Efterårshygge i haven

I dag har Jacob været ude og mandehygge, så mig og hundepølsen har haft en rigtig hyggedag sammen med hønsene.
Vejret har været helt fantastisk i dag og jeg har tøffet rundt ude i haven hele dagen sammen med hønsene, mens pølsen har ligget og slikket sol.
Man kan falde helt i staver, når man sidder og kigger på hønseflokken bevæge sig rundt på gårdspladsen, selvom det bare ser ud til de går og hakker tilfældigt i jorden. Hvis man følger dem i lidt tid, kan man se hvor meget de kommunikerer og man lærer hvilke lyde der betyder hvad.
Dagen gik blandt andet med at få beskåret et æbletræ og så er det godt at man har en flok økologiske kompostkværne, 7 kaniner med hang til unge æblegrene.
De kan gnave sig igennem 2 trillebøre med top af æblegrene med blade i løbet af en dags tid, det er helt utroligt. De spiser bladene og gnaver meget af barken, og så er pindene lige til at tage ud igen.
En ordenlig bunke grene til kaninerne

Til aftensmad lavede jeg en unghane Gordon Bleu med tabouleh med æblestykker, til dessert en fugtig Brownie med masser af hakket chokolade og hele hasselnødder i, med små stykker af friske æbler fra haven.

Nu er jeg også mæt og hunden er slukket på sofaen med alle 4 stænger op i luften.

Kylling Gordon Bleu med æble-tabouleh