Eva Gepo vægt

Didde fik fat i sådan en fin retro vægt jeg husker fra min 80’er barndom, mener vores var 70’er moderigtig orange dengang. Købt på den blå avis som “aldrig monteret” og i original kasse til god pris, men der manglede noget, bl.a. transportsikringen, som vidner om at den ikke var ubrugt – men ellers flot stand. Transportsikringen virkede ikke til at være et problem, til trods for en god bumletur gennem pakkepost. Værre endnu, var at excentrikken manglede helt.

Excen-hvaffornoget?
Designet af vægten fejler ikke noget, her refereres til det mekaniske design. Et vægtlod balancerer mod skålen og drejer nålen rundt med et par tandhjul og et par arme. Simpelt, slidstærk og til at finjustere – godt tænkt for 50 år siden. I praksis har man nok godt vidst at katten kunne løbe med målet for dem der hængte vægten op derhjemme, så bunden af vægten hægtes på en cirkel med et hul der ikke sidder i centrum, altså excentrisk. Cirklen kan så drejes via en lille plastikarm og i praksis flytte bunden af vægten et par millimeter til hver side for at kompensere for det lyv-agtige vaterpas eller et stykke pergamentpapir som det beskrives i manualen.

Problemet er lidt, at denne lille finurlige og ganske værdifulde dims, sjældent får den fortjente opmærksomhed, så der findes hundredevis af billeder af den fine vægt, men ikke dimsen. Men med lidt fantasi og et enkelt lille billede leveret af Diddes ihærdighed, gik jeg i værkstedet for at lave min egen version. Informationen om vægten på nettet er ikke specielt stor, og begrænser sig primært til at fokusere på brugtprisen, designet og hvor meget bedre din hipster-tilværelse bliver med sådan en på væggen.

Den lille dims til venstre, er den omtalte excentrik

Først på drejebænken
En klods i lidt over dobbelt størrelse blev spændt op og drejet nogenlunde til i tykkelsen, en ring i centrum på 12mm som gaflen måler indvendigt og ca 2mm dyb. Her skal man i øvrigt huske at sætte skruerne der fastgør emnet til drejebænken i en dybde der ikke er mere end slut-tykkelsen, og vel og mærke huske at skære udenom skruehullerne når splitten til sidst skæres ud. Jeg valgte at skrue dem 10mm ind og glemte selvfølgelig at stoppe og lægge en klods imellem emnet og bænken så en det medfører en lille pause ved vådsliberen og så har jeg helt sikker glemt det om et år når jeg laver noget lignende igen.

Herefter lidt hjælpestreger til at skære den til, et hul(ikke i centrum), en tur i skærekassen, sandpapir for resten af pengene og til sidst en forsænkning til skruen.

Den passer!

Balancens kunst
Nu hvor stoltheden var størst, skulle det vise sig ved montering at den manglende transportsikring måske alligevel var et problem. Uanset hvor meget der blev drejet på den fine nye excentrik, vejede vægten 80-100 gram uden belastning. Det affødte selvfølgelig lidt kløe i hovedbunden og nogle tænkte gloser vi ikke graver mere ned i. Det viser sig så at nålen er bukket og faktisk skraber på pappet indeni, hvilket i sig selv giver udsving.

Heldigvis kan vægten ret nemt skilles ad, og efter en nænsom behandling af nålen så kommer der også lidt muligheder for justering til syne i form af to nylonringe med en flad kærv der kunne justeres på – hvis nogen kender til deres egentlig funktion må i gerne kommentere. Men ak, lige som man troede den hellige gral var fundet, forløste det sig stadig ikke i et retvisende nulpunkt, omend udvejningerne blev ret konsistente efter finjustering på nylonskruerne. Det viser sig dog efter yderligere kløe i hovedbunden, at nålen er monteret lidt som på et urværk, hvorfor det faktisk var muligt at dreje nålen lidt på sin akse uden at yde vold på den.

Kontrolvejning af rugmel den digitale siger 1056g – så det her er meget tæt på.

Nu vejes rugbrødsstumpen på den digitale til 236g og på Eva’en 240g – bananerne 756g på den digitale og 750-60g på evaen – et kilo rugmel går for 1056g versus 1050-60g så det må siges at den efter sine mange år, fungerer ganske fint. Og nå ja, den nye excentrik virker også efter hensigten.

Medfølgende vejledning til Eva Gepo vægt