Prinsessebryllup

I lørdags var vi til prinsessebryllup på Moltkes Palæ i København, det var et suverænt godt bryllup! Til receptionen var der en jelly bean buffet og jeg tror der var alle smage, inkl. hundemad på dåse (den fik Jacob) og rådne æg.

Bryllupskagen kom fra Arlington og var lavet af en lys sponge/lagkagebund med choko-orange fromage samt hindbærfromage med husblas. Der var et meget tyndt lag smørcreme, jeg tror det var IMBC og så sugarpaste. Der var lavet en perlebort med en slags udstanser og malet guld, det var i hvert fald ikke lavet med tyller og så var der malet deres logo på siden og lagt nogle meget fine sukkerorkidéer ovenpå hver af det 4 lag. Borten var en meget smart genvej, så jeg overvejer lidt at kigge efter den i Kagekompagniet næste gang jeg kommer forbi Rungsted.
Der var lagt en skive kage rundt i kanten så moussen ikke havde kontakt med smørcreme og sugarpaste, hvilket var meget smart, selvom det så lidt spøjst ud.
Jeg håber fotograferne nåede at tage nogle ordenlige billeder for da brudeparret havde skåret kagen gik tjenerne amok på kagen så jeg nåede ikke at få nogle close-up eller at se orkidéerne tæt på, jeg har aldrig set en bryllupskage blive skåret med smørknive og så med den fart! Kagen var allerede trillet ud af rummet inden jeg nået at sætte gaflen i mit stykke!