Ekstra tidlige kartofler

I år har vi skåret meget ned på køkkenhaveplanerne og vi har skrottet kartoflerne, da vi ikke synes de gav nok sidste år i forhold til arbejdet med dem. De fik ikke sol nok, så de blev meget lange og skulle hele tiden hyppes. Men jeg havde ikke fået kasseret de sidste kartofler fra MAD fodcamp 2011 (se her) så de var begyndt at spire lystigt. I stedet for at smide dem ud, har jeg ikke kunne lade være med at komme dem i potter i udestuen. 
Det er meget tidligt at lægge kartofler, men i udestuen regner jeg med at de klare den første tid, inden jeg finder et lille hjørne i køkkenhaven. 
Der var en rest af alle 3 sorter jeg købte, så det er både Æggeblomme, Black Shetland og Harlequin.

Æggeblomme kartofler med spirer
Shetland Black kartofler med spirer
Harlequin kartofler med spirer

0 Replies to “Ekstra tidlige kartofler”

  1. Det bliver spændende hvordan de bliver! Jeg kender ikke de sorter du nævner. Hvordan er de?

    Jeg har lige været ude at hente en tidlig (Solist) og en sen (Ditta) sort kartofler. En del af de tidlige har jeg tænkt at sætte i potter, så vi får nogle meget tidligere end de ville blive ude i køkkenhaven. Jeg vil prøve at lade nogle blive i en stor potte og sætte de andre ud.

  2. Mums. Vi købte æggeblommekartofler hos en økologisk avler på høstmarkedet sidste år – de smagte helt vildt lækkert.
    Har i haft helt med dem? (ud over at I generelt ikke synes at de alle gav nok)

  3. Eva-Andrea: Tak for den fine award, jeg bliver helt rørt over de pæne ting du har skrevet 🙂

    Vivi og mette b: Æggeblomme skulle være en gourmet kartoffel, harlequin er dejlig stor og aflang, så den er nem og skrælle og Black Shephard har lilla skræl og en lilla ring når man skærer den over.
    Jeg brugte dem i en æggekage dengang, og kunne ikke skelne mellem dem i smagen, det var ikke så smart set i bakspejlet, men jeg håber at det giver et godt afkast i år, så skal jeg nok skrive om dem 🙂

    Jeanette: Ja de er lidt for lange de spirer, men det var heller ikke helt bevidst, de har ligget lunt siden sidste sommers, så det er utroligt at de ikke er døde igen. Held og lykke med jeres, jeg tror sagtens de kan blive store og kraftige især hvis vi får en varm sommer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.