Æbletoddy

Når man står med 20 liter friskpresset most er gode råd virkelig en mangel! Jeg har frosset rigtig mange liter ned, men jeg ville heller ikke proppe fryseren helt.
En tur på google og så blev jeg inspireret af Hjerteforeningens æbletoddy. Jeg har brugt princippet, men krydringen er anderledes, lidt mindre juleagtig efter min smag. Se original opskriften her.
Den smager virkelig godt og er meget fyldig og spændende i smagen synes jeg og så passer den bare godt til årstiden, især når oliemanden ikke har været her endnu!

Æbletoddyen varmes uden at koge

Æbletoddy
1,5 liter most
2 spsk grove ingefærtern
1 kanelstang
1 vaniljestang (kornene var udskrabet til noget andet)
1 spsk vaniljesukker (jeg brugte hjemmelavet vaniljesukker af brugte vaniljestænger)
1 god sjat mørk rom, efter smag

Mosten varmes godt op med alt undtagen rom, men må ikke koge.
Blusset slukkes og det hele står og trækker 2-3 timer, gerne til dagen efter. Men jeg kunne ikke vente, så jeg siede det efter 2 timer og det var meget smagfuldt allerede dér.
Det varmes op igen, stadig uden kog og hældes derefter i krus. Nu kommes der et skvæt rom i, man kan også gøre det lige inden fordeling i krusene. Hvis man gør det før, fordamper alkoholen hurtigere, hvilket måske er ønskværdigt for nogle.

Efter nogle timer trækning med krydderier sies den og genvarmes.

Nu hvor vi er midt i byggerod, kan jeg ikke finde mine patentflasker, men næste år vil jeg lave det uden rom og hælde det på skoldede flasker, så det er lige til at varme op og tilsætte rom.
Ligesom man ville henkoge/pasteurisere æblemost, her er det bare krydret og klar til at blive genvarmet til en kold aften.

Travl forsommer

Sikke et dejligt vejr vi har haft de sidste par uger! Jeg har været i gang til klokken 8-9 stykker hver dag og så ind i seng, så jeg har slet ikke haft tid til at blogge om alt det jeg har gang i.
Jeg har taget lidt billeder for nemmere at huske hvornår tingene blev gjort/skete.
Håber også at i andre derude hygger jer med havesysler!

De første jordbær af mine 1-årige remonterende er blevet plukket i dag
Første agurk på vej på Beit Alpha
11. juni: 2 af kartoffelplanterne blomstrer
8. juni: Den lange ingefær jeg plantede 2/3 er sat i drivhuset
Udestuen er tyndet godt ud for planter, da vi spiser herude mens vi bygger om
Et lille hjørne med agurk, chili og jordbær
Ca. 8 af mine krydsninger er høstet som de eneste (Purple Jalapeño X Hot carrot)

Ingefær til drivhuset

I år har jeg været lidt tidligere ude med at få lagt en ingefærknold i jorden.
Jeg fandt nemlig ud af sidste år man godt kunne dyrke dem i drivhus om sommeren og høste knolde i efteråret. Ikke nogen kæmpe høst, men jeg vil se om jeg kan gøre det bedre i år, nu hvor jeg er kommet tidligere i gang.
Desuden var sidste års høst næsten nok til at være selvforsynende for mit forbrug, jeg bruger dem stort set kun til te.
Den har været glemt i et hjørne og har derfor ikke været fugtig hele tiden, så den kunne måske godt være kommet hurtigere op af jorden, men så længe den kom op 🙂
Den er købt frisk og sprød og lagt i jorden d. 2/3-2013 og her d. 17/4-2013, altså 1 1/2 mdr. senere har den brudt jordoverfladen og jeg har taget billedet herunder.

Frisk ingefærskud i midt april

Dyrkning af ingefær (update)

Bladene på de ingefær- og Kha chai-planter jeg har haft i udestuen, var nu blevet gullige, så det var tid til at få høstet rødderne. Se hvad jeg gjorde: her eller vælg ‘ingefær’ under etiketter for at se mere.
Planterne har vokset godt, især Kha chai, som også var en køn palmeagtig plante. Så det vil jeg gentage i næste sæson, der har jeg bare muligheden for at komme tidligere i gang, allerede i jan-feb.
Kha chai rødderne har mere end fordoblet sig, mens den alm. ingefær kun har sat lidt ekstra knolde, men originalknolden er til gengæld opsvulmet og flot som ny, så man kan bruge det hele, men det er kun de nye knolde der ikke er trådet.

Friskhøstet ingefær og kha chai

Rosmarin er nu taget ind i udestuen til overvintring. Jeg har en der er 2 år nu, fra Netto, og 3 stk der har en ekstra tyk stilk, så de kan bruges til grillspyd, så rosmarinsmagen kommer indefra.

‘Rosmarin Barbeque’ med tykke stængler og pelsede blade

Ingefær og basilikum i god vækst

Så er Kha Chai’en kommet mere op af jorden og ligner en fin grøn stueplante. Den almindelig ingefær er også på vej op, men har ikke vist sine blade endnu, men den er 20 cm høj.
Begge typer ingefær er sat i udestuen hvor de ikke får så meget som et strejf af direkte sollys, da de helst skulle stå et meget lyst sted med høj fugtighed.

Kha chai ingefær efter halvanden måned

De første basilikum jeg såede i april er efterhånden blevet store og fyldige, selvom der kun er 2-3 planter i hver potte. Jeg kan se at den gerne vil sætte blomsterstande på den tidligste jeg har sået og det er fint nok, så kan jeg høste frø til næste år.
Jeg har knibet den ved alle nye skud, så der dannede sig 2 nye skud og derved busker den meget hurtigt, så man ikke kan se at de er to planter. Den største er også begyndt at skyde lidt fra de nederste punkter, så jeg tror de bliver meget buskede sidst på sæsonen.
Jeg regner med at høste bladene på hele planten når frøene er modnet, da frøsætningen godt kan hive det meste kraft ud af en plante.

Store basilikum sået i april

Ingefær og kha chai på vej

For noget tid siden, kom jeg nogle rødder i jorden (se her) og har gået og kigget til dem hver dag. 
Kha chai rødderne skyder over jorden, så dem har jeg kunne følge fra starten, men nu blev jeg utålmodig med de andre.

Kha Chai rod efter 12 dage

Jeg fjernede forsigtig jorden omkring ingefæren og galangarødderne, men der var ikke noget at se på galangaerne, til gengæld havde alle ingefærstykkerne lyse knopper, så de ser ud til at komme.
Men det går noget langsomt i det (jeg er måske lidt utålmodig…), så man kan med fordel komme dem i jorden når man sår chili og tomater i senvinteren.
Da vejret har været så koldt, har jeg haft dem stående i vindueskarmen i stedet for drivhus, så de har fået maksimal varme.

Ingefær med knopper efter 12 dage i jorden

Kha chai småkager med chili

I forbindelse med at jeg har købt forskellige asiatiske rødder, som jeg vil prøve at dyrke (se her), har jeg testet nogle af dem i køkkenet.
Jeg ville lave nogle ingefærsmåkager men jeg ville gerne have lidt ekstra bid i, så jeg tilføjede lidt chili.
Jeg valgte at bruge Kha Chai roden, da jeg var lidt spændt på hvor forskelligt den smagte fra ingefær, da den skulle smage af ingefær. Den smagte fint af ingefær med citrusnoter og ingen skarphed, så jeg blev meget positivt overrasket, havde forventet en lidt ringere version af ingefær, men det var nærmest modsat. Den er i hvert fald uoverfruffen til småkager.

Ubagte Kha chai småkager

Kha chai småkager med chili
350 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
200 g rørsukker
125 g smør
90 g lys sirup
1 æg
1 spsk revet Kha chai
1 godt drys tørret chili
1 knsp salt


De tørre ingredienser blandes og smørret hakkes i. Så kommes de våde i og dejen samles. 
Jeg formet en lang stang og skal skiver af den, og kom halvdelen af pølsen i fryseren. 
Da jeg bagte småkager af den fra fryseren, var citrussmagen taget lidt af og den var ikke så kraftigsmagende som de frisk lavede.
Ovn: 200C – Tid: 8-10 min


Noter: Jeg tror kagerne er rigtig gode til en rigtig efterårsruskesnuskedag, hvor man har brug for lidt krydring og en kop te, foran pejsen med en hund på skødet i en god lænestol… 

Dyrkning af ingefær, galanga og kha chai

Jeg har for nylig købt nogle bukkehornsfrø som jeg har sået, så jeg kan få lavet min egen karryblanding i efteråret. Men for at karryen bliver gul, skulle jeg bruge noget gurkemeje og så tænkte jeg at man måske kunne have det i potter inde i drivhuset i sommerperioden.
Så jeg hoppede straks på nettet og granskede det, for at finde ud af om hvordan jeg skulle gribe det an. For nogle år siden viste Jørgen Skoubo i Frilandshaven at man kunne dyrke ingefær i drivhus, og jeg har også læst at det er muligt at dyrke galangarod.

Stor og frisk ingefær fra Irma med små grønne begyndende skud
Ingefæren er skåret i mindre stykker så der er til 5 potter

Egentlig har jeg aldrig brugt nogle at de nævnte rødder (rhizomer el. knolde) i frisk form, så jeg er lidt spændt på om jeg får det brugt, men om ikke andet, kan jeg give det væk, da jeg ved mine kolleger er helt vilde med frisk ingefær. 
Fælles for alle rødderne, gælder det at det er tropiske planter, der gerne vil have det varmt og fugtigt, men uden direkte sol. Med andre ord, ville jeg stille dem i nord-enden af drivhuset bag nogle andre planter. Der skal nok nogle potter til, hvis man skal være selvforsynende, især hvis man bruger store mængder, men nogle gange er det også bare sjovt at se om det lykkes.

Galangarod til potter 
Kha chai rødder til pottedyrkning

Da jeg var i Irma den anden dag, havde de nogle helt friske ingefærknolde, som havde små buler, der lignede skud, så jeg købte en stor knold jeg kunne dele op i mindre. Jeg dragede til Thai Asia Marked i Holbæk for at lede efter gurkemejerod, men hun havde desværre ikke nogen den dag, til gengæld havde hun galangarod og en rod der hedder Kha Chai. Så jeg købte dem og så må jeg lede videre efter gurkemeje en anden dag.
Rødderne er kommet i potter med gødet pottemuld blandet med en god håndfuld grus for dræningens skyld. Jeg har kun dækket dem med max 1 cm jord, da jeg gerne vil holde øje med dem når de skyder op. Lige så snart jeg ser dem skyde op, ryger de lidt dybere ned og i større og blivende potter, lige nu har jeg bare ikke nogle store potter, men de bliver frigivet som jeg får plantet ud i køkkenhaven her i pinsen.
Når man bor i et køligere klima som vores, kan man med fordel starte dyrkningen af rødderne indenfor i senvinteren, for at få et forspring, inden de sættes i drivhus.

Knoldene skal have gødes godt og må ikke stå i våd jord

Se årets høst her: http://candselv.blogspot.dk/2012/11/dyrkning-af-ingefr-update.html