Stof, tøj og købemani

Jeg har i flere år syet tøj til mine børn, min mand og mig selv. Faktisk så meget at vi var ved at drukne i tøj.
Det var ikke fordi, jeg egentlig syede for mange ting af de samme ting, men simpelthen fordi vi arvede så meget af dem vi kendte, og også nogle vi ikke kendte. Så hvis jeg syede en bluse, var det for min egen skyld eller ungernes ønske om deres yndlingsfarve/figur, ikke fordi vi manglede bluser.
Da min stress voksede og voksede, tog det af med at sy, det var sådan set heller ikke nødvendigt, for vi modtog sække med børnetøj og det tøj jeg havde syet til os voksne, holdte jo fint. Vi slider ikke så hårdt på tøjet og vokser heller ikke mere.

Når jeg tænker tilbage for nogle år siden, hvor jeg syede børnetøj med stor iver, kan jeg huske det var en lidt ambivalent følelse.
På den ene side nød jeg at designe og sammensætte, tegne og tilrette mønstre og se børnene bevæge sig og lege i det.
Men på den anden side, blev jeg lidt trist over at mit personlige behov, faktisk overskyggede det faktum at vi druknede i arvetøj, som intet fejlede. Mange ting havde stadig mærker på. Og det var bare det tøj vi havde fået/hentet gratis i vores lokalområde/af venner.
Det eneste tøj jeg har købt, tror jeg er sokker, og det er jeg først begyndt på efter min store blev 5 år. Mig og manden, selvfølgelig i længere tid.

Nu har jeg jo syet en del ting som vi ikke arvede, feks. huer, undertøj og klø-fri kjoler/bukser til min pige, som har været meget sensitiv. Det er ikke alle der har den mulighed at kunne sy, eller måske har lyst til at tage sig den mulighed.
Men hvis jeg havde undværet at sy tøj, ville jeg sagtens have kunne supplere op i genbrugsbutikkerne, med det vi havde brug for.

Da jeg blev for stresset til at foretage mig noget som helst, nød vi godt af arveposerne, og det gør vi stadig. Hver gang vi får en sæk, bliver jeg fyldt med taknemmelighed, for at jeg ikke SKAL sy og at jeg ikke SKAL ud og køre rundt for at finde tøj, når de lige gror en størrelse om natten.
Jeg glædes over, selvom det ikke helt har været et aktivt valg i første omgang, at vi kan være en del af den fødekæde, hvor man bruger tøjet til det ikke kan mere, og må omdannes til noget andet.

Genbrugsbutikkerne har også for meget
Vi prøver så vidt muligt at give tøjet direkte videre til nogle andre forældre, for sagen er at der simpelthen er for meget brugt tøj, til at genbrugsbutikkerne kan få det solgt i Danmark.
Jeg synes det er helt vildt at vores forbrug af nyt tøj er så stort, at vi ikke engang evner at bruge det op, men må sende det videre til andre lande eller omdanne det til genbrugsprodukter.
Et kæmpe ressourcespild.
Jeg synes det er fantastisk at vi overhovedet kigger på upcycle-løsninger på det tøj som er defekt eller stofrester, så vi kan danne nye produkter ud af det, i hvert så længe det giver mening.
Men jeg tror at hvis det virkelig skal rykke noget, skal der flere mennesker i genbrugsbutikkerne, og ikke for at donere, men for at købe.
Og det ville helt klart også hjælpe, hvis det blev moderne at reparere sit tøj.
Lære at lappe, skifte en lynlås, forlænge børnebukseben, lægge bukseben op, osv.
Det er næsten altid billigere at smide ud og købe noget nyt, særligt hvis man omregner i tid. Men glæden ved at få tingene til at holde yderligere nogle år, ved at sætte en hjerteklap på yndlingsstrømpebukserne, det giver så meget mening, da det jo er strømpebukseejeren og hendes generation, der nok kommer til at skulle finde på affaldsløsninger på alt det, vi render og smider ud for nemhedens skyld.

Hoardere lader sig nemt lokke
Jeg har skrevet lidt om det før, her på bloggen, men det er også noget der fylder meget for mig. Særligt når jeg går forbi min stofreol.
Hen mod slutningen af den tid hvor jeg syede intensivt, endte jeg faktisk med at lande i en form for købeafhængighed.
Jeg havde intet overskud eller lyst til at sy, men jeg havde virkelig meget lyst til at have lyst til at sy. Det gjorde at jeg sugede inspiration til mig i diverse sygrupper på Facebook samt på Pinterest, jeg lod mig forføre af alle de smukke kreationer andre lavede og blev hele tiden præsenteret for de nyeste stofdesigns, som butikkerne fik hjem.
Totalt opdateret på hvornår de forskellige butikker havde efterårsudsalg, vinterudsalg, juleudsalg, fødselsdagsudsalg, konkurrenten-har-udsalg-så-det-har-vi-også-udsalg, osv.
Jeg faldt lige med hovedet i, og købte stof. Ikke noget vildt, og altid på tilbud, for jeg fandt hurtigt systemet i hvornår de havde tilbud, men stadig for at prøve at lappe et savn.
Så selvom jeg havde sat regler op for mig selv om at det skulle være på tilbud og jeg skulle kunne finde på et projekt til det, inden det kom i kurven, så hjalp det lige fedt.
Jeg fik ikke gang i symaskinen, i hvert fald meget sparsomt.
Og jeg fandt meget mere gejst, ved at sy noget ud af en bluse, der ikke kunne bruges mere. Det gav så meget mere mening.

Slidte bukser, blev lavet til sommerens shorts, med få reperationer. Og gamle plettede/ødelagte bluser blev lavet til undertøj. Jeg er mere stolt og glad ved disse resultater, end de originale bluser og bukser jeg i sin tid syede.

Min stofreol var nu så overfyldt med overforbrug og dårlig undskyldninger, så jeg tog en ekstra kasse i brug. Og den kunne jeg ikke finde plads til, så den måtte stå midt på gulvet.
Ved ikke om det var den kasse der gjorde det eller summen af alle mine tanker omkring at jeg havde nogle uhensigtsmæssige handlinger, som ikke rigtig gav mig det jeg havde brug for.
Men den kasse irriterede mig virkelig, jeg skulle hele tiden flytte rundt på den og jeg fik hverken tømt den eller reolen.
Og så fik jeg en kæmpe sæk stof, fra en der havde ryddet op i sit 40 år gamle stoflager.

Tænk at hun havde gemt det stof i så mange år! Jeg var fuldstændig målløs.
Det var altsammen bleget eller snavset, der hvor stoffet var foldet, og selv efter 2 vaske blev det ikke rent. Og det der engang var strækbart, havde fuldstændig mistet elasticiteten, jersey/rib holder ikke evigt.
Der er jo mange muligheder for at bruge det alligevel, men nu var jeg også ved at drukne i stof. Og hun havde faktisk mere til mig, hvis jeg ville have.

Starten på en ny æra
Jeg tog en beslutning om at jeg havde et max. areal til at opbevare stof og så måtte jeg stoppe med at søge inspiration, for en tid.
Det blev til at jeg max. måtte have stof i min reol og at stoffet skulle ligge pænt og tilgængeligt, så det hele ikke falder ud når man rører ved det.
Jeg har i dag opnået mit mål. Det har taget mange måneder.
Jeg har virkelig måtte kæmpe med min indre trang til at beholde det hele, for jeg havde jo masser af projekter, som jeg ønskede at realisere. Det er nu kun det allerbedste der er tilbage og jeg har doneret resten væk.

Det hjalp at give det direkte til nogen der ville have det, i stedet for det måske bare røg på til brandbart.
Det hjalp også at tænke på at hvis jeg skulle beholde mere end der kunne være i den stofreol, skulle jeg betale opbevaring til en lagerhal. Jeg ville jo aldrig få kigget i den kasse, og så ville jeg bare have en månedlig udgift, på mit lavest prioriteret stof. Der ville ikke gå længe før jeg ville have betalt stoffet en gang til, bare i lagerleje.

Det jeg synes var det sværeste, var at erkende at jeg havde købt en masse drømme. Og da jeg skulle sortere, blev jeg ved med at få idéer til, hvad man også kunne bruge det til, selvom originalprojektet nu var droppet.
Jeg skulle simpelthen sende fine ressourcer videre, fordi jeg i virkeligheden havde indkøbt projekter til 10 hjemmegående husmødre. Udover de spildte penge jeg havde brugt, havde jeg også ruttet med jordens resourcer.
Jeg var skamfuld, men den følelse hjælper sjældent på så meget, først når man forvandler den til handling.

Min stofreol, som den ser ud i dag. Og bare ved at have kigget på billedet, ser jeg nu 2 stykker stof, jeg sender videre.

Stop stofspild
Jeg er nu ret overbevist om, at jeg ikke får mere stof end der kan være i min reol mere. Jeg føler jeg har haft et form for opgør, jeg ikke har haft før.
Jeg har tit været på slankekur og kasseret grimt eller ødelagt stof, men i denne omgang har jeg kasseret flere kasser med stof, jeg stadig finder smukt og kunne finde på at købe. For jeg skal nok finde stof til de projekter der dukker op løbende, men jeg behøver ikke at trøstespise, når jeg ser noget flot på tilbud eller have huset fyldt med mad, som en prepper.
Jeg vil ikke skille mig af med stof om 40 år, som har ligget i dvale, blevet mørt og misfarvet. Det skal afsted nu og bruges mens det er friskt og har potentiale.
Jeg synes det giver så meget mere mening at sy og anskaffe mig stof med omtanke, så selvom jeg ikke har syet i lang tid, kan jeg allerede nu mærke, at forventningspresset til mig selv, allerede er aftaget.
Fra nu af, skal det at sy, ikke være den hurtige, nemme eller billige løsning, det skal være den nærværende og energigivende hobby.

Denne proces har taget lang tid, når man er hoarder af hjertet, gør det ondt at skille sig af med ting, for hvis nu… Men det har gjort mig godt.
Jeg har allerede taget hul på flere bunker og gennemgået skuffer med andre ting. Der er noget jeg har fortrudt allerede, at jeg har kasseret, men ikke i en grad at jeg løber ud og køber det igen og jeg klarer mig fint uden, hvem ved om jeg ville have brugt det, hvis jeg havde beholdt det.
Flere ting jeg har fundet i gemmerne, kunne jeg ikke huske jeg havde, så i den forstand kunne jeg heller ikke finde og bruge det, hvis behovet opstod.
Men faktisk er det rart med lidt ekstra hyldeplads, som ikke skal bruges til noget, bare skabe luft.
Mit mål er at de ting jeg har, bliver brugt efter hensigten, og at jeg kommer i mål med lidt flere projekter end der står i kø.

Patchwork og tøjspild

For nogle år siden fik jeg en idé om at jeg skulle lære at sy patchwork. Jeg kan godt lide det geometriske i det og at man skal være meget præcis. Det sidste er nok mere sådan en elske/hade følelse, da det er virkelig svært og satte mig på tålmodighedsprøve flere gange.

Ikke desto mindre stod jeg igennem og pillede det op jeg følte nødvendigt, og lod resten være. Jeg fik syet lidt forskelligt med et fint resultat.
Jeg blev særlig overrasket over hvor lidt materiale man faktisk får brugt når man vælger mange forskellige stoffer, så hvis jeg falder for noget patchworkstof køber jeg max. 25 cm.
Men jeg er mere eller mindre stoppet med at købe stof.


For jeg er også mere eller mindre stoppet med at sy.
Ikke fordi lysten ikke melder sig, men fordi vi arver og kassere uendelige mængder tøj. Og jeg kan sagtens sy, men det skal også give mening.

Jeg elsker næstekærligheden og at arve brugt tøj, giver så meget mere mening end at sy sit eget, om ikke andet, i hvert fald når man ved at man kan finde ud af at sy sit eget. Før det, er skaberlysten nok større eller i hvert fald deroppe af.
Men jeg synes det er kvalmt og kvælende, at vi i Danmark har så meget brugt tøj at genbrugsbutikkerne er stoppet med at tage imod, fordi de kan ikke afsætte det.

Så vi donere en masse, men køber nyt. Det er ikke en god cirkel.
Når jeg kigger på tøj i genbrugsbutikkerne, skal der måske også lige tages en revurdering på, hvad der kan sælges i Danmark og hvad der måske skal sendes videre til andre lande, hvor der ikke er så høje krav, eller måske bare omdannes til andre produkter.

Det der kan få mig til symaskinen nu, er stort set kun ting jeg ikke kan finde på markedet eller som nærmest er gratis at lave i tid OG penge.
Feks. er noget af det arvetøj defekt, og vil blive kasseret, men kan sagtens bruges til at lave en hue, eller foer til vanter. Men da det også er begrænset hvor mange huer vi skal bruge, må langt de fleste ting gå til genbrug.
Men lidt trist bliver jeg af at se alt det tøj der går til spilde, som der er lagt så meget energi i, lige meget hvilken måde det er produceret.
Men glad ved at jeg finder glæde, hver gang vi arver og jeg finder på noget det kan omsys til.
Samt alle de andre skønne kreative sjæle der gør det samme, og jeg tror kun  vi bliver flere og flere!

Sokkebukser til babyer


Jeg er virkelig ikke god til at strikke, så strikkede sokker bliver enten købt eller strikket af min søde mor. Men det er lidt af en Sisyphus opgave at strikke sokker til os, da vi hurtigt slider dem op.
Det er primært under hælen og der hvor tæerne sidder fast på foden (anatomi er ikke min stærke side) at der kommer slidhuller på dem. Jeg prøver at lappe dem så godt jeg kan, men på et eller andet tidspunkt på man indse at nu kan de ikke lappes mere.

Sokkebukser med god bred rib af undertøjsuld på maven

For noget tid siden sad jeg med et par, som jeg havde opgivet at lappe mere på under foden, men altså skafterne fejlede jo ikke noget!
Så jeg gik i tænkeboks for at finde et alternativ man kunne bruge dem til, og så så jeg nogle babybukser for mig med god plads til en stor blenumse. Simpelt, men fremragende, når man nu ikke kan overtale nogen til at strikke longies til babyen!

Hvordan gjorde jeg?
Strik er jo forholdsvist elastisk, så pasformen er heldigvis en mindre detalje.
Til gengæld kan det godt være ret udfordrende at arbejde med klippet strik, da det meget let trevler op. Så man skal finde sin tålmodighed frem 🙂

Sokkerne er lagt op og skal nu have klipet tåen af, samt klippes op midt på underfoden

Jeg klippede tåspidserne af, lige der hvor hullet startede, og derefter klippede jeg op ad midt på undersiden af sokken til og med hælhullet.

Nu er sokkerne klippet op og klar til at blive syet sammen

Så vendte jeg vrangen ud på sokkerne og satte syklemmer i ret mod ret, om på billedet herunder.
De blev syet sammen på overlocker, da det giver en elastisk søm, men man kan nok også bruge en stræksøm på en alm. symaskine. Vælg en der dækker godt, så symaskinen får fat i så mange garntråde som muligt.

Der sættes klemmer i og syes sammen

Nu er selve buksen lavet og de mangler kun et mavestykke, så de ikke falder af. Her har jeg brugt et stykke undertøjsuld som en høj ‘ribkant’. Man kan også sagtens bruge bomuldsrib, jeg valgte bare uld, for at holde hele buksen i uld. Uld bliver i øvrigt mere slapt med tiden, så når jeg syer i uld, laver jeg det lidt mindre end i bomuld, da det udvider sig.

Buksen set på vrangen med mavebæltet der er klar til at blive overlocket/syet sammen med stræksøm

Højden på ribstykket af hænger lidt af hvor stort hullet var forrest på sokken, samt hvor højt man ønsker det er på barnet, det er der ikke noget fast mål på.
Omkredsen på ribben afhænger af barnets størrelse, det skal helst sidde godt til og det gør ikke noget at sokkebuksens diameter er større, ribben kan sagtens trække det sammen. Man trækker i ribben som man syer det på sokkebuksen.

Dejlige lune bukser er færdige til min lille trold

Da skafterne danner benene, bare omvendt, er der allerede fine afslutninger på ben-enden, men man kan sagtens forlænge buksen ved at sy rib på i denne ende også, så de kan vokse i dem eller for at holde buksen ordentligt oppe over foden.

Bukserne kan let bøjes op, så længe de er for lange

Ottobre design 6/2014 – Bukser nr. 14

Jeg har ledt længe efter en god opskrift på joggingbukser til børn, som sidder pænt og ikke er for kedelige at sy. Altså en opskrift, der kan varieres lidt, men ikke tager for meget opmærksomhed fra bluserne. Samt en opskrift, der ikke er afhængig af man bruger strækstof.

Anna kigger sømmene efter

Det er fordi, jeg som regel bruger mønstret stof til bluser, så det kan blive en frygtelig øjeneksplosion hvis alt går amok i mønstre og farver.
Så bukser prøver jeg at holde i nedtonede farver og mønstre, og arbejder med diskrete og sjove detaljer, så jeg kan få lidt udfordring.
Jeg har samlet lidt billeder her, samt mine ændringer på mønsteret, så jeg kan huske det når jeg skal sy nogle til Anna, samt så andre kan se det.

Bukser lavet af tykke isoli rester med masser af pyntesøm, for at gøre samlingerne flade

Det mønster jeg bedst kan lide at arbejde med, er fra Ottobre Design nr. 6/2014. Det har en masse fine detaljer og pyntesyninger, som man kan vælge at sy eller lade være. Jeg låner bladet på biblioteket, når jeg skal op i en størrelse, da jeg ikke har det selv og ikke har plads til at købe alle de mønstre/blade jeg bruger.

Uden ændringer i mønsteret.

Sådan sad bukserne, FØR jeg ændrede på mønsteret, hvilket er ok, men rumpen er meget lav

Jeg har dog justeret mønsteret for at få en bedre pasform (str. 98):
-Lagt 3 cm i toppen (på begge af de store buksestykker, for at hæve linjen på rumpen, muligvis ikke nødvendig hvis barnet er blefrit)
-Lagt 4 cm i bunden af buksebenene (for at få en mindre stykke rib)
– Forkortet benribben med 2 cm
– Maveribben er kun lige så bred at elastikken kan være i, og jeg bruger ikke snore eller laver syningen der holder elastikken på plads.

Kun forlænget benene

Forlænget top og bund, gør at der er plads til at vokse i dem og rumpen ikke er så lav.

Body med flæsetop og dobbelt kant

Jeg øver mig lidt i farven lyserød, det er virkelig ikke min stærke side, men da jeg nu har fået en pige, vil jeg gerne vænne mig lidt til at bruge det.

2 lyserøde body’er til Anna i str. 74

Jeg har ændret på et helt standard bodystockingmønster, hvor jeg på den ene har lavet flæser fra skulder til skulder og ændret halsen, samt lavet ny bund og ærmeafslutning.

Den anden har jeg tegnet en kuverthals, ændret til ribkantsafslutning samt bunden af bodyen er tegnet om.
Til halsen har jeg brugt stribet jersey til kantbånd og lagt en foldet gul strimmel (skåret 2 cm bred) jersey ind under kantbåndet.
Ved ærmerne har jeg lavet en alm. ribkantsafslutning, men lagt en foldet stribet jersey strimmel (skåret 4 cm) ind imellem, da jeg syede den, så den har fået en stribet kant.

De forskellige lag i ærmeafslutningen

Bunden af body’en er kun lyserød, for at skabe lidt ro.
Jeg er fint tilfreds med resultatet, selvom det var svært at sy strimlen under kantbåndet, måske det er nemmere hvis man ikke bruger kantbåndsfolder.

Ærmeafslutning med dobbelt rib

Dog synes jeg den med flæsen bliver for kvalm, fordi den både er lyserød og har flæser. Jeg er mere til den anden, som ikke bliver super tøset, så flæsebodyen ryger nok videre til en anden lille pige, for ellers ender den nederst i bunken.

Hjemmelavet bæreponcho

Min moster har foræret mig en poncho, hun ikke skulle bruge mere, så jeg kunne lave den om til en bæreponcho til når jeg bærer Anna på ryggen.
Det meste af arbejdet er jo gjort i sig selv, så det krævede bare at finde ud af hvor og hvor stort hullet skulle være.

Jacob hjalp med at måle hvor hullet skulle være, jeg bandt hende i en lav binding (double hammock) for at være sikker på at den både kunne nå i en høj og lav binding.

Hullets øvre kant er ca. 20 cm fra bærerens halsåbning.

Jeg var meget i tvivl om jeg skulle klippe hullet foran eller bagved, da jeg ikke vil have 2 huller i den og jeg jo bærer på foran og bagved.
Men hun er 6 mdr nu, så fremadrettet vil jeg bærer mest på ryggen, da hun jo bliver tungere samt det er mere praktisk, fordi hun også bliver længere.
Og så kan jeg tage en alm. jakke på og et sjal om hende, hvis jeg bærer foran, det kan jeg ikke bagpå, med mindre jeg binder uden på jakken.

Ribben klippes ca. -20% af hullets diameter, for at den trækker sig lidt sammen og er tættere om halsen så der ikke kommer kold luft ned.

Men da det er en forår/efterårsløsning til når vi lige skal ud til hønsene/i haven og lede efter de 2 andre/ud med hunden/tømme post osv. er det rart bare at kunne gå fra at være indenfor, til lige at smide ponchoen over, og så tage en hurtig tur ud. Jeg kan jo heller ikke give hende hue på, hvis jeg er alene og ikke tager hende ned, så vejret må ikke være for koldt.

Lange vanter og støvlesutsko

Når man har en vinterbaby er det rart med ekstra lange skafter på både vanter og sutsko, når de skal ud og sove.
Når man også bære dem i vikler, er det også rart med særligt nogle langskaftede sutsko, da det stort set kun er hovede og underben/fødder der stikker ud af viklen, i hvert fald når de er helt små.

Varme luffer og bløde støvler til det kolde vejr

Jeg har derfor syet et sæt til Anna på 6 mdr. i fast sort bomuld, pyntet med lidt viklerester (Yaro Turtle Black/Yellow) jeg havde fra en ringslynge jeg har syet.
Både sutskostøvlerne og lufferne er foret med fleece.
Lufferne har en elastik ved håndledet, og de er åbne over elastikken, så de er lettere at få på.
Der er en knap i toppen af det overlappende stof, så de bliver på armen.
Støvlerne er lavet med lynlås i mangel af velcro, men det fungerer egentlig meget godt. I næste version vil jeg dog tilføje en elastik bag om ankelen, så de ikke så let suser af.

Anna prøver det nye vintersæt af i sofaen

Gaver til en skotteejer

For nogle år siden lavede jeg en lille adventskalender med hjemmelaved ting til min moster. Hun er meget glad for sin skotske terrier, så jeg gik i hundetænkeboks.
Jeg kom frem til et par mug rugs med applikerede skottesilhouetter, en stor skotteformet nålepude og 3 små håndsyede juletræsfigurer (samt et par grydelapper af et par kasserede jeans).

Adventskalender i skotte tema

En silhouette af en skotsk terrier er nem at finde på det store internet, og nålepuden fandt jeg en anden version af på Pinterest.com. Men jeg var ikke helt glad for formen, samt jeg vil gerne udfordre mig selv med at tegne mønstre mht pasform, så jeg har tegnet den selv.

Nålepude udformet som skotsk terrier

Er ret stolt af resultatet, og hvis du vil prøve at gøre kunsten efter, ligger mit mønster herunder.
Der er ikke nogen vejledning, men det kommer der måske en dag, lige nu vil jeg hellere sy! Så jeg håber det er til at lure af uden tekst.
Halsbåndet er et stykke satinbånd og en lille bjælde.

Mønster på skotsk terrier nålepude/bamse

Sy din egen ringslynge

Nu har jeg bevæget mig i slyngeverdenen i nogle år, da jeg slynger begge mine børn. Da jeg også syer, har jeg derfor fået syet en del ringslynger, både til mig selv og også lidt til nogle slyngveninder.
Som så meget andet, er der mange ting man skal overveje inden man kaster sig ud i at sy sin egen ringslynge og jeg har skrevet lidt om hvad jeg har gjort mig af tanker og hvordan jeg plejer at lave dem.

Madsen på 2,5 år insisterede på at ham og bamserne skulle på ryggen af en slyngveninde i hendes nye ringslynge. Hatten af for at have 16 kg hængende på en skulder, mens man lige stryger den anden ringslynge!

Jeg bliver nemlig tit spurgt om hvordan man gør, om det er nemt, hvor lange skal de være osv. Hvis man har lidt sykendskab er det fint nemt, udfordringen er helt klart at stoffet er levende og man skal sy en lige linje, for at vægten bliver ligeligt fordelt over hele stoffets bredde, så den ikke bliver trukket i stykker med tiden.

Materialevalg
Det kan være meget fristende at gå ned og købe det billigste lærredstof der findes for så at sy 2 ringe i og tadaaa en ny og billig ringslynge. Som nybegynder kan jeg ikke anbefale det, da lærredsstof er hovedårsagen til dem jeg har hjulpet, gav op i første omgang (inkl. mig selv). Ikke at de syede en selv i lærredsstof, men bare at de startede ud med en ringslynge i lærredsstof.
Jeg ville uden at blinke, vælge en fastvikle og konvertere den til ringslynge. Hvis man ønsker 2 stk, skal man minimum have fat i en str. 5 vikle (husk at mål at den faktisk er str. 5). Alt over er også brugbart og man kan endda få en lille rest (wrap scrap), man kan sy noget andet af.

Yaro Turtle Black/Yellow med matsorte ringe

Med hensyn til ringene, ville jeg kun bruge de ringe der er testet til slyngebrug, dvs. find en netbutik der sælger deciderede slyngeringe (engelsk: sling rings). Jeg bruger kun str. L til ringslynger.
Tænk over om det er en glat/grippy (høj friktion) fastvikle, det kan afhjælpes en lille smule ved at vælge blanke/matte ringe.
Og så plejer jeg altid at vaske nye vikler INDEN jeg klipper og syer dem til ringslynger. Så er der ikke nogle der krymper uhensigtsmæssigt, samt mindre risiko for at vævetrådene bliver hevet løse ved en fejl (pulls).

Længde
Det er smag og behag, hvor lang ringslyngen skal være.
Nogle kan lide lange haler, så den også kan bruges til rygbindinger, selvom det nok er de færreste, der får brugt den til rygbinding.
Andre vil helst have dem korte, så halen ikke lander i alt muligt og slæber hen ad gulvet.
Der er selvfølgelig også forskel på om du er en str. XS med en nyfødt baby eller en str. XXL med en 2-årig.
Men en længde fra korteste spids (vikler har normalt skrå ender) til ringene på omkring 1,90-2,10 meter, plejer jeg at lave dem. Det er en god allround størrelse hvor de fleste kan være med, og det er meget rart, når den en dag skal sælges videre.

Ombuk 
Med ombuk, mener jeg hvor meget stof bukkes omkring ringene og syes fast. Her har jeg valgt at holde det omkring 16-20 cm til en ‘gathered shoulder’, som er den mest populære og begyndervenlige skuldertype.

Højre eller venstre skulder
Fastvikler har en bagside og en forside, men fordi de fleste er lagt op på begge sider, så at sige, kan man selv vælge hvilken side man vil have udaf.
Det er også vigtigt at tage med i overvejelserne, hvis den har et mønster der skal vende i en speciel retning, f.eks. Oscha Okinami viklerne (med bølger). Det er ikke så hensigtsmæssigt at landskabet vender på hovedet, fordi man ikke har tænkt over at man kun bruger sin højre skulder til ringslynge.

Oscha Okinami Amera ringslynge til venstre skulder, hvis man tog den på højre ville havet vende på hovedet, med mindre man bruger “bagsiden” med synligt ombuk. Ringslyngen her er 2 meter, med en 2 årig på en velvoksen mand, og der er som man kan se, rigelig hale til hvis man var større.

Og om man kan bruge begge skuldre eller kun den ene, er noget man skal finde ud af inden. Det er ikke engang fordi det har sammenhæng med at man er højre/venstrehåndet.
Så prøv at lave en hoftebinding med fastviklen inden (Søg på ‘No sew ringsling’ på Youtube) og find ud af hvilken skulder du foretrækker. Hvis du kan med begge, vil jeg anbefale at have ringene modsat af den hånd du foretrækker at bruge.
Jeg er højrehåndet og kan desværre kun finde ud af det med ringene på venstre skulder. Det er ret udfordrende at have barnet i højre side, når man er højrehåndet, men jeg kegler rundt i det, hvis jeg prøver det modsatte.

Klip!
Hvis man altså vælger at ringslyngen skal være 1,90 meter lang fra korteste spids til ringene, med et ombuk på ca. 20 cm, skal man have et stykke stof på 2,10 meter til rådighed.
Det er klart nemmest at klippe en fastvikle over der har et symmetrisk mønster (som på billedet herunder) der ikke er alt for stort. Stoffet er meget levende, så hold tungen lige i munden!

Vikle klippet over til 2 ringslynger (Moisha Monili Simply BW)

Syning
Så skal ringene igennem og der laves et ombuk. Vikler trevler let, så det kan være en idé at zigzagge/overlocke kanten, selvom producenterne ikke gør det.
Der skal syes 3 linjer ved siden af hinanden med ligeudsting. Dette er for at give den en god styrke, det man bukker ind under, plejer jeg at lade ramme de 2 af sylinjerne (se billede herunder).


Man kan fæstne det med masser af nåle og hvis man er en tålmodig sjæl, kan man også ri det fast inden det kommer i maskinen.
Men om det får nåle eller bliver riet, vil jeg dog give det en tur med strygejernet under alle omstændigheder, det stabiliserer det levende stof en smule.

Jeg bruger metalnåle, så man bare kan stryge henover.

Hvis det er et meget svært/stort mønster, lægger jeg en pind/lang lineal på viklen og lår en kridtstreg, så jeg nemt kan se hvor ombukket skal sættes fast op til.

Kun 1 vaskemærke…
En fastvikle har normalt 2 midtermærker samt et vaskemærke. Så når jeg har syet, får den ene ringslynge et vaskemærke og den anden et midtermærke i midten af ringslyngen under syningen.

Yaro vaskemærke sat i midten af ombukket

Midtermærket er for pyntens skyld og så ved man hvem der har fabrikeret den, hvor vaskemærket selvfølgeligt er praktisk at have.
Men når alt kommer til alt, så er vask jo ret ens for vikler og derved ringslynger.

Vasketip: Kom en sok udenom ringene, så de ikke skramler i vaskemaskinen.

Er der uld eller silke i: Vask i hånden med enzymfrit vaskemiddel.
Er der ikke: Vask helst ikke højere end 30/40℃, gerne med enzymholdigt vaskemiddel
Fælles for dem allesammen er undgå parfume (hvis den skal sælges videre) og ALTID hængetørrer.

Linselusen ville gerne med på billedet da jeg skulle fotografere de 2 flotte ringslynger på en flot solskinsdag (Yaro Dandy Black/Blue)

Viklestøvler ver. 1

De sidste dage har jeg fået syet et par prototype støvler til Anna, til når vi slynger udenfor. Det eneste der kommer frit fra viklen er ben og hoved i den alder, så det er med at holde dem varme.
Der er kommet lidt tilretninger undervejs i mønsteret, og jeg har fået en bedre forståelse for at sy sko. Det er ikke helt let, særlig den del med pasform…
En ekstra udfordring med en 6 mdr. gammel baby, er at de prøver for alt i verden at få dem af! Så næste model skal have længere snude i forhold til skaft og så skal der elastik rundt om ankelen.
Lynlåsen fungerer ret godt, og foer af fleece er super, så man ikke skal tænke på at de rå kanter trevler.
Jeg fik sat en viklerest (wrap scrap) på af Yaro Turtle Black/Yellow, som jeg stadig har lidt tilbage af, så de kommer nok også på de næste.
Yderstoffet er tæt bomuldslærred, der virker let vindafvisende og foeret er et fleecetæppe, som giver varme. Min plan var kogt uld, men jeg har ikke noget lige PT. Men det får jeg inden længe.
Håber jeg får tid til at videreudvikle på dem snart, så det hele ikke ryger i glemmebogen!