En langøret æra er slut

Efter 4 år med slagtekaniner, har vi nu besluttet at holde en pause med kaniner. Vi har været utroligt glade for dem og de er nemmere at slagte end høns og giver et større og bedre udbytte, så det er ikke derfor vi stopper for nu.
Min graviditet har ikke været den sjoveste indtil videre og for at skære lidt ned på de daglige sysler, har vi derfor besluttet at skære lidt ind i hønseflokken og slagte de sidste 2 kaniner, vores avlspar. Jeg har også længe tænkt på at skifte dem ud til store franske væddere, så i stedet for en direkte udskiftning, holder vi pause i et par år, hvor vi så kan bygge en stor kaningård til de nye.

1 kanin der er ved at gå helt fra hinanden, som nu skal pilles til kanin i asparges

De var jo 4 år gamle, så jeg var lidt spændt på om de overhovedet var spiselige, men efter en tur i suppegryden i 4-5 timer, var de møre og kødet faldt af benene. Kødet var mere gulligt og mere kraftigt i smagen end når vi har slagtet ungerne som max. bliver 1 år.
Jeg fik desværre ikke vejet de 2 inden jeg fik kogt dem, men de var blevet godt store og havde stadig lidt vintersul på kroppen.
Så nu er der 3 x 1 liters bøtter med kød og fond samt 2 poser med deres skind, sm skal garves senere eller bruges til min fars jagthund, da de fældede. OG udover det har jeg lavet en stor portion kanin i asparges som holder i 3 dage samt der er en hel pose snaskekød, nyre, lever, lunger og hjerter til hunden i fryseren (alt sammen kogt).
Det er lidt vemodigt med de tomme bure og alle de kæmpe mælkebøtter man kan plukke for tiden, men vi er glade for beslutningen og nu kan vi forkæle hunden og hønsene endnu mere. Og så er der jo også en familiefornyelse til juli/august der kommer til at tage meget af vores tid.

Rygkødet trævler og er helt mørt, nærmest som Pulled Pork (bare ikke så fedt)

Kaninører til hunde

Jeg tror muligvis jeg har skrevet det før, men vil lige nævne det igen. Når man har slagtekaniner og har hund eller kender nogle med hund, så kassér endelig ikke ørerne. Husk den sarte hundeejer på at de har haft et meget bedre liv end de dyr man ellers køber tørret dele af, såsom griseører, hudben og de der underlig plettede pinde der smuldrer og mest af alt ligner farvede træspåner.
Kaninører er Livas yndlingssnack, lige efter frikadeller måske.

Tørrede kaninører fra fyret

Vi skærer dem af inde ved roden og smider dem op til at tørre ovenpå fyret, det tager kun et par dage og så er de helt hårde. Hvis man ikke har et fyr, eller det er slukket ville jeg tørre det i nogle timer i ovnen ved lave grader. Det er vigtigt det tørrer hurtigt, så der ikke går spyfluer eller andet godt i det.
Jeg gør ingenting ved hårene, de ryger lige igennem systemet alligevel og hunden er ligeglad.

Liva gnasker et godt tørt kaninøre i sig

Forårsdyr og dressurhøns

Det er ikke kun os der nyder foråret og varmen der endelig er kommet.
Kaninerne nyder godt af mælkebøtter og græs, hønsene kan igen gå frit i haven uden frygt for rovfugle og Liva ligger og soler sig hvis hun ikke graver efter mus.

Midt i murbrokker og halm ligger en lille gårdhund og slikker sol

Jeg har ikke sat kaninmutter til parring endnu i år, da vi først fik slagtet de sidste “unger” for en måneds tid siden. Vi har derfor godt med kaninkød i fryseren, men hvis vi skal have et kuld i år skal det snart sættes i sving, så det ikke bliver for koldt, når de skal slagtes.

Kaninmutter spiser mælkebøtter og afpillede stedmoderblomster
Kaninfatter er mest til mælkebøtter

Musvågerne har forladt området som sædvanlig her i slut April-Maj og hønsene går nu frit i haven igen, fra morgen til aften, når vi har fri. Det er så dejligt at kunne lukke dem ud uden frygt for at de bliver angrebet ovenfra og så elsker jeg det liv det giver i haven at de trisser rundt. Flokken er skrumpet ind til 4 høner og en hane, så jeg tror vi skal udvide med 2 stk skrukglade store racer, for vi har stadig ikke nogle skrukker, og i år skal der kun være kyllinger hvis de selv kan passe dem.

Jeg stak skovlen i og det myldrede med røde myrer, de er uimodståelige for nogle høns

Selvom jeg ikke har haft hønsene så meget ude, kan de udemærket huske hvad det betyder, når jeg kalder på dem. Og da jeg var løbet tør for korn for nogle måneder siden, kastede jeg lidt vildtfugleblanding, det er som at slippe en flok børn løs i en slikbutik.
Den flok jeg har nu er i hvert fald den tammeste (eller mest sultne) jeg har haft til dato.
De fleste høns jeg har haft har altid været nærgående også når man spiser, heldigvis hopper de ikke op (på nær én Isa vi havde), men de her stormer ind i huset med det samme når døren er åben og vi går ind. Det er hyggeligt, men en smule irriterende til tider. Men jeg priser mig lykkelig for det er den vej, det havde været værre hvis de hele tiden flyttede hjemmefra og ikke ville ind om aftenen.
Jeg har altid kunne få dem trænet op til at komme når jeg kalder, men aldrig før med så stor iver som man kan se på videoen herunder.

Alle mødes til en tår vand på gårdspladsen

Kaninkarse af gamle frø

Kål og salat til “kaninkarse”

Jeg havde lidt frø af kålroe, rødkål og cikoriesalat, som jeg ikke får brugt og som er rimelig gamle efterhånden. For gamle til at jeg vil tilbyde dem i en byttehandel, men jeg er ikke meget for at smide frø ud. Så jeg samlede dem i en pose og rystede den godt og så oversåede jeg 2 farsbakker.
Det er ikke meningen at de skal i køkkenhaven, men når de kommer op og bliver 10-15 cm høje er det luksus at få for kaninerne og så er det ikke spildt, samt jeg bliver heller ikke trist hvis der ikke kommer noget op.

Små kålspirer er på vej op efter få dage
Så er der småspirer til kaninerne uden den store indsats

Kaninunger 1 måned

Så er kaninungerne blevet 1 måned gamle og er nu meget mere modige end for en uge siden.
De kommer selv frem selvom Agnes ikke helt tør, og hvis man bevæger hånden helt roligt og langsomt, bliver de fleste siddende og snuser til den. 
For en uge siden kom de ikke frem til græsset før jeg havde lukket lågen, men nu springer de frem så snart jeg har lagt det. Men de skynder sig væk i første omgang, men de viser mere og mere tillid som dagene går.

Kaninunger 4 uger gamle

Vi er nu oppe på at fylde en murspand til dem (minus en håndfuld som Albert får) og de guffer lystigt i sig. 
Det meste er græs, men jeg hiver også en masse unge skvalderkål og mælkebøtterne er også ved at blive store nok til at plukke og jeg har set enkelte blomster på vej.
Af grene er de helt vilde med at gnave barken og knopperne af æblegrene og de spiser rub og stub hvis jeg kommer med unge pileskviste på under 5 mm i diameter.
Så der er ved at komme godt gang i gødningsproduktionen og det er skønt for det er et super bidrag til de nystartede kompostbunker jeg har gang i!

Efter en lang og travl dag på arbejdet er det en skøn afveksling at fylde en spand med grønt og sidde at kigge på små kaniner der spiser, men fuglene synger!
Så glemmer man alt andet og er bare i nuet, ligesom dyrene 🙂


Kaninunger – 3 uger

Store klovnefødder på en lille kaninunge

Så er der billeder fra da kaninungerne var 3 uger gamle (6 april 2012).
Det var den første dag de selv valgte at hoppe ud af reden, mens vi kunne se dem og i løbet af samme uge så vi dem så småt gnave lidt i noget græs.
Så timingen er ret god, for der er masser af græs nu og træerne suger saft op, så de kan få friske grene med nye skud.
Det er både godt for dem at få frisk grønt og vores pengepung, da de så ikke spiser så meget foder.
Når det går hedt for sig når de er vokset sig store, kan jeg samle 2 store murspande fyldt med ukrudt og højt græs om dagen til alle kaninerne og de kan stadig spise mere, men som det er nu (4 uger gamle) spiser de 1/2 picnic-pilekurv.

Lille kanin pelsklump på 3 uger 
Endnu en lille kaninunge på 3 uger

Kaninunger – 10 dage

Så har kaninungerne haft 10 dages fødselsdag og er lige begyndt at åbne øjnene.
Kaninmutter fik 20 minutters time-out i et græsningsbur og vi fik taget lidt billeder og set at de er tykke og fine. Der var en der var dobbelt så stor som alle de andre, men da jeg tog den ud, skreg den som en gris så jeg skyndte mig at sætte den tilbage.
De er blevet så store nu at de kan finde ud af at kravle ud af reden, så der går ikke længe før de hopper rundt som små bolde til højre og venstre.

Fra parring til fødsel

I år har vi kun planlagt en enkel parring, for sidste års kuld på 7 kaniner har givet os rigtig meget kød og hønsene har også suppleret godt med kød, så det passede ret godt, med den kødmængde vi spiser. 
Jeg har stadig et sæt lår liggende i fryseren og lidt blandede hønsedele. Og så har jeg udpeget 1 måske 2 høns som snart skal slagtes, da 8 høns er lige i overkanten til os, især når de alle begynder æglægning for alvor.

Parring overstået og Albert er begyndt at stampe for at få mig væk

13/2: Kaniner parret, det gik perfekt. Han hopper på ryggen af hende og køre på som en murhammer og kollapser ned på siden af hende med det hvide ud af øjnene, 5 sekunders romantik blev det til 🙂
19/2: Genparret, men hun ville ikke og knurrede voldsomt af ham, så jeg satsede på at det gik som det skulle i første omgang.
10/3: Jeg flytter hende til et bedre bur, hvor man kun åbner halvdelen af buret, så hun ikke føler at hende hule bliver afsløret, men der havde hun allerede lagt lidt an til en rede, da noget af høet var revet op. 
Det var i absolut sidste øjeblik at flytte hende, men det har ikke været muligt at gøre det før.
16/3: Har ikke rørt sin mad i et døgns tid, heller ikke gulerødder og solbærgrene. 
Om formiddagen ser jeg en frisk blodplet på høet hvor hun lige havde siddet.
Resten af dagen strækker hun sig ofte, sidder i mærkelige stillinger og ser meget træt ud. 

Kaninmor med veer

17/3: Der er spist af maden og og hun ligger og slapper af som hun plejer, men måske lidt mere end hun plejer. 
Om aftenen tager Jacob hende ud af buret og går væk så hun ikke kan se eller høre noget og hun er helt rolig.
Jeg krammer lidt kaninpøller med fingrene (så min fingre lugter af hende når jeg rør ved ungerne), ikke den mest hyggelige del, med nødvendigt hvis man er bange for at hun forlader ungerne.
Selvom buret jo ikke er kæmpe, kan det godt være meget svært at inde reden, da  man jo helst ikke skal ødelægge den, og den ligger som regel midt ind i en filtret halmbunke godt isoleret med kaninpels. Så når man ser pels skal man være forsigtig.
I den fine isolerede rede ligger 6 store sprællende unger, de er større end sidste års, men der var også flere sidste år, men jeg har lidt ondt af hende af de store lømler kom ud af hende. Ingen døde i denne omgang, så vidt jeg kunne se. 
Jeg prøvede at tage nogle billeder af ungerne, men det er umuligt, de spræller og spjætter, så det bliver senere.

Tørret brød til dyrene

Selvom jeg synes vi er gode til at få spist det meste brød op, sker det ofte at der er 2 skiver tilbage i brødet, som man ikke når at få spist inden det bliver tørt og kedeligt. før i tiden lavede jeg det om til rasp men jeg har brændt min foodprocessor af , så indtil jeg får et nyt køkken, ryger de allesammen til dyrene.
Brød til tørre
Jeg er begyndt at tørre stumperne helt op før jeg giver dem til kaninerne, da de kun spiser den tørre del og venter med midten i et par dage.
Jeg har fundet en tørrebakke i afbarket pileflet på et loppemarked, som er rigtig god til at tørre på så det går hurtigt og der er god ventilation. 
Og her den ene dag tabte jeg en stump brød der var tørret, som hunden nærmest greb i luften og løb glad afsted med. Hun er ellers blevet tilbudt frisk brød, men er ikke så interesseret hvis der ikke er smør eller leverpostej på. Men hun er fuldstændig rundt på gulvet over tørret brød, men det skal være knastørt.

Så det er en nem og billig godbid, og de holder sig næsten uendeligt i en lufttæt beholder.

Kaninrullepølse

I år har jeg eksperimenteret lidt med en lidt anderledes rullepølseopskrift, en kaninrullepølse!

Kaninrullepølse på rugbrød

Sidste år lavede jeg min første hjemmelavet rullepølse som blev ret så hård og lidt tør, så det er nok lidt vovet allerede at eksperimentere inden jeg har de basale rullepølseteknikker på plads, men jeg vover pelsen og springer ud i det! Det værste der kan ske er at jeg skal prøve igen, og det er jo ikke så værst trods alt 🙂
En kanin er meget mager, men der var lidt sul på de 2 hanner vi slagtede, så der var til et par striber fedt, men jeg går ud fra man kan spæde op med svinefedt. Det her var en af de der impuls-rullepølser, så slagteren havde ikke åbent…
For at prøve at modvirke at den skal blive tør, har jeg prøvet en anden kogemetode + jeg har lagt den i en pose med noget af kogelagen ned i pressen, så den kan optage alt den væske den vil.
Men jeg tror stadig jeg har presset den for hårdt, selvom jeg ikke lukkede den helt og den blev alligevel lidt tør.
Udskæringen fra kaninerne
Jeg har taget slaget fra 2 kaniner + rygfileterne fra den ene, som jeg har skåret næsten igennem og banket ud for at få dem lidt flade.
Da vi sprætter maven op på dem når vi slagter (og dette som sagt ikke var en planlagt rullepølse) bliver slaget delt i 2, hvor hvis man sprætter dem op i siden kan man opnå et helt og større slag, hvilket kan anbefales for det er ret svært at rulle.
Den kanin hvor jeg også tog rygstykkerne fra, skar jeg videre fra slaget langs ribbenene og rygsøjlen, så det blev til et sammenhængende stykke, se billede 2. På billede 1 har jeg lige løsnet kødet om ribbenene og skal til at skære slaget af.

Billede 1: Kødet løsnet fra ribbenene
Billede 2: Rygfileten løsnes fra ryggraden
Resultatet: 2 delte slag, 1 med rygfileter samt en håndfuld fedt
Kaninrullepølse
1 kg kød, slaget fra 2 kaniner + rygfileterne fra 1 kanin
70 g løg
2 fed hvidløg 
4 husblas
½ tsk allehånde
1 knsp nelliker
1 spsk salt
Masser af peber
Masser af persille
Saltlage: 130 g salt, 1 tsk sukker, 8 dl vand
Kogelage: Vand så det dækker, persillestilke, 2 nelliker, ½ laurbærblad, 1 tsk peberkorn, 1 løg i kvarte, 1 gulerod delt i 3-4 stykker, samt en lille håndfuld af de der små hvidløg, som man bare ikke gider at pille fordi de er så små (de kommes i med ‘papirskrællen’)
Dag 1
Saltlagen laves.
Kødet spredes ud og dækkes med salt, løg, krydderier og husblas.
Den rulles sammen og kommes ned i lagen, jeg kom det hele i en frostpose.
Rullepølsen skal ligge i saltlagen i 1 døgn i køleskabet.
Brug gafler/kødnåle til at holde det hele samlet inden snørring

Snørret rullepølse

Rullepølse kommes i saltlage
Rullepølse i saltlage efter 1 døgn

Dag 2

Kogelagen laves og rullepølsen nedsænkes i den kogende lage og simrer i 1½-2 timer.
Der slukkes for blusset og rullepølsen bliver liggende i lagen i 1 time.
Den fiskes op og kommes i en rullepølsepresse eller en sandkageform med noget tungt over.

Så skal der bare låg på

NTS: Stadig lidt tør. Lyserød indeni men en grå kant, måske skal der mere salt i kogevandet. Dobbelt op på krydderierne, dog var pebermængde fin, det meste endte i kogevandet. 2 dage i saltlagen, ville måske gøre at krydderismagen sætter sig bedre i kødet. Ellers skal kødet saltes i 1 dag og så kommes krydderierne i og den rulles og ligger 1 dag…
Når kaninen skal slagtes, skal den åbnes i siden, så man får slaget i et helt stykke sammen med rygfileterne.
Men vigtigst af alt: Find kødnålene før du går i gang!

Julefrokost 2011: Se hvordan det gik her