Viklegynger og hule

Selvom børn er forskellige findes der nogle gode almene gengangere, som næsten altid er et hit. Derved ikke sagt at alle børn elsker det, men jeg vil mene at der er en stor sandsynlighed for begejstring, og børns glæde, er jo mere eller mindre en stor sandsynlighedsberegning.

Det er i hvert fald en klassiker herhjemme at børnene efterspørger Paw Patrol hver dag i månedsvis, og så køber jeg til sidst noget Paw Patrol stof til at sy noget tøj, som jeg forventer bliver et ekstra stort hit, men så er det lige dagen, hvor det skifter til Kiwi og Strit. Umuligt at beregne, man må bare agere lidt hurtigere og ikke slå for stort brød op.

Noget af det der altid er en sikker vinder herhjemme og som nærmest fungerer som en julegave (mine børn er 3 og 5): paraplyer, glimmer, lommelygter, soveposer, sne og vandpytter, sæbebobler, telt, hængekøjer og i den grad hulebygning.

Alt sammen prisbillige ting som de bare skal have og så kører legen bare derudaf, hvis man ellers har fået sovet og spist, ellers kan alt ende i drama. Glimmer bliver dog kun udleveret ved bordet og med strenge instrukser om hvor det må komme hen. Sæbebobler udenfor.

En af de glæder ved at vikle sit barn og når man når den alder hvor de ikke skal vikles mere, er at man har et super lager af hulemateriale og hængekøjer til spisebordet.
Hvis man har mange vikler, man skal retfærdiggøre over for sig selv, at man skal beholde lidt endnu, af sentimentale årsager, kan man ovenikøbet lave BÅDE hængekøjer under spisebordet OG dække det hele over som en hule.

Da de var helt små tumlinger og stadig skulle lære at stå og gå, lagde jeg dyner under køjerne, for ellers var lykken kort, da de tit væltede ud på flisegulvet. Men nu evner de bedre at være mere kropsbevidste, at de er mere opmærksomme på at de faktisk kan falde ud, hvis de bliver for vilde, så nu er dynerne væk.

Patchwork og tøjspild

For nogle år siden fik jeg en idé om at jeg skulle lære at sy patchwork. Jeg kan godt lide det geometriske i det og at man skal være meget præcis. Det sidste er nok mere sådan en elske/hade følelse, da det er virkelig svært og satte mig på tålmodighedsprøve flere gange.

Ikke desto mindre stod jeg igennem og pillede det op jeg følte nødvendigt, og lod resten være. Jeg fik syet lidt forskelligt med et fint resultat.
Jeg blev særlig overrasket over hvor lidt materiale man faktisk får brugt når man vælger mange forskellige stoffer, så hvis jeg falder for noget patchworkstof køber jeg max. 25 cm.
Men jeg er mere eller mindre stoppet med at købe stof.


For jeg er også mere eller mindre stoppet med at sy.
Ikke fordi lysten ikke melder sig, men fordi vi arver og kassere uendelige mængder tøj. Og jeg kan sagtens sy, men det skal også give mening.

Jeg elsker næstekærligheden og at arve brugt tøj, giver så meget mere mening end at sy sit eget, om ikke andet, i hvert fald når man ved at man kan finde ud af at sy sit eget. Før det, er skaberlysten nok større eller i hvert fald deroppe af.
Men jeg synes det er kvalmt og kvælende, at vi i Danmark har så meget brugt tøj at genbrugsbutikkerne er stoppet med at tage imod, fordi de kan ikke afsætte det.

Så vi donere en masse, men køber nyt. Det er ikke en god cirkel.
Når jeg kigger på tøj i genbrugsbutikkerne, skal der måske også lige tages en revurdering på, hvad der kan sælges i Danmark og hvad der måske skal sendes videre til andre lande, hvor der ikke er så høje krav, eller måske bare omdannes til andre produkter.

Det der kan få mig til symaskinen nu, er stort set kun ting jeg ikke kan finde på markedet eller som nærmest er gratis at lave i tid OG penge.
Feks. er noget af det arvetøj defekt, og vil blive kasseret, men kan sagtens bruges til at lave en hue, eller foer til vanter. Men da det også er begrænset hvor mange huer vi skal bruge, må langt de fleste ting gå til genbrug.
Men lidt trist bliver jeg af at se alt det tøj der går til spilde, som der er lagt så meget energi i, lige meget hvilken måde det er produceret.
Men glad ved at jeg finder glæde, hver gang vi arver og jeg finder på noget det kan omsys til.
Samt alle de andre skønne kreative sjæle der gør det samme, og jeg tror kun  vi bliver flere og flere!

Nyt liv til en gammel drejebænk

Af Jacob

Jeg var på kig efter en drejebænk for nogle år siden, da jeg synes det var super hyggeligt at dreje i mine unge dage, og en drejebænk er god at have til rigtig mange ting. Jeg faldt over en Myford ML8 som blev givet væk på sydsjælland, uden motor og bord. Jeg havde et par elmotorer liggende og efter en snak i telefonen med en glad mand(han havde fået ny drejebænk) så fandt jeg ud af at den ene motor var helt fin.

Selve bænken blev designet i 2. verdenskrig og blev produceret i næsten 40 år. Den er bygget i massivt jern, og jeg vil tro den vejer omkring 40 kilo, så hvis den får jævnlig smøring og nye lejer efter behov, så er det en robust og simpel maskine der kan holde i mange år og den kan de basale ting. Den kan dreje ca. 75cm lange emner i max 20cm diameter, og har udvendig spindel  til at dreje skåle i større diameter. Den bruger morse konus, har 4 manuelt justerbare hastigheder samt  24 stop der kan bruges til at lave langsgående arbejde præcist. Eneste ulempe er det noget utraditionelle gevind på hovedspindlen, nemlig 1″x12tpi samt 7/8″x12tpi på ydersiden.

Jeg har bygget et bord ud af restetræ fra et gammelt projekt, det er tilpas stabilt men det havde nok været praktisk med en hylde eller to under bænken. Motoren har desværre kun ét remhjul, så jeg har sat den fast på en hastighed jeg synes er passende – jeg ved faktisk ikke hvor hurtigt den kører.

Det er vigtigt at en drejbænk står vandret, ellers vil den vibrere pga. gyroskop effekten – derfor har jeg købt islagsmøtrikker i størrelsen M10 og nogle fødder med samme gevind. Så skrues der en møtrik mellem foden og bordbenet, når bænken så er i vater, spændes møtrikken så fødderne ikke kommer til at vibrere ud af justering over tid.

Babyen taler, lytter du?

Da jeg lå på barselsgangen med min førstefødte, mødte jeg på de 2 dage et hav af jordemødre med utallige modsatrettede meninger og velmenende råd.
Et af de velmenende råd bed sig fast.
Egentlig ikke fordi de gav mening, men fordi det var så surrealistisk, at få det råd fra en person, der har taget en af de uddannelser der kræver det højeste karaktergennemsnit for at komme ind:

“Du skal se et afsnit af Oprah Winfrey’s talkshow”
“Kom igen??”
“Søg på Youtube efter ‘oprah baby language’, så kan du lære hvad din nyfødte siger.”

Jeg var fuldstændig blæst i bøtten af hele mit fødselsforløb og kunne ikke engang rumme mig selv. Manden derimod var lettere understimuleret af at sidde og glo på et sygehus og en drønforvirret kone, så han så det.
Det blev ikke til mere end at han så det, i første omgang.
Men da nummer 2 kom, havde vi begge mere overskud og så det så sammen.

Det handler basalt set om at babyer kan give udtryk for 5 ting pga. deres krop reagerer fysisk på noget ubehag, som forplanter sig som en lyd. En såkaldt lyd-refleks (direkte oversat).

Næeh – Baby er sulten og trykker tungen mod ganen, da sutterfleksen sætter i gang.
Auwh – Baby er træt og laver et gab med lyd på, munden bliver helt rund.
Æh – Baby skal bøvses, lyden kommer fordi babyen prøver at tvinge en luftboble afsted.
Hæh – Baby har det ubehageligt, det kan være en fyldt ble, stress, selen der strammer i autostolen, osv.
Eairh – Baby har ondt i maven, det kan måske være luft eller forstoppelse, eller bare at der er noget på vej som er lidt svært at komme af med. De krøller sig også nogle gange sammen

Næeh-lyden var den første vi hørte hende lave. Den kom stort set hele tiden og var forholdsvis nem for os at høre. Nogle gange blev vi i tvivl, men altså det er de færreste nyfødte der siger ‘nej tak’ til en gang babs. De første måneder sidder de jo nærmest fast…
Det hjalp os at gense programmet hvor de viser forskellige babyer der laver lyden, for de lyder lidt forskellige, men når man spotter det og lige træner øret lidt, kan man næsten ikke undgå at høre det.

Auwh-lyden var lidt svær at spotte for os, men da jeg læste at munden skulle være rund, blev det lidt lettere. Og det passede altid med at det var op til en lur. Nogle gange var det meget tydeligt, men jeg hørte ikke så meget efter lige denne lyd, da der var nogle andre tegn hos hende, som gjorde at jeg puttede hende.

Æh og Hæh, kunne jeg overhovedet ikke høre forskel på, min mand kunne godt nogle gange, men jeg kunne slet ikke. Så når jeg hørte en af lydene, tjekkede jeg bleen og prøvede at bøvse hende og det virkede.
For selvom det måske ‘bare’ var ubehag, tog jeg jo hende op, så hun oplevede jo nok at jeg tog mig af det lige meget hvad det var.

Eairh-lyden var altså den sværreste. Der gik jo lidt sport i om vi kunne høre lydene, så hver gang den lille fis sagde noget som ikke bare var smaske og gryntelyde, var ørerne ude som paraboler.
Når vi mente vi hørte den, maserede vi hendes mave (i cirkler MED urets retning!) eller bevægede hendes ben rundt MED urets retning.
Det satte flere gange maven i gang, og selvom det ikke gjorde blev hun helt salig og stille når vi gjorde det (også selvom hun ikke lavede lyden).

Som så meget andet, skal man ikke blive fanatiker. Det er en sjov ting at prøve, når man har overskud til det, men det er jo ikke nødvendigt for at baby skal have det godt. Børn siger jo som regel fra, hvis der er noget galt, på et helt andet lydniveau!
Jeg synes det var rart at føle jeg kunne lytte efter hendes behov, inden det pressede sig for meget på. Lydene er der kun op til de begynder at græde, så hvis de bliver for oprevede, kan man ikke bruge det.
Og udover det, forsvinder lydene ved 3 måneders-alderen hvis man ikke har reageret på dem.

Jeg synes helt klart at dette hjalp mig til et bedre ammeforløb!
Fordi man ofte tænker ‘jamen, du har jo lige spist i 100 år!’ i starten. Og jeg kunne lige pludselig forstå at hun blev urolig og sagde ‘næeh’. Så selvom hun lige havde spist, ville hun altså til igen. Og det virkede, HVER gang!
Signalet kan muligvis have været suttelyst, uden mad. Men jeg vidste i hvert fald at det var bryst eller sut hun ønskede, og det betød alverden for mig som nybagt mor at vide HVAD hun var så urolig over.

Snoede og flettede piletræer

I år fik jeg den fantastiske mulighed at lave flettede og snoede mini piletræer, som jeg har drømt om i årevis. Det var en sød frøsamler, som gav mig denne mulighed og jeg fik følgende sorter:

Amerikaner – Salix fragilis
Bleu – Salix purpurea
Guldpil – Salix alba
Longbud – Salix triandra
Kaspisk dugpil – Salix acutifolia

De 5 forskellige flettepil
3 forskellige pil flettet omkring en sten

Der gik ikke længe før de alle blev omdannede til små træer, og nu bliver det spændende hvor mange af dem der slår rod.
De er klippet i starten af marts, hvor knopperne stadig er i dvale, men jeg tror ikke de kan høstes meget senere, for på den uges tid de har har været her er knopperne så småt svulmet.
Jeg har snoet og flettet forsigtigt, for at undgå de knækker og spidserne er kommet i vaser med vand, i håb om at de også vil slå rod.

For at sno en enkelt stage om et bundt, er det nemt hvis man fiksere bunden af bundtet med to kabelstrips (som kan åbnes igen)
Her et bundt guldpil med en snoet kaspisk dugpil rundt om – jeg er spændt på at se om det kun er om vinteren man ser kontrasten

Nogle af træerne er sat direkte i jorden, men de fleste er sat i potter på en skobakke der konstant er fyldt med vand.
Jeg har set flere på nettet der har plantet dem i spande hvor hullerne er boret i siden af spanden, for at sikrer et vandreservoir i bunden. Men pilen er jo også kendt for at kunne suge noget vand i sig og da lige skal danne rødder først er det ekstra vigtigt, den ikke mangler vand.

Nogle af de færdigflettede træer – de står sydøstvendt. Hvis det bliver for varmt, rykker jeg dem til et østvendt sted med vandrende skygge.

Jeg elsker at finde haverelaterede ting der skal gøre på denne tid, da det er så dejligt at blive mindet om at nu varmere tider på vej. Jeg håber at jeg allerede næste år har lidt materiale jeg kan bruge til at lave flere træer, for det var virkelig hyggeligt og jeg er sikker på der nok er nogen, der skal blive glade for et lille træ.

Stiklinger af sommerfuglebusk

Jeg har i mange år drømt om at skulle have en have fyldt med sommerfuglebuske, men det er aldrig rigtig lykkes mig at komme i gang med projektet før sidste år.
Jeg fandt ud af at min nabo havde en gul og en hvid sommerfuglebusk som aldrig har været beskårede, og jeg kunne bare tage stiklinger fra dem. Ydermere fandt jeg ud af min veninde havde en lilla og lyserød, som jeg også kunne få stiklinger af, og da sommerfuglebuske er meget nemme at få til at slå rod, gik jeg i gang i forsommeren 2018.

Gul sommerfuglebusk (BUDDLEIA WEYERIANA ‘SUNGOLD’)
Hvid sommerfuglebusk med store hvide klaser

Jeg elsker at lave stiklinger (og pode), det er meget afslappende og terapeutisk for mig, så jeg fik lavet en del den sommer, det endte faktisk ud i omkring 70 stk som slog rod. Jeg tog dem løbende hele sommeren, hvilket ikke er noget problem, da de er meget hurtige til at slå rod.

21/JUN: Små stiklinger (den jeg holder i hånden er meget større end dem i pluggboxen bagved, men viser bare hvordan de skal studses)
28/JUL: Har nu stået østvendt lidt over en måned og har fint med rødder

Selv min nabo blev inspireret da jeg kom og hentede kviste hos ham, så han fik også lavet en 10 stykker, bare ved at tage topskud på 50 cm og stikke lidt ned i havejorden. Først tænkte jeg det aldrig gik, de bukkede sammen efter lidt tid, da spidsen var urteagtig og det meste var over jorden. De stod bare i det fri, godt nok med vandrende skygge, men efter nogle uger, var der ingen tvivl om at de havde slået rod. Jeg synes det er fantastisk når man bare springer ud i nogle ting uden altid at vide om det er det rigtige, og når det så lykkes, så finder man ud af at det ikke altid er vigtigt at gøre præcis som der står i bøgerne.

29/JUN: Lidt større stiklinger laves
28/JUL: Flot rodnet en måned efter, bemærk rødderne dannes fra et nodie (der hvor man har pillet blade af)

Nå, men mine 70 sommerfuglebuske er desværre ikke kommet i jorden endnu, men jeg håber de klarer det våde forår i potterne, og at jeg får frigjort noget plads til dem. Det er min evige udfordring, jeg elsker at lave stiklinger og pode, men jeg får aldrig rigtig samlet mig om at få det i jorden.
Men det gør naboerne heldigvis 🙂

Nogle af de mange sommerfuglebuskestiklinger
Flere sommerfuglebuskestiklinger med rod, samt en masse lavendler

Okulering af kirsebær

I sommers prøvede jeg at okulere kirsebærtræer, og nu vil det snart vise sig om hvor mange lykkes. Det er første gang jeg prøver det, så tag ikke dette som en vejledning i hvordan man gør, vil bare gerne dele min erfaring og huske tilbage på hvad det var jeg gjorde.

Marts 2019: Knoppen er svulmet og det er tydeligt at træet er vokset sammen

Sommeren 2018 var jo sindsyg tør, og jeg havde læst at det var en god idé at gøre det en dag hvor det lige havde regnet, så barken let løsnede sig. Men da det ikke regnede i 3 måneder eller så noget, var det ikke rigtig en mulighed. Det slog mig ikke ud og jeg var rundt i nabolaget for at finde småtræer af vilde kirsebær (fuglekirsebær). De bliver jo mest set som ukrudt og derfor en oplagt mulighed for at sætte noget mere attraktivt på, store søde kirsebær.

Okulering gøres om sommeren når der er bladvækst og ikke for sent, da det handler om at den lille stump træ man sætter på, skal nå at vokse fast på ‘værten’/grundstammen inden væksten går i stå om efteråret.

11/JULI/2018: (T-snits okulation) En lille stump med knop, skæres af det ønskede træ og sættes ned i et t-kryds, hvor man har løsnet barken forsigtigt
Toppen skæres over så det passer med toppen af t-snittet
Jeg bruger podetape til at holde på plads og forsegle podningen

Man skærer en lille stump af det træ man gerne vil have, fra sidste års vækst, hvor der er et blad på (samt en knop). Bladet klippes af, men lad stilken sidde på, da den kan være indikator for om det er vokset sammen.
Hvis den er vokset sammen, falder den lille bladstilk oftes nemt af inden for kort tid (det har den også gjort på nogle af mine der ikke gjorde, så det er ikke sikkert).
Her har jeg taget billeder af hvordan jeg lavede en t-snits okulation, men den der er vokset sammen er en chip budding, som jeg faktisk synes var lidt nemmere at lave, men det er nok en smagsag.

Om foråret vil den lille knop svulme op, hvis det er vokset sammen og man fjerner grenen ovenover, så det bliver den nye dominerende vækst.
Af de 10-12 okulationer blev kun 2 til noget, ser det ud til. Håber det var den ekstreme sommer vi havde, men de første jeg lavede gik heller ikke så godt. Glæder mig til at prøve det igen til sommer, for man skal ikke bruge nær så meget materiale, og der står masser af selvsåede fuglekirsebær hos os og naboerne, som bare venter på at blive opgraderede!

Marts 2019: Da jeg kan se knoppen er svulmet og træet er vokset sammen, vover jeg skindet og klipper toppen af, så al kraft bliver sendt til den nye podning.

Bærfestival 2017 på Pometet

Pometet havde i år åbnet op for en fantastisk mulighed, at folket måtte komme og smage på deres bærsamling. Jeg ELSKER at komme på Pometet, og kommer der så snart muligheden åbner sig, så jeg susede selvfølgelig afsted, og mig og sønnen fik smagt på en masse forskellige bær. Han var fuldstændig blå og rød af bærsaft over det hele, da vi tog derfra og maven var tyk som en ballon 🙂

En meget imponerende taybær, som jeg drømmer om kan gro i min have
Kæmpe taybær med lækker smag

Det gode er at man får smagt en masse sorter og kan spore sig ind på hvad man vil have, det mindre sjove er så, når man forelsker sig i en sort som ikke kan købes. F.eks. var den bedste brombær efter vores mening helt klart ‘Silvan’, som var navngivet det, da den var købt i Silvan i sin tid. Rimelig umulig at finde på markedet… Men skidt pyt, der var masser af andre gode bær med sortsnavne og jeg håber en dag at kunne finde nogle af dem.

Bedste brombær var ‘Silvan’
Skønne jordbær, jeg vil lede efter

Noget der overraskede mig, var stikkelsbærrene. Vi har en del buske i haven og de smager skønt, selvom jeg kun suger indholdet ud af dem.
Men nogle af dem de havde på Pometet var kæmpe store. Så dem vil jeg helt sikkert ud og lede efter.

Kæmpe stikkelsbær i en 3-årigs hånd
Stor grøn stikkelsbær – Alice Marie
Lækker rød stikkelsbær – Alicant

Og så havde de en imponerende samling af ribs. Vi har selv nogle hvide ribs der giver meget godt, samt nogle røde, som ikke giver så godt og de fleste er nu gravet op, da de var angrebet af japansk boghvede.

Smuk bordeaux-lilla ribs – Futurum
Hvid ribs – Moores seedling
Gullig hvid ribs – Blanka

Yoghurt eksperimenter med sødmælk

Her i weekenden har jeg endelig prøvet at lave hjemmelavet yoghurt. Jeg har ikke fået gjort det før, da jeg ikke synes jeg havde nogen nem løsning med at holde de 40C i 6-8 timer, men nu har vi fået en ovn med hæveprogram, så den holder 40C. Og det er kun fordi jeg ikke gider ud i høkasser og dets lignende…
Men nu var tiden til det, da der ryger rigtig meget yoghurt igennem herhjemme efterhånden…

Der gøres klar til yoghurt test!

Lidt om hjemmefermentering
Når man fermentere mælk (i dette tilfælde til yoghurt) er lidt ligesom at lave brøddej, man skal tænke i at den bakterie der skal være den dominerende i ‘suppen’, SKAL være den tilsatte mælkesyrebakterie. Dvs. man overdoserer, så man udrydder sandsynligheden for at andre små mængder bakterier når at indhente den.
For lige meget hvor meget  man prøver at “sterilisere”  i sit hjemmekøkken med kogende vand, er det IKKE sterilt (mvh. laboranten).
Så man gør sit bedste for at udrydde konkurrenterne bedst muligt, ved at skolde alt hvad man kan og så bruger man sin sunde fornuft og smager på varene når de er færdige.

Folk har jo lavet det i mange år i hjemmet, man skal bare have kritiske øjne på:
-Hvis det LUGTER mærkeligt/ikke som det skal—-> smid det ud!
-Hvis det SER  mærkeligt ud/ikke som den skal—-> smid det ud!
-Hvis det SMAGER mærkeligt/ikke som det skal—-> smid det ud!

Afhængigt af hvilken slags mælkesyrebakterie man bruger, smager det forskelligt. Derfor er det en god idé at bruge en købt færdiglavet yoghurt at starte med, så man ved hvordan den skal smage og se ud.
Det er ikke strengt nødvendigt, men det en god begyndermåde og så skal man ikke vente på at få fat på en kultur/frysetørret bakterie. Og så kan man jo prøve andre kulturer senere hen, for at finde den man synes smager bedst.

MIN TEST OG RESULTATER
Jeg er kæmpe fan af Hjemmeriet.dk, og jeg kiggede på hans yoghurtopskrift -> OPSKRIFT

  1. Jeg varmede 2,5 liter økologisk Thise sødmælk op i en gryde, så den var håndlun (omtrent de 40 grader).
  2. Jeg fordelte det på 4 skoldede flasker og kom de skoldede låg på med det samme, mens jeg fandt mine testkandidater frem.
  3. Jeg tilsatte de forskellige kandidater til min lune mælk, rørte stille rundt og satte dem i min ovn på 40 grader i6 timer.
    Kandidaterne var: 
    – Løgismose økologisk Yoghurt Naturel
    – Cultura Natural
    – Udos Choice Super Infant (frysetørrede mælkesyrebakterier til babyer)
    – Løgismose økologisk kærmemælk
    Culturaen er ikke økologisk, men jeg synes den har en super god smag, så jeg ville prøve om den var til at lave selv, selvom de må komme lidt mere hokus pokus i for at gøre den lækker, som økologerne ikke må i deres yoghurt.
  4. Jeg tog de 4 flasker stille ud og vippede dem lidt, for at konstatere at de stadig var tynde som mælk. De røg i køleskab til morgenen efter, så de kunne modne.
Yoghurt klar til køleskabet efter 6 timer ved 40 grader

 

DOMMEN
Morgenen efter var Cultura og Løgismose yoghurten tyknede og de 2 andre var stadig tynde som mælk.
Både Cultura og Løgismose duftede og smagte fuldstændig som originalprodukterne, men Culturaen var ikke lækker og cremet, nærmere sjappet og lidt grynet, ikke alarmende dog. Men den blev pisket op i en koldskål, da den anden var mere lækker at spise.
Jeg kan se at Cultura indeholder nogle kostfibre, de kunne muligvis også have en indflydelse på konsistensen, som jeg jo så ikke kan tilsætte til min færdige yoghurt.

Super Infant var tynd som mælk, duftede og smagte af mælk, ingen syrning, så enten er baktusserne jeg tilsatte døde ellers fik jeg underdoseret, da jeg ved andre har haft succes med dem.

Kærnemælken var egentlig for at se hvordan det ville blive, da jeg tidligere har lavet tykmælk på den måde (SE HER), bare ved stuetemperatur. Det er normalt ikke måden man laver yoghurt på.
Selvom den stadig var tynd som mælk, var den en positiv overraskelse! Dejlig frisk, syrlig og perlende på tungen. Det skal der eksperimenteres mere med!

Barkpodning i april

Kalenderen siger 9. april og knopperne på æbletræerne er svulmende. Jeg er som altid, lidt sen på den, men lader mig ikke slå ud!

De øverste skud fra sidste år er det bedste, og så fandt jeg dem der var sprunget mindst ud

Min nabo har et æbletræ hun gerne vil bevare, og i sidste storm knækkede halvdelen af træet, så dets skæbne er noget usikkert. Det var min plan at tage podekviste i vinters, men nu er det jo forår…
For et par år siden prøvede jeg for sjov at tage grene og pode direkte i april måned med stor succes, så nu prøver jeg igen, bare med billeder 🙂

Et godt skråsnit (uskart billede, beklager!) og så ned i revnen, det må ikke sidde løst.

Fra modertræet har jeg fundet de årsskud som er MINDST sprunget ud, typisk dem der sidder øverst oppe eller længst væk fra hovedstammen.
Det er fordi podekvistene helst skal være længere tilbage end det man poder på. Så jo mindre de er sprunget ud, jo bedre er min teori. Helt korrekt er det at tage nogle der slet ikke er sprunget ud, altså i dvaleperioden.

4 snit med 4 podekviste der er klippet i en tilpas længde. Normalt ville jeg vælge en tykkere podekvist, men denne gang havde jeg intet valg

Så savede jeg på det træ der skal have podekvistene over på sig, så jeg får et nyt rent snit. Snitter i barken, kommer mine podekviste på og lukker lidt af med kold voks og den ene fik også lidt podetape. Man kan sagtens lukke mere omhyggeligt af, men det forsøg jeg lavede for nogle år siden, lukkede jeg slet ikke af og de kom mod alle odds. Så nu prøver jeg lidt grænser af 🙂

Det er i øvrigt et super godt tidspunkt at barkpode lige nu, MEN jeg vil klart anbefale podekviste der er taget i vinters/købt for en højere succesrate!
Jeg har skrevet lidt mere om barkpodning her: http://www.candselv.com/2012/04/barkpodning-af-paere-og-aeble/

Podning på en tyndere gren med kold voks og podetape