Kreativ proces og krystalkopper

Jeg har tænkt meget på hvordan min kreative proces fungerer og hvad jeg skal være opmærksom på. Det sker at jeg render ind i ‘du skal ikke være sådan en perfektionist’, hvis jeg ønsker at tale om noget, jeg er i gang med som jeg gerne vil forbedre.
Jeg kan slet ikke forstå hvad drivkraft og motivationen skulle være, hvis man var fuldt ud tilfreds med det man lavede.
Jeg er fint tilfreds med delmålet, nogle ændringer fungerede, andre gjorde ikke. Jeg er hurtigt videre og i tankerne om, hvordan jeg vil lave næste model.
Jeg synes jeg kan finde skønhed og udviklingsmuligheder, i alt hvad jeg laver. Men når der kun er skønhed tilbage, er jeg færdig med det.
Jeg bliver faktisk lidt trist, efter mit jubeludbrud, over noget der fuldt ud lykkedes, efter min vision. For så er processen jo slut. Det synes jeg er en sværere følelse at være i, end utilfredshed over nogle detaljer, som kan laves om næste gang.

Min første kop, hvor jeg har gjort plads til en krystal (i dette tilfælde en karneol)

For nylig mødte jeg en anden kunde i min lokale krystalbutik, som blev lun på en kop, jeg havde taget med derhen. Vi fik en lille snak og kom ind på det at, det jeg lavede var forsøg på, at lave nogle kopper med krystaller.
Hun sagde noget i stil med: ‘Hvis det her er en ‘prøver’, så vil jeg gerne se det du ender med’. Det var en sød kommentar og den har rumsteret lidt i mit hovede siden.
For alt hvad jeg laver er jo forsøg, indtil jeg når mit mål. Og når jeg når det mål, laver jeg et nyt mål på et andet tidspunkt.
Men for mig, er jeg ikke nået i mål med den kop hun så, jeg synes den er fin og flot, det er ikke det. Den bliver ikke smidt til skrald, og jeg ser den heller ikke som skrald. Jeg ser den mere som et skridt på vejen. Og det motiverer mig til at komme videre, mod målet.

Jeg er faktisk ret vild med mine skridt på vejen, og jeg skiller mig først af med dem, når jeg er kommet så meget videre, så jeg ikke kan finde så meget læring i dem mere.
Jeg kan stadig finde skønhed, men jeg kan ikke beholde alt der er smukt, så når jeg har bevæget mig for langt væk fra dem og fået den læring jeg føler jeg kan, kommer de videre.

Krystalkop, hvor jeg ændrede den til tekrus størrelse og med 4-finger hank (ametyst i månen)

Men det er sjovt at tænke på at jeg ser mine keramikkreationer helt anderledes end andre. For jeg ved hvilke ændringer jeg har lavet siden sidst, og ved hvilke der gik galt i forhold til forventning, samt hvad der gik godt. Men de ser koppen for allerførste gang, og ser den lige som den er. Noget jeg synes er en frygtelig grim fejl, kan de rose til skyerne, og noget som jeg jubler over, bliver sat til side som ikke noget særligt.

Skønhed er i øjet af beskueren.

Pins i en Shimpo drejeskive

Når man køber en ny drejeskive til at dreje ler på, kan man som regel vælge at få skiven med eller uden pins.
Pins, er små unbrako skruer, som kan være gode at have i hvis man gerne vil dreje på en påsat plade på drejeskiven. Så kan man hurtigt tage sit emne af uden det bliver deformeret, hvis man er lidt kluntet. Man kan også påsætte skiver, ved at lave et tyndt lerlag på drejeskiven, hvor man maser en plade ned på.

Men når man køber en brugt drejeskive, som jeg har gjort, har man ikke valget.
Jeg har købt en brugt Shimpo uden huller og uden pins.

En samlet pris på 20 kr, for at få pins monteret på drejeskiven, hvis man selv gør det

Efter en tur på google og Youtube, fandt jeg ud af hvilken hulafstand der skulle være (10″), men da manden afmonterede skiven, så vi at der faktisk er markeret fra fabrikken af, hvor hullerne skulle bores.
Så en hurtig tur i værkstedet med et 6 mm metalbor, efter en tur i Bauhaus og købe unbrakoskruer egnet til skibsbrug, så havde jeg pins til drejeskiven.

Markeringer til begge huller, med den korrekte afstand, mærket fra fabrikken af (Shimpo drejeskive)
Huller boret og unbrako med vingemøtrikker monteret, så skal skiven bare monteres igen på maskinen. Og pins kan fjernes, hvis man ikke ønsker at bruger plader/bats hele tiden. (Man skal ikke afmontere skiven hver gang, men kan løsne møtrikker ved at stikke hånden ind under)
Skiven sat tilbage på plads, men pins monteret, så man nemt kan påsætte en plade (med huller der passer til)

Håndholdt extruder til hanke

Som et gennemgående tema i mit liv, har jeg altid kastet mig ud i nye ting, selvom jeg jo egentlig har rigelige mængder af projekter, materialer og idéer, ikke mindst.
De sidste par år har jeg fundet en kæmpe kærlighed til at lave keramik. Jeg har dog været lidt udfordret på at lave hanke til mine kopper. Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af det, men mit helbred har været for ustabilt, til at jeg har kunne planlægge det ordentligt. For det er svært at sætte en hank på en nydrejet kop, da den er helt blød, og det er også svært at sætte en ´nytrukket´våd hank på en kop, da hanken jo så er blød.
Det kan sagtens lade sig gøre at få planlagt i de gode perioder, og jeg kan også bedst lide at trække håndtag, synes de får mere personlighed. Men til de mindre gode perioder eller tidspunkter hvor tiden er imod mig, har min søde mand, skabt dette vidunderlige hjælpemiddel til mig.
Shimpo laver en lignende, som er lavet til ler og Old Forge Creations (englænder) har lavet en meget lignende denne (Kan købes færdiglavet hos dem).

En hank formes nemt efter den lige er trykket ud og skal ikke tørre så længe før montering, hvis man er lidt i tidskneb, kan man nok gøre det med det samme, hvis man vil.

Fugepistol
Den er lavet af en helt almindelig fugepistol til pose/patroner så den, modsat de fugepistoler som kun kan tage patroner, har et rør man kan fylde op med materiale.
Jeg tror man skal være obs på at leret skal være forholdsvis blødt, så man ikke overbelaster fugepistolen for meget, da den jo kun er bygget til fugemasse.
Min er købt i Harald Nyborg (varenr. 2769) til 48 kr.
Jeg har indtil nu, kun brugt Silica Nordics 371 (sort ler med 0,2 mm chamotte) direkte fra posen. Det er en rimelig blød ler fra posen, og det smutter ud af den som vaniljekransedej.
Jeg har ikke de vilde fingerkræfter og jeg synes det går fint med at trykke, og det virker ikke til at fugepistolen er overbelastet.

Mit sæt består af fugepistolen, 2 ens skubbeplader og 2 forskellige størrelser håndtag

Extruder dies til hanke
Det er ikke nok med at købe en fugepistol, der skal laves en lille skubbeplade (indeni til at skubbe leret ud) samt et nyt mundstykke, i form af en plade med hul i, hvor hullets form skaber hankens profil.
Pladerne er laserskåret i 3 mm plexiglas.

Skubbepladerne (2 ens for at give ekstra styrke), kan enten komme i bagfra eller vippes og tages ud i forenden, hvis man undgår de rammer de 4 ‘bulede dutter’.
Leret æltes rigtig godt sammen inden det kommes i røret, så man sikrer at der ikke er små lufthuller i.
Mundstykkepladen’ lægges ned i den afskruede ring, og den skrues derefter på

Laserskæringen gør at snittene bliver næsten helt rene, og derved ikke laver spor i leret, når det presses ud, som det nok vil gøre hvis man laver hullerne i hånden.
Men det er muligt også at lave dem i hånden, hullet kan laves ved at bore 2 huller med et 8 mm bor ved siden af hinanden, og file stykket fladt imellem de to huller.
Når hanken presses ud af fugepistolen, glatter jeg alligevel de små ujævnheder ud med fingrene, så det er ikke fordi de kommer perfekte ud, selvom de er laserskåret. Nogle gange skyder den dem også ud i en let bøjet form, så de lige skal rettes op, men jeg tror det mest handler om ikke at trykke for hurtigt.
Mål på skiverne samt filerne til laserskæreren vil blive lagt op i dette blogindlæg så snart vi lige får koordineret det.

Det første stykke er let bøjet da jeg trykkede hurtigt, ved et stille og roligt tryk, kom hanken mere lige ud
Når man er færdig, synes jeg det er nemmest at få endepladen af ved at skubbe den sidelæns, frem for at hive den lige af.