5 sprællende kaninunger

14/3-2011: Parret 

3/4-2011: Hendes mave virker tykkere når man tager på den, men måske er det bare ønsketænkning.

8/4-2011: Hun er begyndt at bygge rede, ved at flytte alt hø og halm over i venstre side af buret og bruger nu højre side som toilet. Lidt problematisk, da der jo ikke er noget der kan suge, for det flytter hun til venstre…

14/4-2011: Da vi kommer hjem fra arbejde ser vi til vores store glæde at hun har født! 7 unger i alt, men 2 var kolde og døde, så der er 5 kaninunger.
Hun havde ikke plukket sig i går, så hun må have plukket sig lige inden fødslen.
Jeg er lidt overrasket over at der er 2 ud af 7 der er døde, men jeg håber det er en tilfældighed og at resten overlever.
Da hun er førstegangskaninmor, vil vi kun checke ungerne en gang om dagen, så hun ikke bliver for stresset, især i starten.

Der er noget helt specielt over at ens dyr får unger, jeg glæder mig så meget til at se dem vokse.

15/4-2011: Glæden var kort, da de alle var døde her til morgen og lå spredt i buret. 
Om eftermiddagen, da vi kom hjem fra arbejde, havde hun bygget en hule og plukket sig selv endnu mere. Hun var ikke meget for at lade mig se hulen, så jeg tror at hendes moderinstinkt måske slog til lidt for sent.

Vi giver det en chance mere og ser om det lykkes. Avleren jeg købte hende af, sagde at jeg skulle sætte hende ind til vores Blå wiener 3 dage efter fødslen, og hvis hun ikke var villig skulle vi prøve igen dagen efter.

5 fine kaninunger


0 Replies to “5 sprællende kaninunger”

  1. Nej hvor trist. Jeg har selv lige fået 7unger på den ene af mine hvidland, den ene døde og det var så ulækkert for hun var ved at æde den da jeg fandt den :o(
    Min anden hun fødte kun to men de døde begge, formegentlig fordi de har siddet fast under fødslen de var nemlig rigtig store! jeg vil foreslå dig at få en han på hende igen, for hun kan sagtens være en god mor anden gang hun prøver det, nu ved hun jo hvad det er der skal foregå.
    Held og lykke!!

  2. Ja, jeg hænger også lidt med næbbet i dag, men det er naturens gang.
    Jeg håber det går bedre næste gang, avleren sagde også at det højst sandsynligt var fordi det var første gang.

Skriv et svar til Orla Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.