Høns i fældning

Hønsene er for alvor gået i fældning, så lige nu er der kun en der lægger æg, for hun fælder om vinteren, ret dårligt tidspunkt.
Så for tiden er det ikke lykken at lukke hønsene ud på havevandring, da man bliver helt trist at at se på de pillede dyr. Det er selvfølgelig helt naturligt at de skifter fjerdragten, men de ser helt mishandlede ud.
Men der går ikke længe før de ser fine ud igen, og imens de venter, nyder de at finde et godt solspot så de kan ligge og sole sig.

Solslikkende høne med halv fjerdragt
De er lige til en reklame om mishandlede dyr

0 Replies to “Høns i fældning”

  1. Du kan også sagtens have nogle høns i flokken med dårlige vaner der piller de andre og sig selv. Kunsten er at spotte dem og koge suppe på dem så hele flokken bliver pæn at se på igen.

  2. Hej Allan,

    Det her er helt sikkert fældning, men jo det kunne også være en fjerplukker hvis man ser de mangler fjer.
    Men de er alle klækket på samme tid, sidste år var det samme tid, fjertabet er jævnt fordelt og de lægger ikke nogen æg. De har alle fjerstubbe, som de ellers ikke får lige så snart de mister fjer.

    Hilsen Didde

  3. Åh, ja fældende høns. Fjer over hele haven osv. Det er en herlig spøg 😉 For nogle år siden havde jeg en flok høns med udsøgt dårlig timing. De fældede om vinteren, og de valgte den måned, hvor det frøs ned til minus 23 grader om natten. Stakkels høns! Det så ikke godt ud, fjer i sneen og alle hønsene i en bunke i redekassen hver nat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.