Guinness kage

En kollega havde færdiggjort sin PhD i Irland, så han skulle naturligvis have en Guinness kage, da Guinness jo er en irsk øl. For at gøre den mere personlig skrev jeg Congrats i stedet for Guinness.
Bundene af lys vaniljekage og cremen er chokolade/karamel. Kagen er smurt op med hindbærmarmelade og overtrukket med brun sugarpaste (skulle nok have været mere hen af sort). Jeg skulle have smurt et tyndere lag marmelade på, da den fik sugarpasten til at gå i opløsning, men udover det gav det en super smag til kagen. Det vil jeg helt sikkert gøre igen, men der skal kun så meget på som kagen kan suge og så skal den kun virke tør klistret når sugarpasten kommer på.
Ølskummet er IMBC (Italian Meringue Butter Cream).

Skabelon printes og kagen skæres til

Kagen smøres med “lim” inden sugarpaste

Guinness harpen skæres og formes i gul sugarpaste

Under arbejdet løftes kagen på kagepappet op/ned vha. bogstøtter