst sig lidt.
Efter kun 3 dage, så rødderne sådan ud! De var virkelig klar, parat, start!

Havetur i januar

I januar er der ikke så mange solskinsdage, hvor der også er vindstille, ellers føles det bare sådan. Men kombinationen af ingen vind og masser af solskin i januar, kan for det meste drive mig i overtøjet og gå en tur i haven.
Min forventning er af en eller anden grund, at der aldrig er noget man kan lave i haven om vinteren. Men sjovt nok, får jeg ordnet noget hver gang, og jeg ser også en masse opgaver, jeg kunne lave hvis der var overskud og energi nok til det.

Rød Radicchio som jeg fik som en grøn spættet salat i sommers der smagte forfærdelig bittert, jeg lod den stå til rådyrene og nu viser den sit sande ansigt, det gik op for mig at det var en julesalat

Etageløg med fut i
En af de grøntsager som ikke lider af vinterdepression er etageløg. Jeg glemmer altid hvor jeg har sat dem, og ‘lige pludselig’ er de visnet ned og derved umulige at finde, når toppen blæser væk. Hvidløg laver samme nummer med mig.
Når efteråret er mildt, dukker de begge to op med små grønne spirer, og de kan med fordel graves op og deles/flyttes. Hvis man kigger rundt på jorden omkring, finder man som regel topløgene. Og etageløg, er der fart på, selv når de ikke har fået jordkontakt, skyder de ud i vildskab med rødder og grønne spirer.
Det er en hyggelig lille vinteraktivitet at finde nye steder til de små topløg, jeg plejer også at sætte nogle tæt i et par potter, som jeg kan give væk, eller bruge som purløg.

Topløgene fra et etageløg som landede på fliserne, slår flere og længere rødder, i håb om at finde jord

Pil uden rod
Sidste forår, var jeg så heldig at en skøn haveveninde forærede mig en masse flettepil, så jeg endelig kunne afprøve at lave snoede piletræer.
Det var så sjovt at prøve og jeg satte alle stumper som stiklinger, som skød så fint. I efteråret tabte de bladene og tilbage stod en masse piske lige op i luften.
Men da jeg var ude på havevandring, opdagede jeg til min store ærgrelse, at omkring 80% lå fladt ned, og da jeg hev i dem der stod op, endte jeg med at der kun var 3-4 stykker tilbage som stod fast i jorden.
Det var ellers nogle lange lige pil der var nået at skyde i vejret, så havde lige set frem til at kunne lave et par træer igen her til foråret, men de er nu klippet op og stukket dybt i håbet om at de ikke kommer til at lide samme skæbne.

Pil barberet for rødder af ukendt gerningsmand

Jeg gætter på det er en gnaver der synes de rødder bare smager fantastisk, for det ligner næsten at bundene af pilene har været inde i en blyantsspidser. Det mærkelige er at rundt omkring det plastbelagte pilestykke, står mine snoede piletræer plantet direkte i jorden. Altså uden plastdække, lige til at hoppe ned efter rødderne…
Plasten er i øvrigt ikke for pilenes skyld, men fordi vi i nogle år har prøvet at bekæmpe et område som er massivt inficeret af japansk pileurt. Jeg kan blive i tvivl om man overhovedet kan blive kvit med den plante, den virker til at kunne overleve alt, man burde forske noget mere i om den ikke kan bekæmpe kræft eller så noget. Den vinder over det meste, så det ville da være skønt hvis man kunne vende dens superkræfter mod en kedelig sygdom.

Hønen Birthe hjælper med at få de nye stiklinger stukket i

M7 grundstamme stiklinger
Hvert år, når jeg poder frugttræer i marts, stikker jeg toppene at grundstammerne i jorden, i håb om at de slår rod.
Det kan godt tage lidt tid for dem at få en god størrelse, særligt hvis de bliver holdt som herhjemme, med utilstrækkeligt lys, vand og næring. Men de kom også i jorden som et andenrangsprodukt, så når man ikke giver dem mere opmærksomhed end det, tager det også lidt længere tid at opnå det optimale.
Normalt har jeg stukket dem i samme potte som det æbletræ jeg poder, men det er lidt upraktisk når æbletræet skal plantes ud, for stiklingen skal helst ikke forstyrres for meget og kan være længe om at etablere sig. Så sidste år stak jeg dem i mit nye formeringsbed, som er havejord blandet op med lidt grus, placeret skyggefuldt.
Og succesraten er højere end nogensinde. Selv M9 slog rod, og de kan ellers være svære at lave stiklinger af synes jeg.

M7 stiklinger (grundstammer) som har fint med rodnet til at blive pottet op

3 af dem har jeg sat direkte i jorden og resten er kommet i potter.
Jeg har besluttet i år at jeg ikke vil købe nye grundstammer, det var faktisk en lidt svær beslutning, da det er noget af det jeg ser allermest frem til når vi nærmer os marts.
Men jeg skal tage et nyt jordstykke i brug, hvis jeg skal plante dem ud når de vokser sammen, og med de 2 tørkesomre vi har haft, og muligvis får igen, så kan jeg slet ikke overskue alle de potter og planter jeg skal vande.
I stedet vil jeg få arbejdet lidt på at lave et æblebibliotek, i stil med mit pærebibliotek, og få mere fokus på produktion af æblegrundstammer, til den dag, jeg får overskud til at tage et nyt jordstykke i brug.

Nyt liv til en gammel drejebænk

Af Jacob

Jeg var på kig efter en drejebænk for nogle år siden, da jeg synes det var super hyggeligt at dreje i mine unge dage, og en drejebænk er god at have til rigtig mange ting. Jeg faldt over en Myford ML8 som blev givet væk på sydsjælland, uden motor og bord. Jeg havde et par elmotorer liggende og efter en snak i telefonen med en glad mand(han havde fået ny drejebænk) så fandt jeg ud af at den ene motor var helt fin.

Selve bænken blev designet i 2. verdenskrig og blev produceret i næsten 40 år. Den er bygget i massivt jern, og jeg vil tro den vejer omkring 40 kilo, så hvis den får jævnlig smøring og nye lejer efter behov, så er det en robust og simpel maskine der kan holde i mange år og den kan de basale ting. Den kan dreje ca. 75cm lange emner i max 20cm diameter, og har udvendig spindel  til at dreje skåle i større diameter. Den bruger morse konus, har 4 manuelt justerbare hastigheder samt  24 stop der kan bruges til at lave langsgående arbejde præcist. Eneste ulempe er det noget utraditionelle gevind på hovedspindlen, nemlig 1″x12tpi samt 7/8″x12tpi på ydersiden.

Jeg har bygget et bord ud af restetræ fra et gammelt projekt, det er tilpas stabilt men det havde nok været praktisk med en hylde eller to under bænken. Motoren har desværre kun ét remhjul, så jeg har sat den fast på en hastighed jeg synes er passende – jeg ved faktisk ikke hvor hurtigt den kører.

Det er vigtigt at en drejbænk står vandret, ellers vil den vibrere pga. gyroskop effekten – derfor har jeg købt islagsmøtrikker i størrelsen M10 og nogle fødder med samme gevind. Så skrues der en møtrik mellem foden og bordbenet, når bænken så er i vater, spændes møtrikken så fødderne ikke kommer til at vibrere ud af justering over tid.

Pandekagekunst

I forbindelse med en Facebook konkurrence, skulle man lave pandekagekunst med nogle specielle mønstre.
Jeg elsker sådanne nogle sjove udfordringer, så jeg sprang lige i og bagte pandekager af alle vores æg, så der var pandekager til flere dage. Og så vandt jeg ovenikøbet med mine bjerge!
Det er jo ikke ligefrem kunstfærdigt, men ret sjovt og jeg vil helt sikkert prøve det igen og lave toge, traktorer og biler til ham den store dreng på bålet til sommer!

Teknik
Det er utroligt at så simpel en teknik kan gøre så meget, ved en helt almindelig pandekage.
Det handler om at man tegner med dej, det der skal være mørkest først, så venter man til det har fået lidt farve og så udfylder man hurtigt hullerne. Ligeså
snart den kan vendes, gør man det, så kontrasten er størst mulig.
De ‘professionelle’ bruger sprøjteflasker a la ketchupflasker, jeg brugte en sprøjteflaske som Jacob havde købt at lave sandwichdressing i, den havde et lidt for stort hul, men nu er det jo også for sjov.

Opskrift
Dejen skal være en mellemting konsistens, mellem dansk pandekagedej og amerikansk (de tykke).
Man kan bare bruge en alm. opskrift på (danske) pandekager, men lav den tykkere og med en smule bagepulver i.
Hvis man alligevel har, ville jeg bruge kærnemælk, det giver en bedre konsistens, da det jo ikke kun handler om udseende.
Og så skal man ikke være en fedthas med sukker og fedtstof.

Sy din egen ringslynge

Nu har jeg bevæget mig i slyngeverdenen i nogle år, da jeg slynger begge mine børn. Da jeg også syer, har jeg derfor fået syet en del ringslynger, både til mig selv og også lidt til nogle slyngveninder.
Som så meget andet, er der mange ting man skal overveje inden man kaster sig ud i at sy sin egen ringslynge og jeg har skrevet lidt om hvad jeg har gjort mig af tanker og hvordan jeg plejer at lave dem.

Madsen på 2,5 år insisterede på at ham og bamserne skulle på ryggen af en slyngveninde i hendes nye ringslynge. Hatten af for at have 16 kg hængende på en skulder, mens man lige stryger den anden ringslynge!

Jeg bliver nemlig tit spurgt om hvordan man gør, om det er nemt, hvor lange skal de være osv. Hvis man har lidt sykendskab er det fint nemt, udfordringen er helt klart at stoffet er levende og man skal sy en lige linje, for at vægten bliver ligeligt fordelt over hele stoffets bredde, så den ikke bliver trukket i stykker med tiden.

Materialevalg
Det kan være meget fristende at gå ned og købe det billigste lærredstof der findes for så at sy 2 ringe i og tadaaa en ny og billig ringslynge. Som nybegynder kan jeg ikke anbefale det, da lærredsstof er hovedårsagen til dem jeg har hjulpet, gav op i første omgang (inkl. mig selv). Ikke at de syede en selv i lærredsstof, men bare at de startede ud med en ringslynge i lærredsstof.
Jeg ville uden at blinke, vælge en fastvikle og konvertere den til ringslynge. Hvis man ønsker 2 stk, skal man minimum have fat i en str. 5 vikle (husk at mål at den faktisk er str. 5). Alt over er også brugbart og man kan endda få en lille rest (wrap scrap), man kan sy noget andet af.

Yaro Turtle Black/Yellow med matsorte ringe

Med hensyn til ringene, ville jeg kun bruge de ringe der er testet til slyngebrug, dvs. find en netbutik der sælger deciderede slyngeringe (engelsk: sling rings). Jeg bruger kun str. L til ringslynger.
Tænk over om det er en glat/grippy (høj friktion) fastvikle, det kan afhjælpes en lille smule ved at vælge blanke/matte ringe.
Og så plejer jeg altid at vaske nye vikler INDEN jeg klipper og syer dem til ringslynger. Så er der ikke nogle der krymper uhensigtsmæssigt, samt mindre risiko for at vævetrådene bliver hevet løse ved en fejl (pulls).

Længde
Det er smag og behag, hvor lang ringslyngen skal være.
Nogle kan lide lange haler, så den også kan bruges til rygbindinger, selvom det nok er de færreste, der får brugt den til rygbinding.
Andre vil helst have dem korte, så halen ikke lander i alt muligt og slæber hen ad gulvet.
Der er selvfølgelig også forskel på om du er en str. XS med en nyfødt baby eller en str. XXL med en 2-årig.
Men en længde fra korteste spids (vikler har normalt skrå ender) til ringene på omkring 1,90-2,10 meter, plejer jeg at lave dem. Det er en god allround størrelse hvor de fleste kan være med, og det er meget rart, når den en dag skal sælges videre.

Ombuk 
Med ombuk, mener jeg hvor meget stof bukkes omkring ringene og syes fast. Her har jeg valgt at holde det omkring 16-20 cm til en ‘gathered shoulder’, som er den mest populære og begyndervenlige skuldertype.

Højre eller venstre skulder
Fastvikler har en bagside og en forside, men fordi de fleste er lagt op på begge sider, så at sige, kan man selv vælge hvilken side man vil have udaf.
Det er også vigtigt at tage med i overvejelserne, hvis den har et mønster der skal vende i en speciel retning, f.eks. Oscha Okinami viklerne (med bølger). Det er ikke så hensigtsmæssigt at landskabet vender på hovedet, fordi man ikke har tænkt over at man kun bruger sin højre skulder til ringslynge.

Oscha Okinami Amera ringslynge til venstre skulder, hvis man tog den på højre ville havet vende på hovedet, med mindre man bruger “bagsiden” med synligt ombuk. Ringslyngen her er 2 meter, med en 2 årig på en velvoksen mand, og der er som man kan se, rigelig hale til hvis man var større.

Og om man kan bruge begge skuldre eller kun den ene, er noget man skal finde ud af inden. Det er ikke engang fordi det har sammenhæng med at man er højre/venstrehåndet.
Så prøv at lave en hoftebinding med fastviklen inden (Søg på ‘No sew ringsling’ på Youtube) og find ud af hvilken skulder du foretrækker. Hvis du kan med begge, vil jeg anbefale at have ringene modsat af den hånd du foretrækker at bruge.
Jeg er højrehåndet og kan desværre kun finde ud af det med ringene på venstre skulder. Det er ret udfordrende at have barnet i højre side, når man er højrehåndet, men jeg kegler rundt i det, hvis jeg prøver det modsatte.

Klip!
Hvis man altså vælger at ringslyngen skal være 1,90 meter lang fra korteste spids til ringene, med et ombuk på ca. 20 cm, skal man have et stykke stof på 2,10 meter til rådighed.
Det er klart nemmest at klippe en fastvikle over der har et symmetrisk mønster (som på billedet herunder) der ikke er alt for stort. Stoffet er meget levende, så hold tungen lige i munden!

Vikle klippet over til 2 ringslynger (Moisha Monili Simply BW)

Syning
Så skal ringene igennem og der laves et ombuk. Vikler trevler let, så det kan være en idé at zigzagge/overlocke kanten, selvom producenterne ikke gør det.
Der skal syes 3 linjer ved siden af hinanden med ligeudsting. Dette er for at give den en god styrke, det man bukker ind under, plejer jeg at lade ramme de 2 af sylinjerne (se billede herunder).


Man kan fæstne det med masser af nåle og hvis man er en tålmodig sjæl, kan man også ri det fast inden det kommer i maskinen.
Men om det får nåle eller bliver riet, vil jeg dog give det en tur med strygejernet under alle omstændigheder, det stabiliserer det levende stof en smule.

Jeg bruger metalnåle, så man bare kan stryge henover.

Hvis det er et meget svært/stort mønster, lægger jeg en pind/lang lineal på viklen og lår en kridtstreg, så jeg nemt kan se hvor ombukket skal sættes fast op til.

Kun 1 vaskemærke…
En fastvikle har normalt 2 midtermærker samt et vaskemærke. Så når jeg har syet, får den ene ringslynge et vaskemærke og den anden et midtermærke i midten af ringslyngen under syningen.

Yaro vaskemærke sat i midten af ombukket

Midtermærket er for pyntens skyld og så ved man hvem der har fabrikeret den, hvor vaskemærket selvfølgeligt er praktisk at have.
Men når alt kommer til alt, så er vask jo ret ens for vikler og derved ringslynger.

Vasketip: Kom en sok udenom ringene, så de ikke skramler i vaskemaskinen.

Er der uld eller silke i: Vask i hånden med enzymfrit vaskemiddel.
Er der ikke: Vask helst ikke højere end 30/40℃, gerne med enzymholdigt vaskemiddel
Fælles for dem allesammen er undgå parfume (hvis den skal sælges videre) og ALTID hængetørrer.

Linselusen ville gerne med på billedet da jeg skulle fotografere de 2 flotte ringslynger på en flot solskinsdag (Yaro Dandy Black/Blue)

1 år gamle læggekartofler

Nu nærmer det sig tiden til at købe læggekartofler igen.
Sidste år købte jeg en masse, som jeg plejer, og jeg fik ikke lagt en eneste fordi alting gik op i hat og briller, som det plejer!
Hvert år tænker jeg det bliver godt, for i senvinteren trænger jeg sådan til nogle grønne spirer og længes efter at gå og nusse have, så jeg køber ind i vildskab. Når foråret så begynder at melde sig, er der lige pludselig mange ting at tage sig af og projekter der bliver skudt i gang og så kommer haven ikke altid øverst på listen. Sådan er livet jo fuld af prioriteter, og egentlig dejligt at man aldrig kommer til at kede sig!

Solgul stedmoderblomst

Så jeg drog glad afsted efter læggekartofler og stedmoderblomster og fik fat på Hamlet og Folva. Hamlet er en tidlig kartoffel, som passer bedst til vores jord, og Folva har jeg gerne ville prøve i årevis, men den er altid udsolgt.
Da jeg skulle finde nogle kasser i udestuen at lægge dem i, så jeg så at nogle af dem fra sidste år, stadig lå klar til at blive lagt i jorden… Altså fra sidste år!

1 år gamle Allians læggekartofler, som er overvintret i udestuen

Der er fint gang i dem, knolden er nærmest væk, men spirene er friske og grønne.
De ville sikkert sagtens kunne blive til noget, men de vil nok være svækkede i forhold til nye kartofler. Men der ryger nok nogle i jorden eller i en krukke til den tid, bare for sjov skyld.

1 år gamle Folva læggekartofler, som er overvintret i udestuen

Viklestøvler ver. 1

De sidste dage har jeg fået syet et par prototype støvler til Anna, til når vi slynger udenfor. Det eneste der kommer frit fra viklen er ben og hoved i den alder, så det er med at holde dem varme.
Der er kommet lidt tilretninger undervejs i mønsteret, og jeg har fået en bedre forståelse for at sy sko. Det er ikke helt let, særlig den del med pasform…
En ekstra udfordring med en 6 mdr. gammel baby, er at de prøver for alt i verden at få dem af! Så næste model skal have længere snude i forhold til skaft og så skal der elastik rundt om ankelen.
Lynlåsen fungerer ret godt, og foer af fleece er super, så man ikke skal tænke på at de rå kanter trevler.
Jeg fik sat en viklerest (wrap scrap) på af Yaro Turtle Black/Yellow, som jeg stadig har lidt tilbage af, så de kommer nok også på de næste.
Yderstoffet er tæt bomuldslærred, der virker let vindafvisende og foeret er et fleecetæppe, som giver varme. Min plan var kogt uld, men jeg har ikke noget lige PT. Men det får jeg inden længe.
Håber jeg får tid til at videreudvikle på dem snart, så det hele ikke ryger i glemmebogen!

Velkommen til det nye site!

Hej alle gamle og nye læsere!

Bloggen her har stået stille i meget lang tid, med enkelte indlæg de sidste par år. Jeg har fået 2 dejlige unger som tager det meste af min tid, og den sparsomme tid der er til overs, bruger jeg på alverdens projekter som jeg plejer. Jeg har bare nedprioriteret at blogge om dem, da jeg i forvejen mangler tid til at udføre idéerne!

Vintergækkerne varsler at foråret er lige om hjørnet!

Jeg har købt domænenavnet candselv.com, som jeg fremover vil blogge fra og den gamle blog er overført og links skulle gerne virke, så man bare bliver sendt videre hertil.

Min plan er at komme stille og roligt i gang igen og sammenkoble min Instagram konto (candselv) samt Facebook (https://www.facebook.com/candselvcom/), til de lidt mere letfordøjelige billeder og impulsive skriverier 🙂

Men jeg savner at blogge og kunne fordybe mig i nogle spændende og nørdede ting, så jeg håber at få sat lidt fut i fejemøget!

Vi ses derude!

Mor og Anna nyder vintersolen

Juleand på grill

I år besluttede vi at julens æresgæst på spisebordet alene skulle være en and. Vi fandt en fin kødfuld og knap så fed and på frost hos den lokale slagter på 3,4 kg.

Jeg fandt lidt inspiration i mine tidligere grillninger af and samt på diverse hjemmesider(her er grillguru altid godt…) og kom frem til følgende opskrift/metode som fungerede rigtig godt, vi har til dato aldrig set junior spise så meget.

Andefyld:
3 store Belle Boskoop æbler
200g svesker
10g salt
5g friskkværnet peber

Andemarinade:
5dl vand
50g salt
25g sukker
og saften af en halv appelsin

And
Anden lægges i køleskabet ca. 48 timer før den skal på grillen, og aftenen før tages posen med indmad/hals ud og anden lægges i marinade natten over i en tætsluttende pose. Om morgenen, på den store dag, vender man lige anden inden morgenkaffen.
Ca. en halv time før anden kom ind i varmen gik jeg i gang med at skrælle æbler osv, det hele blev lagt i drypbakken der skulle stå under. Så tog jeg fra fadet, og fyldte anden så meget der overhovedet var plads til. Spyddet igennem, luk gumpen med kødnåle, og vingerne får også et par nåle så de ikke slasker rundt når anden drejer. Herefter stilles drypbakken på grillristen, spyddet monteres på grillen, og drypbakken fyldes med ca. 1,5 liter vand samt hjerte, lunge, lever og hals.

Efter halvanden times tid på grillen, lagde jeg nogle ekstra heatbeads på, ca. 15-20 stykker. Det er generelt min oplevelse at grillen er mere utæt med rotisseriet monteret og i kulden holder briketterne ikke så længe.

Efter 2,5-3 timer smurte jeg anden med smør(nemt når den alligevel snurrer rundt) og dryssede lidt groft salt ud over skindet. Det vil gerne hænge fast i smørret, og denne ekstra “kærlighed” hjælper på kuløren og smagen af skindet – man kan smøre/salte den tidligere hvis man vil have et rigtig sprødt skind.
Anden stod ca. 10 minutter på bordet og “satte sig” mens kartofler osv. stod og blev færdigt. Gennemsnitstemperaturen i grillen var ca. 150 grader. Det tog rimelig skarpt 4 timer(12:52 – 17:00) at lande på 79 grader.

Sovs
Ca. en halv time før anden blev taget af, tog jeg drypbakken af grillen så der kunne startes sovs op. Fond’en blev siet over i en kande og efter 10 minutters tid skiller det så meget at man kan tappe det meste fedt af toppen med en suppeske, over i en skål. Herfra tages to spiseskeer fedt over i en kasserolle, og tilsættes tre spiseskeer mel. Det røres op til “fedtegrever” og sovsen bages løbende op med fond. Den blev smagt til med andefedt, salt, peber og lidt fløde/mælk – og lav for guds skyld aldrig for lidt sovs til juleaften.

Som småbørnsfamilie er tidsplaner jo altid dynamiske, og det var oprindeligt min plan at få den på grillen klokken 12, men det var ikke helt sådan præsten prædikede. Grillen blev startet ca. 1140, og klokken 12 blev ungerne puttet af Fruen, så inden grillen var klar og anden var fyldt, så var tidsplanen skredet en lille time.

Ringslynge og tilbehør af en str. 3 vikle

Jeg har længe gået i tankerne om at sy ting ud af viklerester (wrap scraps), da jeg jo syer så meget andet. Og nu fik jeg taget mig sammen og købte en vikle i str. 3 og syede den om til en ringslynge.
Det gik rigtig godt og resten blev konverteret til lidt tilbehør: En wristlet (stor pung med hank), Hip bag med ringe (mavebælte) samt en bamse-mei tai til sønnen. Der er stadig en lille rest tilbage, men nu vil jeg godt sy i noget andet, så jeg gemmer den til senere.
Viklen hedder: Yaro Turtle Yellow Black

Bamse eller dukke mei tai
 
Mei tai på maven med Panda
 
Mads kan bedst lide at bruge sin Mei Tai på ryggen 🙂

 

 
Wristlet til telefon, kort og nøgler
 
Ringslynge med sorte matte ringe
 
Mavetaske der lukkes med små slyngeringe