Skrevet af Jacob
For tre års tid siden var jeg nede og hente en god gammel Myford drejebænk på Sydsjælland, efter den har fået et bord og en motor kører den helt fint. Den snurrer et par gange om året til diverse småting, og jeg har blandt andet lavet nye håndtag til min espressomaskine samt kaffestamper i guldregn.

Mads skal ikke snydes, så han har også fået sin egen stamper til hans legemaskine i thuja og med lidt sølvmaling på bunden, da jeg synes det ville være synd for hans tæer (og gulvfliserne) at bunden, er i rustfri stål som fars.
