Hæklet badeand

For et par år siden hæklede jeg denne andrik på vand, som en blød badesvamp til min søn. Det var meningen jeg skulle skrive opskriften ned så jeg kunne dele den, det fik jeg så aldrig gjort, men vil nu dele billeder af den som inspiration i stedet 🙂

Tøj til Mads

Efter jeg har fået Mads, har symaskinerne kørt derudaf! Det er mest om aftenenen jeg får tid til det og det er langt fra hver aften jeg har overskud til det, nu hvor jeg er tilbage på arbejde.
Men det er blevet til en del body’er, bukser, savlesmække og huer.
Jeg elsker at sy og det er en fornøjelse at se det i brug! Her er et lille udpluk af det seneste 🙂
Jeg kan desværre ikke huske hvilke Ottobre blade mønstrene kommer fra…

Bodystocking med biler og stjerner (Mønster: Ottobre)
Elefanthue med ræve (Ottobre) 
Savlesmække som trekantede bandana’er

Æblebukser med lommer (‘Sy og strik børnetøj 0-3 år’ af Ulla Welinder)
Sommerbukser med stjerner og lommer (‘Sy og strik børnetøj 0-3 år’ af Ulla Welinder)

Viklet ind i New York

Til New York med et barn
Vi har været på 2½ uges fantastisk ferie i New York med Mads på nu 11 måneder.
Jeg var helt sikker på at jeg også skulle have en fastvikle og en ringslynge med. For nogle områder af Manhattan og på nogle tidspunkter af dagen er der mange mennesker, så der vil det ikke være nemt at komme frem med en klapvogn og det vil være godt at have ham tæt på mig, indadvendt for at skærme lidt af for omverdenen.
Jeg vil klart anbefale at bære fremfor klapvogn/barnevogn. Hvis man synes vikler er lidt for udfordrende, så en ergonomisk bæresele (Tula, Beco, Boba, osv), der er lige til at klikke på og komme barnet i (IKKE en Babybjörn).

Smager på forskellig mad i Grand Central Food court

Grænseoverskridende vikling
At vikle i starten kan godt være, synes jeg i hvert fald, lidt grænseoverskridende. En ting er at få styr på bindingerne, men det at komme udenfor hjemmet var også en lille barriere. Men efter nogle gange fandt jeg hurtig ud af at de gange der ikke går så godt, er når han ikke sidder ordenligt i viklen, for folk smiler og begynder at snakke med én og til ham, fordi de synes det ser så hyggeligt ud. Hvis han er støttet fra knæ til knæ og rumpen er under knæhøjden, går det godt, bare man ikke står stille. Faktisk jo hurtigere man traver, jo mere rolig bliver han.

Til Pride Parade ( i vores ny regnbue-vikle)

Så når man tager på ferie, hvor viklen er primære transportmiddel, kan man godt blive lidt ængstelig, om det nu går. For alternativet er at blive hjemme i lejligheden, og det har man jo ikke ligefrem lyst til når man krydser Atlanten.
Det mærkelige er at det går jo altid herhjemme og når vi er nede og handle, så hvorfor skulle det ikke gå? Tanken var at det måske ikke gik pga. det var mange timer hver dag i viklen og rigtig mange indtryk i forhold til den lille landsby vi bor i som vi jo ikke engang traver igennem hver dag.

Hvordan gik det så?
Over al forventning! Jeg er så positiv overrasket over hvordan det gik. Vi tog afsted tidlig morgen, hvor han nappede en halv times tid i viklen (nogle dage) og så planlagde vi at komme hjem omkring 12-13 tiden, da vi fandt ud af det var der han faldt i søvn igen. Omkring 11-tiden fandt vi en bænk/park og spiste frokost, hvor han kom ud af viklen og sad på skødet.

Mig og Mads i Bryant Park

Så omkring kl 12 fandt vi metroen og på vej tilbage i metroen, faldt han som regel i søvn, hvis ikke det var på hen til lejligheden.
Så listede jeg ham af i sengen og han sov 1-2 timer. Bagefter spiste vi lidt, han kravlede lidt rundt og legede og så tog vi en kort tur ud eller bare i Central Park. Tilbage i lejligheden og spise, lege, bade og så godnat. Sådan så de fleste dage ud, men få dage tog vi klapvognen til en af turene, for at aflaste min ryg lidt.
De dage i viklen var klart de bedste. Man er hele tiden i kontakt med ham og når at opfange om ting er for overvældende, han er urolig osv. hurtigere end man gør når han er i klapvogn. Han pjattede også mere i viklen og charmede folk i metroen.

Mig og Mads ved 9/11 Memorial

Ting jeg ikke lige havde tænkt på inden…
Når der er mange mennesker og man går tæt, stikker de små fødder lidt ud. Så man skal huske at holde hænderne på dem når man render rundt i en travl metro, så de ikke kommer i klemme, for der går lidt tid, hvis folk overhovedet opdager man bærer på et barn, så man kan ikke regne med at folk undviger strittende ben og arme.

Busser kan være ret søvndyssende

Jeg havde en idé om at jeg primært ville bære på ryggen, da det er bedre for min krop end frontbæring. Men jeg fandt hurtig ud af det gik ikke. Jeg gjorde det 1 gang og det var også fint nok, men det var klart at foretrække med en frontbæring. Når de sidder på ryggen kan man ikke se deres reaktioner eller hvad de rækker ud efter.
Udover det, er det bøvlet at sidde ned i metroen, hvilket man har brug for, når man traver byen tynd hver dag. Jeg troede egentlig heller ikke, han ville være rolig når jeg sad ned med frontbæring, da man helst skal være i bevægelse for at de er rolige, men de fleste gange gik det fint. Og de gange han blev utilfreds, var han tilfreds med at jeg stod op og rokkede lidt. Metroen var faktisk meget beroligende for ham og hvis han ikke var søvnig, smilede han ihærdigt til dem jeg sad ved siden af, og fik blødt op for selv de hårdeste negle og jakkesæt 🙂

På toppen af Rockefeller center

Folk er meget venlige og imødekommende, hver gang jeg steg på metroen var der automatisk en der rejste sig for at jeg kunne sidde. Når vi ventede ved lyskryds, opdagede jeg flere gange at dem der stod bagved/ved siden af mig lavede grimasser og fagter til Mads.
Noget andet jeg ikke havde overvejet var varmen i juni. Den er virkelig styg og det hjælper ikke så meget i skyggen, når der er 35 grader. Jeg er overrasket over det ikke var værre at bære, men man går også ofte indenfor i butik/café/museum/seværdighed og der er aircondition alle steder. Så man får ofte en pause fra heden, som man jo ikke gør i DK. Det der dog giver udfordringen, er at man sveder jo så viklen bliver våd, så kommer han ud og får en snack/frokost og så i viklen igen. Det er ikke superlækkert eller nemt at vikle i en svedvåd vikle, så snart vi kom hjem blev den hængt til tørre hver dag.

Vi varmer op til ballet i NYC

Babywearing ballet
Når man nu er i en af verdens største byer, så sker der bare nogle ting som ikke sker andre steder. F.eks. kan man gå til ‘Babywearing ballet’, ballet for folk der bærer deres børn i bæresele/vikle! Jeg fandt det på Facebook, da jeg meldte mig ind i en gruppe for folk der bærer deres børn i NY, egentlig for at se efter noget brugtsalg af vikler, men så så jeg et opslag omkring ballet. DET måtte jeg altså prøve!
Jeg har aldrig danset ballet, men den oplevelse ville jeg ikke gå glip af. Hold nu op det var svært, også fordi man ikke kender udtrykkene og det går vildt hurtigt. Men vildt sjovt at prøve, det er altså nogle seje Mamas! Lærerinden ammede stort set under hele seancen, sikke et overskud.

Mads ville også være med til at danse ballet 🙂

Seng, højstol og barnevogn?
Inden vi skulle afsted med ham prøvede jeg at undersøge mulighederne for en højstol, en seng og en barnevogn. 3 ting man ikke så nemt (eller billigt) kan have med sig, men som føles som et need-to-have, når man ikke har levet uden.

Seng og højstol
Priserne er skyhøje i New York, så jeg havde ikke så meget lyst til at købe nyt og så bare smide væk som man ellers hører at amerikanerne gør. Jeg tror New Yorkerne (i hvert fald på Manhattan) er undtaget, eller må de have pengetræer.
Jeg fandt en gruppe på Facebook på brugtsalg af babygrej i NYC (New York City) og fandt en brugt weekendseng til 65 dollars. Højstol kunne jeg kunne finde 1 til 100 dollars, så der måtte vi altså bruge klapvognen. Det gik også fint, selvom den var lidt lavere, men det er trods alt ikke så lang tid.
Sengen kunne ikke være i kufferten, vi ville ellers godt have den med hjem igen, så 4-5 dage før hjemrejse satte jeg den til salg igen i samme gruppe til 40 dollars, for at få et hurtigt og mere sikkert salg, og et krav om at den skulle hentes om morgenen på hjemrejsedagen. Så der var et tab på 25 dollars, men den blev hentet, det var billigere end at leje og vi skulle ikke bruge tid på at aflevere den hos en udlejer.

Ingen barnevogne i New York
Ham vi har lånt lejligheden skaffede os en klapvogn til låns, vi har aldrig brugt klapvogn, men ryggen kunne lægges lidt ned, så det måtte tælle som en reserve-barnevogn. Men efter lidt søgen gik det op for mig at klatvogne (strollers) er det man bruger i New York, og da vi kom der over så vi slet ingen barnevogne, kun klapvogne.
Jeg fandt nogle steder man kunne leje en barnevogn, men kunne godt se at det nærmest ville være en umulighed når man skulle med Metroen, da der langtfra er elevatorer på alle stationer og nogle toge kører 4 sæt trapper under jorden… Pludselig forstår man at man kun ser (sammenklappelige) klapvogne og bæreseler i New York.
Nuvel, klapvogn var planen hvis det slet ikke gik med fastviklen, men det gjorde det heldigvis!

Hvordan ville man ellers kunne rejse med 2 kufferter hver, hvis man også skulle køre en klapvogn?

Slyngning med fastvikle

En af de glæder ved at have fået en lille størrelse, har jeg fundet ud af er at kunne bære dem. Ikke på armen, men i en vikle eller slynge. Først startede det ud med, mere eller mindre at være en nødvendighed, da han skreg hele tiden og kun ville falde i søvn på os. Nu er vi ude over spændinger og kolik, og nu er det bare så hyggeligt!

Mads på ryggen i en fastvikle (Didymos Acqua str. 6)

Indtil man får knækket koden til hvordan man binder en fastvikle, er det ret frustrerende og man har lyst til at kyle det hele ud. Men når det så lykkes med at barnet sidder ergonomisk korrekt (numsen lavere en knæene) og vægten er lige fordelt så det nærmest føles vægtløst, er det så dejligt med tætheden og nærværet.

Det er særlig praktisk når man er ude og handle, man kan komme rundt overalt uden barnevogn

Under bindingen kan de godt være urolige, særligt hvis moren også er nervøs for om det mon går. Men når Mads sidder som han skal bliver han helt rolig, bare man ikke står stille. Man skal som minimum lige rokke lidt frem og tilbage, det virker meget søvndyssende på ham. Men ellers er han mest vågen og vil følge med i hvad jeg laver. Når man ved hvor aktive de er på gulvet og på skødet, tror man simpelthen ikke på at de kan blive SÅ rolige, men det bliver Mads.
Han bliver viklet hver dag omkring madlavningstid, hvor han begynder at blive lidt sur og pjevset. Det er så en udfordring at vikle på det tidspunkt pga hans humør, men lige så snart jeg binder den sidste knude er han helt rolig. Det gør en kæmpe forskel når man skal igennem ulvetimen 🙂

Mads ville ikke sove til middag, men efter 5 min i viklen på min ryg, kunne han ikke holde øjnene åbne mere og jeg kunne liste ham af på sofaen

En amme- og slyngehalskæde

Når man slynger og ammer, kan det nogen gange være rart at have de små fingre beskæftiget med noget. Særligt når de er urolige. Inspireret af andre på nettet, har jeg hæklet rundt om træperler, det var nogen jeg fandt i Jacobs gamle legetøj, fra da han var barn. Træperler er også gode at tygge i når gummerne kløer.

En hæklet halskæde til små babytænder der er på vej

Mads skifter yndlingsfarve hele tiden, så jeg synes det var passende med regnbuens farver og som vedhæng har jeg lavet en lille ugle, med 2 bjælder i.
Den virker efter hensigten, jeg er bare spændt på hvornår den ikke er så spændende mere.

Babyvintervams

Så har jeg haft gang i symaskinen og kreeret en lækker varm vintervams til Mads. Det kan ikke rigtig betale sig at sy tøj i dag, færdigsyet tøj er billigere en stof på ruller. Selvfølgelig er det en anden kvalitet og man kan lave noget unikt. Men det skal være noget man har lyst til, for det kan ikke svare sig økonomisk.

Mads’ vintersovedragt

Nu har jeg længe gerne ville sy noget andet end hundesenge og boligting, så jeg sprang ud i det med hud og hår. Jeg fandt opskriften i Ottobre nr. 4/2009, som jeg har lånt på biblioteket.
Den var sjov og udfordrende at sy og jeg er pavestolt af resultatet! Jeg har tilføjet ører og hale så han ligner en lille babybjørn 🙂
Ydersiden er Coral fleece og foeret er fast bomuldspoplin med pingviner, begge fra Stof2000.
Både trykknapper og tøjlabel er fra Ebay. Det er en str. 74 og den burde han kunne bruge resten af vinteren.

Den lille bamsebjørn med ører og hale
Med hank og navn i nakken 🙂
Den kan åbnes helt i begge ben, så det er kun armene man skal kæmpe med 🙂

Gratis børnetøj

Tiden flyver afsted når man har børn, har jeg hurtigt erfaret!

Jeg har ikke så meget tid til sjov og ballade som jeg havde før og slet ikke at blogge om det, men det gør mig heller ikke noget for det er bare så fantastisk at være mor, troede ikke jeg skulle sige noget så kliché agtigt, men det er det altså! Man bliver helt forelsket i sådan en lille rolling!
Jeg får dog lavet en del, når han sover til middag og når han er puttet om aftenen, og jeg synes lige jeg vil slå et slag for at sy lidt børnetøj selv, det behøver ikke at koste noget (men man skal have en symaskine til rådighed).

Mads kigger med når jeg klipper stof op

Gratis mønstre
Der findes masser af opskrifter på internettet hvis man kan engelsk og ellers er der et fantastisk symagasin til børnetøj: Ottobre design, som kan lånes kvit og frit på biblioteket. Hvis dit bibliotek ikke har det kan det bare bestilles hjem. Det bedste er nok, at Ottobre har en oversigt over modellerne i alle deres blade på deres hjemmeside, så man kan smugkigge inden man bestiller på bibliotek.dk (se Ottobres hjemmeside her, klik på bladene nederst for at se oversigten). Og bibliotekerne får jo bladene hjem hurtigt, umiddelbart hurtigere end Ottobre kan nå at sende dem.
Man kan også prøve at tegne et mønster ud fra noget tøj man har, men det kan godt være lidt udfordrende, hvis man aldrig har syet før.

Symagasinet kan bestilles og lånes gratis på biblioteket

Gratis stof
Når man har fundet et mønster mangler man bare noget stof, og her kan man kigge klædeskabet igennem og se om der ikke er nogle bukser og lidt T-shirts man ikke bruger mere.
Man kan sagtens få en bodystocking ud af en T-shirt og det er normalt strækstof, som man både kan bruge som basisstoffet samt kantningen.
Hvis man har råd til at købe stof er det jo sjovt, men derfor kan man stadig øve sig på genbrugsstof og så evt. donere det til mindre bemidlede familier i sin kommune.
Hvis man er på Facebook, kan man også spørge efter stof i lokalområdet, som måske bare ligger og støver til. Jeg har fået lidt af min mor og moster, som vist er ældre end mig selv, men hvis man ikke har pengene tænker jeg at nogle bliver glade for det alligevel.

2 natdragter i str. 74 syet af genbrugstof

Pusletaske ‘clutch’

Før Mads kom til verdenen fik jeg en pusletaske af en nabo, men den er ret stor og kan indeholde både tøj, bleer til et par dage, viskestykker og der er stadig plads til andet.
Når jeg bare tager en tur i skoven eller til lægen, Brugsen, mødregruppen eller andre forholdsvise korte ture, mangler jeg en taske der ikke fylder så meget og indeholder et minimum.

Mads er fotomodel på hans nye pusletaske

Så jeg har syet en meget enkel clutch der kan indeholde 3 bleer, et viskestykke samt en pakke Neutral vådservietter (den er lidt mindre end de andre).
Samtidig kan den bruges som blødt underlag til numsen, hvis man ikke lige har et puslebord til rådighed.

Tasken er lavet i 3 lag så den er blød at ligge på samt fleecen er semi-vandafvisende

Tasken er lavet af et opsprættet bukseben (jeans), et gammelt fleecetæppe og et stykke bomuldsstof med bamser, som jeg har fået af min mors kollega.
Stofstykket er ca. 75 x 32 cm. Toppen er klippet rund (tegnet buerne vha. en tallerken) og bunden er foldet op så den danner en lomme der er ca. 15 cm dyb. Der er syet et stykke sort kantbånd på bunden først, før den foldes op og derefter et stykke kantbånd langs den klippede kant.
Til sidst har jeg sat en trykknap i toppen, så har jeg foldet tasken sammen med indhold for at finde ud af hvor den modsatte knap skulle sidde.

Pusletasken kan indeholde 3 bleer, et viskestykke samt en pakke vådservietter
Dejlig lille taske, som ikke fylder så meget i bilen ellert barnevognen

Hjemmelavet strækvikle

Mads er ikke den bedste til at sove, så der er ikke så meget tid til andet, men det begynder at hjælpe på det. Han vil gerne sove på armen eller hvis man putter ham tæt ind til sig, hvilket er rart så man ved han får lidt søvn.
I min desperation googlede jeg løs på muligheder og fandt ud af at nyfødte gerne må være i strækvikler. De må nemlig ikke være i bæreseler i særlig lang tid. Så jeg fik købt noget stof og syede hurtigt en strækvikle og det har jeg ikke fortrudt!

Mads i sin strækvikle for første gang ude og handle

Han falder i søvn i løbet af få minutter og så har man armene fri, man skal bare støtte hovedet hvis man ikke folder stoffet helt ind over hovedet. Og når man først får lært at sno den om sig er den meget hurtigere og nemmere end barnevognen, hvis man skal ind og handle (synes jeg).
Det handler om at man skal have et stykke stof på 5-6 meter langt (afhængigt om man er tyk eller tynd) og 65 cm bredt.
For at spare penge købte jeg 3 meter og klippede det op på langs og syede sammen, men hvis man er 2 der skal bruge 1 hver eller man ikke kan sy, køber man bare et stykke stof på 5-6 meter og klipper det 65 cm bredt.

Mads i sin strækvikle i interlock

Stoffet skal helst have stræk på den korte led men ingen eller lidt på den lange led. Det er typisk jersey eller rib der har det. Jeg købte noget der hedder interlock (28,95 kr meteren hos Stof og Stil i Roskilde) som godt nok er i polyester, men det har intet stræk på den lange led og det var meget billigt i Stof og Stil.
Hvordan den vikles vil jeg ikke gå ind i, det er der mange gode youtube videoer om. Søg evt. på ‘Newborn Mobywrap’.

Mads er gået godnat i strækviklen og er ikke generet af jeg render rundt og laver alt muligt

Hånd- og fodaftryk i trylledej

Tiden flyver afsted med sådan en lille bebs, jeg har dog nået at få lavet lidt håndaftryk og fodaftryk da han blev 1 måned. Det er nemlig en tid der ikke kommer tilbage og jeg synes det er sjovt at se tilbage hvor små de var da han var helt lille.
Man kan købe diverse kits i butikkerne, men jeg har valgt bare at lave det i trylledej, der evt. kan males eller lakeres.

Efter aftrykket er lavet udstikkes det med en rund udstikker så det er nemt at centrere

Trylledejsopskrift:
1 kop hvedemel + 1 kop fint salt og vand så det har en fast konsistens
Bages ved 50-100 grader celsius i 3-6 timer.

Jeg rullede dejen ud og så fik vi ellers sat hånd og fodaftryk mens han sov. Efterfølgende brugte jeg nogle udstikkere og stak aftrykkene ud. Nogle af dem skar jeg også u med en urtekniv.
Det er meget vigtigt af hænder og fødder skylles rigtig godt bagefter så den fine babyhud ikke bliver irriteret af den saltholdige dej.

Foden trykkes godt ned i dejen og skylles god bagefter
Atrykkene er klar til ovnen