Gule Orpington

I dag skal vi ud og hente en bunke gule Orpington kyllinger som klækkede i går nat.
Det er store Orpington så, de kommer til at fylde godt på pinden, så det kan godt være vi må udvide med endnu en hønsegård med tiden. For hvis vi skal have en Orpington hane duer det ikke at han træder de små silkehøns, selvom det er silkehøns af den store race så er de stadig små i forhold til Orpington.

Orpington vægt:
Hane 3,5-4,5 kg.
Høne 3,0-3,5 kg.
Ægvægt: 58 gram.

Silkehøns vægt:
Hane 1,4-1,7 kg.
Høne 1,1-1,4 kg.
Ægvægt: 40 gram.

De er begge rolige racer som er gode kyllingemødre og rugere, men Orpington kan vist godt være lidt kluntet med at komme til at træde på æggene.
Silkehøns har blåt kød og en ekstra tå, dvs. 5 i alt.
Orpington har en tendes til at blive for tyk og lægger i så fald ikke nogle æg, den skrukker også let og så lægger den heller ikke nogle æg. Men vores plan med dem er også at det skulle være slagtedyr og måske noget avl/udstilling med tiden.
Silkehønsene er egenligt mest for hyggen og lidt æg. Vi er jo kun to så vi skal ikke bruge så mange æg.