Vilde ænder

Hver anden weekend tager min far på jagt i jagtsæsonen. Og da det ikke er alle jægere der ønsker at tage det vildt med hjem som de skyder, gør det at jeg kan købe noget af det. Det er skønt frisk kød, men man skal tygge varsomt, da de skyder med spredehagl, så det er aldrig til at vide om man har fået alle kuglerne ud. Selvom jeg checker alle huller, dukker der altid nogle op alligevel.
Jagtsæsonen for ænder er startet og min far havde taget 4 krikænder med hjem, 2 til os og 2 til mine forældre.
Jeg braiserede bryststegene med lidt efterårsgrønt og jævnede skyen og serverede kartofler til. En dejlig kraftig og intens smag.





Braiseret vildand
2 andebrystpartier
2-3 gulerødder i store stykker
2 løg i kvarte
2-3 fed hvidløg
1 tsk peberkorn
2 enebær
1 par kviste timian
½ laurbærblad
evt. 1 tsk ribsgélé

Brystet steges kort af og grønt kommes ved. Tilsæt kogende vand til det lige knap og nap dækker og lad det svagt simre 1 times tid.
Si suppen, jævn den og smag til. Kom fuglen tilbage i og server med kartofler.

0 Replies to “Vilde ænder”

  1. hvor ser det godt ud, som en god basis for en god middag. Jeg har desværre ikke adgang til vildt, og må forlade mig på at Kiwi har haft en enkelt fasan i ny og næ. Den sovs det giver… mums.
    Hvordan er det nu med krik og vildt ænder? hvem er hvem og hvorfor?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.