Velkommen til det nye site!

Hej alle gamle og nye læsere!

Bloggen her har stået stille i meget lang tid, med enkelte indlæg de sidste par år. Jeg har fået 2 dejlige unger som tager det meste af min tid, og den sparsomme tid der er til overs, bruger jeg på alverdens projekter som jeg plejer. Jeg har bare nedprioriteret at blogge om dem, da jeg i forvejen mangler tid til at udføre idéerne!

Vintergækkerne varsler at foråret er lige om hjørnet!

Jeg har købt domænenavnet candselv.com, som jeg fremover vil blogge fra og den gamle blog er overført og links skulle gerne virke, så man bare bliver sendt videre hertil.

Min plan er at komme stille og roligt i gang igen og sammenkoble min Instagram konto (candselv) samt Facebook (https://www.facebook.com/candselvcom/), til de lidt mere letfordøjelige billeder og impulsive skriverier 🙂

Men jeg savner at blogge og kunne fordybe mig i nogle spændende og nørdede ting, så jeg håber at få sat lidt fut i fejemøget!

Vi ses derude!

Mor og Anna nyder vintersolen

3 Replies to “Velkommen til det nye site!”

  1. Det lyder godt! Og bortset fra at billederne vist ikke er flyttet med, ser din nye blog god og læselig ud. Tak for link til facebook og instagram. Det er hyggeligt at følge med i både børn og projekter.

  2. Velkommen tilbage, jeg forstår godt at de små har taget din tid, og stadig gør det, men at blogge giver jo heldigvis også respons udenfra. Det eneste jeg vil notere, er at det er mere bøvlet at lægge en kommentar i WordPress end blogger.

  3. Hej Uglemor og Henrik!
    Tak skal i have! Ja der er stadig lidt rod med overførslen, desværre er de fleste af mine kommentarer slettet på de gamle indlæg. Men billederne skulle nu være på plads.
    Wordpress fungerer ikke lige så godt for læseren, det vil jeg give dig helt ret i, men bag om systemet er der mange flere muligheder som jeg har været ret tiltalt af, samt jeg synes der var mange fejl på Blogger.com. Nu må vi se om dette er lykken 🙂
    Vi ses derude!
    Hilsen Didde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.