Tørre poter

Her i den våde tid skal hunden have tørret poter, stort set hver gang hun kommer ind fra haven. Vi har normalt et lille håndklæde liggende, men jeg ville gerne have noget mindre som kunne hænge på hendes nye hundekrog fra Ikea. Så jeg har syet et par luffer af noget restestof og et gammelt slidt håndklæde, som ellers var på vej ud. 
Hvis det havde været ensfarvet stof kunne man sætte 4 små cirkler i kanten og en stor i midten på stofsiden, så det ligner en pote.
Den virker fint og så er den ikke så stor og kluntet som et helt håndklæde.

Pseudobarnet

Min tro følgesvend midt i broderikaos
Hvor skal du hen?

Det er godt med en god pude på en kold vinterdag
Hygge med et marvben fra slagteren foran brændeovnen

Stofrester

Vi har ryddet meget op de sidste par uger og jeg havde en kæmpe bunke stofrester liggende, som skulle bruges til noget da jeg ikke har plads til så meget på lager.
Normalt bruger jeg stofrester til at fylde hundesenge, men nu har jeg fundet et nyt formål, som er praktisk her i december, en høkasse med stofrester!
Når risengrøden har småkogt i 10-15 min, kan man sætte den ned i en kasse fyldt med stofrester og dække den helt til, den er meget effektiv, og efter en time eller 2 har man dejlig varm risengrød.
Høkasse med stofrester
Jeg fandt også nogle tilpas store stykker stof som jeg kunne lave 2 blækspruttebamser til Liva og Fie. Fie er ret glad for lange slaskedyr, så jeg har ikke fyldt så meget i den og så har den fået lange strimler af fleecerester som arme, så de ikke trevler. Den er nu pakket ind og ligger under juletræet, men Liva har været ovre og butte til den, så den må nok hellere komme op på skænken og ligge 🙂

Hun testkørte lige sin egen og den virkede som den skulle, det var ren lykke at få et nyt stykke legetøj!

Blækspruttebamser til hundene

Pølsedyret

Her er lidt flere billeder af vores lille pølse 🙂

Sådan ser hun ud når man rejser sig fra sofaen lige midt i hendes lur

Liva og Musse hygger på Jacobs arbejde

Liva som hvalp

Jeg faldt over en masse billeder af Liva som hvalp, jeg kan slet ikke forstå at hun har været sådan en lille én 🙂
Det er sjovt at se at hendes sorte ansigt er blevet næsten helt brunt i dag.

Udplantning af kornelstiklinger

I foråret fik jeg lov til at tage nogle stiklinger af en rød kornel hos mine svigerforældres nabo (se hvordan jeg gjorde her). 
Det er også muligt at tage rød kornel som vinterstikling.
De var meget villige til at slå rod, så jeg fik en del planter ud af det. Og nu hvor de har mistet bladene er stadig nemt at se hvilke der er blevet til noget, både fordi der er kommet 2 nye grene på hver, men også fordi de bliver brune når de er døde og beholder den røde farve når de er levende.
Stiklingerne er nu plantet ud på deres blivende sted, så de kan komme hurtig fra start når foråret kommet.
Hunden i arbejde som skovl
Som graveassistent brugte jeg Liva, som altid er god til at fjerne rødder og få hul på hård jord og så elsker hun at hjælpe til når der skal graves. Hun har til tider været så ivrig at hun skubber min håndskovl væk for at hun kan komme til det hul jeg er i gang med.
Jeg har lært Liva, vores dansk-svenske gårdhund, at hun skal grave på kommandoen “Grav” og stoppe når jeg siger “Stop”. Hun elsker nemlig at grave og så er det jo godt at man kan kombinere det med at skulle udplante stiklinger, for hun er især god til at rive rødder op som er i vejen.
Jeg laver det første hak med skovlen og siger “Grav”, når hullet ser dybt nok ud siger jeg “Stop”, måler efter og så kan jeg sige “Grav” igen eller bruge hullet hvis det er dybt nok.
Det er nok det nemmeste jeg har lært hende, da jeg bare har sagt “Grav” når hun er i gang og derefter rost hende, efter et par gange har jeg kunne pege og sige “Grav” og så vidste hun hvad det handlede om.

De “glemte” stiklinger klar til udplantning

Godt rodnet i bunden og også lidt ved midterste nodie

Liva til agility

I lørdags hev jeg Jacob med til agility, så han kunne tage nogle billeder af vores dygtige hund.
Hun har prøvet alle redskaberne nu og suser gennem banen, jeg skal bare lige lære hende at hun skal løbe den vej jeg peger og ikke den vej jeg selv løber 🙂
Jeg troede egentlig at jeg skulle lave en bane til hende derhjemme, men hun gider ikke derhjemme, hvis der er vådt græs. Af en eller anden årsag glemmer hun at græsset er vådt når der er andre hunde… ellers er græsset kortere på agilitybanen… Så indtil videre nøjes vi med at løbe om lørdagen.

Godtepose til hundetræning

Jeg har syet en pose eller taske til hundegodbidder når vi skal til hundetræning.
Der er ikke noget værre end at have hundegodterne direkte i lommen og så stikker hånden ned i lommen og får smulder op under neglene. Så nu har jeg en lille taske jeg binder uden på mine bukser.
Jeg skal have fundet nogle små karabinhager, så jeg bare kan klikke den på buksestropperne. Jeg ved jeg har nogle et eller andet sted….
Tasken er inspireret af nogle rottehængekøjer jeg engang lavede, hvor der går en flap nedover posens åbning, som er selvlukkende. Så man skal ikke til at knappe/lyne op, når man har brugt den et par gange,dykker man ned i den uden at tænke over det.

På bagsiden har jeg lavet en lille lomme til en hundepose, da Liva altid skal af med noget 5 minutter efter vi ankommer, selvom man tramper rundt i haven derhjemme med hende inden, men næ nej, det græs er ikke godt nok….

Selvlukkende træningstaske

Bagside med lomme til hundepose

Udstilling i Korsør

I lørdags var vi med Liva til udstilling og hun vandt et blå bånd som betyder “Very Good”, samt 3. pladsen for de bedste ører, der var ikke nogen krav om de virkede 😉 Liva var ikke særlig oplagt og virkede lidt sløj, men hun fik da hilst på lidt hunde.
Efter en lang dag med vente om at komme i ringen gik vi en kort tur i Korsør Lystskov.

Jeg fandt en lille pigsvamp samt en god portion trompetsvampe til aftenens omelet, det var rigtig godt! Jeg fandt også en stub med hvad jeg tror er foranderlig skælhat, da stilken virkede skællet. Men jeg lod den være, da den let kan ligne en giftig svamp, Randbæltet Hjelmhat. Men hvis det var den, er der et godt måltid til en stor familie.

Præmien var nogle godbidder og en kalender fra 2009

Godnat!

Masser af svampe på en stub