Forventningspres og haveglæde

Her i Holbæk er vejret vådt og gråt, det indbyder ikke mig, til at gå udenfor.
Når vi rammer efteråret, begynder jeg så småt at gå i hi. Jeg mister som regel havelysten fra den ene dag til den anden, hvilket er lidt upraktisk, for der er alligevel lidt opgaver som er gode at få lavet i efteråret.
Men der er ikke noget at gøre, jeg har ikke lyst.
Jeg har tit prøvet at forcere det, men det ender aldrig rigtig godt.
Haven for mig, SKAL være et frirum jeg elsker at være i, hvor jeg gør ting af lyst og ikke nød, med mindre der er en virkelig stor gevinst i den anden ende.

Den første tidselsommerfugl jeg så i juni 2019, fløjet hertil helt fra Mellemøsten, kun kommet pga. ‘ukrudtet’.

Selvforsynende i haveglæde
Det er også derfor at jeg, efter jeg fik børn, har droppet tanken om at være selvforsynende. Jeg nåede ikke at finde en god rytme, således at forberedelse af jord, såning/sætning, pleje og høst forekom naturligt for mig, af de forskellige afgrøder vi skulle bruge.
Det er et fuldtidsjob at være på barsel, og er slet ikke foreneligt med at være selvforsynende, da Jacob jo var på arbejdsmarkedet og ikke deler samme entusiasme for haven. Så det gik hurtigt op for mig, at prioriteterne måtte lægges om.

Det er nu 5 år siden, og min haveglæde er faktisk kun vokset siden, selvom jeg har langt færre timer i den.
Men beslutningen om, at haven ikke skulle forsyne os med det, vi skulle spise, samt at det skulle have en økonomisk betydning, men bare være et ekstra rum til fornøjelser og sjove forsøg, har gjort det hele til en leg.
Der er så mange dygtige økologer som finder glæde i at dyrke og er meget bedre end os til det. Nu støtter vi op om dem økonomisk og ikke bare som sideløbende hooligans.

Ved at fjerne krav og forventninger til mig selv, blev det virkelig sjovt at gå i haven.
De områder jeg normalt dyrkede i, blev hurtig til tidsler og brændenælder. 2 planter som jeg hadede før, men nu lod jeg dem stå det var helt vildt at se et liv der var i dem.
Jacob gik og slog dem ned, fordi han var bange for de spredte sig, når man har set tidsler smide frø, kan man godt få lidt bange anelser.
Men jeg fik ham overtalt til at lade dem være, da de er værter for så mange forskellige sommerfuglelarver.
Mit andet argument er, at der er områder i vores have vi aldrig har rørt ved i de 10 år vi har boet her, og der er ikke en eneste brændenælde eller tidsel der har slået sig ned.
De slår sig jo kun ned, hvis forholdene er til det og vi skulle jo ikke bruge jorden til noget, så kunne de jo ligeså godt være der i den tid.

Farverig have
En anden udvikling, der er udsprunget af denne beslutning, er at jeg er begyndt at dyrke blomster. Det har jeg aldrig gjort før, for alt skulle jo kunne spises eller bruges. Alt for høje krav og fokus på praktisk brug, som om det var en forretning, der skulle være rentabel.
Lige pludselig dyrkede jeg blomster, bare fordi de er kønne at kigge på, kun for glædens skyld. Og det er meget nemmere at have børn med til at gøre ting, når resultatet ikke er vigtigt.
Mig og Anna såede et bælte på 200 meter med solsikkefrø, hun synes det var det var så sjovt at kaste frø i vildskab, mens mor gik og legede futtog bagved med fødderne, så det blev dækket med jord. Da vi var overvåget af diverse fugle, kom 2-3 solsikker ud af det, så det hele endte i brændenælder og tidsler. Men processen husker vi begge og vi glæder os allerede til at gøre det igen.
Og senere på sommeren kunne vi gå på jagt med en sommerfuglebog i selvsamme plantebælte og prøve at bestemme sommerfuglelarver.

2 sommerbørn på jagt med lup efter sommerfuglelarver med opslagsbog fra biblioteket

I virkeligheden, klarer naturen meget bedre selv at dyrke jorden, så hvis man ikke har havelysten, ville jeg anbefale at lade stå til, så naturen skaber det rum, den har brug for, fyldt med udskældt ukrudt, som jo er de danske dyrs mekka. Evt med en lille slået sti på tværs, til den daglige gåtur, hvor du kan følge udviklingen.

Brændenælder giver så meget liv i haven

Følg lysten og stræk havemusklerne
Så nu sidder jeg her indenfor med en kop te, mens det rusker og snusker udenfor.
En gang imellem, dukker der lidt haveopgaver op i hovedet jeg kunne tage mig til, hvis lysten melder sig. Nogle gange vil jeg hellere noget andet og andre gange griber det mig, og så kommer jeg ud og får dyrket lidt haveyoga, så jeg også lige bliver mindet om, hvor dejligt det er og bliver, når havesæsonen rigtig starter.

Børnene har længe plaget om at sætte hvidløg, siden jeg fik nævnt at det er noget man plejer at gøre i efteråret. Jeg glemmer det hvert år, da efteråret for mig er en rus af farver, lys og høst, hvor jeg slet ikke tænker i at få starten nye ting op.
Så hvidløg kommer altid i jorden om vinteren, eller når frosten er ude af jorden om foråret. Det er ikke optimalt, hvis man går efter de største hvidløg, men jeg går bare efter hvidløg. Hvis de er for små til at pille kan de altid bare komme hele ind, i en helstegt kylling, eller en sovs/gryderet/fond der alligevel skal sies.

De første hvidløg blev sat i midt januar til høst i juni/juli 2020

Sidste år fik vi afsindig mange bønner og kartofler, da energien og lysten var høj, da de skulle såes og sættes. Børnene kunne selv grave og lægge kartofler, så der blev arbejdet igennem. Det fik dyrene glæde af, da vi ikke fik høstet så mange.
Med den lune vinter vi har, er det nok stadig muligt at grave kartofler op, hvis vi kommer i gravehumør.
I år, forestiller jeg mig, at vi ikke kommer til at mangle hvidløg, måske vi skal gå efter at flette den længste hvidløgsranke til Frøsamlernes årlige hvidløgskonkurrence.
Og hvis vi ikke får høstet noget som helst, bliver 2021 nok året med rekordmange ‘hvidløgstuer’, da alle feddene vil sende en spire i vejret året efter og danne en slags ‘hvidløgspurløg’, og de er også gode til fyld af kylling eller til suppe.

Det er derfor hvidløg altid bliver til noget i min have, for det er aldrig for sent eller for tidligt. De er så alsidige og taknemmelige og begynder selv at komme med hints, når de vil i jorden, ved at lave små rødder eller skyde en lille spire i toppen.
Men de kan komme i jorden når som helst, så længe feddene er friske og sunde, og de kan høstes når som helst, det er kun et spørgsmål om hvor meget man får ud af det.

Høst af stedmoderblomsterfrø

De stedmoderblomster og violer jeg købte engang i marts og april havde jeg i udestuen til at starte med, men er nu sat ud i haven forskellige steder. De er nu begyndt at sætte frø, så jeg har været ude og høste frøkapsler inden de åbner sig og frøene forsvinder.

En udsprunget blomst, en afblomstret og en frøstand af stedmoderblomster

De er stadig grønne når jeg plukker frøkapslerne, men som regel kan man se at de er lige ved at revne. Så jeg plukker dem lige inden og smider dem i et kaffefilter og noterer hvilken farve blomsten, jeg tog den fra er, selvom der er ingen garanti for hvilken farve de får fra de frø man høster.
Det er vigtigt at de bliver opbevaret i et kaffefilter eller lignende, så fugten kan komme væk, da de jo ikke er tørre når de kommes i. Frøene sår jeg indendøre når vinteren lakker mod ende: se her.

Frøkapsler, hvor den til højre har åbnet sig

Såning af Streptocarpus

Midt i min vinterdepression fik jeg bestilt lidt forskellige frø fra Ebay, blandt andet frø af Streptocarpus også kaldet spiralfrugt.
Jeg har siden læst op på hvordan man kan krydse sine egne Streptocarpus og derved få frø, som vil udvikle sig til ny planter med andre blomster end forældrene. Langt de fleste Streptocarpus i handlen er krydsninger, så selvom de er selvbestøvende vil frøene ikke give det samme afkom som planten der blev høstet frø af. Så den eneste mulighed for at kopiere sine smukke planter er ved vegetativ formering såsom bladstiklinger eller deling.
Så selvom man kun har en streptocarpus, kan man faktisk godt skabe sin egen nye sort. Jeg glæder mig til at mine begynder at blomstrer så jeg kan prøve at krydse og derved høste frø.

Ca. 1 1/2 måneder gamle frøplanter af Streptocarpus

Den 1/3-2014 såede jeg mine købte Streptocarpus frø og der gik nogle uger før der skete noget, men så kom der små bitte grønne blade som siden har vokset sig større.
Jeg såede i alm. pottemuld og frøene blev drysset henover jorden, da jeg har læst flere steder at de kræver lys for at spire.
De blev sået i en 10 cm potte og da bladene var 2-3 mm lange vippede jeg planterne op med en gaffel for at omplante dem. Jeg har læst flere steder at omplantning stimulerer dem til hurtigere vækst. Jeg synes også det virker som om de får et boost hver gang de får noget nyt jord, selvom de jo er ret små, må de have behov for gødningen alligevel.
Det skulle kune lade sig gøre at få frøplanter til at blomstrer 4-5 måneder efter de er sået, men så skal de vist have lidt bedre vækstbetingelser end mine får.

Såning af Plumeria (Frangipani)

For et par år siden købte jeg nogle frø af Plumeria (Frangipani), som er den ægte hawaiiblomst. Altså den blomst de laver kranse af og man får om halsen når man ankommer til øen. Nu har jeg aldrig haft den fornøjelse, men efter at have set blomsterne på nettet og læst at de skulle dufte fantastisk, måtte jeg prøve at så dem.
Men det var lettere tænkt end gjort. Jeg har læst stolpe op og stolpe ned, men lige meget hvad så kom der ikke noget op.

De 2 forskellige Plumeria jeg har sået: White Hybrid og Orange Punch
Plumeria frøplanter som blev sået i februar 2014

Frøet ligner lidt et ahornfrø og den tykke del skulle efter sigende trykkes ned under jorden, så frøet stikker halvt op over jordoverfladen.
Jeg har prøvet i mørke, i lys, ved stuetemperatur, ved 25-28 grader, såjord eller alm. pottemuld, overdækket og uden noget dække, men intet får frøene op af jorden. Der må være et eller andet jeg ikke tager højde for, da andre sagtens kan få dem til at spire.

Forspiring på en vatrondel i lynlåspose
Så besluttede jeg mig for at prøve en metode jeg nogle gange bruger til chilifrø og der spirede alle frø! Jeg tog ikke nogle billeder af frøsposemetoden og kan ikke gentage det, da jeg ikke har flere frø, men har prøvet at illustrere det med en 1-krone.

Plumeria-frøet lægges på en fugtig vatrondel i en lukket lynlåspose

Jeg tog en vat-rondel og fugtede den med vand, den skal være godt fugtig men man må ikke kunne vride vand ud af den.
Vat-rondellen kommes i en lille lynlåspose, hvor frøet placeres. Posen lukkede jeg og lagde den i vores fyrrum som er omkring 25-28 grader, i hvert fald når fyret er tændt.
På under en uge var der en rod på vej ud af hver frø og de blev straks stukket i en potte jord.
Potten blev placeret inde i huset i en østvendt vindueskarm. Efter lidt tid, løftede frøkapslen sig og de kimbladene viste sig.
Der går vist nogle år før de blomstrer, men nu er de da i gang 🙂

En lille rod spirer ud igennem bunden af frøet og er klar til at blive stukket i jorden

1 årige Amaryllis fra frø

1 årige amaryllis sået af egne (ikke mine) frø
For noget tid siden gjorde jeg mig en dejlig byttehandel med en anden holbækker. Hun har nogle forskellige amaryllis (de 4 verdenshjørner) blomster stående i hendes vindueskarm og har penslet dem, så de har krydset. Så har hun ladet dem gå i frø og ladet frøstandene tørre helt op og åbne sig, så hun kunne høste de modne frø.
Dem såede hun så sidste år, 3 frø i en engangskop, som hun har vandet og passet i et år, før jeg overtog 2 af kopperne. Min mor har fået en kop og den anden kop er udplantet i en større potte, hvor jeg har ladet halvdelen af det lille løg stikke op over jordoverfladen.

Pasning af amaryllis året rundt
Jeg har læst lidt på nettet om hvordan man passer en amaryllis, da hun fortalte mig at det tager 3-4 år fra frø til blomst. De fleste skriver om at de skal stå grønne med blade hele sommeren udenfor (frostfrit) enten i potter eller gravet ned i haven og gødes godt, hvor man så tager dem ind i sensommeren (september/oktober), her skal de tørre ud og visne ned. I nedvisningsprocessen må man ikke fjerne blade eller blomst til de er helt udtørret, så man sikre planten optager alt energien fra dem.
Så kan man stille løget lyst og varmt (vindueskarm) og så skulle løget gerne starte væksten igen og stikke en ny snude ud omkring nov-dec, hvor man begynder og vande og gøde så småt. Nu vil der så komme en blomst, men mine bimlinger skal bare have lov til at blive store.
Det er i hvertfald vigtigt at løget er halvt oppe over jordoverfladen, som man ser det når man køber dem.
Lige nu er mine amaryllis altså 1 år gamle og selve løget er på størrelse med sætteløg, det bliver spændende at se hvilken størrelse de når i løbet af sommeren og endnu mere spændende at se hvilken farve blomsterne har når de en dag blomstrer.

Ompottet og venter på at komme i haven til juni

Karse tager 5 dage

Jeg havde glemt at jeg skulle så karse til påskefrokosten i min lille hønsekrukke. Jeg troede at hvis jeg bare vandede godt og flyttede den så den stod i sol hele dagen i vindueskarmen, så kunne jeg godt nå det på 3 dage. Men det kunne jeg ikke…
Det tog 5 dage, til den var fin og klar til klipning, 4 dage var i underkanten, så dette er en reminder til mig selv om at det tager 5 DAGE at gro karse. Derefter kan man sætte det på køl og så bremser det væksten og den kan holde sig i lang tid, så her gælder det altså at man hellere skal så for tidligt.

Sådan ser karsen ud efter 5 dage

Tomatsorter 2014

Så har jeg omsider startet såning af årets tomater. Det kunne sagtens være gjort tidligere, men overskuddet har ikke været der. Jeg håber det gør at det ikke når at blive en jungle herinde inden de kommer ud, da tomater jo vokser vildt hurtigt i forhold til chili, så det er måske meget godt at de først er kommet i jorden nu.
Gengangerne i år er:
Garden Perle, min favorit cherry
rød + orange datterino, suveræn lækker dadeltomater
Long Tom, god tykkødet pastatomat med få kerner og meget tør
Cherokee Purple og Black Seaman, store lækre sorte bøffer
Brown Cherry, god sød sort cherry
Stupice, bedste tomat på friland
Yellow Pear, smuk i salatskålen og ikke så smagsløs som troet
Wild Goldy, største vækst på friland, fik dog ikke smagt dem af ukendte årsager
og så ville jeg gerne have Black Truffle igen, men jeg har glemt at tage frø 🙁

Rillet cherrytomat købt i Torvehallerne i København
Orange datterino var den allerførste tomat der modnede i 2013 i udestuen

Tomatsorter 2014
Udestue (svarer til drivhus) – sået 11/3-2014
Garden Perle, cherry
Tiny Tim, cherry
Cherokee Purple, sort bøf
Black Krim, sort bøf
Brandywine Black, sort bøf
Marmande VR, rød bøf
Ananas Noir, multifarvet bøf
Hill Billy, to farvet bøf

Friland, terrasse – sået 15/3-2014
Garden Perle, cherry
Tiny Tim, cherry
Black cherry
Brown Berry, stor cherry
Rillet cherry aka. Jacobs favorit i Norge
Rød datterino, dadeltomat
Orange datterino, dadeltomat
Yellow Pear, gul pæreformet cherry
Gardeners delight, cherry
Purple Russian, sort alm. tomat
Marzano, pastatomat
Long Tom, pastatomat
Speckled Roman, stribet pastatomat

Friland, køkkenhave – sået 25/3-2014

Stupice, semibusk cocktailtomat
Wild Goldy, cherry/ribs
Tomberry, gul og rød
Saint Pierre, alm.
San Marzano busk, mini pastatomat?
Tlacolula, pæreformet
Glacier, busk
Burnley Gem, busk
Moskvich, busk
Lille Lise, busk
Rio Grande, busk blommetomat
Connys Orange a la cocktail
Fransk musetomat, den som musene spiste frøene som den eneste af de 4 jeg tørrede frø af

Tomberry i gul og rød er under 1 cm store
Stupice var den første og bedste tomat på friland i køkkenhaven
Garden Perle på terrassen sidste år

Tomatsorter 2013

Såning af løg, porrer og pibeløg

Sidste år havde jeg stor succes med pibeløg og fandt ud af at hvis man bare klippede dem lige over jordoverfladen i stedet for at grave dem helt op, så skød de op igen utrolig hurtigt.
Det betød at jeg slet ikke gravede dem op og her i februar er de begyndt at skyde igen, lidt tidligere end purløg. De burde gå i blomst i år, så jeg vil klippe lidt af dem, men lade dem vokse sig store, så jeg kan høste frø af dem i efteråret.

26. feb – Ludmillas pibeløg (FS512) er skudt op igen og vil gå i blomst i år

Den 13/3 såede jeg vinterporre, sommerporre samt flere af Ludmillas pibeløg i vores uopvarmede udestue. Temperaturen holder sig ml. 4-20 grader og jeg vil hellere have de vokser langsomt derude end hurtigt i vindueskarmen og så skal afhærdes for at komme ud i udestuen.
Jeg har sået frø af røde bananskalotter (Red florence) og kæmpeløg (Alisa Craig), også i udestuen, den 26/2 og dem der lå ovenpå jorden, ved en fejl, er spiret.
Alle de nævnte frø er sået i 1-2 cm dybde.

Løg, porre og pibeløg er sået i de lave firkantede bakker

Jeg havde rigtig succes, sidste år, med forspirring af porre og forårsløg i udestuen, for så at plante dem ud i køkkenhaven da de var ca. purløgsstørrelse. Det gør ikke noget de står lidt tæt i potten, så længe de ikke når at blive alt for tykke, så går væksten i stampe.
Jeg har ikke sået alm. løg før, så det er jeg lidt spændt på om det bliver til noget, de skal jo have noget længere tid end sætteløg, til gengæld er der et hav af forskellige sorter at prøve. Ellers får jeg lavet mine egne sætteløg til næste sæson.

Frøorgie

I går var jeg til mit første frøorgie hos Frøsamlernes årsmøde i Hørve, sikke en oplevelse!
Folk havde høstet kæmpe mængder af frø for at kunne dele ud til andre og der var så meget at vælge imellem.
Jeg havde taget en masse overskudsfrø med som jeg har fået af andre og ville gerne af med resterne for at tynde ud i kurven. Jeg mangler jo ikke rigtig frø, men alligevel kom jeg hjem med over dobbelt så mange! Man bliver fortryllet af folks historier og kærlighed til planternes skønhed, så man kan slet ikke lade være!
Kan slet ikke vente med at så, men det bliver til foråret.
I slutningen af frøbytteriet, fik jeg tiltusket mig resten af en frøsamlers sorte stokrosefrø og der var ikke så lidt endda, så nu håber jeg at det snart lykkes at få stokroser i haven og langs muren.

Årets høst til frøorgiet hos Frøsamlerne

Kaninkarse af gamle frø

Kål og salat til “kaninkarse”

Jeg havde lidt frø af kålroe, rødkål og cikoriesalat, som jeg ikke får brugt og som er rimelig gamle efterhånden. For gamle til at jeg vil tilbyde dem i en byttehandel, men jeg er ikke meget for at smide frø ud. Så jeg samlede dem i en pose og rystede den godt og så oversåede jeg 2 farsbakker.
Det er ikke meningen at de skal i køkkenhaven, men når de kommer op og bliver 10-15 cm høje er det luksus at få for kaninerne og så er det ikke spildt, samt jeg bliver heller ikke trist hvis der ikke kommer noget op.

Små kålspirer er på vej op efter få dage
Så er der småspirer til kaninerne uden den store indsats