Omplantning af kødædende planter

I sommeren 2019 købte jeg en håndfuld forskellige kødædende planter, igen igen igen…
Jeg har altid været meget fascineret af dem og synes der er noget hyggeligt over at fodre dem med nyklaskede fluer. Men jeg har aldrig kunne holde liv i dem over længere tid.
Jeg har måske heller ikke sat mig mere ind i det, end at de er sumpplanter, så de skal altid være våde. Den lille detalje, der har gjort forskellen for mig, er at det KUN måtte være regnvand. Hanevand fik dem til at mistrives i løbet af ingen tid. Så nu står de alle altid i minimum 2 cm regnvand.

Og nu er mine 3 fluetrompeter (Sarracenia), kandebærer (Nepenthes) og Venus fluefangeren (Dionea muscipula) da klaret det i snart et år. Jeg droppede vibefedt og soldug, men de tre andre har klaret livet ude i den milde vinter.

Mine 3 fluetrompeter der står lidt trangt i potterne


Meget af dem er visnet væk eller ser bare trist ud, så de fik en tur med trimmesaksen og så opdagede jeg at der faktisk var flere planter i hver potte.
Jeg ved ikke om det er ligesom krydderurter, at man sætter en masse småplanter i en potte, for at få det til at se ud af noget på kortest muligt tid. Måske er det fordi de trives bedst ved at stå tæt eller de bare formere sig selv sidelæns rigtig hurtigt, ligesom vintergækker.

Der var alligevel 4 små kroner af fluetrompet i sådan en lille potte, hvilket jeg først kunne se da jeg havde trimmet det værste væk
Venus fluefangeren overraskede mig da jeg fik jorden væk, dens vækspunkt var faktisk langt nede. Den virker til at formere sig med underjordiske sideskud.
Jeg er ret sikker på jeg kun købte 1 venus fluefanger sidste år og lagde mærke til i sensommeren at den pludselig havde 2 kroner, og da jeg pillede i den var der faktisk 4. Håber den bliver glad for omplantning.

Nu (midt i april) er de i hvert fald blevet delt, da jeg kunne se, at der er ved at være gang i væksten, så må sommeren vise hvad de siger til det.
De er omplantet i ren ugødet spagnum, jeg har fået lidt af en veninde så jeg ikke skulle købe en kæmpe sæk. Kødædende planter bliver gødet af insekterne de optager, så de skal ikke have tilføjet gødning i jorden hvis de får nok insekter. Og rørene afslørede at de havde spist godt sidste sommer.
Kandebæreren er ikke blevet plantet om og har stået inde i badeværelsesvinduet hele vinteren, den får lov at blive lidt større før jeg planter den om.

Rabarberskumfiduser

Rabarber er bare noget helt specielt.
Vi går og venter spændt på hvornår de små knolde kommer op, og i år var de allerede oppe i januar, det var en rekord hos os, men det var også en meget lun vinter, desværre.
Men på den lyse side, kan vi nu nyde de første rabarber allerede i marts.
De første rabarber plejer vi at bruge i yndlingskagen (se opskrift her), men i år var der så mange stilke her midt i marts, på omkring 15 cm, så der var nok til også at lave lidt saft og marmelade og saften skulle bruges til rabarberskumfiduser.

Lækre luftige rabarberskumfiduser

Rabarbersaft + marmelade
Ungerne plejer at skære dem i alt mellem 0,5-2 cm lange stykker og så smider jeg dem i et fad og et godt drys sukker på, 2-3 sjatter vand og ind i ovnen, som alligevel er tændt. Dvs. det er lidt forskelligt hvor mange grader det får, da det afhænger af hvad jeg laver i forvejen. Men efter 10-15 min rører jeg lidt rundt og så tager jeg dem ud, når de er møre og trevler fra hinanden.

Hurtig rabarbermarmelade på en smuk forårsdag

Jeg kommer det hele op i en si og når det ikke løber hurtigt mere (lad det bare dryppe helt af hvis du ikke laver marmelade), tager jeg saften til rabarberskumfiduser, eller bare til at komme vand i til saftevand.
Selve snasken der ligger i sien kan koges hurtigt op, måske med til ekstra sukker og vanilje og så kommes på rene glas.
Jeg plejer dog bare at komme det direkte på glas, et drys sukker + vanilje i og så på køl, når det er kølet helt af. Og så spiser vi det i løbet af få dage.

Rabarberskumfiduser
1 dl rabarbersaft (lavet på ovenstående metode)
1/2 dl vand
200 g sukker
10 blade husblas, udblødt i koldt vand

Rabarbersaft, vand og sukker bringes i kog i 10-15 min (eller til det er omkring 110 grader).
Tag gryden af blusset og kom de bløde husblas i ét ad gangen og lad dem smelte helt, uden nødvendigvis at røre rundt.
Pisk nu kraftigt siruppen lys og skummende. Det kan godt tage lidt tid, og man kan med fordel lade det køle lidt før man begynder at piske.
Når skummet er som tyk marengs, kommes det på bagepapir drysset med flormelis.
Lad det køle helt af, før det klippes i mindre stykker. Vend dem let i flormelis, for de ikke klistre for meget sammen.

Pisk godt, til skummet begynder at tykne og kravle lidt op ad piskerisene
Hældes i en form og rystes let ud

Placebopostej

En af de ting som vi ikke kan få leveret for tiden er leverpostej. Og da jeg heller ikke lige kunne finde lever og spæk, har jeg kastet mig ud i en vegansk version.
Ham på 5 synes den er helt fantastisk og vil hellere have den end rigtig leverpostej, men hende på 3 år vil ikke engang have den op på tallerkenen, så der er lidt delte meninger.
Jeg synes ikke den smager nok af leverpostej til at snyde nogen, men den smager godt og det er hverken mærkeligt med agurk eller syltede rødbeder ovenpå. Så jeg håber Anna bløder op for at smage på den en dag, for jeg har allerede lavet den nogle gange.

Når der alligevel bages brød og kager, kan der ryge en postej med i ovnen

Placebopostej (lille)
1 ds bønner / samme mængde tørrede bønner, udblødte og kogte
30 g cashewnødder
1 lillebitte løg
1 hvidløg
3 spsk olie (feks. raps eller oliven)
1 spsk friske timianblade eller anden krydderurt
1-2 spsk soya
Lidt salt og peber

Alt kommes i en minihakker på fuld drøn, eller i et højt bæger og en tur med stavblender. Den må godt være lidt blød, så jeg tilsætter lidt vand, hvis den er for tør. Den taber også væske i ovnen, og skal jo gerne være smørbar bagefter.
Kommes i et lille fad (mit minitærtefad er ca. 15 cm langt) og ind i ovnen i ca. 30 min ved 200 grader varmluft.

Klar til ovnen – her lavet på kidney bønner og rødløg.
Også klar til ovnen – sorte bønner med en god håndfuld spinat i, da min søn gerne vil være stærk som Skipper Skræk

Forspiring af kartoffeløjne

Inden Danmark lukkede ned nåede jeg ikke at få købt hverken læggekartofler eller sætteløg. Det går nok endda og man kan jo købe online med levering, hvis det er helt slemt. Men nu ser vi om vi ikke kan nøjes med det vi har.
Når vi når juletid, plejer jeg at gemme grønne kartofler i vindueskarmen, når jeg støder på dem i de poser jeg køber. For så ligger de og spirer, og så længe de ligger lyst, bliver spirerne korte og mørke. Hvis de lå mørkt og varmt, ville spirerne blive lange, lyse og skrøbelige. Hvis man har et køligt rum er det nok at foretrække, så de ikke skrumper så meget ind, men det har jeg ikke, så de ligger bare i mit køkkenvindue, løbende fra december af.

Kartofler der har ligget fra december til marts i vindueskarmen

Men i år, blev det ikke til så mange grønne kartofler, så for at strække dem jeg har, har jeg knækket de små spirer af, som har en lille knold med begyndende rødder.
Dem har jeg kommet i min lille spirebakke, da ingen af mine chilifrø har spiret i år. Så fylder de heller ikke så meget i vindueskarmen, men skal hurtigere vandes og plantes om, end hvis man bare gav dem en potte.

Fine knopper med begyndende rødder og blade, de er virkelig klar, parat, start!
Forsigtigt afknækkede spirerende dutter fra kartoflerne

Spirerne er knækket af, her midt i marts, så må vi se om de når at blive store nok til at give ok med kartofler. Jeg havde ikke rigtig planlagt denne løsning af gode grunde, men hvis jeg vidste jeg ville have gjort det, havde jeg knækket dem af i slut februar/start marts, så de kunne blive godt store og nå ned i mistbænken inden de bliver plantet ud under fiberdug.
De kartofler jeg har taget spirerne af, har jeg efterladt minimum 2-3 af de mindste øjne og vil lægge dem i jorden på normal vis.

Efter 2 dage i Pluggboxen kan jeg allerede se de er mere saftspændte og har rejst sig lidt.
Efter kun 3 dage, så rødderne sådan ud! De var virkelig klar, parat, start!

Mad på bål

Når man intet har på programmet og holder kalenderen åben, sker der ofte de dejligste ting. Vores kalender er som regel ret tom, men hverdagsopgaverne hober sig op og weekenden ender med at blive fyldt op med ting der skal ordnes, så vi ikke drukner helt den kommende uge.

Men i denne weekend var der ikke de store opgaver, da børnene har været syge de sidste 2 uger, og på en måde, hvor vi har kunne følge med dagligdagens gøremål. Så da min store dreng spurgte om vi skulle lave bål, hoppede jeg lige i med begge ben, faren lidt mindre begejstret.

Årets første bål på en lun februar dag

Vi havde sået en masse porrer og lagt et hav af kartofler sidste år, men har ikke rigtig fået høstet noget af det, og pga den milde vinter, var det lige til at hive op af jorden.
Så mens bålet kom godt i gang, hentede vi porrer, kartofler, kålblade, løgtoppe, rosmarin og timian fra haven.

Kartofler og porrer i den lille Randers bør
Skræl, skyl og hak i køkkenet og så er vi klar!

Samtidig fik jeg sat en brøddej over med timian og lidt rosmarin, men da det blev lidt impulsivt, fik den en god mængde gær og jeg tilføjede noget yoghurt, for at få hurtig boost af mælkesyrebakterier.
Sidste år købte Jacob en Dutch Oven til mig, som jeg længe har sukket efter. Det er en støbejernsgryde på ben, så man kan hæve den lidt fra bålet, samt et låg med en kant, så man kan lægge kul oven på også, for at opnår en ovneffekt. Desuden er kraftig hank til at hænge den op på bålstativ (skal være kraftigt, da den er mega tung).
Den kræver lidt øvelse, så det hele ikke brænder på, men den er virkelig god, dog skulle jeg nok have haft en i en mindre størrelse, men der er heldigvis god plads i vores bål.

Er der noget små børn elsker, så er det at transportere ting i trillebøre

Vi prøvede diverse bålstativer af sidste år (Petromax, Bonfire og alle alternativer de havde i vores lokale outdoor butik), men de skuffede grumt allesammen.
Bonfire er noget tyndt sjask, der ruster nærmest inden man har købt det, Petromax er kraftigt, men ikke optimal mulighed for hævning/sænkning af gryden efter min mening og alle de andre var så ringe kvalitet at de ikke holdte til udelivet.
Så jeg søgte på hvordan spejderne gjorde og fandt ud af nogle lavede en 8 talsbesnøring på 3 lange grene, og det fungerer suverænt godt! Jeg kunne ikke finde på en god hæve/sænke funktion, men når gryden hænger nogenlunde er det ikke så meget jeg hæver og sænker den, så længe det er gløder. Så det jeg havde brug for at hæve og sænke den, kunne jeg gøre ved at justere grenene lidt ind og ud.
Meget simpelt, og det fungerer super fint. Så skal man heller ikke finde opbevaring til et bålstativ i skuret, win-win.

Suppen på stativ i Trangiagryden og brødet i Petromax Dutch Oven, så er der snart mad!


Jeg har bundet stativet og hænger gryden i nylonreb, så det er selvfølgelig vigtigt at stativet først bliver placeret når værste flammer er væk og der bare er rolige gløder. Men når jeg laver bål, får den altid fuld hammer i starten og så stopper jeg helt med at fylde på, når jeg vurderer at der er nok på til at maden kan blive færdig, når det hele er endt som gløder. Jeg har ikke den bedste erfaring med at lave mad over flammer, synes det er for svært.

Det var meningen at vi skulle have bananklatkager til dessert, men temperaturen var faldet så voldsomt da solen gik ned, at overfladekølingen gjorde at panden ikke kunne holde sig varm. Så er det heldigt vi bare er derhjemme, og kan gå indenfor og få varmen og stegen dem på komfuret.

Havetur i januar

I januar er der ikke så mange solskinsdage, hvor der også er vindstille, ellers føles det bare sådan. Men kombinationen af ingen vind og masser af solskin i januar, kan for det meste drive mig i overtøjet og gå en tur i haven.
Min forventning er af en eller anden grund, at der aldrig er noget man kan lave i haven om vinteren. Men sjovt nok, får jeg ordnet noget hver gang, og jeg ser også en masse opgaver, jeg kunne lave hvis der var overskud og energi nok til det.

Rød Radicchio som jeg fik som en grøn spættet salat i sommers der smagte forfærdelig bittert, jeg lod den stå til rådyrene og nu viser den sit sande ansigt, det gik op for mig at det var en julesalat

Etageløg med fut i
En af de grøntsager som ikke lider af vinterdepression er etageløg. Jeg glemmer altid hvor jeg har sat dem, og ‘lige pludselig’ er de visnet ned og derved umulige at finde, når toppen blæser væk. Hvidløg laver samme nummer med mig.
Når efteråret er mildt, dukker de begge to op med små grønne spirer, og de kan med fordel graves op og deles/flyttes. Hvis man kigger rundt på jorden omkring, finder man som regel topløgene. Og etageløg, er der fart på, selv når de ikke har fået jordkontakt, skyder de ud i vildskab med rødder og grønne spirer.
Det er en hyggelig lille vinteraktivitet at finde nye steder til de små topløg, jeg plejer også at sætte nogle tæt i et par potter, som jeg kan give væk, eller bruge som purløg.

Topløgene fra et etageløg som landede på fliserne, slår flere og længere rødder, i håb om at finde jord

Pil uden rod
Sidste forår, var jeg så heldig at en skøn haveveninde forærede mig en masse flettepil, så jeg endelig kunne afprøve at lave snoede piletræer.
Det var så sjovt at prøve og jeg satte alle stumper som stiklinger, som skød så fint. I efteråret tabte de bladene og tilbage stod en masse piske lige op i luften.
Men da jeg var ude på havevandring, opdagede jeg til min store ærgrelse, at omkring 80% lå fladt ned, og da jeg hev i dem der stod op, endte jeg med at der kun var 3-4 stykker tilbage som stod fast i jorden.
Det var ellers nogle lange lige pil der var nået at skyde i vejret, så havde lige set frem til at kunne lave et par træer igen her til foråret, men de er nu klippet op og stukket dybt i håbet om at de ikke kommer til at lide samme skæbne.

Pil barberet for rødder af ukendt gerningsmand

Jeg gætter på det er en gnaver der synes de rødder bare smager fantastisk, for det ligner næsten at bundene af pilene har været inde i en blyantsspidser. Det mærkelige er at rundt omkring det plastbelagte pilestykke, står mine snoede piletræer plantet direkte i jorden. Altså uden plastdække, lige til at hoppe ned efter rødderne…
Plasten er i øvrigt ikke for pilenes skyld, men fordi vi i nogle år har prøvet at bekæmpe et område som er massivt inficeret af japansk pileurt. Jeg kan blive i tvivl om man overhovedet kan blive kvit med den plante, den virker til at kunne overleve alt, man burde forske noget mere i om den ikke kan bekæmpe kræft eller så noget. Den vinder over det meste, så det ville da være skønt hvis man kunne vende dens superkræfter mod en kedelig sygdom.

Hønen Birthe hjælper med at få de nye stiklinger stukket i

M7 grundstamme stiklinger
Hvert år, når jeg poder frugttræer i marts, stikker jeg toppene at grundstammerne i jorden, i håb om at de slår rod.
Det kan godt tage lidt tid for dem at få en god størrelse, særligt hvis de bliver holdt som herhjemme, med utilstrækkeligt lys, vand og næring. Men de kom også i jorden som et andenrangsprodukt, så når man ikke giver dem mere opmærksomhed end det, tager det også lidt længere tid at opnå det optimale.
Normalt har jeg stukket dem i samme potte som det æbletræ jeg poder, men det er lidt upraktisk når æbletræet skal plantes ud, for stiklingen skal helst ikke forstyrres for meget og kan være længe om at etablere sig. Så sidste år stak jeg dem i mit nye formeringsbed, som er havejord blandet op med lidt grus, placeret skyggefuldt.
Og succesraten er højere end nogensinde. Selv M9 slog rod, og de kan ellers være svære at lave stiklinger af synes jeg.

M7 stiklinger (grundstammer) som har fint med rodnet til at blive pottet op

3 af dem har jeg sat direkte i jorden og resten er kommet i potter.
Jeg har besluttet i år at jeg ikke vil købe nye grundstammer, det var faktisk en lidt svær beslutning, da det er noget af det jeg ser allermest frem til når vi nærmer os marts.
Men jeg skal tage et nyt jordstykke i brug, hvis jeg skal plante dem ud når de vokser sammen, og med de 2 tørkesomre vi har haft, og muligvis får igen, så kan jeg slet ikke overskue alle de potter og planter jeg skal vande.
I stedet vil jeg få arbejdet lidt på at lave et æblebibliotek, i stil med mit pærebibliotek, og få mere fokus på produktion af æblegrundstammer, til den dag, jeg får overskud til at tage et nyt jordstykke i brug.

Forventningspres og haveglæde

Her i Holbæk er vejret vådt og gråt, det indbyder ikke mig, til at gå udenfor.
Når vi rammer efteråret, begynder jeg så småt at gå i hi. Jeg mister som regel havelysten fra den ene dag til den anden, hvilket er lidt upraktisk, for der er alligevel lidt opgaver som er gode at få lavet i efteråret.
Men der er ikke noget at gøre, jeg har ikke lyst.
Jeg har tit prøvet at forcere det, men det ender aldrig rigtig godt.
Haven for mig, SKAL være et frirum jeg elsker at være i, hvor jeg gør ting af lyst og ikke nød, med mindre der er en virkelig stor gevinst i den anden ende.

Den første tidselsommerfugl jeg så i juni 2019, fløjet hertil helt fra Mellemøsten, kun kommet pga. ‘ukrudtet’.

Selvforsynende i haveglæde
Det er også derfor at jeg, efter jeg fik børn, har droppet tanken om at være selvforsynende. Jeg nåede ikke at finde en god rytme, således at forberedelse af jord, såning/sætning, pleje og høst forekom naturligt for mig, af de forskellige afgrøder vi skulle bruge.
Det er et fuldtidsjob at være på barsel, og er slet ikke foreneligt med at være selvforsynende, da Jacob jo var på arbejdsmarkedet og ikke deler samme entusiasme for haven. Så det gik hurtigt op for mig, at prioriteterne måtte lægges om.

Det er nu 5 år siden, og min haveglæde er faktisk kun vokset siden, selvom jeg har langt færre timer i den.
Men beslutningen om, at haven ikke skulle forsyne os med det, vi skulle spise, samt at det skulle have en økonomisk betydning, men bare være et ekstra rum til fornøjelser og sjove forsøg, har gjort det hele til en leg.
Der er så mange dygtige økologer som finder glæde i at dyrke og er meget bedre end os til det. Nu støtter vi op om dem økonomisk og ikke bare som sideløbende hooligans.

Ved at fjerne krav og forventninger til mig selv, blev det virkelig sjovt at gå i haven.
De områder jeg normalt dyrkede i, blev hurtig til tidsler og brændenælder. 2 planter som jeg hadede før, men nu lod jeg dem stå det var helt vildt at se et liv der var i dem.
Jacob gik og slog dem ned, fordi han var bange for de spredte sig, når man har set tidsler smide frø, kan man godt få lidt bange anelser.
Men jeg fik ham overtalt til at lade dem være, da de er værter for så mange forskellige sommerfuglelarver.
Mit andet argument er, at der er områder i vores have vi aldrig har rørt ved i de 10 år vi har boet her, og der er ikke en eneste brændenælde eller tidsel der har slået sig ned.
De slår sig jo kun ned, hvis forholdene er til det og vi skulle jo ikke bruge jorden til noget, så kunne de jo ligeså godt være der i den tid.

Farverig have
En anden udvikling, der er udsprunget af denne beslutning, er at jeg er begyndt at dyrke blomster. Det har jeg aldrig gjort før, for alt skulle jo kunne spises eller bruges. Alt for høje krav og fokus på praktisk brug, som om det var en forretning, der skulle være rentabel.
Lige pludselig dyrkede jeg blomster, bare fordi de er kønne at kigge på, kun for glædens skyld. Og det er meget nemmere at have børn med til at gøre ting, når resultatet ikke er vigtigt.
Mig og Anna såede et bælte på 200 meter med solsikkefrø, hun synes det var det var så sjovt at kaste frø i vildskab, mens mor gik og legede futtog bagved med fødderne, så det blev dækket med jord. Da vi var overvåget af diverse fugle, kom 2-3 solsikker ud af det, så det hele endte i brændenælder og tidsler. Men processen husker vi begge og vi glæder os allerede til at gøre det igen.
Og senere på sommeren kunne vi gå på jagt med en sommerfuglebog i selvsamme plantebælte og prøve at bestemme sommerfuglelarver.

2 sommerbørn på jagt med lup efter sommerfuglelarver med opslagsbog fra biblioteket

I virkeligheden, klarer naturen meget bedre selv at dyrke jorden, så hvis man ikke har havelysten, ville jeg anbefale at lade stå til, så naturen skaber det rum, den har brug for, fyldt med udskældt ukrudt, som jo er de danske dyrs mekka. Evt med en lille slået sti på tværs, til den daglige gåtur, hvor du kan følge udviklingen.

Brændenælder giver så meget liv i haven

Følg lysten og stræk havemusklerne
Så nu sidder jeg her indenfor med en kop te, mens det rusker og snusker udenfor.
En gang imellem, dukker der lidt haveopgaver op i hovedet jeg kunne tage mig til, hvis lysten melder sig. Nogle gange vil jeg hellere noget andet og andre gange griber det mig, og så kommer jeg ud og får dyrket lidt haveyoga, så jeg også lige bliver mindet om, hvor dejligt det er og bliver, når havesæsonen rigtig starter.

Børnene har længe plaget om at sætte hvidløg, siden jeg fik nævnt at det er noget man plejer at gøre i efteråret. Jeg glemmer det hvert år, da efteråret for mig er en rus af farver, lys og høst, hvor jeg slet ikke tænker i at få starten nye ting op.
Så hvidløg kommer altid i jorden om vinteren, eller når frosten er ude af jorden om foråret. Det er ikke optimalt, hvis man går efter de største hvidløg, men jeg går bare efter hvidløg. Hvis de er for små til at pille kan de altid bare komme hele ind, i en helstegt kylling, eller en sovs/gryderet/fond der alligevel skal sies.

De første hvidløg blev sat i midt januar til høst i juni/juli 2020

Sidste år fik vi afsindig mange bønner og kartofler, da energien og lysten var høj, da de skulle såes og sættes. Børnene kunne selv grave og lægge kartofler, så der blev arbejdet igennem. Det fik dyrene glæde af, da vi ikke fik høstet så mange.
Med den lune vinter vi har, er det nok stadig muligt at grave kartofler op, hvis vi kommer i gravehumør.
I år, forestiller jeg mig, at vi ikke kommer til at mangle hvidløg, måske vi skal gå efter at flette den længste hvidløgsranke til Frøsamlernes årlige hvidløgskonkurrence.
Og hvis vi ikke får høstet noget som helst, bliver 2021 nok året med rekordmange ‘hvidløgstuer’, da alle feddene vil sende en spire i vejret året efter og danne en slags ‘hvidløgspurløg’, og de er også gode til fyld af kylling eller til suppe.

Det er derfor hvidløg altid bliver til noget i min have, for det er aldrig for sent eller for tidligt. De er så alsidige og taknemmelige og begynder selv at komme med hints, når de vil i jorden, ved at lave små rødder eller skyde en lille spire i toppen.
Men de kan komme i jorden når som helst, så længe feddene er friske og sunde, og de kan høstes når som helst, det er kun et spørgsmål om hvor meget man får ud af det.

Snoede og flettede piletræer

I år fik jeg den fantastiske mulighed at lave flettede og snoede mini piletræer, som jeg har drømt om i årevis. Det var en sød frøsamler, som gav mig denne mulighed og jeg fik følgende sorter:

Amerikaner – Salix fragilis
Bleu – Salix purpurea
Guldpil – Salix alba
Longbud – Salix triandra
Kaspisk dugpil – Salix acutifolia

De 5 forskellige flettepil

3 forskellige pil flettet omkring en sten

Der gik ikke længe før de alle blev omdannede til små træer, og nu bliver det spændende hvor mange af dem der slår rod.
De er klippet i starten af marts, hvor knopperne stadig er i dvale, men jeg tror ikke de kan høstes meget senere, for på den uges tid de har har været her er knopperne så småt svulmet.
Jeg har snoet og flettet forsigtigt, for at undgå de knækker og spidserne er kommet i vaser med vand, i håb om at de også vil slå rod.

For at sno en enkelt stage om et bundt, er det nemt hvis man fiksere bunden af bundtet med to kabelstrips (som kan åbnes igen)

Her et bundt guldpil med en snoet kaspisk dugpil rundt om – jeg er spændt på at se om det kun er om vinteren man ser kontrasten

Nogle af træerne er sat direkte i jorden, men de fleste er sat i potter på en skobakke der konstant er fyldt med vand.
Jeg har set flere på nettet der har plantet dem i spande hvor hullerne er boret i siden af spanden, for at sikrer et vandreservoir i bunden. Men pilen er jo også kendt for at kunne suge noget vand i sig og da lige skal danne rødder først er det ekstra vigtigt, den ikke mangler vand.

Nogle af de færdigflettede træer – de står sydøstvendt. Hvis det bliver for varmt, rykker jeg dem til et østvendt sted med vandrende skygge.

Jeg elsker at finde haverelaterede ting der skal gøre på denne tid, da det er så dejligt at blive mindet om at nu varmere tider på vej. Jeg håber at jeg allerede næste år har lidt materiale jeg kan bruge til at lave flere træer, for det var virkelig hyggeligt og jeg er sikker på der nok er nogen, der skal blive glade for et lille træ.

Stiklinger af sommerfuglebusk

Jeg har i mange år drømt om at skulle have en have fyldt med sommerfuglebuske, men det er aldrig rigtig lykkes mig at komme i gang med projektet før sidste år.
Jeg fandt ud af at min nabo havde en gul og en hvid sommerfuglebusk som aldrig har været beskårede, og jeg kunne bare tage stiklinger fra dem. Ydermere fandt jeg ud af min veninde havde en lilla og lyserød, som jeg også kunne få stiklinger af, og da sommerfuglebuske er meget nemme at få til at slå rod, gik jeg i gang i forsommeren 2018.

Gul sommerfuglebusk (BUDDLEIA WEYERIANA ‘SUNGOLD’)

Hvid sommerfuglebusk med store hvide klaser

Jeg elsker at lave stiklinger (og pode), det er meget afslappende og terapeutisk for mig, så jeg fik lavet en del den sommer, det endte faktisk ud i omkring 70 stk som slog rod. Jeg tog dem løbende hele sommeren, hvilket ikke er noget problem, da de er meget hurtige til at slå rod.

21/JUN: Små stiklinger (den jeg holder i hånden er meget større end dem i pluggboxen bagved, men viser bare hvordan de skal studses)

28/JUL: Har nu stået østvendt lidt over en måned og har fint med rødder

Selv min nabo blev inspireret da jeg kom og hentede kviste hos ham, så han fik også lavet en 10 stykker, bare ved at tage topskud på 50 cm og stikke lidt ned i havejorden. Først tænkte jeg det aldrig gik, de bukkede sammen efter lidt tid, da spidsen var urteagtig og det meste var over jorden. De stod bare i det fri, godt nok med vandrende skygge, men efter nogle uger, var der ingen tvivl om at de havde slået rod. Jeg synes det er fantastisk når man bare springer ud i nogle ting uden altid at vide om det er det rigtige, og når det så lykkes, så finder man ud af at det ikke altid er vigtigt at gøre præcis som der står i bøgerne.

29/JUN: Lidt større stiklinger laves

28/JUL: Flot rodnet en måned efter, bemærk rødderne dannes fra et nodie (der hvor man har pillet blade af)

Nå, men mine 70 sommerfuglebuske er desværre ikke kommet i jorden endnu, men jeg håber de klarer det våde forår i potterne, og at jeg får frigjort noget plads til dem. Det er min evige udfordring, jeg elsker at lave stiklinger og pode, men jeg får aldrig rigtig samlet mig om at få det i jorden.
Men det gør naboerne heldigvis 🙂

Nogle af de mange sommerfuglebuskestiklinger

Flere sommerfuglebuskestiklinger med rod, samt en masse lavendler

Okulering af kirsebær

I sommers prøvede jeg at okulere kirsebærtræer, og nu vil det snart vise sig om hvor mange lykkes. Det er første gang jeg prøver det, så tag ikke dette som en vejledning i hvordan man gør, vil bare gerne dele min erfaring og huske tilbage på hvad det var jeg gjorde.

Marts 2019: Knoppen er svulmet og det er tydeligt at træet er vokset sammen

Sommeren 2018 var jo sindsyg tør, og jeg havde læst at det var en god idé at gøre det en dag hvor det lige havde regnet, så barken let løsnede sig. Men da det ikke regnede i 3 måneder eller så noget, var det ikke rigtig en mulighed. Det slog mig ikke ud og jeg var rundt i nabolaget for at finde småtræer af vilde kirsebær (fuglekirsebær). De bliver jo mest set som ukrudt og derfor en oplagt mulighed for at sætte noget mere attraktivt på, store søde kirsebær.

Okulering gøres om sommeren når der er bladvækst og ikke for sent, da det handler om at den lille stump træ man sætter på, skal nå at vokse fast på ‘værten’/grundstammen inden væksten går i stå om efteråret.

11/JULI/2018: (T-snits okulation) En lille stump med knop, skæres af det ønskede træ og sættes ned i et t-kryds, hvor man har løsnet barken forsigtigt

Toppen skæres over så det passer med toppen af t-snittet

Jeg bruger podetape til at holde på plads og forsegle podningen

Man skærer en lille stump af det træ man gerne vil have, fra sidste års vækst, hvor der er et blad på (samt en knop). Bladet klippes af, men lad stilken sidde på, da den kan være indikator for om det er vokset sammen.
Hvis den er vokset sammen, falder den lille bladstilk oftes nemt af inden for kort tid (det har den også gjort på nogle af mine der ikke gjorde, så det er ikke sikkert).
Her har jeg taget billeder af hvordan jeg lavede en t-snits okulation, men den der er vokset sammen er en chip budding, som jeg faktisk synes var lidt nemmere at lave, men det er nok en smagsag.

Om foråret vil den lille knop svulme op, hvis det er vokset sammen og man fjerner grenen ovenover, så det bliver den nye dominerende vækst.
Af de 10-12 okulationer blev kun 2 til noget, ser det ud til. Håber det var den ekstreme sommer vi havde, men de første jeg lavede gik heller ikke så godt. Glæder mig til at prøve det igen til sommer, for man skal ikke bruge nær så meget materiale, og der står masser af selvsåede fuglekirsebær hos os og naboerne, som bare venter på at blive opgraderede!

Marts 2019: Da jeg kan se knoppen er svulmet og træet er vokset sammen, vover jeg skindet og klipper toppen af, så al kraft bliver sendt til den nye podning.