Vægge opbygges

Så er Jacob i gang med at bygge indevægge. De bliver lavet som et træskelet der bliver fyldt op med Rockwool, som skulle give en lyddæmpende effekt, og herpå kommer der gipsplader.
Da renoveringen vil foregå over flere år, skal man lige holde tungen i munden når man bygger væggene op og sætter døre i. Døren til det nye kontor er nemlig op af væggen til det gamle badeværelse… Så man skal lige trække maven ind når man skal ind i kontoret hvis man går igennem døråbningen.
Det betyder at vi ikke ville kunne få møbler derind da det er den eneste døråbning, så Jacob undlader at bygge en sektion af væggen så vi kan komme frit ind på kontoret. Men så kommer der ingen dør i kontoret.
Vi skal i øvrigt gå igennem badeværelset hver gang vi skal ind/ud af soveværelse, da der i fremtiden vil være entré der, men det bliver først om 1-2 år.