Babyvintervams

Så har jeg haft gang i symaskinen og kreeret en lækker varm vintervams til Mads. Det kan ikke rigtig betale sig at sy tøj i dag, færdigsyet tøj er billigere en stof på ruller. Selvfølgelig er det en anden kvalitet og man kan lave noget unikt. Men det skal være noget man har lyst til, for det kan ikke svare sig økonomisk.

Mads’ vintersovedragt

Nu har jeg længe gerne ville sy noget andet end hundesenge og boligting, så jeg sprang ud i det med hud og hår. Jeg fandt opskriften i Ottobre nr. 4/2009, som jeg har lånt på biblioteket.
Den var sjov og udfordrende at sy og jeg er pavestolt af resultatet! Jeg har tilføjet ører og hale så han ligner en lille babybjørn 🙂
Ydersiden er Coral fleece og foeret er fast bomuldspoplin med pingviner, begge fra Stof2000.
Både trykknapper og tøjlabel er fra Ebay. Det er en str. 74 og den burde han kunne bruge resten af vinteren.

Den lille bamsebjørn med ører og hale
Med hank og navn i nakken 🙂
Den kan åbnes helt i begge ben, så det er kun armene man skal kæmpe med 🙂