Stof, tøj og købemani

Jeg har i flere år syet tøj til mine børn, min mand og mig selv. Faktisk så meget at vi var ved at drukne i tøj.
Det var ikke fordi, jeg egentlig syede for mange ting af de samme ting, men simpelthen fordi vi arvede så meget af dem vi kendte, og også nogle vi ikke kendte. Så hvis jeg syede en bluse, var det for min egen skyld eller ungernes ønske om deres yndlingsfarve/figur, ikke fordi vi manglede bluser.
Da min stress voksede og voksede, tog det af med at sy, det var sådan set heller ikke nødvendigt, for vi modtog sække med børnetøj og det tøj jeg havde syet til os voksne, holdte jo fint. Vi slider ikke så hårdt på tøjet og vokser heller ikke mere.

Når jeg tænker tilbage for nogle år siden, hvor jeg syede børnetøj med stor iver, kan jeg huske det var en lidt ambivalent følelse.
På den ene side nød jeg at designe og sammensætte, tegne og tilrette mønstre og se børnene bevæge sig og lege i det.
Men på den anden side, blev jeg lidt trist over at mit personlige behov, faktisk overskyggede det faktum at vi druknede i arvetøj, som intet fejlede. Mange ting havde stadig mærker på. Og det var bare det tøj vi havde fået/hentet gratis i vores lokalområde/af venner.
Det eneste tøj jeg har købt, tror jeg er sokker, og det er jeg først begyndt på efter min store blev 5 år. Mig og manden, selvfølgelig i længere tid.

Nu har jeg jo syet en del ting som vi ikke arvede, feks. huer, undertøj og klø-fri kjoler/bukser til min pige, som har været meget sensitiv. Det er ikke alle der har den mulighed at kunne sy, eller måske har lyst til at tage sig den mulighed.
Men hvis jeg havde undværet at sy tøj, ville jeg sagtens have kunne supplere op i genbrugsbutikkerne, med det vi havde brug for.

Da jeg blev for stresset til at foretage mig noget som helst, nød vi godt af arveposerne, og det gør vi stadig. Hver gang vi får en sæk, bliver jeg fyldt med taknemmelighed, for at jeg ikke SKAL sy og at jeg ikke SKAL ud og køre rundt for at finde tøj, når de lige gror en størrelse om natten.
Jeg glædes over, selvom det ikke helt har været et aktivt valg i første omgang, at vi kan være en del af den fødekæde, hvor man bruger tøjet til det ikke kan mere, og må omdannes til noget andet.

Genbrugsbutikkerne har også for meget
Vi prøver så vidt muligt at give tøjet direkte videre til nogle andre forældre, for sagen er at der simpelthen er for meget brugt tøj, til at genbrugsbutikkerne kan få det solgt i Danmark.
Jeg synes det er helt vildt at vores forbrug af nyt tøj er så stort, at vi ikke engang evner at bruge det op, men må sende det videre til andre lande eller omdanne det til genbrugsprodukter.
Et kæmpe ressourcespild.
Jeg synes det er fantastisk at vi overhovedet kigger på upcycle-løsninger på det tøj som er defekt eller stofrester, så vi kan danne nye produkter ud af det, i hvert så længe det giver mening.
Men jeg tror at hvis det virkelig skal rykke noget, skal der flere mennesker i genbrugsbutikkerne, og ikke for at donere, men for at købe.
Og det ville helt klart også hjælpe, hvis det blev moderne at reparere sit tøj.
Lære at lappe, skifte en lynlås, forlænge børnebukseben, lægge bukseben op, osv.
Det er næsten altid billigere at smide ud og købe noget nyt, særligt hvis man omregner i tid. Men glæden ved at få tingene til at holde yderligere nogle år, ved at sætte en hjerteklap på yndlingsstrømpebukserne, det giver så meget mening, da det jo er strømpebukseejeren og hendes generation, der nok kommer til at skulle finde på affaldsløsninger på alt det, vi render og smider ud for nemhedens skyld.

Hoardere lader sig nemt lokke
Jeg har skrevet lidt om det før, her på bloggen, men det er også noget der fylder meget for mig. Særligt når jeg går forbi min stofreol.
Hen mod slutningen af den tid hvor jeg syede intensivt, endte jeg faktisk med at lande i en form for købeafhængighed.
Jeg havde intet overskud eller lyst til at sy, men jeg havde virkelig meget lyst til at have lyst til at sy. Det gjorde at jeg sugede inspiration til mig i diverse sygrupper på Facebook samt på Pinterest, jeg lod mig forføre af alle de smukke kreationer andre lavede og blev hele tiden præsenteret for de nyeste stofdesigns, som butikkerne fik hjem.
Totalt opdateret på hvornår de forskellige butikker havde efterårsudsalg, vinterudsalg, juleudsalg, fødselsdagsudsalg, konkurrenten-har-udsalg-så-det-har-vi-også-udsalg, osv.
Jeg faldt lige med hovedet i, og købte stof. Ikke noget vildt, og altid på tilbud, for jeg fandt hurtigt systemet i hvornår de havde tilbud, men stadig for at prøve at lappe et savn.
Så selvom jeg havde sat regler op for mig selv om at det skulle være på tilbud og jeg skulle kunne finde på et projekt til det, inden det kom i kurven, så hjalp det lige fedt.
Jeg fik ikke gang i symaskinen, i hvert fald meget sparsomt.
Og jeg fandt meget mere gejst, ved at sy noget ud af en bluse, der ikke kunne bruges mere. Det gav så meget mere mening.

Slidte bukser, blev lavet til sommerens shorts, med få reperationer. Og gamle plettede/ødelagte bluser blev lavet til undertøj. Jeg er mere stolt og glad ved disse resultater, end de originale bluser og bukser jeg i sin tid syede.

Min stofreol var nu så overfyldt med overforbrug og dårlig undskyldninger, så jeg tog en ekstra kasse i brug. Og den kunne jeg ikke finde plads til, så den måtte stå midt på gulvet.
Ved ikke om det var den kasse der gjorde det eller summen af alle mine tanker omkring at jeg havde nogle uhensigtsmæssige handlinger, som ikke rigtig gav mig det jeg havde brug for.
Men den kasse irriterede mig virkelig, jeg skulle hele tiden flytte rundt på den og jeg fik hverken tømt den eller reolen.
Og så fik jeg en kæmpe sæk stof, fra en der havde ryddet op i sit 40 år gamle stoflager.

Tænk at hun havde gemt det stof i så mange år! Jeg var fuldstændig målløs.
Det var altsammen bleget eller snavset, der hvor stoffet var foldet, og selv efter 2 vaske blev det ikke rent. Og det der engang var strækbart, havde fuldstændig mistet elasticiteten, jersey/rib holder ikke evigt.
Der er jo mange muligheder for at bruge det alligevel, men nu var jeg også ved at drukne i stof. Og hun havde faktisk mere til mig, hvis jeg ville have.

Starten på en ny æra
Jeg tog en beslutning om at jeg havde et max. areal til at opbevare stof og så måtte jeg stoppe med at søge inspiration, for en tid.
Det blev til at jeg max. måtte have stof i min reol og at stoffet skulle ligge pænt og tilgængeligt, så det hele ikke falder ud når man rører ved det.
Jeg har i dag opnået mit mål. Det har taget mange måneder.
Jeg har virkelig måtte kæmpe med min indre trang til at beholde det hele, for jeg havde jo masser af projekter, som jeg ønskede at realisere. Det er nu kun det allerbedste der er tilbage og jeg har doneret resten væk.

Det hjalp at give det direkte til nogen der ville have det, i stedet for det måske bare røg på til brandbart.
Det hjalp også at tænke på at hvis jeg skulle beholde mere end der kunne være i den stofreol, skulle jeg betale opbevaring til en lagerhal. Jeg ville jo aldrig få kigget i den kasse, og så ville jeg bare have en månedlig udgift, på mit lavest prioriteret stof. Der ville ikke gå længe før jeg ville have betalt stoffet en gang til, bare i lagerleje.

Det jeg synes var det sværeste, var at erkende at jeg havde købt en masse drømme. Og da jeg skulle sortere, blev jeg ved med at få idéer til, hvad man også kunne bruge det til, selvom originalprojektet nu var droppet.
Jeg skulle simpelthen sende fine ressourcer videre, fordi jeg i virkeligheden havde indkøbt projekter til 10 hjemmegående husmødre. Udover de spildte penge jeg havde brugt, havde jeg også ruttet med jordens resourcer.
Jeg var skamfuld, men den følelse hjælper sjældent på så meget, først når man forvandler den til handling.

Min stofreol, som den ser ud i dag. Og bare ved at have kigget på billedet, ser jeg nu 2 stykker stof, jeg sender videre.

Stop stofspild
Jeg er nu ret overbevist om, at jeg ikke får mere stof end der kan være i min reol mere. Jeg føler jeg har haft et form for opgør, jeg ikke har haft før.
Jeg har tit været på slankekur og kasseret grimt eller ødelagt stof, men i denne omgang har jeg kasseret flere kasser med stof, jeg stadig finder smukt og kunne finde på at købe. For jeg skal nok finde stof til de projekter der dukker op løbende, men jeg behøver ikke at trøstespise, når jeg ser noget flot på tilbud eller have huset fyldt med mad, som en prepper.
Jeg vil ikke skille mig af med stof om 40 år, som har ligget i dvale, blevet mørt og misfarvet. Det skal afsted nu og bruges mens det er friskt og har potentiale.
Jeg synes det giver så meget mere mening at sy og anskaffe mig stof med omtanke, så selvom jeg ikke har syet i lang tid, kan jeg allerede nu mærke, at forventningspresset til mig selv, allerede er aftaget.
Fra nu af, skal det at sy, ikke være den hurtige, nemme eller billige løsning, det skal være den nærværende og energigivende hobby.

Denne proces har taget lang tid, når man er hoarder af hjertet, gør det ondt at skille sig af med ting, for hvis nu… Men det har gjort mig godt.
Jeg har allerede taget hul på flere bunker og gennemgået skuffer med andre ting. Der er noget jeg har fortrudt allerede, at jeg har kasseret, men ikke i en grad at jeg løber ud og køber det igen og jeg klarer mig fint uden, hvem ved om jeg ville have brugt det, hvis jeg havde beholdt det.
Flere ting jeg har fundet i gemmerne, kunne jeg ikke huske jeg havde, så i den forstand kunne jeg heller ikke finde og bruge det, hvis behovet opstod.
Men faktisk er det rart med lidt ekstra hyldeplads, som ikke skal bruges til noget, bare skabe luft.
Mit mål er at de ting jeg har, bliver brugt efter hensigten, og at jeg kommer i mål med lidt flere projekter end der står i kø.

Patchwork og tøjspild

For nogle år siden fik jeg en idé om at jeg skulle lære at sy patchwork. Jeg kan godt lide det geometriske i det og at man skal være meget præcis. Det sidste er nok mere sådan en elske/hade følelse, da det er virkelig svært og satte mig på tålmodighedsprøve flere gange.

Ikke desto mindre stod jeg igennem og pillede det op jeg følte nødvendigt, og lod resten være. Jeg fik syet lidt forskelligt med et fint resultat.
Jeg blev særlig overrasket over hvor lidt materiale man faktisk får brugt når man vælger mange forskellige stoffer, så hvis jeg falder for noget patchworkstof køber jeg max. 25 cm.
Men jeg er mere eller mindre stoppet med at købe stof.


For jeg er også mere eller mindre stoppet med at sy.
Ikke fordi lysten ikke melder sig, men fordi vi arver og kassere uendelige mængder tøj. Og jeg kan sagtens sy, men det skal også give mening.

Jeg elsker næstekærligheden og at arve brugt tøj, giver så meget mere mening end at sy sit eget, om ikke andet, i hvert fald når man ved at man kan finde ud af at sy sit eget. Før det, er skaberlysten nok større eller i hvert fald deroppe af.
Men jeg synes det er kvalmt og kvælende, at vi i Danmark har så meget brugt tøj at genbrugsbutikkerne er stoppet med at tage imod, fordi de kan ikke afsætte det.

Så vi donere en masse, men køber nyt. Det er ikke en god cirkel.
Når jeg kigger på tøj i genbrugsbutikkerne, skal der måske også lige tages en revurdering på, hvad der kan sælges i Danmark og hvad der måske skal sendes videre til andre lande, hvor der ikke er så høje krav, eller måske bare omdannes til andre produkter.

Det der kan få mig til symaskinen nu, er stort set kun ting jeg ikke kan finde på markedet eller som nærmest er gratis at lave i tid OG penge.
Feks. er noget af det arvetøj defekt, og vil blive kasseret, men kan sagtens bruges til at lave en hue, eller foer til vanter. Men da det også er begrænset hvor mange huer vi skal bruge, må langt de fleste ting gå til genbrug.
Men lidt trist bliver jeg af at se alt det tøj der går til spilde, som der er lagt så meget energi i, lige meget hvilken måde det er produceret.
Men glad ved at jeg finder glæde, hver gang vi arver og jeg finder på noget det kan omsys til.
Samt alle de andre skønne kreative sjæle der gør det samme, og jeg tror kun  vi bliver flere og flere!

Sokkebukser til babyer


Jeg er virkelig ikke god til at strikke, så strikkede sokker bliver enten købt eller strikket af min søde mor. Men det er lidt af en Sisyphus opgave at strikke sokker til os, da vi hurtigt slider dem op.
Det er primært under hælen og der hvor tæerne sidder fast på foden (anatomi er ikke min stærke side) at der kommer slidhuller på dem. Jeg prøver at lappe dem så godt jeg kan, men på et eller andet tidspunkt på man indse at nu kan de ikke lappes mere.

Sokkebukser med god bred rib af undertøjsuld på maven

For noget tid siden sad jeg med et par, som jeg havde opgivet at lappe mere på under foden, men altså skafterne fejlede jo ikke noget!
Så jeg gik i tænkeboks for at finde et alternativ man kunne bruge dem til, og så så jeg nogle babybukser for mig med god plads til en stor blenumse. Simpelt, men fremragende, når man nu ikke kan overtale nogen til at strikke longies til babyen!

Hvordan gjorde jeg?
Strik er jo forholdsvist elastisk, så pasformen er heldigvis en mindre detalje.
Til gengæld kan det godt være ret udfordrende at arbejde med klippet strik, da det meget let trevler op. Så man skal finde sin tålmodighed frem 🙂

Sokkerne er lagt op og skal nu have klipet tåen af, samt klippes op midt på underfoden

Jeg klippede tåspidserne af, lige der hvor hullet startede, og derefter klippede jeg op ad midt på undersiden af sokken til og med hælhullet.

Nu er sokkerne klippet op og klar til at blive syet sammen

Så vendte jeg vrangen ud på sokkerne og satte syklemmer i ret mod ret, om på billedet herunder.
De blev syet sammen på overlocker, da det giver en elastisk søm, men man kan nok også bruge en stræksøm på en alm. symaskine. Vælg en der dækker godt, så symaskinen får fat i så mange garntråde som muligt.

Der sættes klemmer i og syes sammen

Nu er selve buksen lavet og de mangler kun et mavestykke, så de ikke falder af. Her har jeg brugt et stykke undertøjsuld som en høj ‘ribkant’. Man kan også sagtens bruge bomuldsrib, jeg valgte bare uld, for at holde hele buksen i uld. Uld bliver i øvrigt mere slapt med tiden, så når jeg syer i uld, laver jeg det lidt mindre end i bomuld, da det udvider sig.

Buksen set på vrangen med mavebæltet der er klar til at blive overlocket/syet sammen med stræksøm

Højden på ribstykket af hænger lidt af hvor stort hullet var forrest på sokken, samt hvor højt man ønsker det er på barnet, det er der ikke noget fast mål på.
Omkredsen på ribben afhænger af barnets størrelse, det skal helst sidde godt til og det gør ikke noget at sokkebuksens diameter er større, ribben kan sagtens trække det sammen. Man trækker i ribben som man syer det på sokkebuksen.

Dejlige lune bukser er færdige til min lille trold

Da skafterne danner benene, bare omvendt, er der allerede fine afslutninger på ben-enden, men man kan sagtens forlænge buksen ved at sy rib på i denne ende også, så de kan vokse i dem eller for at holde buksen ordentligt oppe over foden.

Bukserne kan let bøjes op, så længe de er for lange

Hjemmelavet bæreponcho

Min moster har foræret mig en poncho, hun ikke skulle bruge mere, så jeg kunne lave den om til en bæreponcho til når jeg bærer Anna på ryggen.
Det meste af arbejdet er jo gjort i sig selv, så det krævede bare at finde ud af hvor og hvor stort hullet skulle være.

Jacob hjalp med at måle hvor hullet skulle være, jeg bandt hende i en lav binding (double hammock) for at være sikker på at den både kunne nå i en høj og lav binding.

Hullets øvre kant er ca. 20 cm fra bærerens halsåbning.

Jeg var meget i tvivl om jeg skulle klippe hullet foran eller bagved, da jeg ikke vil have 2 huller i den og jeg jo bærer på foran og bagved.
Men hun er 6 mdr nu, så fremadrettet vil jeg bærer mest på ryggen, da hun jo bliver tungere samt det er mere praktisk, fordi hun også bliver længere.
Og så kan jeg tage en alm. jakke på og et sjal om hende, hvis jeg bærer foran, det kan jeg ikke bagpå, med mindre jeg binder uden på jakken.

Ribben klippes ca. -20% af hullets diameter, for at den trækker sig lidt sammen og er tættere om halsen så der ikke kommer kold luft ned.

Men da det er en forår/efterårsløsning til når vi lige skal ud til hønsene/i haven og lede efter de 2 andre/ud med hunden/tømme post osv. er det rart bare at kunne gå fra at være indenfor, til lige at smide ponchoen over, og så tage en hurtig tur ud. Jeg kan jo heller ikke give hende hue på, hvis jeg er alene og ikke tager hende ned, så vejret må ikke være for koldt.

Gaver til en skotteejer

For nogle år siden lavede jeg en lille adventskalender med hjemmelaved ting til min moster. Hun er meget glad for sin skotske terrier, så jeg gik i hundetænkeboks.
Jeg kom frem til et par mug rugs med applikerede skottesilhouetter, en stor skotteformet nålepude og 3 små håndsyede juletræsfigurer (samt et par grydelapper af et par kasserede jeans).

Adventskalender i skotte tema

En silhouette af en skotsk terrier er nem at finde på det store internet, og nålepuden fandt jeg en anden version af på Pinterest.com. Men jeg var ikke helt glad for formen, samt jeg vil gerne udfordre mig selv med at tegne mønstre mht pasform, så jeg har tegnet den selv.

Nålepude udformet som skotsk terrier

Er ret stolt af resultatet, og hvis du vil prøve at gøre kunsten efter, ligger mit mønster herunder.
Der er ikke nogen vejledning, men det kommer der måske en dag, lige nu vil jeg hellere sy! Så jeg håber det er til at lure af uden tekst.
Halsbåndet er et stykke satinbånd og en lille bjælde.

Mønster på skotsk terrier nålepude/bamse

Nålefiltet broche

Til min mors fødselsdag for et par år siden fik jeg lavet denne broche, som er lavet af en gammel metallynlås, lidt pladefilt, uld, garn og lidt perler.
Lynlåsen er formet og syet fast på et stykke pladefilt. Så er der nålefiltet uld fast i mellemrummene samt en garntråd. Til sidst er der syet perler på 🙂

Den færdig broche
En trekantet origamiæske i nodepapir som indpakning

Uldgarn bliver filtet fast

Gratis børnetøj

Tiden flyver afsted når man har børn, har jeg hurtigt erfaret!

Jeg har ikke så meget tid til sjov og ballade som jeg havde før og slet ikke at blogge om det, men det gør mig heller ikke noget for det er bare så fantastisk at være mor, troede ikke jeg skulle sige noget så kliché agtigt, men det er det altså! Man bliver helt forelsket i sådan en lille rolling!
Jeg får dog lavet en del, når han sover til middag og når han er puttet om aftenen, og jeg synes lige jeg vil slå et slag for at sy lidt børnetøj selv, det behøver ikke at koste noget (men man skal have en symaskine til rådighed).

Mads kigger med når jeg klipper stof op

Gratis mønstre
Der findes masser af opskrifter på internettet hvis man kan engelsk og ellers er der et fantastisk symagasin til børnetøj: Ottobre design, som kan lånes kvit og frit på biblioteket. Hvis dit bibliotek ikke har det kan det bare bestilles hjem. Det bedste er nok, at Ottobre har en oversigt over modellerne i alle deres blade på deres hjemmeside, så man kan smugkigge inden man bestiller på bibliotek.dk (se Ottobres hjemmeside her, klik på bladene nederst for at se oversigten). Og bibliotekerne får jo bladene hjem hurtigt, umiddelbart hurtigere end Ottobre kan nå at sende dem.
Man kan også prøve at tegne et mønster ud fra noget tøj man har, men det kan godt være lidt udfordrende, hvis man aldrig har syet før.

Symagasinet kan bestilles og lånes gratis på biblioteket

Gratis stof
Når man har fundet et mønster mangler man bare noget stof, og her kan man kigge klædeskabet igennem og se om der ikke er nogle bukser og lidt T-shirts man ikke bruger mere.
Man kan sagtens få en bodystocking ud af en T-shirt og det er normalt strækstof, som man både kan bruge som basisstoffet samt kantningen.
Hvis man har råd til at købe stof er det jo sjovt, men derfor kan man stadig øve sig på genbrugsstof og så evt. donere det til mindre bemidlede familier i sin kommune.
Hvis man er på Facebook, kan man også spørge efter stof i lokalområdet, som måske bare ligger og støver til. Jeg har fået lidt af min mor og moster, som vist er ældre end mig selv, men hvis man ikke har pengene tænker jeg at nogle bliver glade for det alligevel.

2 natdragter i str. 74 syet af genbrugstof

Pusletaske ‘clutch’

Før Mads kom til verdenen fik jeg en pusletaske af en nabo, men den er ret stor og kan indeholde både tøj, bleer til et par dage, viskestykker og der er stadig plads til andet.
Når jeg bare tager en tur i skoven eller til lægen, Brugsen, mødregruppen eller andre forholdsvise korte ture, mangler jeg en taske der ikke fylder så meget og indeholder et minimum.

Mads er fotomodel på hans nye pusletaske

Så jeg har syet en meget enkel clutch der kan indeholde 3 bleer, et viskestykke samt en pakke Neutral vådservietter (den er lidt mindre end de andre).
Samtidig kan den bruges som blødt underlag til numsen, hvis man ikke lige har et puslebord til rådighed.

Tasken er lavet i 3 lag så den er blød at ligge på samt fleecen er semi-vandafvisende

Tasken er lavet af et opsprættet bukseben (jeans), et gammelt fleecetæppe og et stykke bomuldsstof med bamser, som jeg har fået af min mors kollega.
Stofstykket er ca. 75 x 32 cm. Toppen er klippet rund (tegnet buerne vha. en tallerken) og bunden er foldet op så den danner en lomme der er ca. 15 cm dyb. Der er syet et stykke sort kantbånd på bunden først, før den foldes op og derefter et stykke kantbånd langs den klippede kant.
Til sidst har jeg sat en trykknap i toppen, så har jeg foldet tasken sammen med indhold for at finde ud af hvor den modsatte knap skulle sidde.

Pusletasken kan indeholde 3 bleer, et viskestykke samt en pakke vådservietter
Dejlig lille taske, som ikke fylder så meget i bilen ellert barnevognen

IKEA Lack hack ottoman

Jeg synes det er lidt sjovt at der er opstået et fænomen der hedder ‘Ikea hacking’, som går ud på at ombygge Ikea møbler, enten pynte det til noget pænere eller ombygge det til noget helt andet.
Jeg har lidt gjort det med nogle hagesmække som jeg har pyntet med nogle hæklede dimser, men nu har vi også fået os et ombygget Lack bord til en ottoman eller puf.
Det er et rigtigt genbrugsprojekt, da Lackbordet er købt på dba.dk, skummet er noget min mor fandt på loftet og betrækket er en masse gamle jeans der er klippet op og syet sammen.

Ombygget Lack bord til en fodskammel 
Der er både plads til benene og en lille gårdhund 🙂
Først skruede jeg benene af og klippede et par lag skumgummi til. De blev fastholdt af et gammelt stykke fleecetæppe, så når man skal montere det rigtig betræk, fumler man ikke rundt med noget skum der ikke vil blive hvor det skal.
Derefter klippede jeg jeans op i firkanter og syede sammen i sektioner, som så blev syet sammen løbende. Da jeg ikke havde nogle lyse bukser, har jeg brugt vrangsiden på nogle af dem og en rest hørstof, for at få lidt kontrast. Den er også pyntet med lidt hæklede og syede stjerner inden vi monterede hele stofstykket på bordpladen med en hæfteklammemaskine.

Fleece monteres med hæfteklammer for at holde skummet på plads
Firkanter af gamle jeans syes sammen til en stor firkant

Da bordet er lige højt nok for en fodskammel, fik jeg Jacob til at afkorte benene. Først ridsede han med en hobbykniv hvorefter han savede og sleb med sandpapir. Da benene er hule, fandt han en lægterest i skuret som lige passede. Der blev snittet 4 skiver som fik en klat lim og skubbet op i de hule ben. Da de var tørre, fik de så monteret filtdutter og monteret på den beklædte bordplade.

Jacob fikser benene så bordet kommer ned i højden
De hule ben har fået træstumper, som kan få filtdutter

Jeg fik lyst til at lave lidt patchwork, så jeg har syet en stjerne af et bukseben, hvor stjernen er ydersiden og det rundt om stjernen er indersiden. Det er rimelig hårdt at sy i demin i så mange lag, men jeg er ret glad for resultatet. Den er syet som en firkant så den nemt kunne syes i betrækket.

Skabelon til 5-takket patchwork stjerne
5-takket stjerne af et bukseben

Kommunekram i Holbæk

På de fleste genbrugspladser kan man aflevere ting som kan videresælges til et godt formål. I Herlev var det spejdere og her i Holbæk er det til ‘Kommunekram‘ som er en butik der drives af udviklingshæmmede og pædagogisk personale.
Dags dato bor de på Østerled 28 i bygning E, 4300 Holbæk.

Åbningstiderne i 2014

Det er et rigtig hyggeligt sted og priserne er gode, samt tingene er afvaskede og sat pænt og overskueligt op. De henter løbende ting fra genbrugspladsen, så selv hvis vi har været der 2 dage i træk er der kommet nye ting til, så der er altid noget nyt at finde.
Da vi købte autostol dernede, sagde de at de havde 3 ekstra ude bagved som de bare ikke havde nået at få ind i butikken, så hvis man leder efter noget specifikt, kan man bare spørge.
Vi har købt en del ting dernede og vi donerer også en masse til dem, når vi tager på genbrugspladsen. Så hvis man er til genbrug og gode loppefund, så er de helt sikkert et besøg værd hvis man er i Holbæk.

Kommunekram ligger midt i et industriområde i Holbæk
Så bliver der afhentet ting af Kommunekram på Holbæk Genbrugsplads