For at gøre æblemosen lidt mere hyggelig, har jeg hæklet nogle toppe til syltetøjsglassene.
Æblemosen er hældt på de glas, man har glaskartofler i, som er vasket og skoldet. Så diameteren er noget større end almindelige små syltetøjsglas.
Jeg fandt en amerikansk opskrift jeg har oversat (se her), men jeg har ændret lidt i den. Det er åbenbart meget populært at hækle hatte til syltetøjsglas, jeg fandt i hvert fald en masse ved at billedegoogle: crochet jar lid covers.
Jeg hæklede to basis hatte til de 2 glas jeg havde lavet og hæklede små æbler som blev monteret ovenpå. Her i efteråret og vinteren, vil det også være en rigtig hyggelig hjemmelavet værtindegave.
Æblet er selvopfunden, så jeg ved ikke om det fungerer med andre garner og hæklenåle end det jeg har brugt, men det burde det.
Jeg brugte Bomuldsgarn fra Stof og Stil der hedder 8/4, regner med det er noget med kvaliteten eller tykkelsen at gøre og så har jeg brugt hæklenål nr. 3.
Hæklet syltetøjshat
Afslut alle runder med en km i den øverste maske i den første kæde.
Runde 1 (hvid): Hækl 4 lm og hækl 11 stm i den første maske af de 4 lm.
Runde 2 (hvid): Hækl 3 lm og 1 stm. Hækl derefter 2 stm i hver maske.
Runde 3 (hvid): Hækl 3 lm. Hækl “1 stm i en maske; 2 stm i en maske” hele vejen rundt.
Runde 4 (mørkegrøn): Gentag runde 3, bare i mørkegrøn.
Indsæt evt. flere af runder her, hvis lappen nu ikke er stor nok til at dække låget.
![]() |
Mål om omkredsen er stor nok efter runde 4 |
Runde 5 (mørkegrøn): Hækl 1 lm og derefter fm i hver maske hele vejen rundt. For at få en pæn kant, kan man hækle fastmaskerne i de bagerste masker fra den forrige runde. Denne runde kan udelades.
Runde 6 (lysegrøn): hækl 3 lm og derefter 1 stm i hver maske
Runde 7 (hvid): gentag runde 6 i hvid.
Runde 8 (mørkegrøn): hækl 3 lm og derefter 2 stm i hver maske.
Indsæt snor (feks. 2 bomuldstråde, en kæde af luftmasker, osv) i runde 7 og montér på glasset.
Toppen kan evt. pyntes med et æble som jeg har gjort, men den er også fin uden og mere universal.
![]() |
Bindesnoren syes under hveranden stm i den hvide runde |
Hæklet æble til applikation
Runde 1: Hækl 4 lm og hækl 13 stm i den første maske af de 4 lm.
Runde 2: “1 km, 1 fm + 1 stm i en maske, 2 stm i hver af de 4 næste masker, 1 stm + 1 fm i en maske, 1 km” gentag for at lave højre side.
Blad og stilk er lavet i frihækling så det nogenlunde ligner.
![]() |
Hæklet æble |
AMERICAN TRANSLATION
Hvor er de fine 🙂
Men hækle… Det lære jeg aldrig:)
Det sagde jeg også for nogle år siden, men lige pludselig fik jeg lyst og så er youtube.com uundværlig! Der er nærmest ingen begrænsninger på hvad man kan lære!