Ænder i fryseren

Så kom ændernes sidste dag! Hunanden blev flået og andrikken blev tørplukket.
Den rensede slagtevægt af de 2 moskusænder på 6 mdr.:
Andrikken: 2200 g
Hunanden: 1300 g

Lever, kråse, fedt og hjerte fra hunanden

En helt utrolig vægtforskel på de to, men det er også sådan at man skelner om det er han eller hun.
De har kun gået på græs og fået frit foder (specielt andevoksefoder). Havde nok håbet på en lidt større vægt, da det er moskusænder, men så længe de smager godt, går det nok.
Hunanden regner jeg med vi skal have Mortens aften og andrikken kommer muligvis på grillen til juleaften.
Der var næsten ingen fedt på dem (og det det der var, var majsgult), så jeg skal lige have fulgt op på hvordan de kokkeres bedst, så det ikke bliver en tør sej omgang. Et eller andet siger mig jeg skal have investeret i en römertopf.

0 Replies to “Ænder i fryseren”

  1. Mad i römertopf bliver altid skønt. Vi købte en for år tilbage, troede nok det var et dumt impulskøb, men nej. Den bliver tit brugt, især i weekenden, hvor man bedre kan fylde den i god tid inden maden skal være klar. Og arbejdet med maden bliver nemt, for grøntsager og kød skal blot skære op og hældes ned i lergryden, saltes og krydres og så eller i ovnen. Man kan komme lidt væske ved eller lade være, ja, man behøver i grunden ikke en opskrift. Mens man skærer kød og grøntsager, så skal den lige stå og trække vand. Velbekomme med moskusænderne.

Skriv et svar til skrubtudsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.