Babyen taler, lytter du?

Da jeg lå på barselsgangen med min førstefødte, mødte jeg på de 2 dage et hav af jordemødre med utallige modsatrettede meninger og velmenende råd.
Et af de velmenende råd bed sig fast.
Egentlig ikke fordi de gav mening, men fordi det var så surrealistisk, at få det råd fra en person, der har taget en af de uddannelser der kræver det højeste karaktergennemsnit for at komme ind:

“Du skal se et afsnit af Oprah Winfrey’s talkshow”
“Kom igen??”
“Søg på Youtube efter ‘oprah baby language’, så kan du lære hvad din nyfødte siger.”

Jeg var fuldstændig blæst i bøtten af hele mit fødselsforløb og kunne ikke engang rumme mig selv. Manden derimod var lettere understimuleret af at sidde og glo på et sygehus og en drønforvirret kone, så han så det.
Det blev ikke til mere end at han så det, i første omgang.
Men da nummer 2 kom, havde vi begge mere overskud og så det så sammen.

Det handler basalt set om at babyer kan give udtryk for 5 ting pga. deres krop reagerer fysisk på noget ubehag, som forplanter sig som en lyd. En såkaldt lyd-refleks (direkte oversat).

Næeh – Baby er sulten og trykker tungen mod ganen, da sutterfleksen sætter i gang.
Auwh – Baby er træt og laver et gab med lyd på, munden bliver helt rund.
Æh – Baby skal bøvses, lyden kommer fordi babyen prøver at tvinge en luftboble afsted.
Hæh – Baby har det ubehageligt, det kan være en fyldt ble, stress, selen der strammer i autostolen, osv.
Eairh – Baby har ondt i maven, det kan måske være luft eller forstoppelse, eller bare at der er noget på vej som er lidt svært at komme af med. De krøller sig også nogle gange sammen

Næeh-lyden var den første vi hørte hende lave. Den kom stort set hele tiden og var forholdsvis nem for os at høre. Nogle gange blev vi i tvivl, men altså det er de færreste nyfødte der siger ‘nej tak’ til en gang babs. De første måneder sidder de jo nærmest fast…
Det hjalp os at gense programmet hvor de viser forskellige babyer der laver lyden, for de lyder lidt forskellige, men når man spotter det og lige træner øret lidt, kan man næsten ikke undgå at høre det.

Auwh-lyden var lidt svær at spotte for os, men da jeg læste at munden skulle være rund, blev det lidt lettere. Og det passede altid med at det var op til en lur. Nogle gange var det meget tydeligt, men jeg hørte ikke så meget efter lige denne lyd, da der var nogle andre tegn hos hende, som gjorde at jeg puttede hende.

Æh og Hæh, kunne jeg overhovedet ikke høre forskel på, min mand kunne godt nogle gange, men jeg kunne slet ikke. Så når jeg hørte en af lydene, tjekkede jeg bleen og prøvede at bøvse hende og det virkede.
For selvom det måske ‘bare’ var ubehag, tog jeg jo hende op, så hun oplevede jo nok at jeg tog mig af det lige meget hvad det var.

Eairh-lyden var altså den sværreste. Der gik jo lidt sport i om vi kunne høre lydene, så hver gang den lille fis sagde noget som ikke bare var smaske og gryntelyde, var ørerne ude som paraboler.
Når vi mente vi hørte den, maserede vi hendes mave (i cirkler MED urets retning!) eller bevægede hendes ben rundt MED urets retning.
Det satte flere gange maven i gang, og selvom det ikke gjorde blev hun helt salig og stille når vi gjorde det (også selvom hun ikke lavede lyden).

Som så meget andet, skal man ikke blive fanatiker. Det er en sjov ting at prøve, når man har overskud til det, men det er jo ikke nødvendigt for at baby skal have det godt. Børn siger jo som regel fra, hvis der er noget galt, på et helt andet lydniveau!
Jeg synes det var rart at føle jeg kunne lytte efter hendes behov, inden det pressede sig for meget på. Lydene er der kun op til de begynder at græde, så hvis de bliver for oprevede, kan man ikke bruge det.
Og udover det, forsvinder lydene ved 3 måneders-alderen hvis man ikke har reageret på dem.

Jeg synes helt klart at dette hjalp mig til et bedre ammeforløb!
Fordi man ofte tænker ‘jamen, du har jo lige spist i 100 år!’ i starten. Og jeg kunne lige pludselig forstå at hun blev urolig og sagde ‘næeh’. Så selvom hun lige havde spist, ville hun altså til igen. Og det virkede, HVER gang!
Signalet kan muligvis have været suttelyst, uden mad. Men jeg vidste i hvert fald at det var bryst eller sut hun ønskede, og det betød alverden for mig som nybagt mor at vide HVAD hun var så urolig over.