Chilier i massevis

Det bugner i udestuen med chilier og nu hvor Jacobs fødselsdag er veloverstået, har jeg fået høstet en del. Jeg havde ladet en masse modne frugter blive hængende så der var lidt farverigt derude, til vi fik gæster. Men nu har der været storhøst og jeg er i gang med at tørre, sylte, fryse og kokkerere i køkkenet for fuld skrald, så vi kan få lidt varme når det bliver koldt.
Her er 2 billeder fra de 2 største høstomgange, men jeg tror jeg kunne lave 2 billeder til i samme stil af det jeg har haft brugt til hot sauce og madlavning løbende siden de startede med at modne.
De eneste der mangler at modne helt endnu er Bih Jolokia og Bishops crown.

Chilihøst d. 28/aug/2012
Chilihøst d. 10/sep/2012
Meget produktiv Jellybean chili
Ekstra bred stængel gør at den kan sætte flere frugter end normalt i punktet

0 Replies to “Chilier i massevis”

  1. Tak, det er også meget tilfredsstillende at høste sådan en kurv, når man har puslet om planterne siden vinters!

    Jellybean er en chinense ligesom habanero og har den aromatiske smag henaf habanero, men jeg synes den er mere melonagtig. Den er nem at dosere i mad, da de er så små og planten er meget flot da det er en chinense (som jeg synes har den pæneste vækst). Den er ikke så stor, så man kan også have den indenfor i vindueskarmen og så går aromaen både til det salte og det søde køkken.
    Den har virkelig overrasket mig positivt og det er helt sikkert en 'keeper'. Jeg kan sagtens sende jer nogle frø senere hvis I er interesseret.

    Hilsen Didde

Skriv et svar til Didde Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.