Brombær og mirabeller

Så har der været storhøst i haven af mirabeller og brombær.
Og med brombær og mirabeller kan alle være med også selvom man ikke har en have, for de er begge vildtvoksende, så man kan finde dem i de fleste krat.
Vores brombær er bundet op ad nogle pæle, så den er nemmere at plukke af end de vildtvoksende og mirabellerne står i skellet langs naboen og bugner lige nu af rimelig store gule mirabeller.

Lækre gule mirabeller

Hvepsene kan også godt lide mirabeller, så man skal være lidt varsom når man bare griber ud efter dem, for der var i hvert fald 10-15 stykker som de var begyndt at spise af. Men her til aften var der ikke så mange hvepse så jeg skyndte mig at plukke en stor portion.
Der var 1 kg brombær i går, men der er masser endnu, for jeg tog kun 3-4 stykker af hver klase, så det er kun toppen af isbjerget, jeg håber bare jeg når det før hvepsene overtager.

1 kilo friskplukkede brombær


0 Replies to “Brombær og mirabeller”

  1. Hvad gør du med alle de mirabeller? Vi kan også plukke tonsvis, men jeg har ikke rigtig held med at lave noget af dem, som vi får spist. Og det er trosd alt begrænset hvor mange mirabeller selv 4 sultne drenge sætter til livs.

  2. Jeg har indtil videre kun lavet marmelade, som jeg selv holder af, men Jacob er mere til alliancer med røde bær. Men jeg har plukket mange i år for at gøre en indsats for netop at finde nogle gode formål.
    Indtil videre er første portion røget i fryseren til vejret bliver koldere og jeg trækker indendørs. Men jeg har læst at den skulle være godt til at bruge i en Sacher torte og jeg tænker at den også kan ryge i en tærte måske med et låg af æbler og kanel.
    Isabella Smith skulle have en god opskrift og hun koger dem med sten så man fisker dem op under kogningen, hvilket jeg håber duer, for det synes jeg er noget mas…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.